Bog 4 (1950-51)

Vandrebogen “De tolv”, bog nummer 4

Afskrift lavet af Birgitte Garne, Gunnars datter

Hvidovre 19. februar 1950

Kære Alle
Mange Tak for brevene
Nå så begynder vi på bog nr. 4, den er knap så tyk som sin forgænger, men den har jo også haft svært ved at holde til turen.
Nu må bøgerne så følges ad foreløbig, men hvis Gerda lader Hans se Jens’ brev, kan vores arkivar beholde den gamle når bøgerne når til Jyllands hovedstad.
Ja vi holdt så vores første familiefest i søndags og fik vores lille dejlighed døbt Birthe Susanne, men foreløbig skal hun kaldes Sussi
De seks af vi tolv Korrespondenter  var med til festen + Faster, Tante Agnes de 3 fra Værløse Joans Mor og Joans Onkel fra Valby.
Vi havde en dejlig dag, og først og fremmest en stor dag fordi det er ens eget barn der er døbt i den kristne tro.
Sussi fik mange fine gaver, mange flere og flottere end jeg havde drømt om.
Nu er hun efterhånden en stor pige. Den 16. vejede hun 4850 g, eller mere end det dobbelte af sin fødsels vægt.
Nu tør jeg ikke skrive mere om Sussi, for så er der nok et par stykker der griner – mon ikke Kristian?
Siden jeg sidst havde mappen er vi jo så flyttet, og det er et godt bytte, vi har gjort.
Vi har varmt vand hele tiden, og det er særlig rart nu Joan har Sussi at vaske om.
Juleposten gik fint igennem både med den gamle adr. og med forkerte adresser. (Det er Inger der skal drilles) Hele julen rejste hun Jylland rundt med mit julebrev – der altså var skrevet i god tid – fordi hun ikke var sikker på min nye adresse, og sendte den så til nytår med adr. Hvidovrevej 206, det skulle være Hvidovrevej 296- men det kom alligevel planmæssigt.
Det var en bevæget tid som kafferepræsentant første halvdel af februar. Den store stigning bevirkede at mærkerne kom meget hurtigere ind end normalt, og da aviserne først begyndte at at skrive om misseren gik det helt galt. Vi manglede også kaffe, men haltede os dog igennem. Nu er den nye kaffe kommen, og når nu hullerne er fyldt ud, skal vi til at ”sælge” igen, hvis ikke vi har glemt det.
Vi har været ude at køre i dag, og det var dejligt forårsagtigt vejr, med de sagde også i radioavisen at såningen var begyndt på Århus egnen. Nu håber jeg ikke de efterfølgende fortæller om vintervejr.
Vi håber at vi kan komme til Jylland i påsken, og glæder os særligt til se hvordan Gerda og Anker bor, og så til at præsentere dejligheden, for I er vel på forhold klar over at det er et vidunderbarn.
Til sidst vil jeg så ønske ”nr.4” lykke på rejsen, og venter så på at den igen kommer til hvidovre.
Bunker af hilsener til jer alle
Sussi Joan og Vagn

Sellerup Skov d. 28/2 50
Kære Alle sammen
Tak for brevene, denne gang vil jeg ikke have hængende på mig , at bogen gerne får længere ophold hos mig, så derfor skynder jeg mig at få den sendt på langfart, den kunne næsten behøve et månedskort eller (mere) hvis det kan faes, for den rejser jo lidt meget omkring.
Allerførst vil jeg ønske lille Sussi hjertelig velkommen i familien, håber du må vokse dig stærk og god, nu er du så den eneste i familien der er under et år, hvem mon storken besøger næste gang, forhåbentligt bliver det ikke her, da vi ikke har tid.
Ja nu er vi jo for længst flyttet ind på godset og vi befinder os godt, vi fik jo hurtigt de to dårlige køer omsat i en god ko (Martine), og den fik så den sødeste lille kviekalv (Rasmine) men vi skulle jo lige have et par køer mere, der er jo en god pris på mælk nu det er blevet konsummælk. Anker spekulerer jo også meget på at få de to små heste omsat i en stor hest, jeg er bare lidt ked af at komme af med knold og tot da de er så flinke og hengivne, men de magter jo lige lidt nok.
Hans og anker er da begyndt i Skoven, Hans har lovet at hjælpe Anker for lidt træ, vi er så glade for at der er skov til, det betyder jo noget, at vi ikke skal købe brændsel de første år, der bliver nok at se til ejendommen kommer i Skud.
Valdemar er vist flyttet ind i sit lille bitte hus, det er vist det mindst og meste tarvelige beboelse i hele Danmark. Lige cement sten, og kun halvstensmur ikke engang beklædt, og når man så tænker at han har det sådan økonomisk at han kunne have det så godt, ja det er trist når pengene tager kommandoen.
I lørdags blev vor store pige så 4 år Tak for kort og breve, det var jo en meget stor dag for hende, hun har spurgt mange gange, hvornår er det min fødselsdag igen. Du har jo også haft fødselsdag lille Jens Peter ”Tillykke” nu kan du vel snart begynde at lege med søster Kirsten, det er vel nok et sødt billede Mor fik af jer to til jul, Kirsten er jo en hel skønhed.
Vagn snakker om forårsvejr, og at han ikke håber vi andre fortæller om vintervejr, men det danske klima er jo lunefuld, og jorden er nu desværre hvid igen, og det fryser ikke så lidt om natten, men når ellers solen kommer frem om dagen, kan det jo blive dejligt vejr alligevel, den har jo noget magt nu, men for tiden er det nu nærmest rimtåge, så det er jo ikke godt for vores små poder at komme ud i, vores slås næsten ustandselig i dag, men er jo alligevel glade for hinanden, men sådan var vi vel også selv som børn.
Hvad mener du om, at være på manøvre i det her vintervejr Gunnar, fryser du ikke. Men forhåbentlig bliver du ikke syg, ja nu kan I jo snart sige farvel til trøjen, og Edel til sin kære højskole , det bliver nok ikke så let, det er nu godt du har været så glad for det.
Det er nu ikke nemt at skrive når man har sådan et par vildbasser til at flagre rundt i stuen, men nu må jeg også hellere slutte, at ikke posten snyder mig, og så sendes i alle store og små de kærligste hilsenerFra os alle 4 her Gerda

NB Hans har jo da set Jens’ 

Næstved d. 8/3-50

Kære Søskende
Tak for jeres indlæg, som det jo altid er en fornøjelse at læse.
Vi har det godt og er alle raske, Peter er da begyndt at gå, men han falder jo ikke så sjældent- han rejser sig ikke op igen men kravler ufortrødent videre. 
Jeg har forgæves gjort forsøg på, at få solgt eller byttet huset med en landejendom, men det kan jo være det lykkes nu først foråret kommer.
Karens svoger Kristian er rejst til Jylland med begge børnene og har overtaget Klakring Mølle ved Juelsminde efter faderen. 
Ja så står vi jo overfor at skulle gå til valg urnerne igen, Efter det de forskellige partier lover i deres udsendte pjecer – tror jeg man kommer til at sætte kryds ved alle partierne, her i Næstved er der jo særlig spænding efter al den komers der har været. Karens familie er jo uforbederlig stokvenstre, tre af hendes brødre er sat på til valg, Poul i Toksved kommune, Knud i Vallensved kommune og Johs i Næstved kommune. Poul og Knud har store chancer for at blive valgt. Poul sidder i sognerådet fortiden, så I kan jo nok tænke at jeg ikke har det for godt ene mand mod sådan en flok. 
Nå men nok med det, det er jo ikke meget nyt man oplever til hverdag, hvis vejret holder, kan det jo ikke vare længe inden vi skal i gang med have arbejdet, i år har jeg sagt kolonihaven fra mig, da jeg jo håbede på at få landejendom.
Der er også spænding på om overenskomsten går i orden, eller vi skal ud i strejke, det er der jo ikke meget spændende ved at skulle til at gå og glo en måneds tid eller

Jeg vil slutte med de kærligste Hilsener
Fra hele familien Kristian

Sct. Hans den 17-3-50
Kære Alle
Tak for brevene 
Ja så er bogen også havnet på Sct. Hans-jeg har nu snart været her i 3 måneder, og er som I vist alle ved havnet på en af de mest urolige afdelinger, men bortset fra nogle lussinger, spark, spytklatter og kradsninger, har Karen og jeg ingen overlast lidt endnu da, men det er vel nok et driver liv, vi sidder ned meget af tiden, så tiden bliver lidt lang, men trætte er vi aldrig, så vi får meget ud af vores fritid, vi er mange Kolding elever her, og vi har det rart sammen. Sct Hans ligger jo ned til Roskilde fjord, jeg glæder mig til sommer, så må her blive skønt. Til juli er vi færdige her, hvad jeg så skal, ved jeg endnu ikke, men det er jo snart på tide at blive klar over det, men jeg tager i hvert fald nok over til fastlandet igen.
Den 5. marts var Tante Agnes, Faster, Sinne, Birgit og jeg i Haslev og besøge Edel. Vi var der fra kl. 11 om formiddagen til kl. 20, så vi fik en god og en lang dag ud af det. Det var meget morsomt at se skolen og hyggeligt at være i en højskoles spisestue igen. Ja, nu forlader Edel også snart højskolen, men minderne har man jo da med sig.
Den 9. marts var jeg en tur i Hvidovre, de havde det godt, Sussi så sund og rask ud og er en lille sød pige. Om aftenen var vi i Scala og se ”min kone er uskyldig”, jeg tror ikke Vagn synes der var noget ved den, men Joan og jeg morede os godt.
Den 14 var jeg inde hos Tante Agnes, en kammerat og jeg var med Garden på Amalienborg, det er første gang jeg har se Vagtskiftet, bagefter fik vi en dejlig middag hos Tante Agnes.
Om aftenen kom Ove. Edith har jeg slet ikke set efter jeg er kommet til Roskilde, hun har det vist også travlt nu op til examen, godt jeg har det overstået, det er en drøj tid.
Aftenen før den 14 var vi ude at se ”den tredje mand”, det var en meget spændende stykke.
Ja, jeg keder mig ikke jeg har også været i Næstved en tur, men det er nu snart længe siden, men det er jo lidt dyrt og rejse så meget, i påsken har jeg vågeferie, jeg rejser nu ikke hjem, det er lidt for dyrt for 2 dage, men måske jeg tager en tur til Smidstrup. I bliver nok mange hjemme i påsken i år, ser det ud til, så må vi håbe på godt vejr. I morgen rejser Ove hjem på påskeorlov, ja de har det godt de soldater.
Jeg er spændt på hvordan det går med Kristians køben ejendom, jeg håber du får de ønsker opfyldt.
Det passer ikke, det jeg har skrevet om, at jeg ikke har set Edith, hun var da med til Sussis barnedåb den 12 februar.
Nå men jeg må hellere slutte, så jeg kan komme til Roskilde med bogen og tilbage til middag, ja vi bor jo ude på landet, vi har 3 km til Roskilde, og det meste af 4 til banegården.
Karen og jeg har byttet vagt i dag, så hun har dag og jeg aftenvagt, hun skal til Jylland i dag og har fri lørdag, søndag, mandag, hun skal helst til Glejbjerg, det er en længere rejse, hun kan ikke komme hjem i dag, men må overnatte hos en veninde i Vejen.
Til slut de kærligste Hilsner til hele familien fra Astrid
Afd E-G Sct. Hans Roskilde 


