Bog 3 (1948-50)

Vandrebogen ”De tolv”, bog nummer 3

Afskrift udført af Kirsten Garne, Kristians datter

–

Afsendt den 7.marts,  Hvidovre den 7. marts 1948

Kære alle.

Naa saa gaar vi i gang med bog nr 3, og da jeg faar æren af indvielsen, vil jeg ogsaa gerne give den et ønske med paa vejen, og det skal være, at den bliver lige saa interessant som de foregaaende  og at den snart maa være skrevet ud – og saa lykke paa rejsen.

Nu maa vi saa lade baade den gamle og den nye følges ad et stykke tid, men mon ikke Gerda vil lade Hans se Jens’s brev inden hun sender mapperne til Kristian, saa kan arkivar fru Helbo beholde den gamle til arkivet, naar de naar Blaamejsevej – dog forudsat at Jens ikke vender tilbage før, da han jo ikke har set de gamle breve. Gerda vil nok lige skrive i mappen, om Hans har set den ”gamle”.

Vi har begge frisøndag i dag, der har været et ungt par med deres lille pige til middag hos os i dag. Det er en af Joans veninder, der nu er gift og bor paa Fredriksberg.

I torsdags var vi ude at købe 1 skrivebord – det er Cuba mahogni, ligesom vore andre stuemøbler –Jeg tror vi bliver glad for det , bordet er fritstaaende og med bogreol paa bagsiden. Vi er endnu ikke klar over, hvor vi skal det staaende i stuen, men da vi jo haaber at faa en telefon inden ret længe, maa vi af hensyn til indføringen af telefonen se at faa en fast plads til skrivebordet.

Vi glæder os allerede meget til paasken, Joans søster Emily skal giftes paaskelørdag, og vi rejser med lyntoget fra København paaskelørdag om morgenen og skal tilbage 2. paaskedags aften. Det bliver ikke nogen lang visit, men vi haaber dog at faa lejlighed til at hilse paa nogle af jer.

Ellers intet nyt (godt nyt).

De kærligste hilsener til jer alle og paa gensyn i paasken.
Joan og Vagn

—

”Nybo” Palmesøndag 1948

Kære allesammen.

Mange tak for Brevene, ja jeg maa jo bekende at ”de tolv” igen har holdt en lille Ferie hos Firkløveret i ”Nybo”, men jeg syntes ikke det er nemt at faa sig taget sammen til at skrive i den, sidste Søndag var vi et Smut hjemme i Sellerup, jeg tror nok Mor er ret glad for naar vi kommer der kommer jo ikke saa mange hjem nu mere og Birgit er jo saa glad for Mormor, for Tiden snakker hun om hvor Moster Sinne er, hun kan blive ved at huske jer der kommer her en gang imellem. Hun vil jo nok blive glad for liden Kirsten, naar hun kommer, jeg glæder mig ogsaa meget til at se hende, det bliver jo spændende om de to damer kan snakke sammen. Birgit er jo saa jydsk, saa jydsk, og hun har ogsaa mange sjove Benævnelser for de forskellige Ting, alle Hjemmesko hedder Gerda, en Pibe er en Gomoren, en Gummivarmedunk er en pyp-pap, en symaskine er en Sykelyke, en Gaffel en Spisenaa o.s.v., hvordan hun saa kommer i Tanker om at kalde det saadan er jo ikke godt at vide.

Harry bliver jo ogsaa stor og en lille Tyksak er han, forlden Dag vejede han 7 3/4kg paaklædt saa det er jo noget over Normalvægt men det kan jo nu være det samme han ikke bliver alt for tyk. Han er mægtig god til at smile og pludre og det lyder saa sjovt naar Birgit staar og snakker med ham, for hun fortæller ham det værste Sludder, men Gutten ser på hende med store beundrende Øjne, som om han vilde sige, mon jeg da nogensinde bliver lige saa stor og dygtig som dig og saa pludrer han med saa godt kan kan, ja det er en stor Velsignelse med saadan et Par smaa. Det er bare en sørgelig Verden vi lever i, man kan jo slet ikke se Fremtiden lys og glad i møde saa længe, der hænger saa mange Uvejrsskyer, men Gud give vi maa blive fri for en ny Krig.

Vi har været i Kirke i Formiddags, Edel var her ved Børnene. I dag skulde hun vandre helt til Grejsdalen og hjem igen, det er med spejderne hun træner.

Naa nu har jeg snart skrevet en lang Smøre, saa jeg vil slutte med at sende jer alle de kærligste Hilsner fra

Harry- Birgit- Anker og Gerda

—

Modtaget d. 23/3 og Afsendt 27/3 -48

Kære Søskende!

Tak for jeres dejlige Indlæg, som det jo altid er en fornøjelse at læse. Saa nu maa jeg jo se at faa givet mit Bidrag med at faa sendt Bogen vider til Astrid, det er Langfredag i dag og Vejret er det herligste man kan tænke sig, jeg har begyndt lidt i haven, men har dog ikke begyndt at saa, jeg regner med at sætte Løg i Morgen, hvis Vejret tillader det.

Vi har det godt alle tre, Kirsten er lige kommet op fra Middagssøvnen og sidder paa Potten og sludrer med, det bedste hun har lært. Hun kravler rundt paa Gulvet som en lille Hund, men hun har ikke begyndt at gaa endnu, men naar hun ser en hund ude paa vejen saa siger hun Vov-vov, de er kære i denne Alder, nu glæder vi os jo meget til Sommerferien, som falder i den bedste Tid fra d. 27. juni og 14 Dage frem, det er første Gang i mit Liv, jeg har haft 14 Dages Sommerferie. Og Sommerferien i Aar, det bliver jo noget helt andet end de forgaaende Aar, hvor jeg dog var ude i den vriske Luft til Hverdag, tænk at skulde være fri for Motorernes summen og Maskinernes Hvinen i 14 dage, og faa Lov til at holde Ferie saa skønt et Sted som i Sellerup. Ja, det er mærkeligt nok før jeg blev fabriksarbejder interesserede Havebruget mig ikke meget, nu er det mit et og alt, og derfor synes jeg ogsaa at Vaaren er mere velkommen i Aaar end nogensinde paa trods af det, at det jo dog ikke har været nogen lang Vinter, hvor vi har maattet sidde og fryse som sidste aar.

Vi venter at se Sinne herned i de sidste Paaskedage, i Aften skal vi ud hos Karens Bror Knud til Fødselsdag, vi skal køre i Bil, saa det er vel nok flot, Kirsten holder meget af at køre i Bil, hun sidder ganske stille og ser sig omkring med store forundrede Øjne. Naa jeg maa vist til at slutte. Karen begynder at snakke om, at jeg maa til at skynde mig for at være færdig til Bilen kommer. Og i haab om, at alle har det godt ogat vi ses til Sommerferien, vil jeg slutte med de kærligste Hilsner fra Familien paa Vibevej.

Kristian

—

Kolding d. 7-4- 48

Kære Alle!

Tak for Brevene, det er vist paa Tide jeg faar skrevet i den.

Vi har saa travlt i vores Fritid i denne Tid, det er denne her Eksamensfest, det er 2den Hold der skal sørge for underholdningen. Vi har øvet Roller i dag, saa vi er helt hæse. Vi skal have Generalprøve  paa Torsdag for Oversygeplejerskerne, nu haaber vi ikke de kasserer alt for meget. Festen skal være Torsdag d. 15 og alt i alt bliver vi ca 150, vi skal jo ogsaa pynte og dække bord, saa vi faar travlt. Vi har en hel del hobet op i en Krog herinde hos Lisbeth og mig, det pynter just ikke, men vi har vist ogsaa det meste samlet.

Jeg var hjemme Skærtorsdag og skulde begynde i Aftenvagt Fredag. Inger og Jørgen kom hjem fra Aarhus med det samme Tog som jeg skulde til Kolding med saa jeg fik lige hilst paa dem, men Vagn og Joan saa jeg ikke noget til. Jeg er næsten altid heldig at rejse naar de andre kommer. Sikken et pragtfuldt Paaskevejr vi havde, hvor var det skønt, Edel og jeg var ude i skoven og plukke Skovmærker og Anemoner.

Jeg har vist Sommerferie fra den 17. Maj, det er jo lidt tidligt. Lisbeth er mere heldig, hun faar vist i Juli Maaned, men der er mange, der allerede har i April. Jeg tænker jeg tager en Tur til Næstved og København, jeg glæder mig til at se hvordan de forskellige har indrettet sig, og lille Kirsten har jeg aldrig set.

Jeg har ellers ikke oplevet noget nyt, Livet gaar sin vante Gang hernede, nu har vi efterhaanden været her i 1½ Aar, ja Tiden gaar. Jeg tænker jeg tager hjem paa Fredag og Lørdag, da skal jeg i nattevagt, naar vi har 2 dage faaar vi Kostpenge, saa det kan lige betale Rejsen hjem, det er rart.

Naa, men jeg vil slutte for denne gang Kl er 15.30 og jeg skal begynde Kl 16.

De kærligste Hilsner

fra Astrid

—

Modtaget d. 9-4-48, afsendt d. 12-4-48

Kære Allesammen!

Allerførst Tak for Indlæggene i de tolv, saa naaede den igen herud paa Dst. det  er nu dejligt at høre Nyt fra jer alle sammen selvom noget af det er gammelt Nyt.

Jeg er Nattevagt for Tiden, jeg begyndte i Fredags saa nu benytter jeg de ensomme nattetimer til at skrive i ” de tolv”. Her er meget stille og fredeligt hele Tiden saa jeg faar sikkert en rolig Søndag. Forleden Søndag og Mandag var Paul herovre en lille Tur og saa var Sinne, Vagn, Joan, Paul og jeg ude ved faster om aftenen, det er jo  dejligt at høre lidt nyt fra Jylland. Sinne er ogsaa Nattevagt for Tiden, jeg tror nok hun tænker paa at rejse hjem en Tur. Jeg tænker næsten jeg tager til Næstved i min vaageferie, det er snart længe siden jeg har været dernede og Kirsten bliver jo saa stor, hun er jo ogsaa i en dejlig Alder hvor hun kan begynde at snakke og følge med.

Nu har vi vel nok faaet Foraar, Træerne ude i haven staar med store Knopper, jeg kan godt forstaa at Kristian er begyndt at faa travlt i haven det er ogsaa rigtig Vejr til det, de forskellige Landmænd har vel ogsaa faaet travlt med at saa og lignende Ting. Jeg læste i en avis forleden dag at der var nogle Steder her paa sjælland hvor Køerne var begyndt at komme ud, saa langt er i vel ikke naaet i Jylland endnu, jeg synes ogsaa det var lidt tidligt. Jeg synes ikke jeg har noget nyt at fortælle man oplever jo ikke saa meget, naar man sover Dagen lang, saa jeg vil slutte med

De kærligste Hilsner til jer alle
Edith

—

Modtaget 13-4-48, Afsendt 16-4

Lundtoftegaard d. 15-4

Kære Søskende!

Tak for Indlæggene. Det var paa Tide ” de tolv” kom denne Gang, jeg har ventet paa den, fordi jeg skulde have skrevet til Gunnar, og det kan jeg jo passende gøre ved samme Lejlighed. Kalder du det Dovenskab Gunnar? Det skal du ikke gøre! Naa, det var nu nærmest for at ” de tolv” ikke lige skulde komme samtidig med Fødselsdagsbrevene, som jeg venter, strømmer ind. Jeg haaber ikke, at jeg som Gunnar og Inger skal komme til at sige ”Ak”.

Det har været en Overraskelse for mig, at ikke flere af mine hypermoderne Søskende er gaaet over til smaa Bogstaver, nemlig kun een, ja det vil sige, der er jo nogen Stykker flere som delvist har afskaffet de store. Undskyld!

Ja, her gaar vi jo ellers stadigvæk og har det godt, hvordankan man andet, naar det saadan er Foraar. Her er vi meget glade for det tidlige Foraar, for vore Roer er ved at slippe op; vi har dog ikke faaet Køerne ud endnu, men det sker snart. Græsset gror godt. Vi maa haabe paa en god Avl i Aar. Det vilde være en Lykke for Landet. Vi har Kornet saaet og Kartoflerne sat 3½ Tdr Land, men der er stadigvæk nok at se efter. Der har været en Maaned imellem vi saaede det første og det sidste Korn, det er ualmindeligt længe. Det førstevi saaede staar fint og kønt grønt nu. Om Foraaret er det nu skønt at være Landmand, man bliver glad, naar alting grønnes mellem Hænderne paa een, og glemmer helt de sure dage. Vi Landmænd er som primitive Naturbørn. Vi er som de afhængige af Vind og Vejr. Og vi er som de omskiftelige af Sind. Der skal ikke meget til at gøre os glade, men til gengæld er der ogsaa mange Landmænd der let bliver mismodige. Grunden til Landbrugets Klagesang tror jeg lige saa meget skyldes Bekymringer som virkelige trykkende Kaar.

Hvem betaler for resten de nye Protokoller. Det er da meningsløst om København skulle gøre det hver gang. Jeg er villig til at betale min Part.

De kærligste Hilsner Ove.

—

Modtaget d 18-4. Afsendt 25-4

Kære Alle.

Tak for Brevene, ja denne Gang har Mappen desværre opholdt sig lovlig længe i Stenild men de to dage maa jeg jo saa se at indhente en anden gang. Jo heroppe i Stenild er man jo ved at lægge sidste Haand paa Værket med Foraarsarbejdet, vi blev færdige i Torsdags men det er da nogle der ikke er færdige endnu, vi har haft Køeren ude et Stykke Tid og Hestene skal ogsaa ud nu,  fra i Morgen skal vi til at spise Morgenmad Kl. 6.15 men saa skal vi ogsaa have 1½ Times Middag, naa men i er vel ikke alle lige Landbrugs interesseret, Bededag var jeg med en Kammerat hjemme, det var kun 3 Km fra Limfjorden vi cyklede hele Vejen, der var 30 Km vi kom baade forbi frodige Kornmarker og golde Heder, det var en herlig Tur, selvom det ikke er saa kønt som nede ved Vejle.

Paa Søndag var det meningen jeg vilde til Aarhus hvis de er hjemme. Jeg tænker jeg kommer hjem til Pinse hvis alt gaar vel, nu om er Øjeblik kører Kongen forbi her han skal til Hobro Kl 10, denne Gang er han med Tog han er ellers gerne med Skib til Aarhus og derfra med Bil, men han kommer herforbi hver Gang, der er kun 50 km herfra og til Trend, han kører næsten altid selv men han kører meget stærkt. Jeg har ellers ikke oplevet noget særligt, hermed de
Kærligste Hilsner Gunnar.

—

Kære Søskende!

Mange Tak for Brevene. Ja saa er jeg rejst fra Brejning og er igen hjemme i Sellerup Skov.

I Gaar var Familien Pedersen hernede, Hans og Anker var i Skoven og skove Træ til Gerda og Anker.

Jeg har lige været ved at skrive en Indmeldelsesblanket til en ……?skolelejr der skal være paa Spejderbakken i Grejsdalen fra 24-7 til den 31-7, saa nu ved jeg jo hvad jeg skal foretage mig i min Sommerferie.

Jeg er begyndt at spille Haandbold, vi spiller hver Mandag og Torsdag Aften, og den 13 Maj skal vi til at begynde paa Turneringskampene, saa det bliver jo spændende hvordan vi klarer os.

Paa Tirsdag skal vi slagte vores Gris den vejer vist ca. 200 Pund.

Nu kan det jo snart være ved den Tid I begynder at komme hjem paa ferie, Astrid kommer vel allerede til Pinse.

De kærligste Hilsner
fra Edel

—

Modt. D. 4/5 -48                                                                                                                     Afsendt

                      Kære Alle!

Rigtig mange Tak for Brevene.

Ja- saa nærmer sig Sommerferien, jeg har faaet Besked paa jeg kan komme med paa en Englandstur, det er ordnet gennem D.S.R., jeg regner med at rejse herfra 17 Juni om Aftenen og skal rejse fra England 2 Juli, saa haaber jeg at tilbringe den sidste Del af Ferien i Familiens Skød, jeg skal rejse tilbage til København igen d. 16. Juli. Jeg er meget spændt paa hvordan det bliver at komme til England og se sig om, endnu kan jeg ikke rigtig forstaa det er mig. Jeg tror jeg kommer til Sellerup paa samme Tid, som de fra Næstved har Ferie. I morgen skal jeg til Næstved til Kirstens Fødselsdag, og Mandag aften skal jeg ud til Faster, hun er i Jylland til 70 aars Fødselsdag i Grejs, og kommer hjem Søndag Aften, saa jeg syntes jeg maatte give mit Bidrag til de tolv i Aften inden jeg gaar til Køjs, det trænger jeg ellers vældig til, og i Aften skal vi endda stiller uret frem, saa vi bliver snydt for 1 Times Søvn, men naar vi først faar det overstaaet er det dejligt med de lange Aftner. Joan ligger endnu paa Hospitalet; men vi haaber da, hun kommer hjem til Pinse. I Pinsedagene er det meningen Familien fra Næstved kommer herind, de skulde ellers have boet i Hvidovre; men da Joan ikke er rask kommer de nok her, og saa kan vi maaske tage en lille Tur derud eller ogsaa maa de besøge dem næste Gang de kommer herind.

Vi glæder os ogsaa meget til at se Astrid herinde, vi venter hende Tirsdag efter Pinse. Jeg havde en dejlig Vaageferiei Sellerup for 14 Dage siden, hvor var der dog skønt dernede og Vejret var saa fint, som man kunde tænke sig, jeg har ikke før været i Sellerup naar skoven lige stod i det sarteste grønne Skrud.

Rigtig mange kærlige Hilsner til alle
Fra Sinne.

—

Modtaget 25/5.48. Afsendt 20/5-48

Kære alle sammen!

Tak for hyggelige Breve. Arkivaren beholder saa den gamle Bog, men beklager at jeg ikke har Bog nr. 1.

Naar en gang ”De tolv” holder 25 Aars Jubilæum, vilde det jo være en god Idé om hvert Medlem fik en trykt Kopi evt. i Skindbind, naa det lader sig nok kun gøre hvis en af de fire Piger gifter sig med en Bogtrykker, er der Chancer?

Vores lille Diktator har begyndt at vise Interesse for Familie han forlanger energisk at sidde paa Skødet hos mig mens jeg skriver. Almindeligvis er han en snild Gut, men her sidst paa Efterm. vil han gerne have Selskab.

Vi havde en stille Pinse, bortset fra en kammerat og hendes Mand som kom Lørdag Morgen og Rejste søndag, havde vi det i vores Ensomhed saa vi anbragte os ude i Haven, det brunede godt, selv Jøregn fik Kulør.

Vi glæder os snart til at se nogel Feriegæster, forhaabentlig er det kun Astrid, som vil snyde, naa hun kommer maaske i en Vaageferie.

Paa Søndag skal vi til Jubilæumsfest ude hos Svigerfar. 25 Aar med ” Brandkassen”, det er Meningen vi starter med Morgenkaffe Kl. 9 og slutter med Middag på Hotel ”Royal” herinde.

Vi tager saa hjem og lægger Jørgen i seng, han skal ikke være med til Middagen.

Nu til Pinsen fik vi Flagstangen rejst saa Pinsemorgen flagede vi første gang, Flaget har været i Finmarken og vajet over Nordkap, saa det er lidt medtaget af Blæsten deroppe. Jeg holder med Kristian i, at det er dejligt med en Have, ikke mindst naar man har en lille Fyr.

Blaamejsevej er stadig under Reparation og forleden var der næsten Tilstrømning hertil, Damptromlen var kørt i et Hul og kun efter megen Møje og Besvær fik Kranvognen den paa ret Køl igen.

Nu rigtig mange Hilsner fra os alle her og paa glædeligt

Gensyn i Løbet af Sommeren 
jeres Inger

—

Sellerup Skov 27-5

Kære alle sammen!

Naa jeg maa jo hellere se at faa Mappen ud af Huset inden at jeg faar den forlagt.

I Lørdags fik vi Budskabet om at tante Anna pludselig var død; Mor var omme ved fars Grav; men hun havde faaet det at vide I Solskov, Mor tog saa til Vilstrup i Søndags for at se Tante Anna, inden Kisten blev lukket. Tante Agnes kom saa med herom om Aftenen og var til Begravelsen, og jeg tror det gjorde tabet lettere for dem begge at være sammen.

I Mandags var Tante Agnes og Mor til Bisættelsen, og i Gaar var baade de og jeg til Begravelsen. Efter Begravelsen blev der drukket kaffe paa Missionshotellet.

Her i Sellerup Skov har vi det godt. Mor og Edel er i Gang med Hovedrengøringen, ja Mor tar jo nu en Tur ud at ordne Have og passe Kaniner ind i mellem

Udenfor har det jo været meget tørt indtil i Aftes, da fik vi en god Byge, nærmest Tordenvand., ja det tordnede da for resten ogsaa, men Bygen var ikke kraftigere end godt var, til i Morges var der kommet 7 mm, nu er Vejret køligt med Blæst og små Byger.

Hvad Afgrøderne angaar saa synes jeg at de ser ret lovende ud, bortset fra 1 Aarsgræsmarken som til Dels et slaaet fejl, og saa en lille halv Skifte korn som er stærkt angrebet af Lyspletsyge, Jordbær og Kartofler (de tidlige) har ogsaa været i Bekneb for Vand; men hvis vi ellers faar Vand nok, saa tror jeg, at de tildels kan reddes endnu.

Jeg er ved at være færdig med at tynde Roer, og Gulerødderne er vi gaaet let igennem en gang, de var lidt smaa da vi lugede dem; men jeg var bange for at Ukrudtet skulle blive for stort, hvis vi tyndede Roerne først. Indtil nu er vi sluppet skaansomt med Utøj i Roerne. Der har ellers været stærke Angreb af Jordlopper i Kaalroerne mange Steder, og Aadselsbillelarven har ogsaa været i Bederoerne flere Steder.

Gulerødderne fra i Fjor har vi faaet afsat til ret god Pris, 26 til 34 Kr pr 100 Kg, Kartoflerne derimod har vi mange af, de er ikke gode, og i Aar da der saa rigelig af dem, da er Folk mere kritiske end de var i Fjor, saa det er ikke blot Mor, Edel og mig, der spiser Kartofler, baade Hest, Køer, Svin og Hunde faar Kartofler hver Dag, ja vi har da for resten ogsaa lavet Kartoffelmel af en Tønde, det gav ca 21 Pund Kartoffelmel.

Til Slut faar I alle de kærligste Hilsner

Fra Hans

—

Gysinge d. 1-6 1948

Kære alle!

Jeg har sluttet i Gysinge og det var Tanken, at jeg vilde feriere et Slag, og at jeg vilde starte nordud paa Cykel i Dag, men Afstandene er store, saa det kan godt være at jeg snart bliver træt af det, men hvis der saa byder sig noget Arbejde et Sted, jeg synes om at være , kan jeg jo slaa mig ned der, jeg kan faa Arbejde paa en Cellulosefabrik i Gävle, og der var gode Betingelser, men det skal helst være paa langt Sigt, og det er ikke saa let at bestemme sig til.

Naa, men jeg gør det kort denne Gang, jeg er ved at pakke, og det er der visse Problemer med.

Jeg sender et Par Billeder med bl.a. et fra Elven, den har jeg en svaghed for, jeg kan snart ikke blive træt af at staa og se paa hvor Vandmasserne vælter af Sted, og Papirtræ og Tømmer kappes om at komme først.

Hermed de kærligste Hilsner til jer alle

Jens

(brevet er klæbet ind i bogen)

—

Modtaget den 29.maj, afsendt den 5. juni

Hvidovre, den 99. Grundlovsdag

Kære alle.

Tak for brevene.

Denne gang kom vandremappen bag paa mig. Jeg saa ganske vist brevene hos Sinne først i maj. Er det ondskabsfuldt at sige bravo Inger?

Naa men jeg fik travlt med at advisere Jens, og da han svarede omgaaende klarer jeg den alligevel. Nu er det saa spændende, om han snart vender tilbage, eller han foreløbig bliver i Sverige.

Vi har nu faaet telefon, og hvis nogen af jer skulde faa lyst til at ringe er nummeret Hvidovre 1598.

Siden sidst har vi haft besøg af Aarhus, Kolding og Næstved og haaber at flere følger efter i sommerens løb.

For godt 8 dage siden stak en pyroman ild paa den gamle gaard, der ligger lige op til ejendommen, vi bor i. Det skete ved 1 tiden. Vi blev vækket af brandbilerne og alle fire længer stod da i lys lue. Det var et baade imponerende og trist skue. Da vi tumlede ud af sengene skreg grisene ganske forfærdeligt, men alle dyrene blev reddet, saa de har nok skreget, fordi redningsfolkene har rykket dem i ørerne, og det der vist ikke noget at sige til.

Jeg sidder lige og høre paa de forskellige grundlovstaler, og det lyder jo meget kønt allesammen. Tilsyneladende vil de det bedste allesammen, men naar lovene skal igennem rigsdagen, synes jeg det meste bliver til syltetøj, men nu har de jo ogsaa givet os 1 kg syltesukker, og det maa vi vel nøjes med. Naa det blev vel heller ikke bedre, hvis vi tolv kom til, vi har vist efterhaanden lige saa mange forskellige synspunkter som rigsdagen.

Joan er nu helt rask igen og har taget fat med friske kræfter.

Jeg tager nok i lejr ved Mariager 4-11 juli, og resten af ferien sammen med Joan i oktober.

De kærligste hilsner
Joan og Vagn

—

Nybo Valdemarsdag 1948

Kære alle baade store og smaa.

Tak for ”de tolv’s” Indhold, nu maa jeg nok hellere faa gjort Alvor af at give et lille Bidrag, saa den kan komme ud at rejse igen, den har desværre igen holdt et Par dages Ferie her mere ned den havde faaet besked om, men I tilgiver nok.

Det er vel nok frygteligt med Skibskatastrofen i Kattegat, hvor maa det have været frygtelige Sekunder for de arme Mennesker og hvor maa det især have været svært for de stakkels Mødre der har maattet give Slip paa deres smaa Børn, de synes nok aldrig de kan få en glad Minut mere, det gør mig ogsaa meget ondt at høre at den lille Martin Sinne har snakket saa meget om nu er blandt de omkomne, han var vel ellers sin Mors et og alt. Ja man kan næsten blive bange for at rejse ud, men der kan jo nu ske noget hvor saa end man er, men vi maa jo lægge baade vores kære og vort eget Liv i Guds Hænder.

Her hjemme har vi det jo godt og Børnene trives godt og er næsten lige fulde af Kunster begge to, Harry bliver jo ogsaa en rigtig lille Trold der elsker at sidde op i Vognen og kigge sig omkring, men han maa jo have puder til at støtte sig endnu, Birgit derimod er jo baade her og der og alle Vegne, hun roder i sandkassen, hun slynger, leger med dukker, gaar Post og meget andet, saa hun har Dagen fuldt optaget, men ikke desto mindre glæder hun sig meget til Kusine Kirsten kommer og leger med.                  

Ja, nu haaber vi jo snart at se jer alle eftersom I kommer hjem paa Ferie og saa vil jeg slutte for denne Gang.

Børnene sover trygt begge to, Fatter ligger i Sengen og læser og venter paa Mutter, saa nu vil jeg sige Godnat til Pen og Mappe og følge de andres Eksempel, og sende jer alle de kærligste Hilsner fra os fire her

Gerda

( Til Lykke med Fødselsdagen

Fru Karen, jeg snyder med at

skrive Fødselsdagskort denne Gang)

—

Næstved 22/6 48

Modtaget den 18. juni. Afsendt den 22 Juni

Kære Alle!

Tak for Brevene, som jeg ikke var længe om at læse, det gaar nok ikke saa hurtigt med at faa skrevet. Ja saa er det umiddelbart før Ferien, som vi jo glæder os meget til. Her i Næstved har vi faaet en Del Regn de sidste Dage, cirka 20 mm, og det er jo pænt i Forhold til andre Landsdele, og jeg synes ogsaa Havesagerne staar ganske pænt hos os. Vi har da faaet nye Kartofler den sidste Uge og de har en god Størrelse, nu vi har haft Regn har Sommerblomsterne vel begyndt at folde sig ud.

For 14 dage siden var vi til Bryllup, det var Karens Bror Johannes der blev gift. De har købt Hus ikke ret langt fra os. Johannes er paa et kontor her i Byen. Kirsten har da faaet lært at gaa, saa hun er jo ikke nem at holde Styr paa, hun skal jo have fat i alt muligt.

Ellers gaar Livet sin vante Gang, vi har for nylig faaet rationaliseret Afdelingen inde hos os, saa vi ikke alene laver Rullerne men ogsaa Stempler og Klister og pakker dem i Æsker, vi laver 2600 Ruller i Vagten mod før 2450 Rl. Saa det er jo en fin Forretning for Fabrikken.

Vi har vores Cykler henne og blive Hovedrepareret for Tiden, saa vi kan være sikkert kørende, nu vi skal til at cykle med den lille. Jeg er i Nattevagt for Tiden og skal have Nattur igen efter Ferien, saa det er en værre Nattesjov, det er der nu ikke meget sjov ved, naa jeg maa slutte jeg skal ned hos Gartneren og købe Jordbær til at koge hen. Og i Haab om snarligt Gensyn, vil jeg slutte med de kærligste Hilsner fra hele familien i Næstved

Kristian

—

Modtaget d. 28 Juni. Afsendt d. 5 Juli

Kære Alle!

Mange Tak for Brevene, ja Kristian skriver at den er afsendt d. 22, men jeg har først modtaget den den 28 Juni, men Kristian har ogsaa gaaet med den i Tasken et Par Dage.

Jeg var hjemme i Onsdags og hilse paa dem fra Næstved, da var det jo Kristians Fødselsdag, Vejret var desværre meget daarligt, det er da ogsaa kedeligt, det ikke kan blive lidt bedre Vejr, Kirsten var ikke rigtig tilfreds med det, hun vilde hele Tiden ud til Vov-Vov.

I Gaar skulde Sinne være kommet hjem, nu haaber vi det maa blive lidt godt Vejr i denne Uge, men det ser ikke ret godt ud.

Jeg har Fridag i dag, det vil sige jeg har haft vagt paa Operationsstuen til Kl. 7 i Morges, jeg har jo nok haft fri, vi skal bare være der hvis der skulde ske noget. De følgende Maaneder har jeg fri hver anden Søndag og hver anden Mandag, det er rart at vide det forud. Lisbeth er ogsaa paa Operationsafd., saa vi kan aldrig komme ud sammen.

Paa Onsdag aften skal vi have Havefest med Opførelse af ” Eventyr paa Fodrejse” saa haaber vi paa godt Vejr.

I Aften har jeg haft Besøg af en Højskolekammerat som er paa Sønderborg, desværre var Lisbeth og Karen ikke hjemme, Lisbeth har ferie og Karen fridag.

Lisbeth kom lige hjem fra Vaageferie og har været inde at sludre over en Kop The, saa nu naar Edith vist ikke at faa Bogen i Morgen.

Jeg er ved at strikke mig en Cardigan, jeg har været heldig at faa 50 Fed Babygarn, det er jeg meget glad for, men det er en sen Arbejde.

Naa, men jeg vil slutte, det blev et ret kedeligt Brev, men jeg kan jo ikke saa godt skrive det om igen, vi oplever sjælden noget spændende hernede, nu maa Sinne jo nok have en Masse at fortælle om sin Englandstur, det er kedelig at det varer saa længe inden hun faar den.

De kærligste Hilsner til jer alle 
fra Astrid 

—

Modtaget d. 6-7-48. Afsendt 14-7-48

Kære Alle sammen!

Mange Tak for Indlæggene i ” de tolv”, nu maa jeg vist ogsaa se at faa den sendt af Sted.

Ja, ”de tolv” er da altid heldig at komme naar jeg er Nattevagt men saa kan jeg jo gerne naa at faa skrevet i den om Natten. Jeg er paa Børneafdelingen nu det er jeg vældig glad for, Børnene er ogsaa noget af det sødeste.

Hjemme er der vel et vædig Rykind af Feriegæster for Tiden, det er ellers ikke særlig straalende Vejr for Tiden, men nu bliver det nok godt til jeg skal have Ferie, jeg faar jo ikke før til September, men da kan det jo ogsaa være dejligt Vejr. Jens har været i København en Tur, han kom Lørdag og rejste Mandag, det var jo kedeligt at hverken Vagn eller Sinne var hjemme, men Vagn kom jo da Søndag Aften. Jeg var inde ved Tante Agnes Søndag Formiddag, det var dejligt at snakke med ham igen, han havde set og oplevet en Masse, for Tiden var han paa en Gaard i Smaaland hvor han skulde hjælpe med at bjærge Hø, ellers var han i en Tørvemose, men det var det jo ikke særlig fint Vejr til. Jens sagde at det regnede næsten altid deroppe, jeg tror ikke det var hans Mening at rejse hjem foreløbig.

Paa Fredag er jeg færdig med ar være Nattevagt, saa tænker jeg næsten jeg tager en Tur op til Faster i Gilleleje, bare det maatte blive godt Vejr, jeg regnede saa smaat med at cykle derop men hvis det bliver ved at være saa ustadigt Vejr maa jeg nok hellere holde mig til Toget, der er jeg da i Tørvejr.

Nu maa jeg vist hellere slutte for Kl. er snart halv fire saa jeg skal til at vaske Børn.

De kærligste Hilsner til jer alle
Edith

—

Modtaget d.1 7-7. Afsendt d. 22-7-48

Kære Alle!

Tak for Indlæggene, denne Gang laa ” de tolv” og ventede paa mig, da jeg kom hjem fra Ferie den 17, jeg ved ikke hvornaar den er kommet, men jeg antager den er kommet Torsdag den 15. Gunnar og jeg var jo paa Cykletur i vor Ferie og havde en dejlig Tur og saa og oplevede en masse. Vi startede hjemmefra Mandag Middag, vi tog Toget til Randers og fortsatte saa paa Cykel til Hadsund, hvor vi overnattede paa Vandrehjemmet. Undervejs var vi inde og se Hvidsten Kro (Marius Fils Kro), det var en meget gammel, men ogsaa meget smuk og særpræget Kro, Bl. a. var der i en af Skænkestuerne et stort Træ, der voksede op gennem Taget, det saa mærkeligt ud. Et Sted hang Lampen i en rigtig gammel Trækplov, gamle Gevær og Sabler var der ogsaa nok af, og saadan var der fundet mange mærkelige og interessante Ting. I Hvidsten saa vi ogsaa det amerikanske Olieselskabs Boretaarn, det forbavsede os, at det var et saa stort Foretagende, men der maatte man pænt holde sig i passende Afstand, saa vi fik ikke lært at bore efter Olie. Derfra kørte vi til Mariager, der er en meget gammel og idyllisk By, uden dog at være smuk. Raadhus pladsen bestod af toppede Brosten. Paa Havnen saa vi en Kran, der var i Færd med at slukke Ilden i et stort Lager af Brunkul, det var ogsaa vældigt spændende at se.

Men det mest interessante vi saa den første Dag var næsten Cementfabrikken i Assens. Alle Vegne ved Fabrikken stod der skilte med : Adgang forbudt for Uvedkommende! Men alligevel fik vi en vældig Lyst til at kigge indenfor og se hvad der foregik. Som tænkt saa gjort. Vi maste paa og spurgte en Mand, om vi maatte have Lov til at kigge lidt indenfor, naar vi ikke rørte ved nogen Ting. Det vidste han ikke rigtig, hvad han skulde sige til, og viste os hen til en anden Mand, der viste sig at være en Vægter, og nu var vi kommet til den rette Mand. Han fortalte os ganske vist, at det var forbudt for os at komme ind i Fabrikken, men alligevel fremviste han hele Fabrikken for os, lige fra den vældige Beholder hvor Raastofferne blandes, til de mægtige Brændeovne hvor Brændingen foregaar, vi fik endogsaa Lov til at kigge ind i Ovnen, vi fik et blaat Glas for Øjnene saa vi kunde se lige ind igennem Flammerne, vi besaa Kværnene, hvor det brændte Cement formaledes til Pulver, og vi saa Pakkeapparatet, hvor en Mand kunde pakke 17 Poser Cement i Timen. Vægteren var endog saa imødekommende, at han viste os rundt i Laboratoriet, ja ind i selve Ingeniørens private Laboratorium kom vi.

Naa jeg maa vist hellere holde op ellers ender det jo bare med, at jeg fylder hele Bogen, og det er jo ikke sikkert, at I finder det interessant. Der er ellers en Masse at fortælle endnu, men nu kan Gunnar jo fortsætte med at fortælle om de fem øvrige Dage.

Kærlig Hilsen
Ove

—

Stenild 22 Juli

Kære Alle.

Tak for Oplysningerne i de tolv nu maa den vist ogsaa hellere komme af sted til Sellerup igen, den maa vel ikke holde Høstferie i Stenild. Ja Ove har jo levnet mig Stof nok fra Turen det er herligt saadan at faa en Uge i Parentes, hvor man for en Stund er fri fra det daglige, det giver en nyt Mod paa Livet. Vi kørte jo saa fra Hadsund til Rebild hvor vi var inde at se Thingbæk Kalkminer, hvor Billedhugger Bundgaards Skulpturer var, den var saa langt under Jorden at der groede Skov over Minerne, den var under Jorden husker ikke hvor langt. Derfra kørte vi til Aalborg hvor vi kom ned til Havnen ligesom det var faldet 3 Køer og en Tyr i Havne, det var en dramatisk Jagt vi overværede, først sejlede de ud og skar dem fra hinanden og saa sejlede de dem hen til Bredden, hvor Falck satte en Sele paa dem og hejste dem op og derfra gik de jo paa Slagteri, det var ærligt talt en dramatisk Ende paa Livet. Naa men derfra fortsatte vi og var i Skagen i Onsdag Middag, hvor vi saa den tilsandede Kirke, der var nu kun Taarnet tilbage og den er ikke saa tilsandet som vi regnede med. Derfra kørte vi til Hirtshals hvor vi var oppe i et Skibsfyr dens Lys var en Million Lys naar man tager i betragtning, at en almindelig Pære kan have fra 15 til 40, saa er det jo ikke saa lidt.

Naa men kan det jo ikke gaa at fylde hele Bogen om den Tur. Vi var til Ungskue i Varde om Lør-dagen og saa var Oves Ferie forbi og jeg tilbragte Søndagen i Sellerup og saa var min ogsaa forbi, men det er jo rart at kunne gøre lidt Gavn igen, men nu vil jeg slutte med de kærligste

Hilsner Gunnar.

—

Modtaget den 31-7. Afsendt 11-8

Kære Alle!

Ja nu er det vist paa høje Tid jeg faar Bogen sendt videre.

Jeg var jo saa paa Førerskole i Grejsdal fra den 24-31 Juli og det var den fineste Solskin hver eneste Dag i de Uge. Vi læste en Mængde derude og havde meget travlt, det hele skulde helst foregaa i Trav, men vi havde det dejligt, og der var en pragtfuld kammeratskab. Nu bagefter har jeg travlt med at føre Referaterne ind. Bogens skal indsendes inden den 20 Juli, vi skrev kun Kladde derude.

Hans er ved at plante Jordbær ud i disse Dage og en af Dagene faar vi 3000 Planter fra Gartneriet i Brejning.

Nu skal jeg ellers love for at vi har faaet Regn, men vi trængte ogsaa til det Roerne var begyndt at hænge slemt, Høsten blev vi jo ikke færdig med, men en del af Kornet er dog kommet i Lade.

Forrige Søndag var der en Bil fra Grejs her og Lørdag aften var Emils her, de havde ellers ligget i telt ved Brejning Strand men det blev for vaadt, saa de tog hjem Lørdag aften. Lørdag Aften kom der ogsaa en Bilfuld fra Gl Sole, det var Skomagerens, Kristian kørte og Karen og Jørgen var ogsaa med de havde alle sammen været til Købestævne i Fredericia, hvor de havde besøgt Verner der er inde som soldat for Tiden.

Det er Sengetid, saa jeg vil slutte, nu har jeg ogsaa snart skreven hele aftenen.

De kærligste Hilsner
Edel

—

Afsendt d. 18-8-48

Kære Alle!

Rigtig mange Tak for Brevene.

Ja, saa har nok de fleste af os Ferien bag os for i Aar, Astrid skriver i sit Brev, at det bliver spændende at høre om min Tur til England, og det var ogsaa en meget interessant Tur; men jeg tror alligevel ikke jeg vil begynde at skrive om det her, da jeg jo har været sammen med Jer alle siden paa Jens nær, og ham bliver Bogen ikke sendt til, saa længe han er I Sverige. Nogen særlig straalende sommer kan man ikke sige, det har været; men naar man har saa lang en Ferie som jeg, kan man næsten ikke undgaa at faa noget godt Vejr, det er værre for dem der kun har 8 Dage. Nu lader det saa til, at den sidste Del af Familien endelig skal have deres Ferie. Joan og Vagn rejser, jeg tror det er Fredag eller Lørdag og Edith Mandag Aften, jeg bestilte Lyntogsbillet til hende i Mandags til Kl. 18.10; men nu viser det sig, at hun ikke kan komme fra Fredericia til Brejning, der gaar slet ikke noget Tog saa sent, til alt Held er det Nordjyden, jeg har faaet Billet til, saa rejser hun nok til Aarhus først, hvis ellers det passer Inger og Poul. Den 8/8 var vi her fra København paa Besøg i Næstved og havde en dejlig Dag dernede, Edith havde ikke fri til at komme med, og Faster boede endnu paa Landet. Faster er nu begyndt paa Skolen og har meget travlt, jeg tænker alt det med det nye Skriftsprog giver en Del ekstra Arbejde, de er begyndt med det i Skolen nu efter Ferien, vi andre skal vel ogsaa til at starte med det; men det bliver vist meget svært at huske i den første Tid og alt for faste er Reglerne nok heller ikke.

I morgen skal jeg have Fødselsdagsgæster, vi bliver 14, jeg har tænkt mig at bage noget selv, saa jeg faar travlt i Dag. Lørdag skal jeg gaa i Vagt, og saa regner jeg saa smaat med at tage til Sellerup, naar jeg er færdig med at vaage, det bliver den 4/9, jeg har en Fridag til Gode, saa jeg kan faa 4 Dage ud af det denne Gang.

Rigtig mange kærlige Hilsner til Jer alle
fra Sinne

—

Modt. D 19/8-48. Afsendt pr. Bud 27/9-48

Kære alle sammen!

Tak for jeres gammeldags Skriftprodukter. Ja Vagn lader til at være én af de Samfundsborgere som Hartvig Frisch kan faa Glæde af.

Her gaar alt ellers fredeligt og stille d.v.s Stamherren kan nok lade sin Røst lyde, heldigvis er det dog som Regel til godmodig Snak, ” bide fra sig” kan han ogsaa selv om de to Tænder sidder ved Siden af hinanden. Edith har begyndt sin Ferie heroppe hos os, men Sommervejr har vi nu ikke haft i denne Uge, forhaabentlig faar de tørstige Landmænd ogsaa Regn, vores Bedrift trænger mest til Solskin nu.

I faar alle sammen Tak for Brevene, ja Gunnar kom selv, det er jo alligevel bedre end sende et Brev.

”Jørgen” havde pyntet fint Fødselsdagsbord med Flag, Blomster og – Til Lykke Mor-  saa det var en festlig Fødselsdag.

Hedebølgen nød vi og havde Lejlighed til at komme til stranden flere Gange i den Uge, nu haaber vi saa paa lidt fint Septembervejr, da faar Paul nok noget af sin Ferie, Travlhed og sligt har gjort, at han ikke har holdt Ferie før.

Vi har haft Besøg af et Lærerpar fra Skjaanes, det var deroppe, Paul var, og vi nød rigtig at faa Finmarksnyt, desværre kniber det stadig for mange at faa ordentligt Hus at bo i, Krigsskadetrygden kan ikke dække de mægtige Summer som et nyt Hus koster i Dag.