Modtaget d. 18-3-50                                                                                   Afsendt d. 30-3-50

Kære Alle sammen 
Allerførst rigtig mange Tak for brevene i de tolv, ja det er jo ikke mange nye breve når jeg først har nået at læse den både hos Sinne og Vagn.
Jeg har nattevagt for tiden, jeg er færdig i morgen tidlig, og så rejser jeg hjem på vågeferie, jeg har fået en ekstra dag til, så det glæder jeg mig til. I aften skal jeg ud til Faster og spise middag, Astrid er herinde, Ove og Sinne kommer også. Nu er det jo ellers snart ved tiden jeg skal til og tage eksamen, vi skal til at begynde at læse lige efter påske, og så skal vi læse en måned, hvorefter den sidste dyst skal stå.
Det er vel nok spændende hvordan det gået med Kristians ejendomshandel, held og lykke med det.Det er da trist, at Mor har fået sukker i urinen forhåbentligt betyder det ikke noget slemt, men det er jo trist, hvis man ikke må spise sukker.
Nu er foråret da vist på vej, jeg er spændt på om anemonerne og skovmærkerne er kommet op.
Hvordan med dig Gunnar, har du fået en civil bestilling igen, for nu har du vel lagt trøjen savner du soldaterlivet?
Jeg synes ikke jeg ved mere at skrive da jeg ikke har oplevet noget spændende, min tid er den sidste tid gået med at læse lektier.
                                                                          De kærligste Hilsener
                                                                                         Edith

Modtaget 31-3                                                                                     Afsendt 7-4
                                                                                    København d. 7-4 1950

 Kære Søskende
Tak for brevene. Det er rart at høre fra jer, også gennem vandrebogen. Denne gang har jeg været lige ved at have bogen for længe, men det er nu ikke min egen skyld, selvom jeg nær havde glemt den. Edith havde den med ud til Faster en aften vi var derude. Så glemte jeg at få den med der ude fra, men Astrid tog den med ind til Tante Agnes næste dag, jeg tænkte så overhovedet ikke mer på på den ting forud fra i går, da jeg fik brev far Gunnar, hvor han meddelte mig sin nye adresse, så jeg kunne få vandrebogen sendt over til ham.
I dag skal Tante Agnes, Sinne og jeg en tur til Roskilde, vi skal se domkirken med mere og så selvfølgelig ud til Astrid og se hvordan hun bor. Jeg håber, vi skal spise til middag derude, Nu vil jeg ikke håbe hun fortæller alt for meget om patienterne derude for ærlig talt, så er det temmelig skrap kost. I går var jeg på Ferskvandsmuseum sammen med en kammerat om formiddagen, om eftermiddagen var vi i Idrætsparken og se KB – Køge (3-0) og AB-B1903 (4-0) vi havde regnet med 2 meget spændende kampe, det blev det imidlertid ikke, så de 31.000 der var til den sidste kamp var lidt skuffede over Køges indsats. Om aftenen var jeg så hos Tante Agnes. Onkel Karls og Fru Wengel(?) var der også. Vi havde en ganske hyggelig aften. Sidste lørdag var jeg med Faster oppe i sommerhuset og ordne forskellige ting. I toget spurgte Faster om jeg ville have en avis, det ville jeg gerne, hun købte så BT. I bladet var der en fodbold konkurrence, som jeg nærmest i tidsfordriv gav mig i kast med. Det var dog ikke min mening at sende den ind. Ganske tilfældigt spurgte jeg så Faster om hun havde en konvolut, det havde hun, så klippede jeg kuponen ud og købte et frimærke til 6 øre og sendte det ind. I går stod der så i BT, at Garde 947 Garne havde vundet 100 kr. Så det var jo meget godt.
På lørdag regner jeg med at skulle ud at købe et sæt nyt tøj. Jeg har kigget lidt på sagerne og ved bestemt hvad jeg vil have. Kan jeg få et færdigsyet sæt, der passer mig kan jeg nøjes med at betale ca 280kr. Skal jeg der imod have det konfektionssyet kommer det op på 325kr. Jeg kan sagtens få noget der er billigere, men jeg har nu sat mig i hovedet, at denne gang vil jeg have noget virkelig godt.
Vi er ellers begyndt at holde aber på Livgardens kaserne, men vi kan ikke rigtigt styre den, så vi blev nødt til at sende den ud i byen i pleje. Nå I må hellere få hele historien ganske kort. En af Hornhylerne havde i en dyre forretning set en abekat , som han fik en vældig lyst til. Den kostede 150kr og så mange penge havde han ikke, nu gik han så hjem og lånte pengene af en kammerat, og gik tilbage og købte aben. Han var meget stolt da han kom tilbage til kassernen og viste kammeraterne på stuen aben. Han havde den i en snor, men på stuen kunne den jo godt gå frit rundt. Det kunne der da ikke ske noget ved. Aldrig så snart aben var fri, så sprang den op på hylden, hvor de havde deres bjørne, horn m mere
Det var ikke helt lydløst at det hele faldt ned, og aben blev mere og mere forskrækket, og for rundt på stuen. Så gik døren pludselig op, og aben for ud af døren og ud af vinduet og ud på taget. Hornblæserne bor på kvisten. Der sad den så og gloede. Hornblæserne gjorde mange forgæves forsøg på at få den ned, men det ville ikke rigtig lykkes. Efterhånden samlede der sig en del folk på gaden og aben blev nysgerrig og kravlede ned af nedløbsrøret, og så på forsamlingen der var imidlertid ikke nogen, der var noget ved, så den kravlede op igen, men ak og ve, nu kunne den ikke komme op over kanten ved tagrenden igen. Og til sidst blev den træt og lod sig glide ned af røret igen. Nedenfor stod 453 han blev så lykkelig at han knugede dyret ind til sig mens tårene trillede ned ad kinderne. Ja det sidste er nok lidt overdrevet, men sandt er det, at han blev glad ved at få aben igen. Han tog den med ud til noget familie og nu er  den med hjemme på påskeorlov, vilde du ikke blive glad mor, hvis jeg tog en med når jeg kommer?

Venlig Hilsen Ove

Modtaget 10-5                                                                                                     Afsendt 17-5.1950
 Gemysegård 16-5
Kære Alle
Tak for indlæggene og fordi i har faaet den gamle Bog skrevet færdig, for det var sandelig på høje tid forhåbentlig var denne ikke i 2 år. Ja så har Bogen vel været ved en militærlejr for sidste gang og nu skal i så høre om landbruget i stedet for militæret, håber det er lige så interessant ja jeg har jo talt med de fleste af jer saa i skal slippe for at slippe for at høre om manøvren og om Fynboerne, når i har læst denne Artikel saa er i formodentlig blevet klar over at jeg er kommet til Sønderjylland igen jeg er nede ved en Svigersøn til ham jeg var ved sidste aar, og endnu har jeg befundet mig mægtig godt vi har 13 køer, der malkes og de giver 500 pund så det er jo nogle gode køer, ja og saa har jeg 88 svin saa det er jo nok at se til de 66 er nogle vi har fået siden jeg er kommet og deraf går de 46 i samme boks saa det er jo en ordentlig flok at fodre det er første gang her på gården at de har saa mange svin sammen uden at der er gået nogle tabt, et resultat som jeg er meget stolt over og som Manden er endnu mere glad for, men det kan selvfølgelig også ske meget endnu men de er da over den alder hvor det er almindeligt de døde. Manden har givet 6000 for hele flokken af de små, men når de går på slagteriet så skal de koste 20000, så det er jo ikke så få penge at have mellem hænderne, nå men det er jo ikke tilladt at skrive for meget om børn siger Vagn, så jeg tænker ikke det interesserer mere at høre  om svin, men hvad hjertet er fuld af løber munden over med, ja nu er der efterhånden ikke flere af drengene end Hans og mig tilbage ved landbruget, efter hvad jeg kan høre må vi jo til at afskrive Ove på tabskontoen og lykke i din nye gerning, jeg håber du må blive glad for den, Jeg har været glad for min soldatertid men jeg synes nu alligevel at når jeg går ved min daglige dont ude i stalden når 88 svin kom styrtende op i mod mig fordi de kender deres plejefar og når jeg går i stalden en aftenstund koen ligger og tygger drøv, grisene har rølle på halen og løber og leger tagfat med hinanden, så er det som om det kribler i mig af glæde, og så tænker jeg, at hvis je ikke var landmand, så vidste jeg ikke hvad jeg ville være, på en måde er jeg ked af at maskinerne i den grad tar’ overhånd, for jeg synes nu at det er meget skønnere at se et spand heste end traktor, og fordi at jeg tror at jo mere folk får skruet ned for arbejdstiden og j mere folk går over til at lade maskinerne arbejde, jo mer får de lært folk til selv at live en maskine, des mere får vi af ufred og spektakel, det er næsten sådan at hvis man ser ud over verden og menneskenes fortvivlede kamp efter ære Så kan man næsten ikke forstå at der er en gud men vi ved jo da at han er der, og lad os bede ham om at han vil samle alt det der er splittet og delt og lyse os frem gennem Tågen. Jeg er meget spændt på hvordan det går med Kristians Ejendomshandel håber meget  for jer at I får fat i en i kan jeres, jeg tror også  det er sundere for børnene at vokse op på landet end inde i en by, jeg synes Gerda og Anker har gjort det godt, men der er jo selvfølgelig mere at lave end det i havde før, men det lade jo ikke til er i er så kede af det.
Nå men jeg vil slutte med de
De kærligste Hilsener
Lassepiter
Adresse Gunnar GArne
Gemysegård
Skrydstrup
Vojens
Tlf 320 Aa Vojens Central

Modtaget d 18-4-1950                Afsendt 24-4-1950
Kære Søskende
Nu må jeg hellere tage mig sammen og skrive i bogen i aften, for så kan Sinne få den med sig til København i morgen, hun er hjemme på vågeferie i disse dage. Ove kom også hjem i går og bliver hjemme en uge, d.v.s han har fået lovning på arbejde oppe hos Jakob Jakobsen i Bjejning, han har jo ikke noget i mod at tjene en ekstra skilling når der er lejlighed til det, fra 1. maj af til sept. Har han fået plads på en gård i Holbæk egnen. Gunnar har været hjemme i dag og familien fra ”Bakkely” har været her, så der har været lidt liv i huset i dag.
Ja nu er jeg ved at falde i de vandte folder herhjemme igen, vi var jo på en tur til Sydslesvi g de sidste højskoledage, og det var en meget interessant tur, vi var der i to nætter, og der var vi indkvarteret rundt i private hjem, dem jeg var indkvarteret hos havde et pænt lille hjem og de led ikke nogen nød, selvom de lever meget mere spartansk end vi gør herhjemme i Danmark vores værtsfolk var ganske overvældende flinke mod os. Den første aften derned havde vi fest i ”slesvighus” hvor en del af vore elever opførte stykket ” jeg ved en spil om en vej som til himlen går” Dagen efter om formiddagen var vi rundt at se de forskellige seværdigheder i Slesvig by, og om eftermiddagen var vi på en bustur til Danebad, Husum og Frederiksstad. Om aftenen var vi ved vore værtsfolk og det var virkelig en oplevelse at drøfte de forskellige problemer med dem, det var kun pigen der kunne tale dansk, men det gik meget godt med at gøre os forståelige for hinanden, pigen der går i dansk skole, var god som tolk. Dagen efter gik turen tilbage til Danmark, det var vemodigt at skulle sige farvel til alle kammeraterne som man havde været sammen med i 5 måneder.
Nu er det bleven forår i dag har vi været ude og finde de første bøgegrene.
De kærligste Hilsener fra Edel

København d 27-4-50
Kære Alle
Mange tak for brevene, som Edel allerede har fortalt, rejste jeg til Sellerup for at hente bogen denne gang. Det var dejligt at være hjemme en lille tur, det var også længe siden, jeg havde været det, jeg var meget heldig med vejret, søndag sad vi endda mange timer ude på trappestenen og slikkede solskin, det er nu et dejlig lunt sted, min ynglings plads i Sellerup, det var en skuffelse at Inger og jeg ikke kunne mødes denne gang; men det er ikke altid let at få det til at passe med hinanden. Mandag regnede det faktisk hele eftermiddagen, jeg skulle ellers rigtig have set Gerda og Ankers landbrug; men det blev det ikke noget af, da jeg kom til København, hørte jeg at det ikke havde regnet herovre den dag; så nærmer sommerferietiden sig, ja-ja Astrid starter allerede omkring 1. maj, det er nu næsten for tidligt, jeg får først ferie 16. august, og har meldt mig til en tur til Oberammergau og Tyrol fra 21/8 og i 10 dage, det er en Bjerre der har lokket mig på det ; jeg havde ellers tænkt mig at spare i år; men hvad jeg er jo ene og har ikke nogen at skulle samle sammen til, så jeg kan jo tillade mig at bruge pengene, når jeg bliver gammel regner jeg med, at have min pension. Tante Agnes rejser også med, hun kunne slet ikke stå for det, da hun hærte om turen. Jeg læste i et brev hjemme at Jens har købt motorcykle, nu håber jeg du vil køre forsigtigt, du talte godt nok om det sidst du var her; men jeg troede det var fremtidsperspektiver med den. Så er det slut med at Ove kommer en tur herop af og til, jeg synes det år er gået vældig hurtigt, måske synes Ove ikke helt det samme, han var i hvert fald glad for at komme af trøjen igen og det er Gunnar vist for den sags skyld også.
Mange Kærlige Hilsener til Jer alle fra Sinne  

Århus d.7/5-50
Kære Alle
Tak for brevene, det er vel tilgiveligt at man beholder Bogen lidt længere denne gang, der er meget læsestof, og jeg har nydt det, ikke mindst Gunnars nys stilling som Plejefader, jeg forstår der er nok at lave og Fred og Idyl når de alle har fået aftensmad, vores to små grise er også allerkæreste, når de før senge tid leger pænt.
Vi havde besøg af Ove sidst søndag og jeg håber han befinder sig godt som ”plejefar” på Sjælland.
Også her i Århus blev der jo festes for ”5 år efter”, vi nød det lidt på afstand, vi var en tur rundt i byen, og det så meget smukt ud med de mange lys i vinduerne, vi havde det også. Desværre brast flagstangen, da Poul fredag morgen ville hejse flaget.
Vi har haft Svigermor og bilen her i St. Bededagsferien, så vi var en tur ved stranden og siden henne at se Frihedskollegiet, de er heldige de unge som får et værelse der, mange vil sikkert også føle det som om de har vundet i lotteriet.
Jens Peter er nok bedre til at bruge benene end Else, hun går lidt en gang i mellem for at glæde sine forældre, men kravler ellers helst.
Jeg er ellers midt i Forårsrengøringen, vi har flyttet soveværelset ind i den bagerste stue, nu vil vi så fordele møblerne + lidt nyt og så have to stuer, men vi kommer jo nk til at savne stuen som ”alt muligrum”, det er noget slemt til at mugne i kælderen. Forhåbentlig samles vi alle hjemme til Mor’s fødselsdag, så må solen vel skinne fra en klar himmel.
Vi venter jo også at de forskellige ferier rækker til en tur til Århus, det er jo praktisk at man kan få sin billet påtegnet.
Det blev så ikke til noget med Astrids majferie, nå jeg vil også hellere have rengøringen overstået først, man vil jo gerne have lidt tid til at nyde sine gæster.
Rigtig mange kærlige hilsener til både små og store fra os her Inger

Sellerup Skov 14-5-1950
Kære Søskende
Tak for indlæggene, nu er det så desværre blevet min tur til at skrive. 
Noget nyt er det jo ikke let at finde på, da Mor jo er flink til at underrette de forskellige.
Den sidste tid har vi haft både varm og tør vejr og det er lige som alt er vågnet til liv, korn og græs gror frodigt og kartofler og roer myldrer op af jorden, men det gode vejr har også lokket lopperne frem i de fleste kålroemarker, så det er jo godt at der findes effektive midler mod dem. Der er allerede en del der er begyndt at sukke efter regn, nogle fordi jorden er for stiv, andre fordi den er for let.4Gaven til Mors dag var da kommet frem i god tid, jeg drillede Gerda lidt fordi hun ikke kunne dy sig for at kikke.
Til slut de kærligste Hilsener til Eder alle fra Hans

Hvidovre d. 29-5-1950
Kære Alle
Jeg er på besøg i Hvidovre, efter at jeg var i Næstved i går, Ove var også på besøg i Næstved i går, og i dag er familien fra Næstved med i Hvidovre.
Jeg skal ærlig tilstå at jeg ikke har fulgt meget med i de store fodboldbegivenheder den sidste tid, men efter at have lejlighed til at høre på diskussionerne mellem Kristian og Ove i går, og nu i dag mellem Vagn og Kristian, drejer det sig ikke stort mindre om points, målcifre, chancer og nederlag, så i kan forstå at jeg har fået om ikke min interesse øget ganske væsentlig, så i al fald mine kundskaber om fodbold entusiasterne 
Nu kan jeg vist ikke tillade mig at lade idrætsparken optage mere plads denne gang, og jeg vil indlede den næste afsnit med at sige stor tak for jeres indlæg, især tak til Gunnar for hans, og jeg vil tillade mig at efterlyse flere med samme interesse og samme glæde lysende mellem linierne over sin gerning, jeg må indrømme at selvom jeg befinder mig godt ved mit arbejde, ikke kender meget til samme glæde ved mit arbejde og min 40 timers arbejdsuge
Jeg venter at få ferie fra d. 1 til den 24 juli, og jeg glæder mig til det især nu da jeg er blevet selvejer
Jeg har tyndet lidt roer i min fritid den sidste uges tid, svenskerne er meget forundrede over at det kan lade sig gøre at tynde ordentligt ud med lang hakke, forud har jeg arbejdet en lille 100 timer ved en byggeplads, og jeg var på stor rejsegilde i tirsdags.
I Skåne står rapsmarkerne i sin guleste pragt, og vinterbygmarker er skredet igennem og 
gynger sit silkehår.
Så nu er stuen fyldt af de lifligste kaffedufte, så jeg vil slutte med de kærligste hilsener Jens

Hvidovre, den 30.maj 1950
Kære Alle
Mange Tak for brevene
Ja, jeg lod vandremappen hvile lidt længe her, da Jens så kunne læse brevene og selv skrive i mappen.
Jeg har for resten talt med postvæsenet, og der er ikke noget i vejen for at mappen kan sendes til Sverrige, så måske Hans næste gang vil lade den gå til Sverige.
Som Jens skriver, havde vi gæster i pinsen fra Næstved, Roskilde, København og Sverige, det er  rart at have besøg en gang i mellem. Efter vi har fået Sussi kommer vi jo ikke selv så meget ud.
Karen og Kristian har været ude at købe møbler til den ene stue i dag, og det lød efter at de havde gjort en god handel.
Ove var i Næstved 1. pinsedag, vi håber snart at se ham her
Sussi har det stadig godt og den første tand er netop ved at pible frem, det er ikke let at se den endnu, men man kan tydeligt høre den når skeen går ind.
Jeg har det ikke godt i mit ægteskab, indtil nu har Joan været kaptajn og jeg næst kommanderende. Joan kan måske beholde sin titel, men jeg tror snart Sussi bliver general, og så må jeg vist nøjes med at være menig.
Hvis Gerda havde været her i går, kunne vi ellers have spillet postvæsenet et slemt puds, så kunne nemlig Jens, lille jeg, Gerda, Kristian og Astrid fået skrevet og Edith fået mappen i dag.
Joan har været uheldig og skoldet sin arm i dag, men heldigvis er det dog vist ikke så slemt, som det så ud til i første omgang. Det er vist godt at Kristian ikke er blevet gartner, for Kirsten kalder tomater for tulipaner.
Ellers er der vist ikke nogen jeg kan drille denne gang, og det er egentlig kedeligt.
Det er møgkoldt, så jeg vil heller ikke skrive mere, men skynde mig at sende mappen inden portoen forhøjes
De kærligste hilsener til jer alle Sussi, Joan og Vagn

Sellerup Skov d.11-5-
Kære Alle sammen
Tak for brevene, nu må jeg vist hellere få givet mit bidrag og få bogen sendt videre
Ja vi har det jo sådan lidt med travlhed hvad jo sikkert alle kan forstå, når vi har fået en ”Gård” pågodt 8 tdr. at passe ved siden af det andet arbejde, og de har travlt på værkstedet i år, men vi følger nu ellers sådan nogenlunde med vi regner med at blive færdige i roerne i denne uge. Kartofler og tomater er begyndt at blomstre, kirsebærrene er også ved at begynde at guldne lidt, når nu bare ikke fuglene æder alt for mange, vi er jo ellers meget spændte på hvad frugthaven indeholder efter de forskellige udsagn skulle der være fin frugt deroppe, men det trænger til udtyndning, men vi vil lige se hvad der er på træerne først, for at se hvor de skal tages.
Ja, Gunnar jeg vil give dig lidt ret i at man kan glædes ved at passe dyr, men vi har nu ikke så mange at prale med som du. Knold og Tot er jo som I nok ved blevet omsat i Jeppe, og så har vi jo Mads og Rasmine, den lille Rasmine vandt nu helt mit hjerte en dag hun var rendt løs, da gik hun nok så pænt ind på sin plads i stalden og stod og brægede i stedet for rende rundt og lave kunster, og lige så snart Jeppe kan se sit snit til det kommer den hen til døren, og ber om brød, men det bedste ved det hele er nu snart når kyllingerne kommer flagrende en i møde, især bliver man stormet, hvis det er salat det gælder.
Ankers Far har gået og pudset op på ejendommen det har pyntet godt det er vist også adskillige år siden det er gjort.
Ja nu varer det ikke længe inden de forskellige begynder at komme hjem på ferie. Har I opgivet ejendommen Karen og Kristian eller hvordan går det?
Kærlig Hilsen fra os 4 Gerda  