Mon ikke det kunde more jer at se hvor fornemt Selskab Sinne dyrkede i sin Ferie.

Nu er Vejarbejdet snart slut, vi har faaet Fliser og faaet gjort Haven i Stand og nu er det støbte snart stift, saa vi kan faa Havelaagen op.

Rigtig mange kærlige Hilsner fra
mine Drenge og jeres Inger

—

Sellerup skov 2-9-48

Kære Alle sammen.

Edith skynder paa for at faa mig til at skrive i Mappen.

Ja saa gaar Sommeren atter paa hæld, Høsten er ved at være i Hus, vi har dog lidt Lupin- og Havreblanding til at staa ude. Kartoflerne er ogsaa ved at være modne; men vi dog ikke begyndt i dem endnu.

De fleste af os ses vel paa Søndag, saa jeg vil hermed slutte med de

Kærligste Hilsner
Hans

—

Hvidovre d. 12-9 1948

Kære alle!

Jeg er ude ved Vagn i Dag og har læste jeres Indlæg, Tak for dem, og nu skal jeg saa forsøge at give mit Bidrag.

Siden sidst har jeg oplevet en vældig Masse, jeg har set og oplevet det svenske Nordland, med den store Ensomhed og de store Afstande, det er svært at sige, hvad der griber en mest enten de ensomme Fjelde eller de brusende Fosser, men jeg bliver nødt til at følge Sinnes Eksempel, ikke at vove sig saa langt ud som det vilde være at komme ind paa at fortælle om mine Oplevelser de sidste 3 Md.

Jeg var i en Mose i Småland 2½ Md., og nu er jeg i Skåne, og har Arbejde ved et omrejsende Tærskeværk, men vi rejser ikke langt omkring, for der paa Egnen er det ikke saa almindeligt at Folk selv har Tærskeværk.

Jeg vil ikke sige at det er det bedste Arbejde jeg har haft i Sverig, men det er uden Diskussion det bedst betalte, og man oplever jo altid noget ved saadan at flytte fra Gaard til Gaard, de fleste Gaarde paa en 20-30 Td Ld og opad har Traktor, og en meget stor Part har Hejselade, derudover er de paa ingen Maade forud for, hvad der er alm. Hjemme, med Hensyn til Arbejdsbesparelse er det dog naturligvis en Fordel at faa tærsket med saa stort et Værk, vi havde f.eks. en Gaard på 35 med meget god Avl, der tærskede vi paa under 2 Dage, men Efteraarstærskning er ikke altid saa rart, vi har kørt meget igennem, som var vaadt og daarligt.

En meget stor Part af Landbrugsbygningerne er Spaantækkede, det har jeg aldrig set i Danmark.

I Smaaland var det almindeligst at det er bygget saadan at man kan køre ind over Kostaldloftet, der dyrker man nær ved Halvparten med Hø.

Naa jeg kan ikke faa Tid ohg ikke samle mig til mere, saa jeg vil slutte med de kærligste Hilsner
Jens

Adr. AUSÅS

SPANNARP

—

Hvidovre, den 17. september 1948

[Tekstboks: *Ja vi skulle vel ogsaa i gang med det svenske å, men det med ”bollerne” vil jeg nu tænke lidt over.]

Kære alle.

Mange tak for brevene, de var meget interessante denne gang, men der var jo ogsaa flere, som kunne* (ja nu maa vi altsaa ikke skrive d i kunne, skulle o.s.v. mere) fortælle om noget der ligger lidt fra hverdagen – nogen ser sig om i vort eget land andre rejser udenlands, og under alle omstændigheder er det nu dejligt at komme lidt bort fra det daglige for en stund. Ove og Gunnar var lige ved at kunne have mødt mig ved cementfabrikken i Asssens, jeg  tror dog, at jeg har været der ugen i forvejen og maa lige som Ove sige, at jeg var meget imponeret, dog tror jeg ikke, at jeg kunne paatage mig et referat i enkeltheder, som Ove har gjort.

Jens var paa besøg i søndags, og det var meget heldigt, da han saa selv kunne skrive i mappen, og selv var han glad for at kunne læse brevene.

Paa søndagen er det meningen, at Sinne, Joan og jeg skal møde Jens i Helsingborg, og hvis vejret ellers er nogenlunde, tager vi paa en udflugt til Kullen. Det glæder vi os ærlig talt til og haaber, at vi faar en god dag ud af det.

Der hersker vældig travlhed i København i disse dage, byen er ved at lægge sidste haand paa værket til den britiske udstilling, der aabner i morgen, men det tør vist ogaa siges at være lidt af en begivenhed. Den 26 d.m. kommer det engelske fodboldlandshold hertil, og da skulde jeg jo gerne i idrætsparken, men det kan vist godt blive svært at faa billet.

Naa men jeg maa vist se at faa sluttet, ikke fordi jeg er søvnig, men fordi jeg skal paa arbejde kl er nemlig 8. Ja, jeg har været tidligt oppe, Joan skulle møde kl. 7., og da vi drak morgenkaffe sammen, fik jeg tid til at skrive i mappen, inden jeg begynder dagens arbejde.

De kærligste hilsner  
Joan og Vagn

—

” Nybo” d. 30-9-48

Kære alle sammen.

Nu maa jeg vist hellere i en Fart faa lidt malet ned at jeg kan faa Bogen af Sted igen. Allerførst Tak for Indlæggene det var jo interessant at høre, hvad de forskellige havde oplevet i Ferien, men de fleste af jer har jeg jo talt med i Mellemtiden, ja det er rart at se sine Søskende engang imellem, det sker bare alt for sjældent.

Nu gaar Sommeren rigtig paa Hæld for ikke at sige at den har sagt Farvel, det er nu saa trist naar Vinteren staar for Døren, det er saa rart naar Børnene kan være ude det meste af Tiden og hente Sundhed og Styrke, men Sommeren maa have været for daarlig i Aar for man kan nu ikke mærke de har hentet ret meget Sundhed, de hoster og nyser om Kap, men naar de endda ikke skal ligge i Sengen kan det jo nok gaa, Birgit var vel nok ked af at faa Penicillin da hun havde Halsbetændelse her for 3 Uger siden.

Ja, det bliver nu et sært trist og indholdsløst Brev ( i Aften) denne Gang, men jeg kan ikke rigtig samle mine Tanker saa jeg kan faa et ordentligt Brev ud af det, saa jeg maa hellere slutte og vil saa ønske I andre har lidt mere spændende Stof til Bogen.

Kærlig Hilsen fra os fire her   
Gerda

—

Næstved d. 8/10-48

Kære Søskende!

Tak for Brevene, som jeg ikke var længe om at faa læst. Nu er det jo saa om at faa skrevet noget ned at Bogen kan komme paa Farten igen.

I disse Dage er det to Aar siden at jeg var paa Hushandelen for første Gang. Tiden gaar hurtigt, inden man faar set sig om er Tiden løbet fra en, men bare jeg kommer fra Fabrikken inden jeg er 35 Aar, saa mener jeg at det kan gaa, kommer jeg ikke derfra til jeg er 40 Aar, kommer jeg aldrig derfra, en af mine kolleger har lige købt en dejlig Statsejendom paa 12 T.L. fin Joerd og god Besætning og Bygninger. Prisen var 45.000 Kr, saa det er just ikke det, man forstaar ved Foræring, men han skal nok klare sig, han er dygtig og paapasselig.

Karens Søster Anna er lige blevet opereret paa Militærhospitalet for en Svulst paa Hjernen, hun maatte igennem en lignende Operation for 3 aar siden, hun er denne Gang meget medtaget, hendes Mand har været derude hos hende de sidste 5 Dage, det er ogsaa meget dyrt for ham at blive hjemme fra Arbejde af, men bare hun maa komme over det, saa er det andet jo Smaating, men bare det nu ikke kommer igen, selvom hun kommer over det denne Gang.

Kirsten staar ved Siden af mig og beder saa mindeligt om at faa Lov at sende et Par Ord, hun har efterhaanden lært at sige mange Ting, hendes store Hobby er Bøger, jeg regner saa smaat med at hun ender som Bibliotekar, hun læser med lige stor Interesse ” Haandbog for Kvægavl” som Richsalbummet.

Jeg har i Aar haft en god Kartoffelavl og har ogsaa faaet solgt 5 Tønder – til 12 Kr Tønden. Løgene var ogsaa ganske gode, men her er afsætningsmulighederne ikke gode i Øjeblikket.

Jeg vil slutte mit lille Indlæg med de kærligste Hilsner til jer alle fra os tre.
Kristian

—

Modtaget d. 9-10-48. Afsendt d. 14-10-48

Kære Alle!

Mange Tak for Brevene. Naa, jeg maa hellere faa mig taget sammen og faa skrevet i den.

Jeg har lige faaet Brev fra Kristian i Dag, han havde glemt at faa nogle Billeder og Tidsskrifter med men de har vist ellers været ogsaa været Omgangen rundt. Edel har ogsaa skrevet i Dag, hende og Gerda kommer paa Søndag, maaske Ove ogsaa kommer, der har ogsaa været Snak om saa tit, at de skulde komme herned, men de er jo nogle optagede Damer. Edel skrev, at Gunnar havde faaet Plads i Sønderjylland lidt Syd for den gamle Grænse, om Ove har faaet Plads, ved jeg ikke.

For 14 Dage siden var jeg hjemme, da var Inger, Poul, Jørgen og Pouls Forældre der, og sov om Natten, saa der var igen fuld Hus. Pouls Forældre skulde til Kolding om Søndagen, saa de havde faaet Tilladelse til at benytte Bilen, det er jo en nem Maade at komme hjem paa. Det var Gerdas Fødselsdag, saa Familien Petersen var ogsaa hjemme om Søndagen, de kom meget sent, da Gerda ikke rigtig vidste, om hun turde rejse hjem med Børnene for Jørgens Skyld, da der var noget Forkølelse. Ove var ogsaa hjemme, saa vi var mange. Ove og jeg kunde jo følges ad til Kolding, det har kun truffet sig saadan, at vi har gjort det en Gang før, endskønt vi jo da begge af og til kommer hjem.

Naa, jeg vil slutte for denne Gang, vi skal ned i Byen og handle der er aaben til otte i Aften.

De kærligste Hilsner til  jer alle
Astrid

—

Modtaget d 16-10.  Afsendt d. 2-11-48

7-11-48

Kære alle sammen!

Allerførste rigtig mange Tak for Indlæggene i ” de tolv”. Nu er det vist ogsaa paa høje Tid at jeg faar den afsendt nu har den igen ferieret lidt.

I har vel alle hørt, at Faster er blevet indlagt inde paa Kommunehospitalet med daarligt Øje, jeg har været inde og se til hende i Dag hun havde det godt og er saa vældig glad for at ligge derinde, det er jo da godt, det er vist Meningen, at hun skal opereres paa Torsdag. Ellers gaar alt ved det gamle herovre, i Gaar var jeg ude ved Vagn og Joan til Fødselsdag og vi havde en rigtig hyggelig Aften.

Ja, det er skrækkeligt ” de tolv” ikke er kommet afsted endnu, nu maa det vist ske med Lyntogsfart. Jens har lige været et Trip inde i København jeg har desværre ikka faaet hilst paa ham da han var her saa kort, han kom ved tolvtiden og er taget af sted igen Kl. 8 i Aften, han har Akkord i Roerne saa han har ikke Lørdag Eftermiddag fri.

Jeg har været inde og se til Faster i Dag, hun var blevet opereret i Torsdags men hun havde det godt og Humøret var ogsaa godt.

Jeg er blevet flyttet fra Børneafdelingen paa en medicinsk Mandsafdeling, det var drøjt at komme nede fra Børnene, men jeg har det nu ogsaa godt her, og Mændene er saa flinke at passe, det har jeg jo ikke prøvet før, saa det er noget helt nyt.

Nu vil jeg slutte med de kærligste Hilsner til jer alle  
Edith

—

Modtaget d. 13 November, afsendt d. 16. Nnovember

Strandelhjørn d. 15-11-48

Kære søskende!

Ja, nu gaar den altsaa ikke længere, nu kommer vi til at i gang med at afskaffe de store bogstaver, selvom det maaske nok vil volde en del vanskeligheder. Men der er vist ingen vej uden om, jeg er bange for at blive ved med de store, da de jo efterhaanden afskaffes overalt, og paa flere omraader er det jo ogsaa muligt at det vil volde en del vanskeligheder at blive ved med de smaa, jeg ved f.eks. en del højskoler og aftenskoler følger de nye retskrivningsregler, og saa mener jeg, at man ligesaa godt kan indstille sig paa det straks. Det er ellers med vemod, jeg siger farvel til det gamle skriftsprog, nu har det fulgt mig trofast i fjorten Aaar, lige siden jeg begyndte i skolen har jeg bestræbt mig paa at yde navneordene hvad der tilkom dem, og mener ogsaa selv at have opnaaet ret gode resultater her. Og nu har al min umage vist sig at være forgæves. Jeg er sikker paa at mange føler som jeg, og jeg tror næsten jeg tør vove at paastaa at megen af den modtand der er rettet mod de nye retskrivningsregler har sin rod her. Men det maa jo være bittert for navneordene saaledes at blive degraderede. Tilbage staar spørgsmaalet: ” Hvad har de gjort”?’

Ja, jeg er flyttet til Sønderjylland: Landevejenes land. Gaarden her ligger lige ved en betonvej, en glant vej, som Sønderjyderne siger. Nu ved jeg nok, at min kære bror Hans, han paastaar, at hernede i Sønderjylland er vejbyggeriet helt gaaet over gevind, men jeg tror nu nok at de fleste af disse landeveje har sin store betydning. Det er et bevis paa, hvad dansk foretagsomhed har kunnet udrette i et grænseland. Her fra Strandelhjørn har vi f.eks. nu fire kilometer til Rangstrup, som er en temmelig stor landsby og der er en del Fforbindelse herfra og derover, bl.a. ligger der er mejeri i Rangstrup. Før den nye vej blev bygget var der ti, skriver ti kilometer derover, men da var der ganske vist mejeri her i Strandelhjørn. Jeg befinder mig ellers godt hernede, endnu da. Jeg synes ikke der er saa stor forskel paa folkene her og dem i det gamle land undtagen for de lidt ældres vedkommende, de har noget ved dem, jeg ikke kan forklare hvad er, men det er noget, som jeg tror vi andre mangler. Maaske er det en følge af den kamp de i saa mange aar har maattet føre.

Jeg er Ffodermester her paa Gaarden og jeg skal have 1400 kr. i løn for vinteren. Foruden mig er der Mmandens yngre bror som karl. Pige har vi ingen af, saa her er meget at gøre for en husmor, især da her er seks børn i alderen fra 2 til tolv aar, alle ualmindelige prægtige og velopdragne børn, saavidt jeg endnu har kunnet skønne. Konen er kun 35 aar, og jeg maa tilstaa, at jeg beundrer hende for det arbejde hun gør. Her paa gaarden, alt er i orden, maden god og veltillavet og børnene altid pænt i tøj. Og endnu har jeg aldrig truffet hende i daarligt humør. Vi havde et farligt mas med at faa vores kvier ind. De var vilde og uregerlige, men det lykkedes os da omsider, at faa dem alle ind paa een nær, som var kommet bort fra flokken og var vild som en hjort. Vi maatte opgive at faa den ind den første dag, da den løb flere kilometer væk. Der var saa tale om, at Falck skulde komme og skyde den, men da den en dag var set ude i nærheden af en aa, besluttede vi os til at gøre endnu et forsøg og prøve at jage den i aaen og paa den maade faa fat i den. Vi gik saa derud tre mand og vi spredte os ud til begge sider; men den fik for tidligt kik paa os og styrtede af sted i den retning, hvor jeg skulde passe paa. Jeg løb alt hvad jeg kunde for at forhindre at den slap forbi; men kunde ikke naa frem, som en sidste udvej kastede jeg da en stok jeg havde i haanden efter den og ramte dyret lige i panden; herover blev den saa benovet at den gjorde et skridt til siden og styrtede lige ned i aaen. Hastigt sprang jeg over til den anden side, det vil sige jeg kom kun halvvejs over og blev vaad, inden jeg kom  over paa den anden side. Saa prøvede husbond og jeg at trave den træt, ved at jage den op gennem aaen, men den blev hurtigt ked af legen og vilde op af aaen igen paa den side, hvor husbond var. Han slog den i hovedet med en kæp for at holde den nede, men det var den ligeglad med. Han kastede sig da over den, og fik ogsaa hold paa den, men først fik han dog en dukkert i det kolde vand og mistede herunder sin kasket, Vi fik den bastet og bundet og trak den Pprocession hjem til stalden, en havde fat i et reb om hornet en i grimen og jeg havde bundet et reb om dens ene ben.

Kærlig hilsen  Ove

Min adresse er : Søndergaard, Strandelhjørn pr. over Jerstal

—

Modtaget 17 November. Afsendt 25 November

Lundsgaard 23/11

Kære Alle.

Tak for Indlæggene nu maa jeg vist hellere se at faa den af sted inden det overskredet Tiden, den har vist holdt Ferier nok i denne Omgang, men jeg er saa Konservativ at jeg holder mig til de store Bogstaver indtil det bliver indført ved Lov at man skal skrive med smaat  i de tolv men det kommer vel ogsaa snart, ja nu er jeg altsaa kommet til Sønderjylland og jeg befinder mig ganske godt hernede det er mellem Vojens og Gram ikke langt fra hvor Hans tjente ved Inger Dalh, det er en Kusine til min Madmor. Gaarden er paa 115 Tdl. Jeg er Forkarl og der er kun en Karl og Ugift Fodermester foruden mig og da Manden er Sogneraadsformand og næsten aldrig hjemme er her nok at rive i men jeg tror i hvert fald det er en sted man kan lære noget, der er pinlig Orden i alting. Men det er saa ualmindelig gode Forhold inde vi kan gaa ligesom vi er hjemme og det betyder nu meget. Jeg tror for resten Sønderjyderne er gennemgaaende meget jævne Mennesker, men nu vil jeg slutte med de Kærligste Hilsner
Gunnar

adr. Lundsgaard, St Nustrup, Tlf Gabøl 9

—

Modtaget 27 November, afsendt 4 december

Kære søskende!

Mange tak for brevene, ja i aften er det vist sidste frist at skrive, hvis jeg ikke skal overskride tiden.

Jeg er lige kommet hjem fra Brejning jeg har været oppe og handle lidt og så traf jeg familien Pedersen, de havde også været ude og gøre indkøb, Harry er vel nok bleven en stor dreng, og han havde fået rigtig herrefrakke med blanke knapper.

I torsdags kom Jens hjem uanmeldt, så det var vel nok en overraskelse han havde beskadiget Hhånden lidt, og skulde derfor have nogle dages ferie. I søndags var Ove og Gunnar også hjemme, og så gik handlen livlig. Jens havde mange gode ting at lægge frem på disken og Ove og Gunnar ar gode kunder.

Jeg går til aftenskole hver onsdag aften, og begynder 19.20 og så er vi der i tre timer og lærer regning, dansk (ny retskrivning) og samfundslære. Jeg synes det er dejligt at sidde på skolebænken igen selvom benene er blevet lidt for lange til bænkene.  Om torsdagen går jeg til gymnastik, jeg har kun været der en gang endnu, da var vi 14, men det var først bleven bekendtgjort om eftermiddagen som det skulde være om aftenen, så jeg tænker om der ikke kommer nogle flere næste gang.

I går var Hans omme ved Søren Christensen og købe 2 to måneders grise, de kostede 100 kr. stykket.

På tirsdag skal de jo have dobbelt sølvbryllup i Jerlev kro, så da skal mor rigtig til gilde de bliver vist 135. Til slut sender jeg jer alle de               

kærligste hilsner
Edel

—

Modt. D. 6/12. Afsendt 13/12-48

Kære Alle!

Mange tak for brevene.

Så nærmer den søde juletid sig atter med raske skridt, og vi er lige midt i den travle tid med alle forberedelserne, tit tror jeg nu, vi har lidt for travlt, jeg er altid bange for at blive for sent på vej, de sidste dage er der så meget at ordne på hospitalet, saa man skal helst ikke gemme for mange af sine private forberedelser til sidste øjeblik.

Faster fik brev fra Gerda i går, hun skrev, at de tager hjem juleaften, det er jeg meget glad for, det vilde være en stor skuffelse for mor, hvis de to små ikke kom, de er sikkert også allerkærest at holde jul sammen med ikke mindst Bitten; men Harry kan ogsaa nok glæde sig over det i År. Joan og Vagn rejser til Jylland i julen; men skulde fejre selve juleaften i Vejle i år, saa var det meningen de vilde tage til Sellerup juledag. Jens har jeg ikke hørt fra for nylig, tante Agnes har talt om, at han måske kom her, er han rejst nord paa gør han det jo i hvert fald ikke, Faster, Lisen og den gamle Frk. Andersen kommer her og fejrer juleaften, Faster rejser ingen steder i år, hun vil gå og tage den med ro, Faster har det ellers så godt nu, og det nye øje er vældig pænt, det går også godt for hende med at ordne det, det var hun lidt bekymret for.

Faster har lige været hjemme til sølvbrylluppet i Jerlev, det havde ordentligt været fest; men de har jo også plads til det. Ane Christensen har det stadig ikke særlig godt, hun er vist egentlig ikke dårligere; men det vil heller ikke rigtig blive bedre, saa Faster Stine og Johanne er stadig herovre, jeg tror næppe, de kommer hjem til julen. Mange kærlige Hilsner til Jer
alle fra Sinne

—

Aarhus d. 4/1-49

Kære alle sammen!

Ja jeg lod Bogen holde Juleferie her hos mig, det var ikke meget ved at skrive i den samtidig med, at jeg sendte Julehilsner, desuden var den kommet hjem. Havde de forskellige jo læst den saa Artiklerne virkede gammelkendte naar Bogen paa sin Runde dukkede op.