Næstved 21/6-1950

Kære Søskende
Tak for jeres indlæg, ja så må jeg jo se at få skrevet lidt i bogen at den kan komme videre frem på den rastløse vandring landet rundt.
Karen forældre er rejst til Jylland i dag, de skulle besøge Kristian Møller og Drengene i Klakring, de har også lidt familie i Horsens, og de ville også besøge Mor på hjemvejen.
Her på Vibevej går alt ellers ved det gamle, vores gl. lejer er rejst og Elnegård er flyttet ovenpå, log vi er nu også kommet i orden efter ombygningen og det er jo også rart at have fået lidt mere plads, som omtalt var vi jo i Pinsen i Hvidovre, og vi havde også en dejlig tur, og jeg må sige at Vagn og Joan har en dejlig lejlighed, og en dejlig unge.
Jeg går og hælder lidt med hovedet i disse dage, jeg har fået forvredet nakken, det er ret ubehagelig. Børnene trives begge to godt, Kirsten glæder sig til hun og Jylland i går- hun og ___
Peter synes at Kirsten er en stor helt, jo for resten lider han ikke selv af mindreværdskomplekser, hvis han ser jeg trækker cyklen ud, holder han sig fast som en bore. Jeg håber at træffe hele familien i sommerferien det glæder vi os meget til.
Fortiden prøvekøres der en ny Papirmaskine på fabrikken, den skal kunne producere 70 tons papir i døgnet, mere end dobbelt så meget som nogen af dem vi har.
Hvis nogle af jer kommer på disse egne i ferien ved I jo at I er velkomne.
Vi har temmelig mange Jordbær i år, så hvis ellers vi får noget regn nu, tror jeg de kan give temmelig godt, men vi trænger meget til regn herover, græsplænen er helt grå af mangel på væde, og så er det jo meget værre for dem som driver jorden og skal leve af det.
I håb om at I alle har det godt vil jeg slutte med de kærligste Hilsener-og håber så at vi bliver samlet alle 23 til Mors 60 årsdag.
Fra os 4 Kristian

Århus 7-7-50
Kære Alle
Mange Tak for brevene, og denne gang har jeg beholdt bogen lidt for længe, men jer har haft flyttedag, og det giver jo noget arbejde.
Vi har så sagt Sct. Hans farvel, det var værst at sige farvel til kammeraterne, nu er det ikke godt at vide hvornår vi ses igen, tiden som elev har været en god tid.
Nu er jeg altså kommet til Århus på Marselisborg Hospital på en børneafdeling for hudsygdomme. Jeg har vist været meget heldig hvad afdeling angår, de er vældig søde og flinke alle sammen. Værelset jeg har fået er også et lille pænt værelse, men nu håber jeg de forskellige kommer og besøger mig, når de kommer til Århus. Paul og Inger var ude hos mig i går aftes, Poul havde en radio med som jeg måtte låne, det er en vældig god radio, som jeg er meget glad for-
Min cycle var gået i stykker på vejen herover, og da jeg så var nede hos en cyklehandler for at få den lavet, havde han sådan en vældig god cykle til at stå, den købte jeg så, 276 kr fuld monteret, det er mange penge, men jeg har ikke fortrudt det, det er rart at have en god cykle, og det er første gang jeg har fået en ny cykle.
Jeg har fridag i dag og er herude på Blåmejsevej, det er dejlig at have et sted at komme, der vil jo altid gå en tid inden man lærer nogen at kende. Inger og jeg har haft børnene med en tur i byen, de sad i en legevogn, det er for langt for de små ben. Vi var nede og købe en fødselsdagsgave til Mor, nu håber vi så den er tilfredsstillende, og at Mor bliver glad for den.
I morgen går jeg i aftenvagt, og så passer det sig så heldigt, at jeg får Vågeferie d. 22-23-24 juli, så følges jeg med familien her,0 kr. bliver nok regningen  Det bliver en dejlig nem måde at komme hjem på. Mon vi bliver samlet alle? Det kunne være meget morsomt, nu må vi jo håbe på godt vejr.
Jeg vil slutte for denne gang, nu kan Edith hvis lige nå at skrive i den inden hun rejser på ferie, det er der vist 8 dage til.
De Kærligste Hilsener til Alle
Fra Astrid
Marselisborg Hospital
Århus

Modtaget d.8-7-50                                                                                                     Afsendt d.15-7-50
Kære Alle
Mange Tak for indlæggene i ”de tolv”. Nu må jeg vidst se at få sendt den sendt, Astrid skriver at hun regner med at jeg kan få den sendt inden jeg rejser på ferie, det nåede jeg ikke men nu forsøger jeg at få skrevet på rejsen, for øjeblikket er jeg ombord på færgen på vej til Århus, g jeg skal love for at der er mennesker med, oppe på Promenadedækket var der ikke til at være, der står folk som sild i en tønde, det er også underligt at de skal have stuvet så mange sammen på en færge, jeg har da fået mig en plads nede i en salon så jeg klager ikke.
Det bliver spændende om vi alle sammen kunne blive samlet til Mors fødselsdag, det lyder næsten på Ove som om han ikke kommer, det er jo også dyrt for dig at rejse så langt 2 gange lige efter hinanden
Ja det er galt med ”de tolv” i dag skriver vi 20-7 og den er ikke kommet afsted endnu for øjeblikket er jeg i toget på Århus banegård på vej hjem og har så ellers ferieret hos Inger og Poul til nu. Jørgen og Else bliver jo snart store, og Else har rødt hår så det forslår, men kær er hun og alle vegne skal hun være med, hun er så væver og vims så hun hopper både på stole og borde.
Jeg synes ikke jeg vil skrive mere da jeg regner med vi ses alle på søndag så jeg vil slutte
Med Kærlig Hilsen Edith

Modtaget d.23-7                                                                                                  Afsendt 8-8-1950
Risholmgård d. 7-8-1950
Kære Søskende
Tak for indlæggene i ”de tolv” Denne gang var den nu ikke særlig spændende for mig da jeg fik den netop den dag vi var samlede derhjemme alle, af samme grund har jeg beholdt den i 14 dage, da det efter min mening vilde være lidt kedeligt for Gunnar at få den med det samme, og selv ville jeg jo heller ikke have noget at fortælle.
Ja det var jo dejligt for en gang skyld at være sammen med hele familien. Den er jo blevet betydelig forøget siden Gerda og Ankers bryllup, men nu ser det jo ud til at der bliver en lille stilstand i udviklingen. Jeg håber sådan at billederne fra den dag vi var hjemme alle, må blive vellykkede. Ja jeg stak jo af sådan midt i det hele den morgen. Jens og jeg sov jo ude i halmen den nat, og vi sov virkelig godt begge to, desværre var der noget med en kat, der havde siddet på et lagen og efterladt sig noget mindre vellugtende; men den lugt fortager sig vel efterhånden, så lagenet kan bruges igen.
På en måde var det godt jeg kom så tidligt afsted, for op på dagen da regnede det det meste af tiden.
Ja vi har jo meget travlt med høsten i disse dage, hvis vejret bare bliver nogenlunde, regner jeg med at vi sagtens kan blive færdige inden jeg rejser nu omkring den 18. august. Høsten synes jeg er næsten den dejligste tid. Jeg synes ikke der er noget arbejde der er skønnere end at gå og arbejde med de gyldne neg. I høsten da regner jeg ikke slid og slæb for noget, der kan være en fest og en fart over arbejdet i den tid. For øvrigt synes jeg nu aldrig at høsten har været så festlig som de to år jeg var på Fyn. Ja nu ser det jo ud til at jeg ikke har lang tid igen ved landbruget. Bare jeg nu kan klare den opgave der venter på mig, men jeg går frisk til sagen og håber det bedste.
Det er egentlig en dejlig egn at være på her. Der er sådan et godt forhold blandt de unge: Måske skyldes det noget at så mange af dem der er her er kommet lige fra Højskolen, af dem der kommer til håndbold og møder der er de fleste Jyder. Er det ikke pudsigt her på Sjælland
De kærligste hilsener Ove

Modtaget 9-8-50                                                                                                    Afsendt 6-9-50
Kære Alle
Ja det er jo gruelig galt, men det er jo høstens travle tid vi lever i, men nu er det ovre og nu er det blevet valg, jeg har lige hørt de første valgresultater og det kunde jo tyde på at det blev retsforbundet, der bliver valgets vinder, nu skal vi så se hvem der bliver dets taber.
Nå men hewr går alt ellers sin vante gang vi er sådan omtrent blevet færdig i høsten vi mangler lidt rivning, og jeg har jo tjent mig en rar ekstra skilling i høst, men jeg skal jo også på Rønde Højskole til vinter og der giver det jo nok ikke stor løn, ja nu skal jeg sandelig have skrevet færdig, så den kan komme med posten. 
Ja nu har jeg hørt det sidste resultater og det er vel mere sandsynligt at det bliver Hedtoft igen end en af de tolv, nå men det er vel for sent at skrive om valgprogram, så derfor vil jeg vende tilbage til landbruget selvom det måske ikke interesserer svenskerne mere end fodbold, nu er grisene blevet store og de fleste af dem er kommet på slagteriet så bliver de sendt til England og vi får kanoner og rulleskøjter for dem, den anden dag kom der 44 små igen, så i må tilgive mig med forsinkelsen, jeg kan ellers hilse jer fra vores nye studerende, han befinder sig vist meget godt tror jeg, men han er den eneste der slet ingen foruddannelse har, ja undskyld skriften men jeg har vist også fået for lidt uddannelse tror jeg nu må jeg se at få det rettet. 
Kærlig Hilsen Gunnar

Modtaget d.7-9-1950                                                                                           afsendt d.15-9-50
Kære Alle sammen
Denne gang har vandrebogen ventet længe på sig, og nu ser jeg at jeg har haft den en dag for længe, så nu må vi se at få skub på den, nu tror jeg den har holdt så rigelig den sommerferie den kan tillade sig, eller det var måske lige så rigtig at kalde det høstferie.
I sidste uge var Mor i Århus, hun fulgtes med Sinne derop, og hjemad med Astrid som havde vågeferie fra lørdag til tirsdag, så hun rejste hjem igen mandag aften, hun var henne hos Gerda og Anker og spise til middag mandag aften, og så var det meningen jeg skulle have fulgt Astrid op til stationen, på cykel, men det blev sådan et grimt regnvejr, og så kørte Anker hende op med Jeppe, hele familien var med, så vi var en hel vognfuld, det var meget festlig, men Astrid var nervøs for ikke at nå toget men Gerda beroligede hende med at de skulle nok køre hende helt til Århus hvis toget var kørt, nå men vi nåede nu toget i god tid, så i fik ikke vores besøg i den omgang Inger, vi havde jo nok kigget ind var vi kommen derop med Astrid.
I eftermiddag har vi været ude og samle kartofler op, vi fik nu ikke samlet så mange op for det gav sif til at regne, så vi måtte holde op, det er den første dag vi har været ude at samle kartofler også det kan ikke være for tidligt at få noget gjort ved det.
Mor har været ved lægen i dag og han sagde at der ikke var noget sukker i vandet, men han vil alligevel ikke helt sige at det ikke er sukkersyge.
Til vinter er det meningen jeg skal have en plads og jeg har da også søgt en nede i Sønderjylland på en gård, men derfor er det jo langt fra sikkert at jeg får den, men får vi jo se, ellers får jeg jo nok en anden
De kærligste Hilsener Edel

Modtaget d.16-9-50                                                                                                  afsendt 20-9-50
Kære Alle
Mange tak for brevene, det har været en meget langsommelig omgang, jeg ser det er næsten 5 mdr, siden jeg sidst havde den, varer det lige så længe denne gang skal jeg altså ikke sende bogen før i februar. Tusind tak til Sellerup og Århus for ferien, ja-så er ferietiden slut for iår, jeg er vel den eneste der er så heldig at have 8 dage til gode. Det var en dejlig ferie jeg havde iår og jeg synes næsten turen til Tyrol og Oberammergau er den bedste af mine rejser. Den første nat på turen var lidt anstrengende, vi havde ikke sovevogn og vi var temmelig mange i kupeen, men det gik ellers godt. Vi nåede München ved 12 tiden mandag, fik straks serveret middagen og så havde vi lejlighed til at se på byen 1 par timer, det er selvfølgelig ikke meget man når på den tid, men lidt fik vi da set; men det er så trist at se al den ødelæggelse. Ved 2-3 tiden sad vi atter i toget og nu gik det mod Oberammergau, det viste sig nu, at vi ikke skulle længere end til Unterammergau den dag, det er en lille landsby, der ligger ½ times gang fra Oberammergau, vi boede hos private, og blev uhyre venligt modtaget, vi mødte i det hele taget kun smil og venlighed. Næste dags formiddag var vi på bustur til klostret Ettat, hvor vi så kirken den øvrige del var indrettet til skole af den ene eller anden slags, derfra kørte vi til slottet Lindedhof, hvor vi så slottet indvendigt, det er udstyret med en så overdådig pragt, at det næsten var alt for meget, i den ligeledes også meget pompøse park fandtes en stor kunstig grotte bygget til ære for Richard Wagner.
Om eftermiddagen var vi en tur i Oberammergau og gik rundt på egen hånd og så os om, hvor var det herligt, der hersker en egen stemning over den lille by, som man ikke kan beskrive, underligt er det at sr de fleste mænd med langt hår og skæg, især virker det pudsigt til en dragerkasket. Dagen efter-onsdag- var vi atter i Oberammergau, og så passionsspillet, det var en stor oplevelse, jeg håber jeg får lejlighed til at se det igen, det var akkurat som man tænkte sig det i barndommen når man lærte bibelhistorie. Dagen efter tog vi afsked med Unterammergau og nu gik turen mod Tyrol, under vejs kom vi gennem Wien og så den store og gamle pilgrimskirke, undervejs passerede vi slottet Neuschwanstein og Hochenschaugau, der ligger ved den bedårende Alpensee.
Videre gik det til Fussen hvor floden Lech danner et herligt vandfald, og så var vi inden længe over grænsen og inde i Tyrol, her spiste vi middag i en lille by, der hed Reutte og efter en pause på en times tid gik det direkte videre til hotel post i Lermos hvor vi skulle bo de følgende dage, hotellet lå dejligt med den mest storslåede udsigt til Zugspitze og sommerspitze, dagen efter var vi med svævebanen på toppen af Zugspitze 2968 m over havet, det var ejendommeligt at stå deroppe og se skyerne under sig. Eftermiddagen var fri, men da foretog de fleste af os en lille tur til Hutersvang der ligger ikke langt fra Lermos. Om aftenen var der tyrolerfest på hotellet og vi fik lejlighed til at høre tyrolernes jodlen, og se deres glade danse.
Næste dags formiddag benyttede vi til en spadseretur på fjeldet, desværre var tiden, syntes vi, temmelig knap, vi skulle spise lunch kl 11 og derefter til Innsbruck, det var en herlig biltur gennem fernpasset og senere gennem den lange brede Imdal der ligger ved Imfloden. Insbruck er vist ellers også en dejlig by, men den havde mange sår og ar efter krigens dage.
Næste dag søndag var vi på den lange trepas tur, vi startede tidligt og var først hjemme igen ved aftenstid, vi passerede på turen både Flexenpasset, Arlbergpasset og Fernpasset, hvor så vi meget storslået og skønt på den tur. Mandag morgen måtte vi så, hvor nødig vi ville forlade Lernos, vi passerede grænsen ved Grinau og kørte til Garmisch Partenkirchen, hvorfra vi skulle med toget til München, i München spiste vi ligesom på udturen middag og vi havde også denne gang et par timers ophold, lidt D.M. havde vi endnu, så der var råd til at købe bananer. Snart sad vi så igen i toget og nu gik turen direkte mod den danske grænse. Håber ikke jeg har trættet jer for meget med mit lange referat.
Tillykke med fødselsdagen i går –Paul Kærlig Hilsen til jer alle fra Sinne

Modtaget 21/9-50                                                                                            Afsendt 2/10-50
Kære Alle sammen
Tak for brevene, ja denne gang bliver det også lidt over tiden, men dog en moderat forsinkelse, da Astrid har gået og spurgt til min dårlige samvittighed. I dag har vi for første gang i lange tider haft en fredelig hjemme søndag, det er sund tro jeg. Sidste søndag var vi til fødselsdag i Egebjerg ved Horsens, vejret var fint og da en gæst skulle køres til Hatting tog børnene og jeg med, der var motorløb(?) ved Bygholm og det var rent utroligt hvad der havde samlet sig af tilskuere både inden og udenfor, selv hestekøretøjer holdt og strakte hals, nå Ellen kørte hun er en fin chauffør, så hun manøvrede fint igennem. Poul var en tur i Vejle forleden, han sagde der stod korn ude i nu, det må være strengt for en landmand at se på.
I dag var vi ude at gå Jørgen og jeg, de to andre blev hjemme p.g.a. truende regn, som jo også kom. Så siger Jørgen ”Mor sig det skal holde op med at regne” det må vi vist kalde Tiltro
Nu varer det ikke så længe før Gunnar kommer på disse kanter, det glæder vi os til, ikke mindst nu til vinteren hvor vi jo ikke ser ret meget til hverandre, Astrid har vagtfri om 14 dage, der har vi talt om at køre en tur hjem, så tager Poul fri mandag formiddag, det er så kedeligt at køre hjem en søndag aften. Tiden bliver også så kort når vi klarer(?) os med en alm weekend, ja vi har ikke spurgt i Sellerup om de er hjemme. En dag da Else var på gale veje ude i haven råbte jeg ”gå hen til Jørgen”- ”jeg er ikke Jørgen, jeg er onkel Hans og Else er hans hest”
Det er da godt at Ove kan lide det nye, høsten behøver du jo ikke helt sige farvel til, Paul’s broder på Als får hvert år lov til at være med på nabogården, en ekstra mand i høsten er jo ikke af vejen.
Hvordan mon det gik Vagn, fik du dit kryds sat rigtigt denne gang? Astrid måtte jo for første gang afsted, vi samlede valgpropaganda til hende, ikke noget med ensidig påvirkning.
Familiens yngste trives forhåbentlig vel, inden længe må kravlegården vel i brug, vi overvejer om vi skal sælge vores eller lægge den i kælderen, jeg skal i gang med et fødselsdagsbrev til Gerda, så jeg holder op og sender jer alle i syd og i øst de kærligste Hilsner
                  Inger og familie
PS Angående billeder: Hvert billede har et nummer, er der nogen som ønsker billeder skriv så navn og nummer på konvolutten. Prisen er ca. 50 øre. Betalingen ordnes ved lejlighed. Er der nogen der hellere vil låne filmen skriv da også på konvolutten

Sellerup Skov-8-10-50
Kære Alle!
Tak for sidst og Tak for brevene
Siden sidt vi var samlet, synes jeg snart det har regnet det meste af tiden, men vi fik da høsten i hus, der står dog korn ude enkelte steder endnu og Høet er der vist ikke mange der har fået bjerget, og de der har fået det i hus har sikkert ikke fået det tørt. Jeg synes næsten september har været den vådeste september, jeg kan mindes, ikke just fordi vi har fået så store mængder vand enskønt det har vi måske også, men især fordi det har småregnet eller kommet byger hver dag, men takket være at vejret har været så mildt har både roer og græs groet godt. Kartoflerne har vi også oppe, ja vi har for resten ikke samlet efter, de gav ret godt, men de er skurvede, og en del snærler har der også været i dem.
Edel har fået plads ved Peter Brun Nørreris på Skodborg J, hun skal have 200 kr. om måneden og være enepige 
Gunnar er hjemme i dag, han er en tur henne hos Ankers
Til slut de kærligste Hilsener fra Hans