Men jeg ønsker jer alle et rigtig godt Nytaar og Tak for det gamle, selvom vi ikke har været samlet alle sammen paa  een Gang, har vi dog vist alle mødt alle.

Vi har saa fejret Jørgens første Jul og Fødselsdag, og gaa rundt om Juletræet var lige noget han kunde lide. Vi fryder os ogsaa rigtig over det nye Legetøj, det gør jo Kravlegaarden meget mere tillokkende. Noget har selvfølgelig faaet Knubs, en Kat’s Hale røg straks, en Nissemand gaar uden Træsko o.s.v, men det er jo næsten en Charme mere nu kan Træskoene bruges til forskelligt. For at bruge et Udtryk fra R:.H.’s Børneafd. – Jørgen tegner til at blive et rigtigt Legebarn.

Her i Nytaarsdagene har vi haft besøg af een af Paul’s Venner fra København, han skulde spille med i et Julespil her i Byen, og kom Nytaarsaften og rejste nu til Morgen.

Saadan en lejlighed som de har skulde Vagn og Joan lige have Fingre i – 2 Værelser + Badeværelse og hvad dertil hører og saa for 85 Kr. om Md.

Jørgen er nu ved at være færdig med Kighosten, og vi kan igen nyde en hel Nat’s Søvn, det er dejligt.

I Gaar havde vi Besøg af nogle Bekendte med 2 Børn det ene paa 2½ Aar, og han okkuperede straks Jørgens mest spændende Legetøj, og tog det store Hyl paa, hvis Jørgen rørte det, naa endnu er Jørgen fredelig i saa Henseende, saa det gik jo.

Gunnar kom da en Tur op til os, det var vi meget glade for, jeg syntes faktisk det var lidt trist at jeg slet ikke skulde se noget af min Familie i Julen.

Det var jo en kedelig Historie med Astrid’s Fald ned af Trappen men forhaabentlig varer det ikke saa længe, førend hun har forvundet Følgerne efter det.

Nu haaber vi saa alle at det nye Aar maa indfri saa mange som muligt af de gode Haab som vi og en broget Verden nærer. 

Kærlig Hilsen fra os her  
Inger

—

Kære Alle.

Ja saa maa jeg vel have de tolv sendt paa rejse igen. Da Mor og Edel jo sikkert har refereret Juleoplevelserne i Nytaarsbrevene, maa jeg jo se at finde paa noget andet Stof.

Selve Landbruget er der jo ikke meget at berette om for Tiden, den ene af Køerne kælvede Torsdag Aften, den fik en lille Tyrekalv ( 61 Pund) som jeg leverede til slagteren i Mandags, saa nu skulde vi jo gerne til at have lidt mere Mælk, men Matador bliver denne Ko nu vist aldrig. Jeg har, som Edels skrev, købt Grise, det var blot ikke ved Søren Christensen, men hos Mathis Møller, de har haft Lungesyge siden vi fik dem, det har dog tilsyneladende ikke forsat dem ret meget.

Baronessen fylder 75 Aar paa Mandag, Mor regner med at Naboerne vil vise Opmærksomhed.

Gerda og Anker havde været i Vigen Søndag Eftermiddag, saa kom baade dem og Kirstine Olsen herind paa Tilbagevejen og fik Aftensmad (Kirstine havde lyst den gennem Skoven), Anker har ikke Arbejde for Tiden, han haaber dog paa, at de snart skal komme i gang paa Kurvemageriet igen.

Da jeg var ved Landbruget glemte jeg at omtale Hønsene, vi har i dette Efteraar haft det mindste Æg vi nogensinde har haft, det skyldes sikkert flere Ting, bl.a. at vi fik for sent begyndt med at give dem Lys om Morgenen, og Kyllingerne havde vi faaet for sent, og de gamle Høns er tre Aar og fældede sent, nu synes vi selv Hønsene er ret flinke, vi faar en 35 – 40 Æg om Dagen af 62 Høns.

Ja saa skriver vi 1949, og vi haaber alle, at det nye Aar maa bringe os den Fred, som det gamle Aar jo ikke formaaede at bringe.

Til slut de kærligste Hilsner med Ønsket om et godt af Gud velsignet Nytaar      
Hans

—

Modtaget den 13. januar 1949

Hvidovre, den 16. januar 1949

Kære alle.

Tak for brevene.

Ja, denne gang får jeg desværre ikke Jens’s indlæg med på sædvanlig måde. Jeg skrev til ham mellem jul og nytår, men fik brevet retur, da adresse, som Jens havde sendt til Sinne, var forkert. Men i går fik vi brev fra ham, og da det ikke er ret langt får I det i afskrift:

“Vågen, d. 10-1.-49

Kære Joan og Vagn.

I skal lige have et par ord, for at du kan få min adresse, den jeg sendte til Sinne var forkert.

Jeg har det godt, vi har fint vejr og fin fin skiføre, og det går helt godt i skoven. I går var jeg sammen med kokken på en større skitur ca 70 km – det er fortrinlig skiterræn.

Vi bor lidt afsides ca 10 km. til nærmeste nabo bortset fra 2 barakker, som ligger ca. 2 og 5 km herfra, og vi har 13 km til købmanden, så vi får jo lidt øvelse i at bruge benene og skiene.

Hermed de kærligste hilsener og bedste ønsker om et godt og velsignet nytår.
Jens”

Huggerk. 111  Vågen, Pålgård, Sverige

Det vil altså sige, at han er flyttet temmelig langt nordpå. Brevet er stemplet Östersund, og ser I på et kort, vil I kunne finde Östersund i Jämtland, nord for Sundsvall, men inde i landet ved Storsjön.

Ane Christensen døde den 8.  Hun døde på Diakonissestiftelsens operationsbord uden at komme til bevidsthed. Hun var meget stærkt angrebet af kræft. Hun var forberedt på døden, og da hjertet ikke var stærkt nok til at gennemgå operationen og bedøvelsen, er hun sikkert også skånet for mange lidelser, hvis hun skulle have levet videre med denne frygtelige sygdom.

Jeg var med til bisættelsen fra Frederiksberg Krematorium. Det skulde foregå i stilhed, men alligevel var der en del med til bisættelsen.

Vi har fået vinterens første sne i dag. Det er tøvejr, så det er allerede ved at gå over til sjap, men alligevel ligger sneen endnu som et skønt hvidt tæppe over jorden.

Ellers går livet sin vante gang. Joan har en del overtimer for tiden, da der er så mange sygemeldinger på centralen.

Edith var her, da vandremappen kom, så jeg skulle sende en frisk hilsen med.

De kærligste hilsner til jer alle
Joan og Vagn

—

”Nybo” d. 24-1-1949

Kære alle.

Tak for Brevene, ja jeg er ligesaa gammeldags som Gunnar og holder fast ved de store Bogstaver.

I Dag er det igen Graavejr, har vi næsten ikke en Vinter i Aar, som for 5 aar siden da vi mistede Far, ja Tiden gaar, men alligevel savner vi vel alle til Far meget. Og nu er Ane Christensen ogsaa kaldt paa, men naar hun var beredt paa Døden var det jo næsten det bedste for hende med den frygtelige Sygdom. Maren Thomsen som vi havde Lejlighed ved I Kragelund er ogsaa lige død, men hun var vel ogsaa snart opad mod de 90.

Nu er Astrid jo da kommet op hun er hjemme for Tiden, vi skulde have været hjemme og hilse paa hende i Gaar, men Anker havde det ikke saa godt det var Lungerne igen det var galt med, men forhaabentlig bliver han ikke rigtig syg med det, men det var ikke ovre i Morges da han gik paa Arbejde, ja nu er han jo da begyndt at arbejde igen men de er kun 4 derovre endnu, saa han var jo heldig at han kom ind, men de haaber jo snart at de andre skal i Gang ogsaa, men vi havde det nu ellers saa hyggeligt herhjemme da han var hjemme hos os, men det er jo selvfølgelig Nr. 1 og have Arbejde.

Harry fik jo lært at gaa i Julen saa han traver jo vældig omkring nu, men de er ikke særlig gode til at forliges de to Rollinger, Gutten elsker nemlig at drille Birgit og hun er taknemmelig at drille, men som Regelen faar de nu selv Lov at ordne det naar de er uenige, for de holder jo alligevel saa meget af hinanden. Men han er en rigtig gaapaa Natur som Kisse, vi snakker tit om at det var sjovt at se de to sammen, Jørgen er det jo ogsaa snart længe siden vi har set, men han er vel ogsaa en lille Tamp.

Ja, nu skal jeg ud og lave Middagsmad saa nu vil jeg sende jer alle de kærligste Hilsner fra os 4 her
Gerda

—

Modtaget d. 27/1-49.  Afsendt d. 1/2-49

Kære Søskende!

Ja saa er Vandrebogen igen naaet Næstved paa sin rastløse færden Landet rundt.

Og den var som altid velkommen, nu er det jo saa bare om jeg kan finde noget interessant frem til den at løbe videre med, det er jo ikke meget jeg oplever af nyt paa Arbejdspladsen, jeg kan fortælle at Afdelingen her i Næstved er i gang med en større Udvidelse, vi skal til at fremstille Papir af Halm, det har været eksperimenteret med det gennem flere Aar, men nu skal det være Alvor, det vil efter forlydende betyde Beskæftigelse til ca. 200 Mand. Her i Næstved gaar det jo ellers livligt, hvad I jo sikkert har erfaret gennem Dagspressen, en af Byens Virksomheder er solgt ved Tvangsauktion de samlede Tab var her c. 1,5 Mill Kr. og en af Byens Banker stiller med et lignende tal.

Naa men nok med det, vi maa frem til det mere familiære, vi har det godt alle tre, det samme er desværre ikke Tilfældet med Karens Søster Anna, som I sikkert har hørt, blev Anna opereret for en Svulst paa Hjernen, og vi troede jo alle den Gang at Operationen var forløbet godt, nu har Lægerne imidlertid sagt Sandheden, at Svulsten ikke blev fjernet da den berørte livsvigtige Nerver, og efter al Sandsynlighed er der kun døden at vente paa. Det er jo meget trist at tænke paa, at hun skal af sted saa ung, hun ligger hjemme nu, men er ved godt Mod, hun er ikke selv klar over det, og maa heller ikke faa det at vide, og det kan jo ogsaa ske Mirakler i vore Dage.

Kirsten kan nu næsten sige alting, og hun er ogsaa nyttig alle Vegne hvor der er en Chance, men hun er en lille Rod til at stikke af naar hun kommer, saa jeg maa se at faa hegnet ud imod Vejen.

Til Slut de kærligste Hilsner til jer alle
fra os tre     
Kristian

—

Modtaget d. 3-2-49. Afsendt d. 13-2-49

Kære alle!

Mange tak for brevene, nu er det vist på tide at få den ud på rejse igen.

Nu er vi efterhånden kommet så langt frem i tiden, at vi har søgt supplering. Jeg har søgt om at komme på Københavns kommunale fødeklinik til 1ste oktober og Rigshospitalet eller Risskov til 1ste januar, så det er spændende, hvor det bliver, vi får først besked 3 måneder før.

Nu er det jo snart examen, vi regner med at det bliver en af de første dage i april, noget bestemt ved vi endnu ikke. Endnu er vi ikke for alvor begyndt at hænge over bogen, hvordan vi bliver færdig forstår jeg ikke, vi er endnu ikke nået igennem kirurgien første gang.

Jeg er aftenvagt og været det siden første februar, jeg går først i nattevagt næste Lørdag og får så vågeferie først i marts, så det er længe til. Det er ellers snart længe siden jeg har været hjemme, for aftenvagten har altid fri fredag, og da har vi time, så da kan jeg jo ikke komme hjem.

Lisbeth er hjemme på vågeferie, så jeg har huset for mig selv, det er rigtig rart sommetider at bo alene, vi glæder os alle sammen til at få eneværelse, men det varer jo noget endnu.

Det er dejligt så mild en vinter vi har, nu kan der da ikke nå at komme ret meget sne. Vi har en dejlig varme på her i Kolding, så de fleste går med bare ben, det sparer jo dejligt på strømperne, jeg har nu brugt strømper siden jeg er begyndt at arbejde igen, jeg er på en kirurgisk mandsafdeling, og der er der i almindelighed ikke så meget at lave, og det er jo rart ikke at være altfor overanstrengt nu ind til examen. Jeg hører ønskekoncert samtidig med jeg skriver så brevet bliver noget rodet sammen.

Nå men jeg vil slutte, jeg skl lige ud på en rask tur, inden jeg skal møde.

De kærligste Hilsner
Astrid

—

Modtaget den 15-2-49, afs. den 24-2-49

Kære alle!

Nu er det vist paa høje tid jeg faar ” de tolv” afsendt igen ak ja det er saa dejligt at læse indholdet, men ikke altid saa let at faa den afsendt igen.

Allerførst vil jeg ønske Kristian og Karen til lykke med Sønnen, og Inger og Poul til lykke med Ddatteren det er vel nok rigtige ønskebørn jeg haaber I alle har det godt.

Det er vel nok en dejlig mild vinter vi har i Aar, det er næsten, som var vi i april maaned og saa er det først Februar vi skriver, det var en Ppatient der fortalte mig at der var nogle landmænd der var begyndt at saa, er I Jyder ogsaa saa langt fremme? Foraarsblomsterne er rigtig kommet frem nede i haven staar Erantis og Vintergækker i fuld flor.

I Ssøndags havde vor kirurgiske Ooversygeplejerske 60 års fødselsdag det blev fejret ved at om morgenen kl. halv syv vækkede vi elever hende med sang og kaffebakke paa sengen, og om eftermiddagen var der kaffebord oppe paa den ene operationsafdeling, der var pyntet saadan nogle pæne borde og det var ogsaa meget festlig vi var knap 200 deroppe.

Ellers gaar alt sin jævne gang herovre. Tante Agnes har lige været en tur i Jylland over til Lissens bryllup, men jeg har ikke talt med hende siden, saa jeg ved ikke hvordan det spændt af.

Jeg havde fridag i tirsdags, Ssøster Birgit havde ogsaa fridag, saa vi havde bestemt, at vi vilde en tur i Dyrehaven, men saa blev det saa daarlig vejr, saa det maatte vi opgive, saa tog vi i stedet hjem til hendes forældre og vi fik ogsaa en god dag ud af det, saa maa vi jo haabe paa skovtursvejr næste gang vi har fri sammen.

Jeg er begyndt at øve mig i at skrive med smaa bogstaver men det kniber med at huske det endnu, det er nu ogsaa godt gjort at man først skal mase med at lære hvad der skal med stort for bagefter at mase med at glemme det.

Til slut mange kærlige hilsener

til alle fra Edith

—

Modtaget den. 26. februar,  afsendt d. 4. marts

Kære alle!

Ja, så lod vi os alligevel narre. Gik vi ikke alle her og regnede med, at nu var det forår. Mange bønder var allerede travlt beskæftiget med forårsarbejdet, med at så kunstgødning og harve, ja, enkelte var endog begyndt at så. Også børnene gik i fælden. De var begyndt at lege udendørslege, ”hoppe i hat” spille fodbold o.s.v. Lærkerne og de andre forårsfugle må vi heller ikke glemme. De var også helt vilde på kareten.. For nu har vi vinter igen, det meste vinter, vi har haft i år. Her har vi nu ikke noget videre sne, men det har man vist nok andre steder.

Familien Garne kan vel nok. Ønskebørn over hele linien. Tillykke med børnene Karen, Kristian, Inger og Poul. Meddelelsen om den glædelige begivenhed i Århus fik jeg gennem Næstved, så det var jo nu en omvej for nyheden at gå. Siden har jeg hørt om den glædelige begivenhed forskellige andre steder fra bl.a. København. Kan der ikke etableres en direkte forbindelse fra Århus til Strandelhjørn? Vågn op til dåd, Inger.

Ja jeg går jo ellers stadig og har det godt, næsten alt for godt. I Søndags havde jeg fridag og var til kirke om formiddagen, til fastelavnsmøde om eftermiddagen og over at se til Gunnar om aftenen. Angående Kirkegang her i Sønderjylland så er der en ting, der har overrasket mig, og det er salmebogen. Jeg var jo nok klar over, at den sønderjyske salmebog havde en del andre salmer end vor, og også at de stod i en anden rækkefølge. Men ikke nok med det. Ikke alene har en masse salmer i den s.s. mange flere vers, men selve versene fremtræder også i utallige salmer i en helt anden form. Når man ikke synger med kan det være interessant nok at sidde og drage sammenligninger. Men til en der kan synge må det bestemt frarådes at tage vor salmebog med i en sønderjysk kirke. Den 10 februar var jeg til afstemningsfest i Bevtoft. Festen blev transmitteret i radioen. Men uha, jeg må til at slutte. Der har været røster fremme om at jeg optog for megen plads i de tolv. Så jeg tør ikke risikere at skrive mere, da jeg vel så skal til at betale ekstra, og det får jeg nok ikke råd til til sommer.

Kærlig hilsen         
Ove

—

Modtaget d. 5 Marts. Afsendt de 14 Marts

Lundsgaard 12 Marts

Kære Alle.

Na nu har Bogen igen strejket et Par Dage men jeg havde regnet med at jeg skulde hjem paa Søndag og saa vilde jeg tage den med, men saa kunde Fodermesteren komme op at køre helt til Holstebro og der er han fra, saa byttede vi Frisøndag men det gaar vel ogsaa endda, ja ogsaa jeg ønsker Tillykke med de smaa ja nu bliver der snart fuld Hus i Sellerup naar vi alle skal samles baade Børn og Børnebørn og Svigerbørn, men det er jo ogsaa længe imellem, det kunde være hyggeligt for eksempel til Mors 60 Aars Fødselsdag men det lader sig vel ikke gøre, for der jo nok ikke udsigt til Bryllup foreløbig? Naa men ellers gaar Livet sin vante Gang her i Sønderjylland men om 2 Maaneder bliver der jo nok forandring at mærke. Jeg var oppe at høre Folketingsmand Bartoldy, ham der er Chef for Hjemmeværnet for Sønderjylland, jeg skal love for at han kunde faa noget fortalt om det, og det er sikkert ogsaa godt nok med en Hjemmeværn, men jeg synes han glemte noget og det samme synes jeg at de andre ledende Mænd glemmer, baade naar der er tale om Hjemmeværn, om Atlantpagt og om Forsvar i det hele taget, og det er faa Folket med i det for det er vel nok sørgeligt hvor Ligegyldigheden og Modløsheden har grebet det Danske Folk, det er ligesom de har glemt Besættelsen eller maaske er det den der præger det endnu, og er de det ikke før saa skal de nok blive det naar de kommer hjem fra Militæret, nu haaber jeg ikke det gaar saadan med Ove og mig. Men her synes jeg vore Ledere burde sætte ind, for hvis Danmark fortsat skal bestaa som en selvstændig Land saa maa  værneviljen??præge det danske Folk. Vi er ikke begyndt paa Foraarsarbejdet endnu vi gaar og er halvvejs Arbejdsløse naa men jeg vil slutte med de

Kærligste Hilsner
Gunnar

—

Kære Søskende!

Sikken et dejligt vejr det er bleven nu, man går helt og får forårsfornemmelser, men nu er vi jo også snart med den første forårsmåned.

Vores køer er desværre falden for tuberkulinprøven, så nu på mandag skal de sendes på slagteriet, og vi skal ikke have nye køer inden der er gået et stykke tid, stalden skal jo renses godt først. Kredsdyrlægen Hallas var ude at se på køerne og han sagde at der var en stor mulighed for at en af os havde tuberkulose, så I kan nok forstå at vi har gået og været ængstelige. I dag har vi været ude på Tuberkulose Stationen og blive undersøgt, og det var ingen af os der fejlede noget, det var vel nok en lettelse, og vi er også Gud så taknemmelige for det. Hans Garne fra Jerlev har fået den ene hånd i en rundsav, vi traf på ham og Sinne i dag, da vi var på vej om til Tuberkulose Stationen.

I mandags var jeg oppe ved Østergårds i Andkær og servere, de havde sølvbryllup og de var godt firs mennesker, men knap så mange som om mandagen, vi fik skåren smørrebrød, og derovenpå kaffe med kringle, lagkage og småkager, alle vi unge var ude i laden og lege sanglege så vi havde en dejlig aften.

I morgen skal jeg op til Søren Knudsen i Andkær Skovby, jeg har lovet at reparere tøjet eftre storvasken.

Baronessen har ingen pige fået endnu så jeg skal jo nok være deroppe det halve af tiden i april måned.

De kærligste hilsner
Edel

—

Modtaget d. 26-3-49.  Afsendt. d. 28-3-49

Kære alle!

Mange tak for brevene, jeg må sige, at denne gang var jeg mest glad for Edels brev, du kom med det glædelige budskab, at ingen af dem derhjemme fejlede noget, det var en stor forskrækkelse for os alle sammen; men desto mere taknemmelige er vi alle bagefter.

Inger tænker på at holde barnedåb d. 10/4, hører jeg, desværre kan jeg, som Inger godt er klar over ikke komme, egentlig skulle jeg have våget, så jeg lige netop havde fået fri palmesøndag, og nu vil Peronard vist gerne gå i vagt for mig, bliver det alvor kommer jeg nok først til at våge så jeg får fri enten d. 7-8-9 maj eller 114-15-16 maj, da Inger skrev forleden, at de havde planer om at tage en tur hjem, når skoven blev grøn, nu da de kunne låne hendes svigerfaders bil, kom jeg i tanker om, at vi måske kunne sætte hinanden stævne i Sellerup Skov, jeg har ikke været hjemme temmelig længe. Jeg talte lige med faster i telefonen, hun havde regnet med at begynde på skolen tirsdag; men doktoren ville først give tilladelse til det onsdag, faster indrømmede også, hun var noget træt, fasters skole har i næste uge 50 Års jubilæum, så der er i den anledning planlagt en række fester.

Jeg skal begynde på hospitalet på onsdag, så har det også lige taget mig tre uger. Jeg regner med at atge en tur til Sverige i min ferie, der skal være international sygeplejekongres i Stockholm i juni måned, det varer 4 dage; men så har vi selvfølgelig tænkt os, at se noget mere før vi vender hjem igen.