Modtaget 10-10-50                                                                                                   afs. d. 15-10-50
Kære Alle sammen
Først tak for indlæggene i de ”12” og tak for at den denne gang er kommet til Skåne, og en særlig stor tak til Poul, og fuld honnør for det fine resultat af fotograferingen på Mors fødselsdag, jeg glæder mig til at kunne klistre sådanne billeder ind i mit album, mit resultat inden for samme branche ligger et sted mit imellem slet og md jeg håber dog endnu på at fejlene væsentligst må være at finde ved apparatet , og jeg har derfor leveret den ind til reparation.
Vi har som der er flere der har skrevet om haft et usædvanligt fugtigt efterårsvejr, men de allersidste dage har vi faktisk haft det herligste oktobervejr man kan tænke sig, så fint har det været at jeg har våget måske mig nu bliver det delvis svensk, men skal jeg nok passe på, mig ud om formiddagen og hjulpen til at køre roer på gården hvor jeg bor, og i dag har jeg hjulpet hele dagen, og endda malket i aften, det sidste har sådan set ikke noget med vejret at gøre, jeg synes bare at skal man være bonde skal man være det helt.
I morgen er vi inviteret på filmliv af firmaet jeg arbejder for, og på næste søndag er vi og elve fruer og fæstemøer inviteret på Supe og kaffe.
En søndag aften jeg var med færgen til Helsingborg var der også en fransk motorcyklist og turist med, han spurgte mig på engelsk om jeg kunne tale fransk, det kunde jeg ganske visk ikke, men det lykkedes mig dog hurtigt at gøre mig så meget forståelig, at yderlig svar på hans første spørgsmål var overflødig.
For en eller flere af de ”12” omgange siden var der en som foreslog at man skulle føje sin adresse til  
Sit indlæg, øjensynligt var det ikke meningen man skulle gøre det hver gang, jeg gør det dog for alle eventualiters skyld denne gang endnu
De kærligste Hilsener fra Jens
Ausås Spannarp Sverige
Det morede mig at opdage at postvæsenet i Oberammergau, var så meget hjemme i deres geografi at de vidste hvor Spannarp lå, men jeg mistænker at en eller anden post i Danmark vil være glad over at blive hjulpen lidt på vej ved at få at vide at Spannarp ligger i Sverige

Modtaget den 16.oktober                                                                                  afsendt den 20. oktober
Hvidovre, den 19.oktober 1950
Kære Søskende
Tak for brevene
Jeg har ventet spændt på mappen denne gang-ikke mindst af hensyn til billederne fra Mors fødselsdag.Det var jo ikke særlig gode betingelser for fotograferingen, men alligevel er billederne meget vellykkede, dog savner jeg fotografens søn og en gavstrik fra syd sjælland.
Vores lille tulipanløg har det godt, men hun er en værre vildbasse, der skal være med i alt det der foregår.
Vi har lånt deres kravlegård i Næstved, og hun gør hvad hun kan for at ødelægge den. Når hun for alvor skal have udløsning for sine kræfter, tager hun fat med begge hænder for oven og sætter fra med begge ben på en gang, mens hun udstøder en række indianerhyl.
Tillykke med din nye plads Edel. Er der ellers nogen der skifter adresse til den 1. ja der kan vel kun være tale om Gunnar.
Forretningen er gået fint i den sidste tid, men købelysten er altid størst i en periode med prisstigning.
Med de nye store udgifter til rustningen, er der desværre vist kun udsigt til yderligere stigninger, selvom man har lov til at håbe, at toppen snart er nået inden for en gros handelen. Stigningen i butikkerne mærkes jo altid noget senere.
Til sidst kommer så stigningen i arbejdslønnen. Men allerede nu er der mange københavenske husmødre, der kun har penge fredag og lørdag. Selv i de såkaldte ”bedre Kvarterer” skal der spares stærkt for at holde budgettet inden for nogenlunde anstændige beløb.
Ja jeg hører jo hver dag beklagelserne både fra direktørfruen og arbejderkonen med de mange børn, og har man en lille smule sans for mennesketyper, kan man ikke lade være med at danne sig en mening om de forskellige klasser. Jeg foragter fruen med sin mands titel, der køber på klods over evne (der er mange undtagelser) Men jeg holder af den lille kone i små kår, der forsøger at klare de daglige fornødenheder med sine små midler.
Jeg havde ellers regnet med at klare mig med 2 sider, men der blev ikke plads til at slutte, så jeg må fortsætte på en 3.
Hver torsdag er jeg i Vanløse, og jeg plejer så at spise min frokost hos Tante Johanne. I dag har vejret været ualmindeligt fint. Joan og Sussi ville benytte sig af det, så da jeg kom med min frokost pakke, var de taget ud til tante Johanne, så det blev en ekstra hyggelig middagspause ud af det.
Masser af hilsener til jer alle
               Sussi-Joan og Vagn

Modt d.21/10                                                                                                                  afs.d.30/10
Bakkely d. 30 Oktober
Kære Alle sammen
Tak for brevene, hvor er det dejligt billederne fra fødselsdagen er så gode det er bare en skam vi mangler de to små fætre, jeg sender også lidt billeder med på rundtur de er jo bare ikke så fine, men vi har også film hvis en eller anden skulle interessere sig.
Vi skal have dyrlæge vores store ko har lige som tabt appetitten, og har også slået noget af i mælk, så det er jo for dyrt hvis der kan gøres noget hun har været oppe på 59 p, men er nu nok nede påca 40, men 57 kommer hun jo nok ikke oppe på mere, det va da hun stod på det nye kløver, og nu er de bundet ind det har jo været koldt de sidste dage.
Vi har også fået tærsket, og det gav ganske godt, Poul, Ove og Hans tog et ordentlig Nap med den. Tak det var vi meget taknemmelige for.
Ja som I jo nok ved alle, var Anker jo så heldig at få 574,00 kr ved tipning, og dem er der jo god brug for i vores firma det regner nemlig ned i vor forgang, så nu har vi bestilt en tømrer til at reparere taget vi regner med at vi kan skrabe sammen så vi kan få bliktag på den side også, bl.a. andet fra det lille hus uden for gården
Vi var til børnegudstjeneste i går alle 4, Birgit vilde så gerne i Kirke de sad også pænt stille begge to, Birgit var så interesseret i at Præsten havde kjole på.
Vi har fået en lille gravhund der hedder Vips den er ganske sød, men er en værre gris, men forhåbentlig vokser den fra det.
Tak alle sammen for brevene for brevene til min fødselsdag i dag er det så Hans’ fødselsdag og på onsdag Vagn, og inden længe fylder lille Sussi så sit første år og så er det også et år siden vi overtog Ejendommen her jo tiden går, og vi er allerede godt i gang i gang med at tænke på termin nr 2, det bliver jo rart når engang det ikke er så store poster, men hvis ellers der kommer sygdom eller uheld håber vi jo da fortsat at klare udgifterne. Kærlig Hilsen til jer alle store og små fra firkløveret i ”Bakkely” Gerda 
Næstved d. 9/11-50
Kære Alle
Tak for jeres indlæg, nu er det vist på tide at få bogen videre, jeg har været og er faktisk stadig i en værre kattepine, vi har solgt huset her på Vibevej, fordi vi faktisk regnede med at vi kunde skaffe penge til at købe en landejendom på 14½ T.L. beliggende ca 5 km fra byen, dejlig ejendom, men lade os gå let hen over det, da der jo ikke er noget at gøre ved det, jeg, jeg har rendt i øst og vest for at få fat i noget andet, resultatet bliver jo nok at vi kommer til at købe et hus her i byen igen olg det var jo ikke meningen med det.
Jeg skal have 34.650 kr for huset og det er vist meget passende efter tiderne, men der er næsten ikke andet at gøre end at sige til sig selv” godt mod, bedre held næste gang” vi skal være ude til 15 januar 1951.
Ellers har vi det godt og er alle raske, siden Københavnerne var hernede, har det været en næsten daglig fornøjelse at børnene leger Tante Joan og Sussi, Peter morer sig meget med at gå ud og banke på døren, stolt træder han så ind og og siger”da det er Tante Joan, og hvis ikke vi når at sige værsgod at sætte dig ned, siger han det selv, og stolt vader han hen og sætter sig i stuens bedste stol, og så ser han overmåde veltilfreds ud.
Vi glæder os til at se Gunnar hernede i Nytåret, ja nu er du vel så begyndt på højskolen Gunnar, og Ove har jo været i gang længe, mon ikke vi kunne få adressen Ove og Gunnar.
Billederne fra fødselsdagen må jeg sige er gode eftersom vejret var som det var må man sige ualmindelig gode, nu er Peter kommen op og vil være med til at skrive til jer, så jeg tror jeg vil stille ind med skydningen for denne gang, og slutte med de kærligste Hilsener til jer alle fra os fire
Kristian

Århus d. 18-11-50
Kære Alle
Mange Tak for brevene, nu er det vist på tide jeg får fat i bogen og får den sendt videre.
Det er en skam du ikke fik den ejensom, du gerne ville have Kristian, håber du får fat i en inden I køber et andet hus.
Ja, nu siger jeg snart farvel til Århus for denne gang, til 1. februar skal jeg ind og supplere barnepleje på Sundby Hospital, jeg havde håbet at få det i Århus, men det lykkedes ikke, så jeg flytter for fjerde gang til Hovedstaden. Det er kedeligt at skulle flytte så tit, men det kan man jo næsten ikke undgå, når man vil supplere.
I morgen rejser jeg hjem på 3 dages rekreation, jeg har som mange andre i disse dage ligget i sengen og er lidt oppe i dag. Håber ikke der er nogle af jer, der er syge, det er jo ikke særlig spændende at ligge i sengen, det er godt, der er noget der hedder radio, jeg har fået en brugt radio af Poul til 100 kr, en god on en pæn radio som jeg er meget glad for.
Vi har fået slæbt skoldkopper ind på afdeling, det er både godt og ondt, nu kan vi jo ikke modtage flere børn foreløbig, og det er meget rart, vi har haft alt for mange, vi har ikke kunnet klare det, med det mandskab vi var, så det er rart at få et lille pusterum, men nu er vi jo spændte på, om der er nogle af os der får det, der er ingen af os der rigtig ved om vi har haft det eller ej, det er jo tit slem ved voksne.
Ja, så er Gunnar også kommet på disse kanter, jeg har ikke talt med ham, siden den dag han kom her på gennemrejse, men han er jo sikkert godt tilfreds.
Nå, men jeg vil slutte, det blev ikke et særligt interessant brev, men jeg har desværre ikke oplevet noget spændende.
Kærlig Hilsen til jer alle Astrid

Modtaget d.20-11-50                                                                                                afsendt d.27-11-50
Kære Søskende
Allerførst mange tak for brevene i ”de tolv”, det er nu så dejligt når den kommer, denne gang Var jeg jo også spændt på at se billederne fra fødselsdagen, og jeg må sige de er blevet gode og så især når jeg tænker på det vejr, det var, det er nu så morsomt at have nogle billeder fra sådan en dag.
Det var da kedeligt med din ejendomshandel Kristian, jeg vil da så inderlig håbe der må vise sig noget du kan bruge i nærmeste fremtid, det er da ikke spændende ikke at have nogen sted at bo midt i vinterens hjerte, og det er da også kedeligt at skulle købe hus i byen igen.
PÅ lørdag skal vi jo til fødselsdag i Hvidovre, Sussi bliver jo sit første år på fredag, der skulle det ellers også være holdt men søstrene Jørgensen kunne ikke denne dag, nu er det spændende om damen kan gå, hun er vist ellers ikke langt fra da, forleden var jeg barnepige og havde hende herude, da stod hun fint uden at røre ved noget så det må vel snart hjælpe.
Ja så skal jeg snart til at gå på kursus igen, den 5. jan. skal vi begynde, det er et afsluttende kursus for os der skal være diakonisser og fagene består mest af bibelkundskab, Diakoni, kirkehistorie osv. pluds dansk, gymnastik og sang i det sidste fag vil jeg jo nok især gøre mig, men jeg glæder mig vældig til det, vi skal ikke tage eksamen i nogen af fagene og det meste får vi i form af foredrag, S. Christine Bardenfleth sagde også at vi skulle gå og have det godt i de 3 måneder. Hvad jeg så skal bagefter ved jeg ikke noget om det ligger hen i det uvisse.
Fortiden er jeg nattevagt, det er jo noget der sker af og til på den afdeling hvor jeg er, nu havde jeg ellers håbet på om jeg skulle have været så heldig at få en vågeferie til jul men det bliver der vist ikke noget af.
Til slut de kærligste hilsner Edith