Mange kærlige hilsner til Jer alle
fra Sinne

—

Aarhus d. 7/4- 1949

Kære alle sammen!

Nu maa jeg trods Travlhed have sagt Tak for Brevene, og for at i ikke skal tro, at der er en daarlig Postforbindelse fra Aarhus, vil jeg straks melde, at der er ”etableret direkte Forbindelse fra Aarhus til Strandeltjørn”.

Ja vi har jo saa faaet en Datter, saa nu har vi baade Karl og Pige, Karlen er en aktiv Fyr og yderst behjælpsom og underholdende. Jeg maatte smile og tænke paa Gl. Sole og det gamle Legebord der, da Jøregn i Dag brugte sit som  ”i smaa” gjorde.

Ja nu er ” i smaa” de store og een har endda selv smaa Dejligheder, Kristian hører jo da til den yngste Halvdel.

Om alt gaar vel skulde Søster i Kirke paa Søndag, vi venter Mor og Gunnar, jeg er forbavset over at høre, at Næstved holder Barnedaab Paaskedag, jeg synes næsten aldrig der i Snede var Daab paa 1. Helligdagene.

Edel var jo heroppe i 14 Dage, det nød jeg rigtig, i Vinter har vi ikke set meget til min Familie, men forhaabentlig bliver det kommende Halvaar bedre. Joan og Vagn har lovet et Besøg i Maj, Ove ligeledes, det glæder vi os til, Maj kan være dejlig.

Paul har travlt med Havevæsnet, men det jo smaat med Tid, lidt maa han jo lege med Smaatroldene, inden de kommer i Seng.

Ja det er noget af et større Foretagende, naar vi har faaet Middagsmaden indenbords og gaar i Gang med Badningen. Det hedder jo: ” Damerne først” men ofte kniber det for Jørgen at vente, vi har prøvet at have dem sammen, men det gaar ikke.

Søster er en kær og skikkelig lille een, hun ligner en rigtig lille Dukke, naar hun kommer i Stadsen. Hun tager ikke voldsomt paa, nu vejer hun 4 kg ( 23/2- 3,250). Jørgen havde en slem Omgang for en Stund siden med høj Tp., nu er han i fin Form igen, men nu har Drengen ovenpaa Mæslinger, saa det er maaske tvivlsomt om vi undgaar at faa det, Jørgen har været sammen med ham saa sent som i Gaar.

En Bunke Hilsner fra os de kærligste
dog fra Inger

—

Sellerup Skov 14.4

Kære Alle!

Da Tiden er stærkt fremskreden og der er Ro til at skrive, vil jeg gribe Pennen for at skrive min Autograf i Vandremappen, men først vil jeg skrive et lille Forskrift. Undskyld Tanketorsken.

Mor var jo til Barnedaab i Aarhus i Søndags, hun kom hjem i Tirsdags, og priste naturligvis Vidunderbarnet ti høje Toner. I Dag er Mor i Engom, det er Onkel Hanses Fødselsdag, jeg var egentlig ogsaa inviteret derom, men jeg havde lovet at passe Ejendommen for Peter Hansen begge de to første Paaskedage, de sidste 2 Paaskedage regner jeg med at være i Næstved, jeg skal staa fadder til Christians Dreng 2. Paaskedag.

Som I vel alle har hørt, faldt Køerne jo for Tuberkulinprøven, vi leverede dem saa paa Slagteriet den 28 Marts, og jeg synes at de blev afregnet fint, jeg nævner lige Tallene. 478 kg 116+12 = 611,84 Kr 404 kg 122 + 12 + 18= 614,08 Kr 495 kg 116+12= 633,60 Kr, derfra gaar 35 Kr til Omkostninger saa Netto gav det 80 Kr pr Ko. Vi havde ikke regnet , at de var saa haardt angrebet af Tuberkulosen; men sener har vi gennem Kredsdyrlægen erfaret, at den enen blev totalt kasseret, og de andre 2 var begge angrebet i baade Lunger og Kirtler. Saa nu maa vi jo have Stalden grundigt renset og desinficeret, inden vi køber nye Køer.

Hvad Markarbejdet angaar fik det en flyvende Start, men den sidste Tid har Vejret jo virket stærkt hæmmende, vi fik dog baade Kornet, Ærter og de tidlige Gulerødder saaet ,desuden har jeg lagt de fleste af Kartoflerne nu i Regnvejrsperioden. Hvad de tidlige Kartofler angaar, saa hørte jeg i Radioen forleden, at Samsingerne lægger Kartofler til Forspiring fra Marken om Efteraaret, hvorefter de sættes i frostfri Kælder, det skulde give faa og kraftige Spirer, de uddybede dog ikke Spørgsmaalet nærmere maaske af gode Grunde.

Jeg var en Tur over Marken nu over Middag, Kornet er ved at titte frem og jeg fandt ogsaa enkelte Ærtespirer der havde brudt Skorpen og Græsset er der ogsaa ved at være Grøde i igen, Nattefrosten sværpede ellers Græsmarkerne slemt.

Til slut faar i alle de Kærligste Hilsner fra
Hans

—

Gravaflon d. 8-4 49

Kære alle.

Jeg skulle se at få en hilsen sendt til mappen, jeg sender nogle billeder og lader dem være mit væsentlige indlæg.

Jeg har det godt, men jeg er jo også bleven kok.

Vi har meget sne heroppe endnu selv om den er svunden en del, vi har for øvrigt fået en ganske god ladning i dag, men vi har ellers haft pragtfuldt vejr de fleste dage.

Jeg regner ikke med at forlægningen her bliver ved at gå så lang tid til, transporten af provianten vil blive for besværlig, vejen op til os er lukket for biltrafik, men skovvakten har fået lov til at køre op en gang om ugen med proviant, men det bliver vist ikke ved at gå, det er ellers en sommervej, men den skal enten være frossen eller også være tør, og det sidste tager lang tid, vi har det meste af en m sne endnu.                   Vi har spillet meget skak i vinter, så jeg er bleven helt skrap til det.     

Jeg har lavet et par træsnit af barakken og er kommen godt fra det, det syntes skogsvakten = ( Skovfogeden) også, så købte han den første.               

Jeg har naturligvis stået meget på ski i vinter , og jeg har dem stadig på så godt som hver dag.            

Jeg hugger lidt ved siden af arbejdet i køkkenet, i dag huggede jeg for 5 kr og i går for 10 kr.

Man siger at man kan træffe jyder og gråspurve alle vegne, vi er 3 jyder, men der er ingen spurve, så langt fra civilisationen, derimod er der skovskader eller laddernødskriger og en mellemting mellem dem og en solsort , der hedder lavskrigen og små mesfugle , hvad de hedder på dansk ved jeg ikke mest ser vi talltita og talgoxe,  (tall)  = furu eller  fyrretræ, tallittarne er ret tamme et par af dem er ikke bange for at sidde på hænderne og æde.

Der er mange urfugle her omkring, de hedder tjæder, jeg håber at jeg får lejlighed til at se deres parringsdans, men det er vanskeligt.              

Jeg tænker mig at rejse til fjelds i påsken og måske en tur til Tronhjem.

Hermed de kærligste hilsner til jer alle,
Jens

HK 111

Vågen Pålgård

Sverig

(brevet er klæbet ind i bogen)

—

Modtaget 1. påskedag, afsendt 2. påskedag

Hvidovre den 18. april (2. påskedag) 1949

Kære alle.

Mange tak for brevene, der var mange interessante og morsomme indlæg imellem denne gang.

Jeg fik vandremappen med direkte kurérpost i går af Hans i Næstved. De har barnedåb i Næstved i dag, og da vi gene ville hilse på Hans var Sinne, Joan og jeg dernede i går. Da Karens søster har det meget dårligt, skal der ikke mange med til barnedåb, så vi rejste tilbage igen samme dag.

Inger fik ret – skikken i Østre Snede og Næstved er ens, så der bliver altså barnedåb 2. påskedag i stedet for 1.

Nå Astrid er nok rigtig nervøs for tiden; når du får mappen, kan du fortælle os, at der ikke var noget at være nervøs for, og at du fik en pæn eksamen – og så gløder vi os til at se dig i København til 1. oktober. Bare du nu bliver gladere for København denne gang, end sidst, at du var her.

Nu varer det heller ikke så længe, før vi kan glæde os til Oves besøg – er det 9. eller 10. maj, du skal møde?

Ja vi er nok ikke her for at tage imod dig. Joan har ferie fra 1. til 15. maj, og jeg tager de sidste 8 dage sammen med hende – d.v.s. jeg rejser fra København om aftenen den 5. maj, hvis jeg da kan få lyntogsbillet, ellers venter jeg nok til fredag morgen. Forhåbentlig kommer Sinne 14.-15. -16. maj, så kan det nemlig passe, at vi tager til Århus og henter familien der, og så følges ad til Sellerup. Vi har jo St. Bededag 13. maj.

Å det er sandt – det var det med postforbindelsen, hvis der alligevel skulle komme en brist, må jeg hellere fortælle, at Inger og Pauls pige kom til at hedde Else. Forbindelsen fra Århus til Hvidovre har nemlig også været i uorden, men nu er den også repareret, og nu håber jeg, at den holder. Ja, ja jeg skal ikke prale. Afsendelsesstationen i Hvidovre er meget svag, men til gengæld har vi en meget kraftig modtagestation – prøv.

Gunnar skriver om ligegyldighed og modløshed hos befolkningen. Jeg er meget nær ved at tro, at jeg deler din opfattelse – endda næsten fuldt ud. Men prøv at tænke tilbage på tiden fra 9. april og indtil det gik op for flertallet af befolkningen, at tyskerne ikke vandt krigen. Det tidsrum – altså fra 9. april til efteråret 1943 – eller lidt senere – var et meget mørkt kapitel i vor historie- ikke alene for den menige mand, men også i høj grad for mange af vore ledende personligheder. Nå ikke mere om det i vandremappen, jeg ser dig forhåbentlig i maj, og lad os så tale om sindelagsdanskere, love med tilbagevirkende kraft, den lille forbrydelse og den store straf, den store forbrydelse og den lille straf eller ros for ”god dansk gerning”.

Ellers er det en dejlig tid, vi nu går i møde. Vi stenbromennesker ønsker til her i foråret, at vi var agrarer, for det er en skøn tid at se alt spire og gro. Og dobbelt skønt må det være, når man selv går og arbejder med jorden.

Joan og jeg har været i Zoologisk Have i dag. Vi kan godt lide at se dyrene, selv om de er i bur. Men der er en del af dyrene, der er døde, siden vi var der sidst, bl.a. den store flotte hanløve, men til gengæld er der kommet mange nye. Der var et væld af små påskelam, kid, kalve tre dejlige leopardunger og en enkelt- men ikke særlig køn flodhesteunge.

Ja, jeg har skrevet lidt meget denne gang, men jeg synes bogen er ved at blive lidt pjaltet, så vi må se at have den skrevet ud. Jeg har dog endnu en grund til at skrive så meget. Det var Oves bemærkning om, at en eller anden, der syntes han skrev for meget. Nu er her en ny lejlighed til at lave vrøvl, og lad os så få det i vandremappen, for jeg har nemlig ikke kunnet finde det i mappen, og jeg vil gerne vide hvem det er. Jeg mistænker ikke Gunnar.

De kærligste hilsener fra Joan og Vagn

—

”Nybo” d. 25/4-1949

Kære alle sammen.

Tak for Indlæggene og saa maa jeg hellere faa lidt skrevet ogsaa, at den kan komme paa farten igen, denne Gang har jeg ikke engang haft den for længe.

Hvor er det da trist med Karens Søster der er saa meget vi ikke forstaar, men maatte det endda vende sig til det bedre.

Nu er vi jo ellers inde i den skønneste Tid hvor alt i Naturen aander Liv og Skønhed. Nu var det vel ogsaa Meningen at en Del af Flokken skulde samles i Sellerup i Midten af Maj, naar nu bare ikke Harry er ved at faa Kighoste han er i hver fald rigtig forkølet, har han kighoste kan vi jo ikke komme sammen med Aarhusfolkene, det vilde jo være en slem skuffelse for os men forhaabentlig er det kun almindelig Forkølelse der forsvinder inden den Tid. Gutten er begyndt selv at spise nu, og det gaar ellers helt godt naar han er tilstrækkelig sulten.

Vi var i Dyrehaven i Gaar der var kommet to smaa Gedekid, de var vel nok kære, Børnene er helt tossede med Dyrene dernede og næsten ikke til at faa med derfra igen.

Ja, saa er der igen en Jens Peter Garne i Familien, vi glæder os meget til at se baade ham og lille Else Helbo.

Ja, jeg har ikke mere at fortælle saa jeg kan ligesaa godt slutte det er da godt der er andre der har mere interessante Indlæg ellers vilde Bogen blive noget tør og trist efterhaanden.

Men nu vil jeg slutte for denne Gang med Haab om at baade store og smaa har det godt.

Kærlig Hilsen fra os 4 her
Gerda

—

Næstved 11/5-49

Kære Alle sammen!

Tak for jeres dejlige Indlæg. Bogen har desværre undtagelsesvis holdt for lang Ophold i Næstved.

Ellers gaar Livet sin vante Gang her i Næstved, bortset fra at vor Borgmester er gaaet og nok en Sparekasse er kommet Vanskeligheder.

Børnene trives godt begge to, Drengen vejer nu over 12 Pund, saa det er jo en stor Kraftkarl, men han er i øvrigt en saare skikkelig Dreng, der ikke volder mange Kvaler.

I Dag er der rykket nye Folk ind paa Kasernen her i Næstved, det er vel ogsaa i Dag at Ove og Gunnar skal i Trøjen. De unge Mennesker der kom her forbi var øjensynligt i højt Humør, der er en stor Part Jyder der ligger her paa Gardehusarkasernen, saa det var helt sjovt at høre den kendte uforfalskede Jydestemme.

Jeg har lige faaet hegnet Haven ind saa vi kan holde lidt Styr paa Ungerne.

Jens aflagde os Besøg i sidste Uge, han var nede paa Møllen og søge arbejde og blev ogsaa skrevet op, men nu skrev Mor til Kirstens Fødselsdag han havde søgt om at komme til Kanada saa det med Papirfabrikken maa han jo have slaaet af Hovedet.

Da jeg ikke ved andet at fortælle vil jeg slutte for denne Gang med de kærligste Hilsener til jer alle fra Firkløveret i Næstved
Kristian

P.S. Anna er kommet paa Sygehuset i Nykøbing igen, men der er stadig ikke sket nogen Forandring, dog bliver hun vel nok lidt svagere efterhaanden.

—

Kolding d. 25-5-49

Kære alle!

Ja, den er gruelig gal med mig, bogen har også pustet lidt her, den trænger ellers til at få skub på, den er ikke særlig skøn mere.

Forrige søndag var vi jo en del samlede derhjemme, men det har i jo nok hørt om alle, desværre gav det regnvejr, det var lidt kedeligt.

Jeg er i nattevagt for tiden, det kan jeg ikke lide men nu går jeg også af på tirsdag.

I dag har jeg fået brev fra Faster, Karen og jeg må gerne komme op i ”Fasters hus”, vi får ferie den 16. juni, så regner vi med at tage skibet til København og så cykle fra København og derop, vi bliver der så en 6-8 dage og tager Hundested-Grenåfærgen på hjemvejen og overnatter så i Århus, det kunne blive en dejlig tur, vi glæder os meget.

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal fortælle af nyt jeg har faktisk ikke oplevet noget der er særlig interessant.

Lang om længe har jeg fået en lille sparkedragt færdig til Jens Peter, jeg har købt noget lyserødt Garn for at strikke en kjole til Else, desværre har hun fået ikke mindre end tre lyserøde kjoler, så det var jo lidt uheldig, men hun får den nu alligevel, måske den så kan farves.

Jeg er spændt på at høre hvordan Ove og Gunnar er tilfredse med at være i trøjen, det er jo et andet liv.

Nå, men nu vil jeg slutte med at sende jer alle de kærligste hilsener fra
Astrid

—

Modtaget d. 27-5,  afs. d.

Kære alle sammen!

Allerførst rigtig mange tak for indlæggene i ” de tolv”, ja så er det ved at være sidste frist med at få den afsendt men tiden er dog ikke overskredet endnu.

Ja så begynder ferietiden igen eller er begyndt, jeg ved endnu ikke når jeg får ferie jeg regner med i begyndelsen af Juli den afdeling jeg er på skal nemlig lukke i Juli måned, så det er jo en fin tid, jeg vilde jo gerne jeg kunne nå og komme hjem og smage Jordbærrene. Jeg skal gå i nattevagt i aften så kommer det til at passe at jeg får vågeferie mens Astrid er oppe i ”Fasters hus” så hvis der kan blive en lille plads til mig regner jeg med at tage derop, Ove har også snakket om at han kommer derop den søndag. Det lyder jo til at Ove og Gunnar er godt tilfredse med at være soldat, jeg har endnu ikke set Ove i uniform men jeg snakkede med ham i telefonen i søndags, da var han ude ved Vagn og Joan.

Sinne og jeg var ude ved faster Onsdag aften, faster havde købt sig en elektrisk form hun både kan bage, stege og koge i ja det lyder jo flot, nu er faster spændt på hvordan den vil fungere i brug, det er selvfølgelig op til huset, nu er det snart så komfortabelt som det kan blive, faster har jo også fået Radio derop.

I går havde jeg fridag da var jeg ude ved Vagn og Joan vi havde sådan en hyggelig dag.

Jeg synes ikke jeg ved mere nyt at fortælle så jeg vil slutte med mange kærlige Hilsener til alle
fra Edith

—

Modtaget d. 8-6.  Afsendt. d. 15-6

Kære Alle.

Mange tak for indlæggene i ” de tolv”. Ja, så er ” de tolv” for første gang kommet til en militærlejr, den må jo prøve lidt af hvert, papiret er jo tålmodigt. Nu har det i hvert fald tålmodigt ligget i mit skab i otte dage og ikke givet et kny fra sig.

Ja, nu har jeg jo snart gjort en del erfaringer som soldat, jeg har i dag været soldat i 5 uger. Vore dage her er lange og kan være lidt trættende, dog ikke mere end man sagtens kan holde det ud, men selvfølgelig er der en del som finder at militærlivet er uudholdeligt og dagen lang går og beklager sig, men så er der også mange der tager alle besværlighederne med godt humør. Mit det værste herude er nu lørdagsparaderne, da har vi så meget at gøre før paraden, at det ser ud som en umulighed at blive færdig. Men hidtil har vi nu alligevel altid nået det i sidste øjeblik. Noget af det, der heller ikke hører til det morsomme er eksercitsen, det at det skal terpes om og om igen kan nok være trættende. Når vi sådan står et helt geled og man mener man gør det godt, så er der måske en der kommer lidt bagefter; så hører man med en usvigelig sikkerhed: ”Tag det væk, sådan noget møg.” Nu må man ikke af dette forlede sig til at tro at det altid er et grimt job at være soldat, der er sandelig også gode dage imellem, de dage, hvor vi har skydning, felttjeneste og march hører til disse. Jeg så i avisen i dag at nogle soldater var blevet syge af at kravle i græs. I går var vi også ude at øve os i at mave os frem gennem højt græs. Der var vist ingen der blev syge, men vore kinder sved og brændte af græssets gniden mod huden. Selv det at lære at krybe og kravle synes jeg er helt sjovt, men bagefter var det nu ret så ubehageligt. I dag Valdemarsdag havde vi parade i formiddag og herunder fremstilling af fanen. Vi defilerede kompagnivis forbi fanen under strækmarch, som vi har øvet de sidste dage. Under paraden talte oberstløjtnanten til os rekrutter. Han fortalte os lidt om fanens historie. Fanen var over hundrede år gammel, og havde fået sin ilddåb under krigen 1848-50. Han udtalte: ”fanen er gammel og slidt, men netop derfor taler den endnu stærkere til os, og maner os til at tjene vor fane, vor konge og vort land.” Tusinder af gardere havde tjent den fane tro, og han overdrog fanen til os i fast overbevisning om at også vi vilde gøre alt for at være vor fane værdige. Bagefter fremsagde han den gamle fanebærerbefaling. Jeg husker den ikke helt uden ad, men der stod i den: ” Mister du den højre hånd, så grib fanen med den venstre, mister du begge hænder så grib fanen med dine tænder, skulde du, hvad Gud forbyde måtte opgive kampen skal du vikle dig i dens dug og dø som en ærlig soldat”. Store ord. For store?

Hermed de kærligste hilsner fra Rekrut Nr. 947 Garne

2 Lgb. 1. kompagni, Sandholmlejren pr Høvelte

—

Modtaget 16 Juni. Afsendt 22 Juni

Kære Alle.

Naa saa er Mappen paa sin Omflakkende færd kommet til Viborg for første og maaske sidste Gang? Ja, jeg befinder mig saamænd ellers ganske godt som Soldat selvom jeg ogsaa sommetider længes efter lidt friere Forhold men vi har nu været heldig med Befalingsmænd ved mit Kompagni. Nu er vi ogsaa snart færdige med Eksercits tror jeg, det er nu ogsaa godt for det er noget trættende ja vi har ogsaa været ved at kravle og krybe en del, men vi er nu ikke blevet hverken syge eller forkølede men vi er jo nok heller ikke saa fine paa det som Garden? Undskyld Garden blev jo for resten heller ikke syge. Naa vi har nu heller aldrig været ude for noget der har kunnet give anledning til at blive noget af den slags. Naar der til saa kommer at vi faar en Ualmindelig god Kost, saa tror jeg faktisk heller ikke Soldater kan taale at have det bedre hvis det skal være Soldater, og i øvrigt saa tror jeg Soldaterne har det som de selv vil, i hvert fald saa er det et par af de andre Kompagnier hvor Soldaterne har været ved at give sig selv Friheder, og der har de det bestemt ikke altid lige rart, for Eksempel var det ved vores 2 Komp hvor det var nogle der var gaaet fra en Soldatfest uden at faa Tilladelse, de blev kommanderet op paa Gangen den samme Nat i Gymnastikdragt og staa til Parade i Gymnastik en kold Sommernat, det kan jo godt føles lidt ubehageligt, naa der skal jo ogsaa være Disciplin inden for Hæren og vil vi ikke med det gode saa maa vi jo med det onde. Naa men den Slags har vi aldrig mærket noget til inden for vores Kompagni, og jeg er paa ingen maade blevet skuffet over mine Befalingsmænd og Moralen inden for Hæren og Kammeraterne er bedre end jeg havde regnet med, selvom der bandes stygt og i hvert fald paa min Stue er der et godt Kammeratskab og det betyder nu meget, men nu skal i slippe for mere af den Skuffe, det skulde da lige være at der har gaaet Forlydender om at vi skal til København naar vi er Uddannet men der er dog vist størst Chancer for at det bliver Hjørring eller Aalborg, naa paa Søndag tænker jeg at jeg kommer til Aarhus der skulde jeg jo kunne træffe Sinne siges der, og i øvrigt saa er det nu herligt at komme lidt ud naar man er Soldat, naa men mon Brevet det nu ikke er langt nok Vagn?

For jeg skal i Seng og nu vil jeg slutte med ed Kærligste Hilsener
Gunnar

adr. Rekrut 641 Garne, 9 Battalions 1 Kompagni, Kaserne  Viborg

—

Kære Alle

Ja nu går det vist ikke an at ” de tolv” ferierer i Sellerup Skov længere for denne gang, så ender det vel bare med at jeg får ballade.

Nu er det ved at være slut med jordbærrene for i år, men nu er det også en måned siden vi begyndte at plukke. Der har været mange af dem, så vi har haft nok at gøre med at få dem plukket.

I disse dage er de hjemme på ferie fra Næstved og det er vel nok et par dejlige børn de har, Kirsten det er en rigtig lille spilopmager. Edith kom hjem på ferie fredag aften og Jens er også hjemme for tiden han har været ude på sygehuset i Vejle og blive opereret for åreknuder, så han går og er sådan lidt halv invalid for tiden. I dag, søndag er Astrid og Gunnar også hjemme. På tirsdag kommer dem fra Århus, Pouls far skulle til Vejle den dag og så kører de med ham herned.

Sidste søndag var jeg med K.F.U.M. og K. på udflugt ned gennem Fyn og til Tåsinge vi havde en fin tur og så meget bl.a. Ollerup højskole, den er vel nok flot, vi kørte med Carlsvognen og den er så stor så vi kunne være i en bil alle mænd vi var 43.

Ja der er ikke meget …? Til at skrive i så jeg vil slutte med de kærligste hilsner fra
Edel

—

Modt. 18 el 19 Juli.  Afsendt d. 26-7-49

Kære Alle!

Tusind tak for brevene. Jeg var træt, da jeg kom hjem fra afd. Og vilde sove lidt; men jeg var lige ved at sove for længe, jeg må nu have bogen af sted i aften alligevel, det er høje tid, måske endda en dag for sent, jeg er ikke rigtig klar over det, Edel har klogelig ingen datoer skrevet, den har ferieret temmelig længe i Sellerup; men de har også haft en meget travl tid derhjemme med jordbærrene og alle feriegæsterne. Ja – så har nok de fleste os ferien overstået for i år, jeg glæder mig til at høre hvordan der blev plads til alle i Sellerup. Jeg har haft en herlig ferie i år, fået set og oplevet en masse, kongressen var storslået, det er utroligt alt det de svenske sygeplej. Havde arrangeret, vi var ca 4000 deltagere fra næsten alle lande, så I kan tænke Jer til ” sprogforvirringen” en gang imellem blev man lidt ør i hovedet, der var mange Englændere, Amerikanere, Negre, Indere o.s.v., størst opmærksomhed vakte nok Inderne i deres skønne maleriske dragter; men også de norske, svenske og finske nationaldragter gjorde stor lykke. Faktisk kneb det for os at få tid til at gå til møderne, vi burde have haft nogle dage i Stokholm efter kongressen, da vi ikke havde det måtte vi se på Staden i kongresdagene, det er en vidunderlig skøn by, især er en sejltur rundt under broerne en stor oplevelse. På Gotland og i Visby var vi i tre hele dage og fik set en masse; men vi havde næsten heller ikke tid til at sove eller hvile, Gotlandsturen var vist næsten det bedste af det hele, Visby 2rosernes by” er noget helt for sig med sine ældgamle skønne ruiner af bygninger og mure. Derefter var vi en tur i Wärmland, i Kil og Sunne Selma Lagerlöf og Gösta Berlings land, vi havde ikke tid til at se så meget; men nåede en tur på Fryken, til slut var vi i Trollhättan og Göteborg, det var 14 indholdsrige dage, og jeg var glad for jeg havde mere af min ferie, jeg trængte ærlig talt til at få hvilet mig, og det fik jeg også.

Mange kærlige hilsner fra Sinne

—

Modt. 22/7-49. “Nordfyn” d.11/8-49

Kære alle!

Ja, det ser slemt ud med min Samvittighed, dog har jeg forsøgt at dysse den lidttil Ro med at Hans og Jens parkerer paa samme Sted p.t., der indhenter Bogen nok det, den har spildt her.

Ja vi har det ellers alt vel her, vi har Bil i denne Uge og fører af den Grund et udsvævende Liv, nu vi kan tage Børnene med.

I Dag skulde Paul gaa kl. 4 og vi skulde saa til Tange, der er en af Paul´s kammerater på Gudenaaværket. Det er saa festligt at komme uden for Byen nu, mens Høsten er i fuld Gang, vi var ogsaa ude i Lilleving i

Tirsdag´s .

Det vækker gamle glade Minder om frisk Travlhed, og paa ingen anden Tid af Aaret, synes jeg, Maanen kan skabe  saa skøn og sværmerisk en Atmosfære, som netop om Høsten.

Naa men i faar ellers Tak for Brevene og for Samværet i Ferien, selvom Københavnerturen jo var lidt kort.

Else og Jørgen sover begge nu saa her er Fred og Ro til at skrive.

Paul og jeg har jo, som vel alle Forældre gør, en ekstra Afpudsning af vores Opdragelse, da Jørgen jo ligesaa gerne efteraber vores Unoder som de pæne dannede Manerer.

Efter Birgit’s og Harry’s Besøg gaar Jøregn nu ogsaa hen og giver Haand og siger ”Tak for Mad”, dog uden Ord.

Paa Søndag venter vi Besøg af Gunnar og Svigerforældrene kommer nok tilbage med Middagslyntoget.

Else er nu rask igen, hun havde en grim Omgang med sin Mave, mens Edith var her.

Lørdag skal Paul til Købestævne, men Børnene er jo for smaa til det saa jeg bliver hjemme.

Nu er vel saa Ferien forbi for de fleste af os ja Mor og Hans har vel egentlig deres til gode, vi haaber i hvert fald de kommer herop.

Haven er pæn nu Morgenfruerne staar i fuld Flor. En Dag kom der en Fiskemand kørende forbi, og da jeg spurgte hvad han havde sagde han: ” Jeg har Skrubber og røget Makrel og De har Morgenfruer.”

Rigtig mange kærlige Hilsner fra os her.
Inger

—

Sellerup Skov 13-8

Kære alle!

Lige et Par Ord for at attestere at Mappen har været her!

Vi har det godt, Ove og Astrid er hjemme, og Jens er ved at bryde op for at komme til Sverrig, han giver vist selv Referat. Kornet er høstet, og vi har kørt 4 Læs ind i Aften.

Jens har gaaet omtrent hele Jordbærstykket igennem og taget Planter fra, og vi har haft en Annonce i Avisen, Ydun fik vi let solgt, men Freja og Dybdahl gik det mere smaat med. 

Til slut de kærligste Hilsner
til eder alle Hans

—

Fredericia Banegård d 13-8

Kære alle!

Tak for indlæggene. Jeg har det godt nu, jeg er på vej mod Sverrig, jeg har taget arbejde ved tærskeværket igen, det er jo ikke så langt fra Helsingborg, så denne gang bliver det ikke så lang en rejse, og foreløbig har jeg jo ikke rejst længere end fra Brejning til Fredericia, og på den etape har jeg ikke oplevet så stort, og for øvrigt har hans allerede fortalt om mine oplevelser i den sidste tid, d.v.s. jeg har gået og samlet planter fra i jordbærstykket, for øvrigt ikke noget lille stykke arbejde; for fuldstændighedens skyld må jeg hellere tilføje, at ind imellem har jeg været ude på sygehuset et par gange og er bleven opereret på begge ben for åreknuder det er gået fint med det, og jeg var ude at få dem synet og godkendt i fredags.

Inger har bekymringer fordi vandremappen har logeret så længe i Århus, og hun sætter sin lid til Hans og mig og foreløbig har vi ikke skuffet, Hans modtog mappen i dag og har allerede givet sit bidrag, og nu er jeg i færd med at følge hans eksempel, og jeg kan så påtage mig at bringe den som kurerpost til Hvidovre, efter planen skulle vi være på hovedbanen 7.50.

Jeg medsender et par billeder fra sommerinvasionen, set i forskellige grader.

Nå nu skal jeg op og strække benene lidt, hvis jeg ikke oplever noget spændende på rejsen vil jeg slutte her, gør jeg det tager jeg en side mere i brug. De kærligste hilsener    
Jens

Ausås Spannarp, Sverig

—

Modtaget den 14.august. Afsendt den 16. august.

Hvidovre, den 15. august 1949

Kære alle.

Mange tak for brevene.

Nå, Jens fik ikke skrevet mere i mappen, selvom han måske godt kunne have fået lidt mere med – men det fik han nu ikke tid til.

Onkel Karl, Tante, Agnes, Sinne, os og flere andre var inviteret til frokost hos Søstrene Jørgensen i går. Og da Jens så pludselig dukkede op søndag morgen kom han også med. Han skulle med toget fra hovedbanegården kl. 15.20, men vi sad og havde det så rart, og så gik tiden, og klokken blev over 3 inden vi så os om, og Jens kom i tanker om, at han skulle til Sverig. Hurtig opbrud Sinne Jørgensen, Joan, Jens og jeg på Taxa jagt – Sinne J. var mest lokalkendt – hen til en Taxaholdeplads i nærheden, hvor der til al held var en vogn, bankede chaufføren kraftigt i ryggen, så han blev så forskrækket, at han smed den cigaret han røg på og med lyn og torden fik startet og susede mod banegården, før Jens var kommet helt ind i bilen. Vi har ikke hørt fra Jens siden, så jeg håber, han nåede toget.

I kan ellers tro, at vi fik noget godt at spise, men det får vi nu altid i Rosenørns Alle – der har de forstand på mad.

Den 1. august var vi for øvrigt også til stor fest på Bellevue Strandhotel. Det var en af repræsentanterne fra firmaet, der havde 50 års jubilæum, og firmaet gav så middag. Vi var 50 – damerne var også med – og jeg tror det er den flotteste middag, jeg nogensinde har været med til. I korthed menuen: champignonsuppe – søtungefilet – ung and – is og med diverse arg. vine – kaffe og likør.

Det var alt det hyggelige og festlige. Men livet er jo ikke lutter lagkage – eller der er også skyer på himmelen. 1. juli sagde vi vor lejlighed op til 1. oktober og håbede på en billigere lejlighed i et socialt selskab, også her i Hvidovre, men nu ser det desværre ud til, at det ikke kan blive færdig før 1. novbr. Ja, for resten ved vi slet ikke om vi får nogen, men det regner vi med. Den vi skulle have haft til 15. juni, fik vi ikke, fordi vi havde lejlighed i forvejen, så det ville vi ikke risikere denne gang. Dertil kommer, at der for tiden er så mange lejligheder under opførelse her i kommunen – Man regner med at der bliver 1200 færdige i 1949 – så der er sikkert tale om kort tid, før bolignøden er knækket her i Hvidovre. Selv om Kbh. Kommunes behov stadig er udækket, har os der har boet i Hvidovre kommune i 2 år dog en fortrinsret. Desuden har vi forudbetalt husleje stående 1246 kr. og dem vil vi jo også gerne have hjem, inden det begynder at knibe med at få de dyre lejligheder lejet ud.  Så jeg tror nu heller ikke, at det er for tidligt at holde op med at betale over 200 kr om måneden for en 2 værl. lejlighed.

Hvis ikke jeg får Gunnars ny e adresse inden mappen når dig, må jeg hellere indrømme, at jeg har en meget dårlig samvittighed. Du skrev til mig straks, da du kom til Viborg, og jeg har ikke fået svaret endnu.

Jeg ville have skrevet forleden, men Edith sagde, at du var flyttet til Ålborg, og havde ikke din nye adresse. Jeg skal have skrevet til Mor en af dagene og håber så at få din adresse inden så længe, så måske når jeg at få sendt brev før mappen ankommer til Ålborg.

Nå nu har jeg vist gjort, hvad jeg kunne få at få den lidt ramponerede bog skrevet ud, og vil så lade Gerda fortsætte.

Mange kærlige hilsner
Joan og Vagn

—

”Nybo” d. 2-9-49. 

Kære alle.

Tak for brevene denne gang er det rent galt med mig. Bedstefar og Bedstemor har været her en 16 Dage og saa har jeg faaet Mappen lagt til Side, men forhaabentlig tilgiver I mig. I kan ellers tro vi havde lidt arbejde med at faa Sengeleje i den Tid vi har faaet den gamle Dobbeltseng hjemmefra som Anker og jeg  saa sov i her inde i Stuen, men de er jo til at skrue sammen saa vi havde et godt Aften og Morgenarbejde.

Saa er vi begyndt paa den første Efteraarsmaaned, det bliver nu trist naar Børnene ikke mere kan rende ud og ind som det passer dem, det er noget mere Arbejde naar de skal slæbes i en hel Masse Tøj hver Gang.

Jeg syntes ikke rigtig jeg har noget at fortælle denne Gang, ja Lillebror har jo da faaet Polypper ud eller rettere sagt Polyppen for der var vist ikke mere end en rigtig stor, og Karen fik ret i at han blev bedre til at tale efter den Omgang, han siger næsten alting nu det lyder saa sjovt naar han siger Flyvemaskine det bliver til Fumagin.

Vi har faaet et Fotografiapparet men de første Billeder har vi ingen Glæde faaet af de sagde godt nok i Børkop hvor vi leverede Filmen ind, at alle Billederne var saa gode og de har ogsaa selv været nede paa Stationen og sendt dem til os, men vi har bare aldrig faaet dem og nu er det saa længe siden at der vist ikke er noget Haab om at de kommer, det var ellers en slem Skuffelse for os vi var jo saa spændte.

Nu mange kærlige Hilsner til stor og smaa fra os 4 her   
Gerda

—

Næstved 11/9-49

Kære Familie!

Tak for jeres Indlæg, nu er det vist paa Tide at jeg faar skrevet i den og sendt den videre ud paa Farten. Vi har det godt, bortset fra at vi alle fire har en grim lang Forkølelse for Tiden. Ellers staar det i Travlhedens Tegn hernede, det er jo midt i Tomaternes Højsæson, vi havde jo Kontrakt med et Firma fra København, men de krakkede for nylig, men indtil nu har vi da faaet afsat Tomaterne, saa jeg haaber næsten paa ogsaa at blive af med Resten.

Karens Søster er nu saa daarlig, at Lægerne regner med at hun kan dø næsten, hvornaar det skal være, det er ogsaa grusom at tænke paa alt det hun har maattet gaa igennem det sidste Aar. Jeg tror ogsaa det vil være bedst om det maatte ske snart, det er jo et meget haardt Pres der er lagt paa hendes Mand og mine Svigerforældre med at være Vidne til at Anna bliver mere og mere udtæret.

Børnene trives godt, særlig Drengen gør store fremskridt, nu kommer vi snart til at have ham i Bur, vi var ellers ved at tro det var Kighoste de havde faaet, men nu tror jeg ikke det er andet end forkølelse.

Det er meget længe siden vi har haft Besøg hernede af nogle af 2 de tolv”, men vi haaber da stadig paa at en eller anden skulde driste sig herned, paa trods af Byens mindre heldige Omtale.

Jeg vil slutte med at send jer alle de kærligste Hilsener fra hele Familien i Næstved

Kristian

—

Modtaget d. 13-9-49. Kolding d. 15-9-49

Kære alle!

Da jeg har forsøgt mig som bogbinder og det ikke er lykkes mig særlig godt, må jeg hellere sætte extra skub i bogen.

Ja, nu er vores elevtid jo snart ovre, og vi er i gang med at få ryddet op i kludene og få pakket man faar skrabet sig meget sammen i 3 år.

Det bliver mærkeligt at komme herfra, men jeg glæder mig faktisk, det bliver spændende, om ikke altid lige morsomt, at komme ud og se andre forhold.

Til den 1ste oktober rejser jeg til rigshospitalet og supplerer barsel, det er jo kun 2 måneder, hvis jeg ikke får arbejde i december, tager jeg hjem hele december, men i hvert fald den sidste halvdel vil jeg holde ferie. Hvor vi havner til januar ved vi endnu ikke, men vi er meget spændte.

I torsdags var jeg ude hos Karen Skomager, vi havde en virkelig hyggelig dag, de bor dejligt, det var morsomt at opfriske minder. Om aftenen kom Werner og Elmer. Elmer ligner sig selv godt, måske lidt mere kedelig. Der var ikke sket meget nyt i Gl. Sole. Therkel Nielsen var lige fyldt 92 og var stadig åndsfrisk, Gerda af Hans Hansens ligger på sygehuset med nyrebetændelse og har ligget i flere måneder og har ingen udsigter til at komme hjem på denne side jul, hun havde følt sig dårlig længe, men vilde have sin handelsskoleexamen, før hun gav sig, hun gik også ud som nr. 1, hun må have en voldsom energi. Men det nu trist for hende, når hun så gerne vilde frem. Hans Hansen har det også rigtig skidt og kan intet selv mere.

Jeg har også for nylig været i Vamdrup hos Helga Rosenkjær. Lebech var med, og vi blev opvartet skal jeg love for, vi fik så meget at spise til aften, at vi næsten ikke kunne røre os, Helga lagde det på vores tallerken, så vi var nødt til det, og bordet var pyntet så fint, og vi måtte endelig ikke tage ud af bordet. Da vi så var kommet ud og snakke videre, kom Hans pludselig i tanke om, vi ikke gerne vilde have en biltur, og så startede han rutebilen og kørte os til Jels Voldsted, det var fint vejr, hvor var der skønt dernede, det var ved at være mørkt, men månen skinnede. Ja det var en god dag.

Jeg var hjemme forrige mandag og kommer hjem en gang til, inden jeg rejser. Tante agnes var ellers i Jylland, men jeg fik ikke hilst på hende. Edel havde vældig travlt, hun skulle have ungbesøg, ca 40 var inviteret, jeg ved slt ikke hvordan det spændte af, vejret var i al fald godt nok i Kolding den aften. Ove havde lovet os begge to at låne hans store kuffert, jeg gik af med sejren i første omgang, hvis Edel så ikke får fat i en til hun skal rejse, sender jeg min hjem, så det ordner sig nok.

Jeg må hellere slutte, nu har jeg vist også gjort mit til at fylde bogen, jeg skal også have skrevet til Ove, om han ikke skulle have en nøgle til sin  kuffert. Forhåbentlig går det snart over med benet.

De kærligste hilsner til jer alle
Astrid

—

Modtaget d. 17-9-49,  afsendt d. 28-9-49

Kære alle sammen!

Allerførst mange tak for indlæggene i ”de tolv”. Ja jeg må i grunden skamme mig her har så mange af jer haft så travlt for at bogen skulle blive fyldt i en fart og så har jeg den for længe igen, ja den trænger også til afløsning trods Astrids forsøg som bogbinder, jeg tror det er godt at det ikke er ved det du skal tjene dit brød.

Ja nu bliver vi efterhånden en stor flok herover i København, Gunnar er jo herover på vagttjeneste for en måned og nu venter vi jo også snart at se Astrid herover.

Det er vel nok et fint septembervejr vi har i år, nu er skoven vel også ved at være smuk derhjemme. Forleden Søndag have jeg vågeferie da var jeg med faster oppe i hendes sommerhus, det var det dejligste vejr, man kunne ønske sig, jeg lå i haven og tog solbad i badedragt, jeg var da også i vandet og det var faktisk ikke koldt.

Jeg har aftenvagt for tiden og skal gå i nattevagt i morgen aften, hvis det er godt vejr i morgen tror jeg, jeg skal på en cykeltur, man trænger alligevel til at komme uden for byen en gang imellem og der er jo ingen tider på året luften er så dejlig som i september.

Jeg skulle sige fra Vagn at deres adresse er den samme som nu til første november, de har fået lov at beholde soveværelset i oktober måned, det var da at håbe de snart fik en lejlighed igen, det er nu ikke morsomt for dem at skulle gå på den måde især da ikke nu Joan også går og venter sig.

Til slut de kærligste hilsner til jer alle
Edith

—

Modtaget d. 3-9, afsendt d. 5-9

Sandholm d. 5-9-49

Kære søskende!

Mange tak for indlæggene i de tolv, det er helt dejligt at opdage, at mappen eller bogen er kommet. Det synes jeg hver gang. Det denne gang varede det imidlertid nogle dage før jeg fik tid til at læse i bogen. Jeg fik den i fredags, men da havde jeg så travlt, at jeg slet ikke kunde få tid til at læse i bogen. Lørdag drog jeg på jydeorlov, og har først fået læst indlæggene i dag, Onsdag. Jeg drog herfra Lørdag middag og var hjemme Lørdag ved 20.30 tiden, så det var ikke helt dårligt. Jeg tog så hjemmefra Tirsdag aften kl. 23.50 fra Brejning. Der var så et par timers ophold i Fredericia, vi benyttede tiden til at gå en tur rundt i byen, mig og nogle kammerater. Der var så stille på gaden allerede ved den tid, det havde jeg ikke ventet. En af kammeraterne bemærkede da vi passerede hotel ”Landsoldaten”, at det var landets fineste hotel, jeg kunde ikke rigtig gå med til det, men de andre holdt med ham. Mon det virkelig kan passe? Da så toget endelig skulde til at gå var det så stuvende fuldt hus, så mange af os ikke kunde få siddepladser. Men soldater er aldrig rådvilde. Straks jeg kom ind i toget, så jeg en af mine kammerater ligge lige så lang han var i en sidegang. Han råbte straks til mig, at der også var plads til mig. Jeg tog mod tilbuddet, bredte mit regnslag ud og lagde mig ved siden af ham. Der lå vi så og sov hele turen over Fyn. Folk der skulde på toilettet over os måtte skræve.