Modtaget den 29-11                                                                                                afsendt 6-12
Kære Alle
Tak for indlæggene i ”de tolv” Denne gang ventede jeg med spænding på bogen, da jeg var meget spændt på at se billederne fra fødselsdagen. Heldigvis er de blevet gode meget bedre end jeg havde turdet håbe. Det lader også til at der er god afsætning på billederne.
Jeg håber, at Kristian er kommet ud af ”kattepinen” Det var ærgerligt at I ikke fik den ejendom, I så gerne ville have haft. Men der må være andre gode ejendomme på Sjælland.
Jeg har det ellers glimrende og befinder mig vældigt godt i Haderslev. Efterhånden har vi jo fået en del mere at bestille end vi havde i begyndelsen, men endnu kan vi nu nok overkomme det. I går havde vi klasse turnering i håndbold på seminariet. Vi vandt den ene kamp af de to vi spillede, men det var jo for lidt til at vi kunne sikre os den udsatte pokal.
I dag har det ikke været så rart at være her på K.F.U.M. Vi har nemlig ingen varme haft, og det kan jo nok føles lidt køligt ved denne årstid. Grunden var, at der var sprunget et eller andet i anlægget. Nu i aften er der kommet varme igen. I eftermiddag gik jeg så ud til en kammerat og hørte ham i historie.
Jeg har måttet tage min reservepen i brug, da min gode fyldepen er begyndt at give så meget blæk ud, at man ikke kan skelne bogstaverne fra hinanden. Og det er jo trods alt en fordel at kunne det. Jeg må se at have den lavet, da denne her fyldepen ikke rigtig vil lystre mig.
Jeg er efterhånden blevet ganske flink til at lave mad. Vort repertoire er jo ikke så stort, men det vi laver er godt. Hvis ikke I vil tro, så må I lade være. Og så er det jo billigt. I sidste måned havde vi hver en udgift til middagsmad på 15,25 kr
Nå, jeg vil ikke optage mere plads denne gang, men slutte med de kærligste hilsener til jer alle fra Ove K.F.U.M. Haderslev
N.B. Bare dog at vi snart måtte få fred på jord!

Modtaget 7-12                                                                                                       afsendt 15-12-50
Kære Alle
Ja så har mappen også fundet til Rønde Højskole. Det er altid rart at høre fra jer hvordan I har det, rundt om i vort lille land, ja i den vidtstrækte Skandinavien skulle man  vel sige, det er jo ikke så tit man ser jer mere, men i år bliver vi vel en hel del hjemme til jul, jeg kommer i hvertfald, og det glæder jeg mig meget til, det er jo lige som om det kun er rigtig jul når man er hjemme, ja sidste år holdt jeg jo juleaften hos Tante Agnes så da var det jo næsten også som hjemme. Nå men jeg befinder mig ellers også ganske udmærket her på højskolen, det er nu en egen tone på sådan en skole, selvfølgelig laver vi en hel masse, og det er også både godt og nødvendig, men jeg tror nu alligevel det man får mest ud af er de åndelige værdier, hvor der er så mange unge sammen der lærer man lige godt at indrette sig efter hinanden, ja det var der selvfølgelig også inden for hæren men det er nu alligevel en anden tone på en højskole end i en militærlejr. Men det er jo også en meget urolig tid vi lever i ingen ved hvornår den den næste store verdensopgør bryder løs,. Men vi har jo da lov at tro på at der er en gud foroven, der råder for Danmarks sag, efter som tiden går, kommer jeg mere og mere til at forstå militær nægterne, og jeg tror ikke det er ret mange af dem der siger nej fordi de er feje, for vist er det rigtigt at kommunismen er langt farligere end nazismen , men det er jo netop krigen og fattigdommen der har skabt kommunismen og så længe 25% af befolkningen lever på andre 25% bekostning og det kommer vi ikke udenom at både i Asien, Afrika og Indien har mange indfødte levet under sultegrænsen, og mange steder gør de det endnu, vi skulde have en diskussion om det en aften her på højskolen, både forstanderen for efterskolen og landbrugskandidaten er hjemmeværnsfolk og de er jo ude efter at erobre eleverne for denne sag, men vi er nogle stykker af eleverne der er af en lidt anden anskuelse end dem, forstanderen er nærmest midt i mellem. Nå men fordi man ikke er enig om en ting kan man jo godt respektere, og jeg sætter sandelig både forstanderen og lærerne meget højt. Ja den er gal nu havde jeg endda skrevet iden så jeg kunne få den sendt afsted en dag før og så bliver det en dag for sent i stedet for, men jeg får ikke tid til at skrive mere jeg skal have min stil skrevet.
Kærlig Hilsen Gunnar
Adr. Rønde Højskole Rønde
Skadborg 19-12-1950

Modtaget d. 16-12                                                                                                     Afsendt d. 20-12
Kære Søskende
Tak for indlæggende, ja jeg tager mig alligevel sammen og skriver i mappen nu, jeg havde tænkt på at tage den med hjem i julen til Sinne, da jeg regner med hun kommer hjem, men da jeg ikke er helt sikker i min sag, er jen kommen i tanker om at det går nok alligevel ikke an. Jeg er spændt på hvor mange der kommer hjem juleaften i år, mon ikke vi skulle blive en hel flok, jeg får fri juleaften, og skal så rejse i plads igen 3. juledag om formiddagen.
Jeg er i Sønderjylland nu på en gård på 120 td. land som enepige, og jeg er vældig godt tilfreds her, det er meget hjemligt og folkene her er så livlige og ligetil.
Jeg har været hjemme en gang siden jeg en kommen herned, og det var den dag Far kunne være bleven 75 år, så vi havde en bil sammen med familien fra Bakkely og var omme på kirkegården, på vejen derom gjorde vi holdt i Vejle, og Gerda, Anker og børnene var inde for at blive fotograferet, men Harry blev så fornærmet derinde, så Gerda troede slet ikke billederne blev gode. Det var eftermiddagsgudstjeneste i Snede den dag så det var vi også med til og efter gudstjenesten var vi ved skomagerens til eftermiddagskaffe. De er nu så hyggelige at besøge, vi var en lille tur ude og se på byen, der er bleven en del forandret og der er kommen gadelys. Før vi kørte hjem var vi lige nede og hilse på Thorkil Nielsens, gammel Thorkil er stadig så nogenlunde rask, men man kan jo godt mærke på ham at han er en gammel mand, men han er jo stadigvæk åndsfrisk.
Der er en lille pige her på knap 5 år, hun er ved at komme i seng, men hun har lige været ude og minde mig om at sætte skoen i vinduet, hun gør det selv hver nat, og om morgenen har julemanden været og putte noget godt i den. Den anden dag havde hun også sat far og mors i, men så havde julemanden været så fræk at gå i men bagefter og tage klejner og komme i
De kærligste Hilsener Edel
København d. 27-12-50

Modt. 21-12-50
Kære Alle
Mange tak for brevene
Edel sendte mig vandremappen til jul, nu kan jeg sende den videre til til Inger som nytårshilsen og samtidig sende fødselsdags hilsen til Jørgen, det bliver faktisk at slå 3 fluer med et smæk. Jeg vil bare sige at de meget omtalte billeder ikke var med da jeg modtog bogen, jeg har også set dem i sommer, så jeg håber det ikke er meningen de skulle med herover, og at de er i god behold et eller andet sted.
Ja så er julen næsten overstået for denne gang, jeg har haft en stille og rolig jul i mian aftenvagt; men en hyggelig jul der har ikke været mange pat. og de vi havde var så søde og taknemmelige, for hvad der blev gjort for dem, de har fået noget ekstra hver aften kaffe, the eller et glas vin med kager til, de oppegående dækkede vi bord pyntet med lys til ude på gangen, og de fik lov til at sidde og hygge sig så længe de vilde.
Juleaftensdag var jeg i kirke om formiddagen og mødte så her på afd. Til julemiddag kl 14. Juledag havde tante Agnes julefrokost, anden juledag sov jeg til kl 12.30, jeg må nok have trængt til det. Nytårsaften er det meningen, vi skal fejre hos tante Agnes som sammenskudsgilde. Onkel Karls har ellers sorg i disse dage, Trold er død, de måtte lade den aflive2den juledag, jeg ved ikke hvad den fejlede; men den kastede så meget op og til sidst var det tykt blod, så synes de det var synd at lade den leve. Vi havde det stille her på afd. Juleaften, men ellers havde de på opr. og optagelsen haft det frygteligt på grund af den frygtlige brandkatastrofe i Olfert Fischersgade, den stakkels Mor, der har mistet 3 unge døtre, en søn der er ret alvorlig medtaget, og ligger herinde et sted, selv ligger hun på Rud. Bergtes hosp. Sammen med en 4. datter det 6. barn en søn var lidt forbrændt; men blev ikke indlagt, og alt dette sker fordi en har ligget og røget i sengen.
Vi venter Jens kommer herover og fejrer nytårsaften.
Et rigtig glædeligt nytår ønskes jer alle og gid vi dog må blive skånet for krigens rædsel, ja- gid der må blive fred på hele jorden, det er mit nytårsforsæt
Kærlig Hilsen Sinne