                 3       4      1           2           Sådan lå der soldater over hele toget. Det var vort indtryk, at de civile folk mildest talt var chokerede over den måde vi indrettede os på. Men det har måske også set lidt voldsomt ud. Over Sjælland foregik det på ganske samme måde, men da havde jeg nu siddeplads. Nu er det nok ellers snart slut med at ligge her i Sandholm, jeg regner med at blive flyttet til København allerede i næste uge. Den 15 bliver vi vist gardere.

I dag har vi holdt et lille gilde på stuen. Jeg havde fået sendt en ordentlig forsyning af kager + en stor plade chokolade fra min gamle plads i Strandeltjørn. Der var så meget, at da vi var mætte, måtte vi invitere nogle kammerater fra stuen ved siden af for at få spist op. Synes i ikke det var pænt af dem sådan at tænke på mig?

Til slut de kærligste hilsner fra Ove

—

Modtaget 6-9, Afsendt 10-10

Amager 9-10-49

Kære Alle

Ja nu maa jeg hellere se at faa skrevet saa Bogen ikke bliver helt fyldt med Undskyldninger, naa jeger jo heller ikke overbelastet med Arbejde for Tiden. Det er Søndag i Dag men vi maa ikke gaa nogen Steder inden Kl 14 fordi vi er Beredskabsvagter vi har gennemgaaende for lidt fri i den Tid vi ligger her i København, alligevel synes jeg Tiden farer af sted det er nu ogsaa rart at komme til København en Tur og komme ud og se hvordan de forskellige bor og vi kommer da ogsaa ud og se en del af København, vi har da været baade paa Rosenborg, Tøjhuset, Politiken og Holmen det er nu ogsaa rart at komme ud og se lidt af vort Land, navnlig synes jeg det var interessant at være paa Politiken det er nu lige godt en stor Maskineri det skal til for at trykke saadan et Blad, men nu er det vel ogsaa den mest moderne Blad vi har, men den bedste Tur vi har haft var lige godt den til Nordsjælland selvom den ikke begyndte saa godt, først blev jeg knaldet det er anden Gang i den Tid jeg er i København saa Københavnerne faar nok en skidt Indtryk af mig som Soldat, naa men det skete nu ikke andet end vi skulde i Seng Kl 10 den Aften og det var jo ikke saa slem, naa men det kommer jo heller ikke Turen ved, men en Uheld kommer sjældent alene, saa snart vi lige var kommet godt i gang saa stødte vi sammen med en Varevogn og vi maatte afvente Politiets komme og det tog lang Tid, naa det var nu ikke sket andet end Varevognen havde faaet en Bule og vi havde faaet en Lygte bøjet lidt, men vi maatte alligevel vente i ½ Time og vi var ikke mere end lige kommet i gang da vi kom for tæt til en Sporvogn, den fik Vindspejlet bøjet og saa maatte Politiet igen frem med Pennen og i cirka 10 Minutter maatte 6 Sporvogne holde og vente paa os nu tror i selvfølgelig at Chaufføren er en Klokker men han kører nu godt nok i hvert fald saa har han kørt Bil længe og det er første Gang han er kørt galt, naa det skete jo heller ikke større skade men der skal ogsaa skrives Rapport om ingen Ting. Naa men saa var vi først i Ryvangen og se Henrettelsespladsen det var saadan en stor Jordvold der var kastet op til tre sider og inden i stod Pælene de havde været Bunden til man kunde se de var gennemhullet af Mordernes Kugler, det var nu med en egen Følelse vi stod der hvor saa mange unge Mænd havde ofret Livet jeg tror nok jeg faar en Billede derfra saa skal jeg sende den med Mappen næste Gang. Naa saa var vi ude og se Frilandsmuseet der bestaar af en masse Gaarde fra Middelalderen baade mindre og større nogel af dem fra den Tid hvor de hvde Køerne inde i Køkkenet det er nu godt vi ikke har det mere, men havd saa kan jo baade Dyr og Mennesker holde Varmen  …….? vi saa de første primitive Malkemaskiner men saa vil jeg hellere malke med Haand tror jeg,  naa saa kørte vi ud paa  Fredriksborg Slot der jo er indrettet som Museum her kunde vi havde faaet en halv Dag til at gaa men vi havde nu for kort Tid paa hele Turen hvor det er sandt at sige den bedtse museum jeg har set virkelig godt, der var ogsaa mange Svenskere derude og se den , saa var vi paa Kronborg men det var jeg nu ærligtalt lidt skuffet over der var kun tomme Sale ja vi saa da Holger Danske og de gamle Fængsler nedenunder var nu ikke hyggelige naa saa var Tiden ogsaa gaaet saadan vi maatte til at sætte snuden hjemad og da var vi inde i Akvariet i Charlottenlund og oppe i Mindeparken i Ryvangen og der med var Turen endt og jeg fik set at Militæret ogsaa kan organisere en god Tur. Naa i Eftermiddag skal jeg ud til Tante Agnes og der træffer jeg forhaabentlig baade Sinne, Astrid, Edith og Ove, i Aften skal vi i det Kongelige Teater det bliver mægtig interessant maaske skal Ove og mig ud i Idrætsparken og se Fodbold i Eftermiddag, sidste Lørdag var jeg i Hvidovre der var de, ja nu er jeg ude ved Tante Agnes og vi skal lige straks ud i det Kongelige men Ove kommer desværre ikke med det er nu en skam han har aldrig været der men han kan da tage der ud en anden gang, ja vi har ogsaa været ude og se Fodboldkamp 1903 og Frem 3 – 1 men det var nu ikke nogen særlig velspillet Kamp men det var nu ogsaa ligesaameget for at se Idrætsparken. Ja jeg kan ikke give jer min Adresse længere end til 20 Oktober hvor vi saa skal hen ved jeg ikke maaske Viborg men det er tale om baade Aalborg, Hjørring, Esbjerg eller Frøslev Koncentrationslejren nede ved Padborg men i kan bare sned den herover til Baadsmandstræde saa skal den nok naa mig.

Hermed de Kærligste Hilsner 641

Adr. Rekrut 641 Garne, 9 Batalions, 1 Kompagni 
Baadmandsstrædes Kaserne
København V

—

Modtaget den 11-10, afsendt den 19-10

Sellerup Skov den 18-10-49

Kære Søskende

Mange tak for indlæggene i ” de tolv”, denne gang har den ikke været så længe om at komme omgangen rundt, men det er også rart når brevene ikke bliver alt for ældede inden man får dem.

I aften er det rigtigt efterårsvejr udenfor, det stormer og regner, men man kan jo heller ikke vente at det kunne blive ved med det fine vejr, for det har vel nok ellers været dejligt.

Vi har da heldigvis haft alt sengetøjet ude, men vi er ikke færdig med at gøre hovedrent endnu. I næste uge skal vi have vores gris slagtet, nu har saltbaljen også snart stået tom længe., så det skal blive dejligt at få noget sul i den igen. Hans er oppe og hjælpe Jakob Jacobsen i Brejning i disse dage, så spiser han til middag henne ved Gerda og Anker, det er dejligt nemt at han lige kan gå derhen, så er han fri for at have madpakke med. Gerda og Anker spekulerer jo rigtig på ejendomshandel for tiden, nu er det jo spændende hvad det bliver til om de kan få det i orden.

I søndags var de hjemme fra Aarhus, mor havde været deroppe fra i torsdags af, og så kørte hun med dem hjem i bilen lørdag aften. På vejen herned var de inde ved Gudrun og Bramstrup og drikke eftermiddagskaffe og så kørte de om ad Østre Snede og var inde på kirkegården og se til fars grav, aftensmaden fik de oppe ved Sigvald Hauges, så det var hen på aftenen inden de kom.

Jeg har ellers travlt om aftenen med at få mit tøj i orden, nu er det ikke længe til november, og tøjet skal sendes 10 dage før så der er ikke så lang tid, I kan tro jeg glæder mig til at komme på højskolen. Nå men det er høj sengetid så jeg vil slutte med at send jer alle sammen de kærligste hilsener fra
Edel

NB Fra den 3 november af er min adresse   Den udvidede Højskole, Haslev st.

og er der nogen der skulle få lyst at ringe til mig er det tlf.nr. 929, Telefontid Kl. 12-12.30 og 18 – 18.30

—

Modt. D. 20/10 -49. Afsendt 23-10-49

Kære Alle!

Mange tak for brevene.

Denne gang har Gunnar vel nok fået skrevet et ordentligt langt brev, det må vel betyde, han har været glad for den måned her i hovedstaden og fået set meget, trods det at han var temmelig bundet, ærgerligt var det, han ikke måtte rejse uden for København i sin fritid og aldrig havde en dag fri, så han kunne være kommet en tur til Næstved. Jeg kan fortælle at aftenen i det kgl teater var meget vellykket (- noget andet end ”Boheme” – Karen og Kristian) – især Gunnar og Edith morede sig, Edith havde heller aldrig været i det kgl før og Gunnar havde overhovedet aldrig været i teater.  Gunnar rejste tilbage til hovedlandet i torsdags; men vi har ikke hørt fra ham siden og ved ikke hvor de er kommet hen, han var her tirsdag aften sammen med Astrid og Edith. Jens havde vi besøg af søndag d. 2/10, han havde det godt, og fortsatte foreløbig med tærskningen, hvornår vi ser ham igen ved jeg ikke, han kommer gerne sådan lige dumpende.

 Vagn og Ove er lige taget til landskamp. De tog af sted allerede ved 11 tiden og det begynder først kl. 13. Ove har aldrig været til landskamp og glædede sig meget til det. Tante Agnes og jeg skal i det kgl igen i aften, vi skal ind og se Bodil Ipsen i hendes jubilæumsstykke ” Leocadia”. Jeg plejer ellers ikke at komme i teateret så ofte, næste søndag skal jeg igen, det er nu på den nye scene, det er det stykke, der opføres i anledning af D.S.R. 50 års jubilæum, desværre har jeg nattevagt til den tid, det er mindre morsomt at skulle hjem og våge, når man har ude til et eller andet.

Rigtig mange kærlige hilsner til Jer alle
fra Sinne

—

Modt. 24/10-49, afsendt 31/10-49

Kære alle sammen!

Tak for gamle og nye Nyheder, jeg læste Bogen hjemme hos Edel, saa kun de sidste Indlæg var nye. Men sandt at sige kaster jeg nu gerne et lille Tilbageblik i den, den virker jo som en hyggelig og god Dagbog.

Vi havde en ganske hyggelig og dejlig Weekend i Sellerup, saa det var da godt, at vi endelig fik fint Vejr, Paul siger, det regner saa meget i Sellerup. Vi havde en graa Killing med tilbage til Svigerfaders, helt glad for Turen var den ikke, men efter Vejle faldt den da til Ro, i Haslen? hygger den sig og de er glade for den. Sidste Mandag var vi derude sammen med Pauls Broder’s , ja Paul kunde jo nu ikke, men de kom og hentede vi andre tre Dollargrin, hans Svigerfader har faaet den ”foræret” fra Amerika. Naa vi føler os nu bedre hjemme i Forden, den gav for resten Svigerfader en slem Forskrækkelse forleden, en Fjeder under Køleren sprang, og da det var blød Sidevej de kørte paa borede den (Fjederen) sig ned i Vejen, saa Vognen ikke var til at styre, naa godt at Farten ikke var saa stor, der skete ikke andet, end den kørte i Grøften.

Saa drager Edel snart til Haslev, det bliver sikkert en dejlig Tid, hvor hun kan samle mange værdier og gode Minder. Jeg husker en Gang Farbror Kristen sagde” Det er godt naar vi faar opleve, at Alvor og Gammen de gaar godt sammen”. Er det egentlig ikke Højskolen Idé.

Vi er en lille Flok som gaar paa Omgang, det stammer fra ” 8 Dage paa Danebod”” det er altid meget hyggeligt, enhver medbringer Sangbog og godt Humør, og god Opfindsomhed gør Traktementet varierende. I Aftes var vi i Stadions Alle, 11 og hver vælge en Sang saa det blev en større Ønskekoncert.

Astrid fik jo ikke Risskov, det var en Skuffelse, for hendes egen Skyld, havde jeg haabet det blev R.H., men jeg er meget forbavset over, at der ikke var Plads herover.

Saa blev det til Alvor med Gerda og Anker´s Handel, nu haaber jeg saa, at Valdemar snarest faar Udlængsel og drager til Amerika, fint vilde det jo være hvis deres smaa Visitter har skaffet dem en solid Plads i hans snurrige gamle Ungkarlehjerte, Amerika-Onkler er jo gode at have.

Naa men i maa ogsaa høre lidt om vores Liv og Færden, Jærgen og Else har det godt, Jørgen taler i paa langt nær ren, men Snakketøjet er flittig i Brug, Else fik sin første Tand forleden, 2 Mdr efter Fætter i Næstved, hun ”maver” sig nærmest frem som en nybagt Rekrut , det røde Haar vokser rigtig pænt, og maaske har hun ”rødt” Temperament i hvert fald er hun et meget livligt Barn, der snor og vender sig som nogen Aal, lægge Ble paa hende  er noget af et Kunststykke. ( Vægten 18/10-49. 16 Pund).

Naa nu maa det være slut, rigtig mange kærlige Hilsner fra os alle jeres Inger

—

Sellerup Skov 7-11-49

Kære elleve!

Ja saa fik jeg kikket lidt i Indlæggene og derefter følger jo den sure Pligt at selv forfatte et Indlæg.

Her i Sellerup er Familien jo vokset til seks i stedet for at skrumpe ind til to. Det er straks mere livligt, naar man har Børn i Huset, men Harry gav Mor og Gerda en slem Forskrækkelse i Forgaars, han var kravlet op i sin Stol, som stod midt paa Køkkengulvet, pludselig vippede Stolen med ham saa han faldt over mod Komfuret, han fik en grim Flænge i den højre Kind, saa vi maatte have Thomsen ned og sætte et Par Klemmer i, men han – Harry – kravler stadig op og er fuld af godt Humør, det meste af Tiden da..

Hvad Arbejdet angaar saa har jeg været en Del oppe paa Brejningaard i dette Efteraar, saa jeg faar nok ret travlt med at pløje herhjemme naar jeg bliver fyret deroppe, det regner jeg for øvrigt mad at jeg snart bliver.  Gulerødderne solgte vi jo, da vi skulde have Jordbær plantet. Saa dem har jeg jo ikke at arbejde med nu, og Kartoflerne solgte vi jo ogsaa en Del af, saa vi har ikke meget at sælge i Vinter, det er jo i Foraarssæsonen vi plejer at have vor Sæson.

Vi har faaet Køerne Tuberkulint prøvet og de bestod begge.

Hermed faar I alle de kærligste Hilsner
Hans

NB Jeg skriver til Jens og lader ham vide at jeg har sendt Mappen.

—

Ausås 9-11  49

Kære alle!

Vagn har ladet mig vide at det er lejlighed til at få en hilsen med i vandremappen, og så sender jeg den herved.

Jeg har det godt vi er i fuld gang med at tærske igen efter at vi har holdt en halv snes dage i roetiden, jeg var ude at tage lidt sukkerroer op, men det blev ikke til så meget. Men som sagt nu tærsker vi igen, og jeg tænker at vi har til en md.tid endnu, og til den tid hitter jeg vel et interessant job, eller måske skulde man se sig om efter et fornuftigt.

Her i Skåne har vi haft pragtfuldt vejr i indeværende efterår, og det letter jo flyttebesværet ved tærskearbejdet.

Jeg var i Helsingør i Søndags og om aftenen var jeg på besøg hos en kammerat fra sidste vinter, der har sit hjem i Helsingborg, og vi fik nogle gode parti skak, der er ellers længe imellem.

Det er snart længe siden jeg har set ” de tolv”, det skulde ellers være interessant, for det er ikke så ofte at jeg hører nyt fra familien, jeg vilde især gerne læse om soldaternes oplevelser og bedrifter.

Nu er det slut for den gang bortset fra de kærligste hilsener til jer alle. Jens

Ausås Spannarp Sverig

( brevet er klæbet ind i bogen)

—

Hvidovre, den 18. november 1949

Kære alle.

Mange tak for brevene.

Ja jeg er lige ved at have mappen for længe, men jeg har vel lov at have den i 14 dage, når jeg skal have Jens’s brev med.

Den egentlige årsag til at jeg først skriver i dag , er nu den, at jeg har gået og ventet på min nye adresse, og den har jeg endelig fået i dag.

Fra 15. december bliver vores adresse:

Hvidovrevej   296  ll th.
Hvidovre pr. Valby

Det har varet meget længe med at få besked, men til gengæld får vi den lejlighed, som vi allerhelst ville have. Det er en 2½ vær. lejlighed med spisekøkken, parketgulve, nedstyrtningsskakt, store indbyggede skabe i soveværelse, entre og køkken, dejlig stor altan, centralvarme i alle rum også i køkkenet. Ejendommen er solvendt og helt igennem mønsterbyggeri. Huslejen bliver 130 kr om md + varme. Det er dog et noget uheldigt tidspunkt at flytte på; for det bliver nok lige omkring den 15. december, at Susanne ankommer, men så kan hun jo også flytte ind i en helt ny lejlighed.

Joan har det nogenlunde, men desværre er der lidt æggehvide i vandet, forhåbentlig fortager det sig inden fødselen.

Vi er også meget spændte på, hvordan det går med ejendomshandelen i Sellerup, måske er det nu gået i orden?

Jens har i dag sendt mig en pragtfuld svensk Trench-coat, som jeg havde bestilt hos ham. Jeg havde i forvejen forgaves forsøgt at finde en pæn og praktisk frakke til arbejdsbrug i København.

Jeg har ellers haft meget travlt med at samle rismærker i denne uge og jeg har da også fået over 12 000, måske når jeg 13 000. Ja der er for resten godt gang i forretningen for tiden over 1000 kasser rosiner, figner og abrikoser hjælper godt på omsætningen.

Nå nu ikke mere denne gang, efter den 15-12 er I velkommen på Hvidovrevej.

De kærligste hilsener Joan og Vagn

—

Sellerup Skov d. 28-11

Kære allesammen.

Naa nu maa jeg vist hellere faa skrevet i Mappen jeg har ventet lidt for vi har været inde i en død Tid med Ejendomshandelen, men nu ser det ud til at lysne. Jens har tilbudt os at laane 1500,00 som han har i Børkop Bank, Købmand Olsen laaner os 1000,00 Kr.. Banken giver 7000,00 i første Pant tilbage er det saa et Kautionslaan paa 6000,00 og til det har vi 6 Kautionister der hver svarer for 1000 Kr. , og Kautionisterne er Mor, K. Olesen Vigen, S.P.Lund, Arthur Madsen, Svend Mortensen alle tre Sellerup Skov og saa Oskar Hansen Andkær tidligere Højen, tilbage  er det saa at faa Papirerne i Orden og faa Valdemar sendt paa Langfart, men det gaar nu nok vi har en midlertidig Slutseddel som vi fik skrevet for at ikke andre skulde rende med Herligheden mens vi arbejdede for at faa Penge, det har været en grim Tid, men vi er lykkelige over at vi er saa vidt. Anker har været inde hos Valdemar i Dag han er parat til at rejse næsten med det samme det er ogsaa om at komme i Gang, de bliver arbejdsløse paa Værkstedet nu saa det kunde jo ikke passe bedre. Nu haaber vi jo saa paa at se jer alle deromme efterhaanden, for nu tør vi jo da næsten bestemt regne med at det gaar i Orden, selvom vi jo ikke er helt rolige inden vi er der.

Herhjemme gaar Livet sin vante Gang vi har haft en dejlig Maaned, i Gaar var Karen fra Filskov her hun syntes Harry lignede saadan Kristian som han saa ud da hun var hos os.

Hans er jo stadig meget hos Jakobsen.

Kærlig Hilsen fra os alle her
Gerda

NB. Vi har lige været saa heldige at faa Gummistøvler alle 4 det er ellers ikke let at faa Børnestøvler Harrys er saa søde det er et Par hvide Tretorn.

—

Næstved d. 4/12-1949

Kære Søskende!

Tak for jeres Indlæg, saa er det vist paa tide at jeg faar givet mit Bidrag.

Her hos os gaar alt ved det gamle Børnene trives godt, Husets beboere er de samme bare er vi blevet en mindre, den ene af de to logerende i Kælderen er blevet indkaldt som Soldat.

Jeg er ikke fri for at være lidt misundelig paa Gerda og Anker der saadan er blevet Jordbrugere, men dermed være ikke sagt at jeg ikke under jer det, for det glæder mig vel nok af ganske Hjerte, men maaske der ogsaa bliver til for os engang at komme ud og rode i Jorden.

Ja saa kom der en lille Pige til i Familien saa nu kan Mor jo snart samle en stor Børneflok omkring sig.

Karens Søster lever stadig, men bliver jo stadig mere og mere afkræftet og er nu aldrig mere rigtig klar, vi havde jo haabet at hun havde faaet Lov at slippe til Jul, men nu er vi jo saa langt ind under Jul at det jo nem kan ske, at hun skal leve Julen over.

I Eftermiddag var det ellers Meningen at vi skulle have været ind i Byen og se Juleudstilling men da Vejret ikke var særligt stabilt fortrak vi at blive inde. Kirsten har jo ellers naaet den Alder hvor hun er interessant at følges med. Paa Søndag skal jeg ned hos min Svoger og passe Bedriften, saa hvis Ove kommer maa han tage med derned for det giver jeg ikke saa gerne fra mig, jeg nyder at komme ud og spille Husmand for en Dag.

Nu vil jeg slutte med at sende jer alle de kærligste Hilsener fra hele Familien paa Vibevej
Kristian

—

Sellerup Skov d. 18-12-49

Kære alle!

Tak for jeres breve.

Ja, denne gang har bogen holdt en længere pause hos mig, hvad jeg meget beklager.

Nu nærmer julen sig jo med raske skridt, så vi har sådan lidt småtravlt, hvad I jo sikkert alle har. Jeg er hjemme nu og har været siden den 6de, bortset fra at Birgit og jeg har været et par dage i Århus. Der havde det det alle godt. Else var blevet stor og dygtig og rigtig rødhåret.

I torsdag flyttede Gerda og Anker hen i deres nye hjem, der ligger meget arbejde. Gerda havde skuret og skrubbet i flere dage og fået et par rum ud af det. Anker havde klistret og tapetseret, og i køkkenet har de fået et nyt komfur, det gamle var vist heller ikke blevet brugt i mange år. De andre rum må så vente til efter jul, der er meget snavset, skal jeg love for. I dag skulle familien Pedersen til Højen, Ankers far er syg, men Gerda er lidt utilpas, så jeg ved ikke rigtig, hvordan det går.

Jeg har ellers haft travlt med at bage småkager, Birgit og Harry har hjulpet til, især Harry nød det, han lavede både ” bukøer” ”rapænder” og biler af dejgen, men i reglen varde det ikke så længe inden det endte i maven, han er meget slikmundet, hvert øjeblik kom han hen og stillede sig op med næsen over bord-kanten, : ”Lillebror smag” ”smager det mer”. Mærkelig nok fik hverken Birgit eller ham ondt i maven af al den dej og alle de småkager, de spiste.

I dag er det søndag. Hans er gået i skoven sammen med Søren Peter Lund for at finde et juletræ. Mor stopper strømper til Gunnar, hans pakke skal jo sende spå tirsdag. Jeg er ved at hækle et par sko til Birgit, de jeg havde hæklet gav jeg Harry i fødselsdagsgave, så får Jørgen de mindste, dem kan Else jo altid slide af, de er nok for små.

Jeg må hellere slutte jeg skulle gerne op på stationen med den inden det bliver alt for mørkt og jeg skal også lige sende et opskrift til Inger.

Kærlig hilsen til jer alle
fra Astrid

—

Modtaget d. 20-12-49, afsendt d. 6-1-50

Kære alle!

Mange tak for indlæggene i ”de tolv” og tak for hilsener til Jul. Ja nu har ”de tolv” holdt en lille juleferie her på Dst. og nu må den hellere skynde sig på farten igen.

Sikken et vintervejr vi har fået det kom næsten som en overraskelse, det er sneet en masse herovre i Nat der lå en hel lille drive i mit Vindue til morgen. Jeg har fri i dag, jeg skal gå i nattevagt i aften jeg skal også ud at gå en tur i dag det er jo nok koldt, men det ser dejligt ud, det er vel noget for børnene de forskellige steder at komme ud og lege i sneen.

Onsdag formiddag var jeg ude at være barnepige hos Vagn og Joan. De var ude at købe barnevogn, Joan sagde det var en rigtig ønskevogn de havde fået, det er også en lille sød og god pige og nu begynder hun at trives.

Mandag aften venter jeg besøg af de to soldater, Sinne, tante Agnes og faster, det skulde være før Gunnar skulle rejse igen det er også den sidste aften han har fri så det er ikke mere end lige vi kan nå det. Ja du får da noget flyttet rundt i din soldatertid Gunnar, det er jo også rart at få set lidt forskelligt.

Det bliver spændende at komme hjem og se hvordan I har fået jer indrettet i jeres nye hjem Gerda, og held og lykke med jeres nye Ko, jeg kan godt forstå, I er glade for det, det er også et sundt liv for Børnene dernede.

Nu ikke mere denne gang men de kærligste Hilsener til jer alle og godt nytår
Edith

—

Modtaget d. 7-1-1950. Afsendt d. 9-1-1950

København d. 9-1-1950

Kære søskende!

Tak for jeres breve, jeg synes nu ikke, at der er så meget nyt denne gang, men det er måske fordi, at jeg har set mappen flere gange undervejs og været sammen med de fleste af jer i julen. Her ovre ved os går det ellers stadig ganske godt. København er jo på mange måder en dejlig by, men man må jo passe svært på, for er der nogen steder pengene er runde, så er det her i København. Men medaljen har jo også altid en bagside. Og København er ingen undtagelse. En kammerat og jeg har flere gange været ude og se byen ved nat. Og det er ikke lutter lagkage alt sammen. I sporvognen Lørdag aften kom jeg ifølge med en kammerat én tur gennem Istedgade og herfra med sporvognen hjem. Lidt senere kom der en ældre mand ud; han var synlig beruset og gav sig i lag med os. ” Nu skal man så hjem til den hæslige kælling igen, ” begyndte han, alle kvindfolk skulde rigtig gennembankes, min kone skulde bankes så hun ikke kunde røre et ben”. Nå”, sagde jeg så, hvis jeg havde en kone vilde jeg da være god ved hende.” ” God ved et kvindfolk,” sagde han hurtigt, ” du må jo ikke være rigtig klog.” ” Nå, ” sagde min kammerat, ” der er dog nogle der er gode ved deres koner.” ” Har du en, ” sagde han så. ” Nå ikke, ja så skulde du hellere tie stille.” ” Nej,” sagde han så og rystede på hovedet, ” var man da bare ikke nødt til at tage hjem, når jeg nu kommer hjem, så står min kælling i gangen og vente på mig med gulvskrubben. Hun slår mig, så jeg altid er både gul og grøn over hele kroppen. Tit må jeg prøve at kravle på alle fire for overhovedet at komme forbi hende. ” Har du så ikke selv skylden for at hun er sådan, ” spurgte min kammerat. ” Hvor længe er det siden du tog hjemmefra?” Det var tre dage siden sagde han så. ” Når hun nu opdager, at jeg har brugt alle pengene bliver hun aldeles rasende. Kunde du ikke gå med mig hjem, ” spurgte han så min kammerat. Det vilde han selvfølgelig ikke. Lidt efter stod han af, vi så efter ham og havde ondt af ham. Gad vide hvor mange der har det som ham. Moralen er ” Hans hold dig fra kvinder.

Forleden aften var vi kommet til ildebrand i en automobilforretning, mig og så en vi kalder Lillebror. Vi hjalp til med at få bilerne og det øvrige indbo ud. Det røg meget og det sved jo i øjnene, men vi fik da alt reddet, og brandmændene fik hurtigt ilden slukket. Det var i træbygninger, så det kunde jo have blevet farligt nok. I alt var vi fem soldater der hjalp til, og vi fik 100 kr at dele af forretningens ejer. Og så sagde han oven i købet, at han også vilde indstille, at forsikringsselskabet gav os en belønning, men jeg tror nu ikke vi får mere. Det stod også omtalt i aviserne, i nogle af aviserne var soldaterne endog meget rosende omtalt; men det var nu ikke sandt, alt hvad der stod.

I løbet af de næste fjorten dage skal mit kompagni rejse her fra Livgardens Kaserne i Gothersgade til den gamle kaserne i Jægersborg og samtidig overgå fra Vagtkompagni til øvelseskompagni. Jeg skulde ellers rejse med, men Stabsofficianten har været ved selveste Obersten for at beholde begge ordonnanser på det blå depot. Obersten lod til at være velvillig, og jeg tror nok, at det er gået i orden. Det er jo en tjans at blive herinde, men det er jo lidt vemodigt at skulle skilles fra alle eller næste alle de kammerater, man har delt tykt og tyndt med i rekrutskolen. Men det er vist dumt at sige nej. Nå, vi skal ud til Edith i aften så jeg må slutte med de kærligste hilsner til jer alle fra
jeres Ove.

Min adr er fortsat ikke noget med Garder 947 Garne

2 lgb. 1 kp mere 
Livgardens Kaserne

Jeg overgår til 3 kp
Gothersgade
København K

—

Hærens ammunitionsarsenal  Tirsdag 10-1

Kære Alle.

Tak for Indlæggene i de tolv jeg synes den var Interessant denne Gang men det er jo altid rart at høre nyt fra Familien. Ja denne Gang faar jeg den ogsaa i København men i Morgen gaar Turen til Jylland, det bliver nu ogsaa rart at komme hjem en Tur paa en dejlig lang Orlov vi har seks Dage. Men vi har nu ogsaa haft en dejlig Jul i København. Jeg var heldig at have fri baade Juleaften, Juledag og Nytaarsaften. Juleaften var jeg inde hos Tante Agnes der var Sinne, Faster og Edith ogsaa, saa vi havde jo en Juleaften næsten som hjemme, Juledag var vi jo inde ved Tante Agnes til Julefrokost, 4 Juledag var Edith, Ove og mig inde ved Faster, og Nytaarsaften var næsten hele Familien samlet inde ved Søstrene Jørgensen, jo det vil sige Ove og Edith havde nu Vagt begge to og Vagn og Joan kunde jo ikke vove sig fra Sussi, dem var jeg ude ved lige før Jul de havde travlt med at faa Huset i Orden men det er jo en dejlig Lejlighed de har faaet fat i, i Gaar var vi ude ved Edith, Faster, Sinne og to Soldater, Ove havde nu ikke Nattegn, Tante Agnes var ikke rigtig rask saa hun kunde ikke komme med, det var ellers en Skam. Jeg skal love for Edith ordentlig havde strammet sig an og bagt Kager. Jens har jeg ikke været heldig at faa hilst paa, og Næstved kunde jeg jo ikke rejse til jeg har ellers slet ikke set deres Lejlighed endnu men der kommer jo nok en Lejlighed naar jeg bliver Civil, Astrid hilste jeg lige paa en Aften inde ved Tante Agnes men det var nu heller ikke mere, naa men naar jeg er færdig med at gaa og feriere i Sellerup gaar Turen atter til Aalborg men kun for to Dage saa skal 9 Bataljon samles i Viborg for at lægge sidste Haand paa Værket med Uddannelsen. Vi skal med til Vintermanøvren paa Sydfyn sidst i Februar og da skal vi nok have Lynfrossen Mad kan jeg se i Aviserne de har nok lavet 50.000 Portioner, vi skal være der i fem Dage og der er 9.000 Mand saa det er jo dog ikke saa faa at fodre paa.  ( resten skrives med en anden farve blæk) Naa saa tager jeg fat igen nu er jeg kommet til Sellerup vi havde en god Overfart selv om vi blev at Par Timer forsinket men da vi kom til Aalborg var vores Bagage ikke kommet saa vi maatte jo for et Par Timer slaa Orlov af Hovedet, men saa kom det Kl 15 og det varede ikke mere end 15 Minutter inden 1 Kompagni havde faaet deres sager paa Plads og skiftet Tøj, Kufferten pakket og klar til Orlov, jeg naaede til Sellerup Kl 1½ Fredag Morgen men da havde jeg heller ikke været i Seng siden Natten mellem Mandag og Tirsdag saa jeg sov nogenlunde rolig da jeg kom i Seng. Nu har vi spist det sidste Juleknas og haft Juletræet tændt for sidste gang saa nu er Julen jo ogsaa snart forbi jeg synes ogsaa jeg har haft en god Jul selvom ikke den har været ligesom de andre paa visse Omraader. Nu er jeg jo snart færdig med at være Soldat næste Gang mappen kommer igen saa er det igen Landmand og ikke Menig den bliver sendt til, og det bliver ogsaa dejlig at komme ud at lægge Sæden i den danske Muldjord igen, men jeg har jo ogsaa oplevet meget i de 10 Maaneder og jeg ville meget nødig undvære det Aar, jeg tror nok de fleste Unge har godt af at være Soldat selvom det sommetider kniber med Moralen saa lærer man alligevel Kammeratskabet og hvad det betyder at kende, holde sammen baade i tykt og i tyndt, naa men nu vil jeg slutte med

de Kærligste Hilsner
Gunnar

Adr. Menig 641 Garne
9 Batalions 1 Kompagni
Kasernen
Viborg

—

Modtaget 16-1. Afsendt d

H.U.H. den 27-1-1950

Kære alle!

Nu er mappen så for første gang havnet på” herlighedens udvidede højborg”, det er der nogen som har fundet på at H.U. H også kan sige og jeg synes det passer udmærket, en ting er i hvert fald sikkert, at det er mere end en oplevelse at være her.

For ikke så længe siden havde vi her på skolen besøg af en jøde, der viste os en film om jødefolket og fortalte om dem og deres problemer, det var meget interessant og det blev ikke mindre interessant af, at vi om formiddagen havde haft 2 timet bibelkendskab ved forstanderen om Rom 11 der netop taler om jødespørgsmålet, vi er så glade ved disse bibelkendskabstimer, der er så mange ting, som man ikke før har kunnet se, der kommer til at stå så klart for en. Ja, hvor er det i grunden alvorligt når man ser ud i verden, hvordan mange lande er ved at blive afkristnet. Man forstår slet ikke, når man tænker sig om, at man kan være så sløv og ligegyldig til tider, over for det uendelige store der ligger i, at Jesus har bøjet sig ned til støvet for at frelse den enkelte, at han virkelig elsker hver eneste en af os, sådan som vi er. Jeg synes det er sådan et alvorligt ord der står i Rom 11 – 21. Ja, om dog hver eneste en af os måtte bruge den gave, som blev os rakt i dåben.

Søndag den 8-1 var jeg en tur i Næstved, Sinne og Jens var dernede, jeg synes vi havde sådan en dejlig dag sammen. Sinne og jeg bestemte at jeg den sidste søndag i denne måned skulle komme en tur ind til København, da har Sinne fri om lørdagen og her på skolen har vi weekend, d.v.s at vi den dag får fri kl. 12 middag. Jeg glæder mig også rigtig til at komme derind kan i tro, jeg har ikke været i København, siden jeg var med mor derinde i 1939.

Mon nogen af jer nåede at komme ud og prøve skiene medens vi havde sneen? Her nede på skolen har vi haft nogle ordentlige sneboldkampe kan I tro, det var sjovt sådan rigtigt at slås i sneen igen.

Min stuekammerat hedder Birthe Mogensen, det er sådan en sød og frisk pige, hun kan være noget så sjov, hun er en del ældre end jeg – 25 år – men jeg er vældig glad for at bo sammen med hende.  Vi bor på Annekset, værelset er ikke ret stort, men det er et af de varmere værelser, så vi behøver aldrig at fryse, for det meste er det alt for varmt, hvis vi lukker helt op for varmen.

I begyndelsen af kursuset havde vi besøg af en Sydslesvigsk lærer, og han inviterede os derned. Dengang troede vi nærmest det var en spøg, men nu er det altså bleven til alvor og det er meningen vi skal derned de sidste dage ag kursuset, til gengæld må vi så stryge turen til Sverig, men vi syntes det var en skam at lade det gode tilbud om sydslesvigturen gå fra os, selvfølgelig ville vi også grene have været til Sverig, men det er det at sige til det, at vi bedre selv en anden gang kan rejse til Sverig. Jeg er sikker på det nok skal blive en interessant tur. Vi har to sydslesvigske elever her og den ene bor nabo til os, hun har sagt hun vil se om hun ikke kunne få lov at få os med hejm en aften medens vi er der nede, det skulle være os der bor på Annekset, det er jo umuligt for hende at have hele skolen på besøg, vi er 125 elever, deraf er 2 tyskere i schweitser og 2 færinger og en finne.

De kærligste hilsner fra jeres Edel

—

København d. 25-1-50

Kære alle!

Rigtig mange tak for brevene.

Jeg synes ikke rigtig jeg har noget nyt at fortælle denne gang. Det er åbenbart de tre ”små” der har haft mest at fortælle om denne gang., de er jo også lidt udenfor ” de gamle vante folder” for tiden, Gunnar har da fartet meget rundt hele soldatertiden og Ove oplever jo også et og andet bl.a. med stor ildebrand for slet ikke at tale om Edel, der er lykkelig for sit højskoleophold.

Jeg har aftenvagt i denne uge, og det kan være en temmelig anstrengende vagt. Der må et godt tempo på for at nå det om aftenen, jeg synes aftenvagten har fået mere at gøre efter at vi er begyndt på den samlede arbejdstid; men travlheden kan selvfølgelig variere meget fra den ene vagt til den anden, ja – såmænd også fra den ene aften til den anden, i aftes fik vi en ny pt., der blev opereret, og det giver selvfølgelig meget ekstra arbejde. Jeg glæder mig til mine fridage lørdag, søndag og mandag. Edel kommer lørdag, jeg skal ind og hente hende om eftermiddagen ved 2 tiden, om aftenen har jeg inviteret gæster Onkel Karls, faster, Edith og Ove, Joan og Vagn kommer nok ikke, de kan jo i hvert fald ikke gå fra Susi begge to. Hun trives ellers godt nu – vejer over 3½ kg.

Søndag formd. Skal Edith og jeg ud til Joan og Vagn og om eftermd. Skal Edel være sammen med nogle kammerater ude hos Gerda Lunds moster, så hendes tid herinde er travlt optaget. Birgit ville så gerne have set hende derude, men jeg syntes det var bedre de kom herind alle sammen, ellers blev det noget værre jageri, hun skulle jo også gerne hilse på faster. Birgit har nu fået en rigtig læreplads, så nu skal hun til at lære tandteknik, indtil nu har hun været klinikdame hos en tandlæge; men det fører ikke rigtig til noget, så hun vilde gren lære noget rigtigt, Lissen er så glad for det og det bliver Birgit forhåbentlig også.

De kærligste hilsener fra Sinne

—

Aarhus d. 2/2-50

Kære alle sammen!

Mange Tak for Brevene, vi snyder vel egentlig Postvæsenet lidt ved at lade Brevene vandre, naa vi fik jo u aldrig gjort Alvor af at skrive sammen saa tit, saa en straalende Idé var det med Vandrebogen,. Æres den som æres bør. Det er da godt, at Bogen her snart skal til at nyde sit Otium, det trænger den til.

Her i Aarhus gaar Livet sin rolige Gang, det vil sige, Rolighed er vi egentlig ikke forvænt med om Dagen, Jørgen og Else skal nok skaffe Underholdning.

Jørgen har travlt, der maa ikke gerne foregaa noget som han ikke ser, gaar jeg f.Eks. i Kælderen kan jeg lidt efter høre: ” Helbo i Kælder”? Naar jeg saa har svret, kommer han, han kalder mig mest for Helbo, han tror antagelig, at det dækker over det samme som Mor.

Else har endnu ikke ” slaaet sig løs” men er selvfølgelig alle vegne alligevel, saa snart hun slipper ud af Buret. Vi synes, hun er lidt af en Charmetrold med det røde Haar. Hun rækker Haand og siger ” Da”.

I Dag har vi Snevejr igen, naa denne Gang er Vinden da i et lidt andet Hjørne, i hvert fald har det ikke lagt sig saa slemt paa vores Fortov og Gade denne Gang, nu maa det egentlig godt blive Søndag over, jeg vilde gerne ud at prøve Skiene, hvis Paul faar fri om Formiddagen, slipper han jo nok mig ud om Efterm. Gunnar var her forrige Søndag, saa da fik vi jo mundtlig Referat, det er nok ikke Smaating man oplever som soldat.

Fruens Broder ovenpaa, skulde møde i Forgaars, han ligger i Jægersborg, det er dog ikke som Garder, saa der maa være flere Hold derude.

Nu har jeg da faaet Vagn’s Adr., det er nok en rigtig dejlig Lejlighed, det nu ogsaa rart med god Plads.

Hos Gerda er der jo ogsaa godt med Rum, jeg synes det er sjovt med de tre smaa Kamre.

Nu rigtig mange kærlige Hilsner til jer alle fra os her.
Inger

—

Sellerup Skov 9-2-50

Kære alle sammen!

Ja Vagn da jeg har regnet ud, at der kan spares 20 Øre ved at sende dig Mappen inden Søndag, skal du faa din Vilje denne Gang, jeg fik den ellers først i Gaar.

Siden Jul vil jeg ikke paastaa, at jeg har været besværet af Arbejde, jeg har høstet rørene, det gav 10 Traver a 8 Kr, desuden har jeg været paa Strandvejen i 3 Dage, men det er ulønnet.

Arthur Madsen har været syg, saa der har jeg malket Morgen og Aften i 3 Dage.

Hønsene er ret gode til at lægge Æg, vi faar gerne nogle og 50 Stk om Dagen. Køerne synes jeg knap yder, det de burde gøre, efter det Foder jeg fylder i dem, Korn og Kraftfoder er jo forresten dyrt i Vinter.

I Gaar var der Samtale møde her, og i Morgen skal vi til Nabokomsammen hos Høses, Anker og Gerda og Børnene er ogsaa inviteret.

Til lykke med Festen paa Søndag Vagn og Joan.

Til Slut de kærligste Hilsner 
Til eder alle fra Hans

NB Tak for Hjælpen Jørgen og Inger.                                                

—

(Her er nogle pletter på siden, og Inger har skrevet: )

Undskyld

Jørgen Helbo

—

Hvidovre d. 12-2-50

Kære alle!

Jeg har vovet mig op til jordoverfladen, og jeg er efter at have sovet hos faster i nat, nu havnet i Hv 296, hvor der er travlhed med festforberedelserne. Det har været gråvejr indtil middag, men netop nu skinner solen ind over det festligt dækkede bord.

Jeg befinder mig stadig godt ved arbejdet under jorden, og det er allerede en ganske naturlig ting at cykle 4-5 km til og fra arbejde, arbejde og spise sin mad 100 m under jordoverfladen.

Jeg oplever ellers ikke meget spændende, jeg bor samme sted i Ausås, og det er jeg glad for, selv om jeg har 5 km at cykle over jorden.

Jeg har ikke truffet Gunnar længe. Men ellers tror jeg at jeg har hilst på de øvrige af søskendeflokken siden jul, og nu venter jeg at træffe samtlige af flokken som har bosat sig her i byen + Roskilde.

De kærligste hilsner
Jens

Ausås Spannarp