Modtaget rettidigt                                                                                           Afsendt for sent
Århus 10/1-51
Kære Alle
Tak for indlæg og Jule og nytårsbreve, jeg skylder Jens og Edel breve, grunden er nærmest den at jeg ikke havde deres adr. til Julen.
Julen og nytåret svandt før jeg fik Tid til at tænke på at skrive.
Farfar havde 65 års 3. juledag, familien var samlet, og Aage optog en film, resultatet har vi ikke set endnu, men begyndelsen bliver sikkert kedelig, en af Poul’s brødre, som aldrig havde haft skøjter paa fik efter frokosten mod til at prøve, og vi andre morede os.
I nytaaret var vi jo uventet en tur hjem pr bil, det var dejligt at være hjemme, men med det vejr og føre er det en bl. fornøjelse at tage på biltur. Børnene og jeg tog med Tog fra Vejle, men’s Poul fulgte med til Als og retunerede næste Dag til Sellerup. Ove hentede os ved st. med Søren Peders’s fyrige ganger, og Dagen efter fik vi Kanetur med Hans, ja selv en lille Skitur blev der tid til, foruden hjemlig Hygge.
Ove tog med her, han var så også en Tur i Låsby, hvor en soldaterkammerat havde inviteret ham ud at se paa søsteren, nå broderen behøver vist ikke at have saa travlt, hun var kun 19. aar .
Poul er i Maribo må København, så jeg er Enehersker på Borgen, ja Troldene regerer selvfølgelig ogsaa.
Vi var til Helbredsundersøgelse i Dag, bortset fra en enkelt Plet ringorm hos Jørgen, var de i fin stand, men det er mig ubegribeligt hvis en Kat eller Hund er kommet for lejlighed til at smitte ham, da han helst holder dem i 10 Skridts afstand.
Ovre hos Kristian’s har de jo nok småtravlt, bare i nu må have lidt godt vejr til Flytningen.
Det vilde være dejligt hvis Diakonissen kom en Tur herover på Amtsygehuset, men det er der vel ikke store chancer for, der er nok ellers rart at være. Det er så hyggeligt at have én her i Byen, nu er Astrid jo fløjet.
Det blæser vist i Aften, det sner om Hushjørnerne, det kan mærkes på Kakkelovnen naar Kong Frost træder frem. Naa man sidder lunt inden Dører med Brød i spisekammeret og en Seng der venter, så tænker man sommetider kunne ikke også Ka……, flygtninge og alle de mange husvilde af forskellige Nationer opnaa det hvis blot mistro blev ombyttet med tillid. Gunnars modstand mod militarismen er Maaske nok fuldt forstaaeligt, men jeg ved bare ikke om den Vej er farbar nu. I dag er det svært at være de mænd der sidder i Toppen rundt om på Kloden.
Nå men jeg må til at slutte. Næste gang Bogen runder Aarhus er Foråret maaske allerede på vej, og er Foraaret ikke herlig demokratisk, den smiler til alle, dog måske mest til dem som gaar ud for at møde den i stilhed.
De kærligste Hilsner
Fra os alle Inger
N.B. Billederne holder Hvilepause hos Eksplejefaren Klakter og Tommeltotfareren

–                                                                                                  G.G.

Sellerup Skov 22/1-50
Kære Alle
Tak for godt Julesamvær, og Breve og Julegaver. Ja så er vi godt på vej ind i det nye år, jeg saa i Avisen at Dagen allerede er blevet en time længere, om Aftenen kan det også let mærkes.
Det er for resten et mærkeligt Vejr vi har haft den sidste halvanden måned har temperaturen holdt sig omkring Frysepunktet frost nogle dage og saa tø nogle Dage, Vejene var glatte paa Harrys Fødselsdag, og siden har Isen ikke været helt af Vejene. Sidste nat frøs det igen og i Dag har der været tøvejr med lidt Sne og Slud.
Siden Jul har jeg været hjemme hele Tiden bortset fra at jeg har været paa Brejninggaard 2½ Dag. Jeg er blevet færdig med at høste Rør, de gav 14 traver.
Edel var hjemme igaar, ja hun kom Lørdag aften og rejste igen i Morges, Inger Lund var omme og hilse på hende igaar Eftermiddag. Inger L hun haaber paa at  hun skulde komme til Amerika allerede først i Marts, Kæresten havde skaffet hende en Plads derovre.
Gerda og Børnene var herhjemme i Eftermiddags, hun fortalte at Urmageren fra Brejning, der blev efterlyst i Radioen var kommet igen nu,
Marinus Mortensens Datter Anna døde først i maaneden af Urinsyreforgiftning, hun var syg i Julen af Influenza og da hun omtrent var rask stødte det andet til. Her paa Egnen har der været mange der har haft Influenza eller Halsbetændelse den sidste tid. Mor var ogsaa sløj et par dage i sidste Uge med Hoste og lidt Temperaturst., men hun gik oppe hele Tiden
Jeg har det godt 
Til slut de kærligste Hilsener
Fra Mor og Hans

Modtaget 1-2-1951
Kære Alle
Tak for indlæggene i de 12, som nu har vovet sis så lang mod nord som til Medepad 
Jeg har det godt og finder allerede helt hjemmevant med mit nye arbejde, det er pragtfuldt heroppe kan I tro, træerne hænger saa fulde af sne at man må forbavses over at så meget kan hænge fast, det ser pragtfuldt ud men det er ikke så behagelig når man skal fælle træerne, der ligger ca 1 m sne på skovbunden, så det er faktisk noget besværligt men endda går det med forholdsvis godt humør.
Barakken jeg bor i er beregnet til 8 arbejdere + en kok. Vi har en kvindelig kokerske som er finsk og ikke forstår svensk, vi havde en finsk arbejder som talte både finsk og svensk, men han rejste i mandags, så nu mangler vi en tolk.
Vores bosted ligger en 13-14 km fra en lille stationsby ved manna Alby. Det er nærmeste faste beboelse, vejen herned går over flere små søer, så det er kun en vintervej, men fortiden er den ret god, ca 10 km er pløjet op til bilvej.
Vi har haft fint vejr den tid jeg har været her, det meste af tiden har det frosset omkring en halv snes grader, en enkelt dag var det i nærheden af 30 grader, d dag var det efter opgivelser 31 grader i Alby, men vi er ikke så afhængige af temperaturen da vi ikke skal barke fortiden.
Jeg har sendt bud til Nyvang efter min motorcykle, da jeg regner med at det går an at køre herud på den.
I dag har vi fået en ny arbejder herud, det er en dansker som jeg kender fra Ausås.
Jeg har ikke meget ro til at skrive så jeg vil slutte med de Bedste hilsener   Jens
C/o sundvaldsbolagets kontor Ange

Modtaget den 6.februar                                                                                   afsendt den 12. februar
Hvidovre den 11. februar 1951
Kære alle
Mange tak for brevene.
Det er rart at mappen nu går til Sverige, så Jens selv kan skrive i den og få den læst- det fik han jo ikke på den anden måde.
I dag er Sinne og Astrid i Næstved for at besøge familien i deres nye hjem.
Når vejret bliver varmere glæder vi os til turen sammen med Sussi.
Hvis jeg da ellers får tid. Jeg skal nemlig til at være dommer nu, Ja, altså ikke almindelig dommer, men rigtig fodbolddommer. Jeg talte med Hvidovre Idrætsforening om det i efteråret og efter nytår fik jeg besked fra Københavns Boldspil Union om, at jeg kunne regne med ansættelse fra forårsturneringens begyndelse. Forleden fik jeg brev om, at jeg kunne blive indstillet af K.B.U. til Dansk Boldspil Unions dommereksamen i marts eller april måned, men jeg ved ikke rigtigt om jeg tør. Min svoger Holger Hansen fra Vejle har lige været oppe og dumpede.
Sussi er blevet en rigtig rendemaske. Vores naboer er helt tossede med hende, ja mindst en time er hun derinde hver dag. Hun lærer også at spille flygel derinde, og det er hun meget interesseret i.
Hun snakker ustandselig, mest benytter hun sig af Esperanto, men lidt dansk er der også imellem.
Jeg er blevet lidt bedre til at tippe. I sidste måned havde jeg en 10’er til 334 kr, men Anker kan jeg ikke slå, selvom det er en af de store 10’ere..
De sidste dages tøvejr har næsten gjort det af med sneen her i København, men på landet har I vel en del tilbage endnu.
Gerda skrev om nogle billeder, men de er måske faldet af på vejen.
Jeg sender et brev med til Mor, vil du sende det videre Gerda.
Og så lader jeg bogen vandre videre med masser af hilsener til jer alle fra
Sussi, Joan og Vagn

”Bakkely” d. 20-2-51
Kære Alle
Først Tak for alle Brevene det er interessant at læse dem, men mindre spændende at skrive men det maa jo også gøres.
Allerførst vil jeg benytte Lejligheden til at ønske den lille Jens Peter Garne hjertelig ”tillykke” med sine to år, i disse dage er der rigtig fødselsdage i familien paa Fredag er det vel Elsepigens og på Mandag fylder vores store Pige saa 5 aar, det er slet ikke til at forstaa, hun er nu selv meget stolt over det, og glæder sig utrolig til den Tid kommer hun skal begynde paa Skolen, det er jeg nu ikke glad for det er jo en lang Vej hernede fra, men de bliver jo mange til at følges ad det hjælper da.
Begge Børnene er begyndt at synge smaa Sange nu, de kan godt lære melodierne og er ogsaa temmelige hurtige til at lære Sangene udenad, Harry fik ”de smaa synger” ved Astrid til sin Fødselsdag og den har vi utrolig meget glæde af, hvor er det en stor Gave med saadan et Par Unger, mon ikke vi 4 der har Børn nemt kan blive enige om det.
Maren Kring fra Højen er død vist nok af kræft i Næsen, saa vidt jeg ved blev hun begravet i gaar, saa er Otto og Gerda alene på Gaarden nu, det blev ikke saa længe de havde de gamle s, jeg tror ellers nok Gerda’s Familie var lidt nervøse for hvordan det skulde gaa, Otto’s har 2 Børn, men Aages har 6 nu, Line er vel ellers ikke ret meget ældre end mig.
I Dag er det ellers ganske dejligt Vejr, mon vi skal til at have Foraar nu eller skal vi have en gang Vinter mere det skifter jo meget i Aar, men vi har jo nu haft en dejlig mild Vinter til det her.
”Til Lykke” med jeres nye Hjem Karen og Kristian, haaber I befinder jer godt i de nye Omgivelser.
Nu vil jeg saa slutte med at sende jer alle de kærligste Hilsener fra os 4
                                                                                       Gerda.

Tværvej d.28/2-51
Kære Alle
Tak for jeres indlæg og nu er det vist på tiden at bogen kommer på farten igen. Ja så er vi jo kommet ud i vore nye omgivelser og vi befinder os faktisk godt herude, det er et fredeligt kvarter, vi er kommet til at bo i, det er lidt mere ude på landet end på Vibevej, og vi var meget heldig med vejret den dag vi flyttede, det er jo meget værd.
Kirsten og Peter fik en ny fætter i lørdags en stor klebbert på fire kg., det var Karens bror og svigerinde i Jernstrup, de havde en dreng og en pige i forvejen.
Karens bror Karl har været syg i et par måneder og ligget på sygehuset noget af tiden, det er astma sammen med broncitis der var årsagen, nu er han begyndt at gå på arbejde igen, vi må så håbe at det går nu.
Vi havde besøg af Sinne og Astrid forrige søndags, og vi havde en god dag sammen, en gang for længe siden, fik vi somtider besøg af en søster vi har der hedder Edith, vi håber den kære søster ikke helt har glemt at hun har familie i Næstved, det er svært hvor familiens medlemmer kan tippe, jeg har også engang haft en tier den gav hele 9 kr., mon egentlig ikke Anker skulde have lov at regne med en efterbetaling nu tipsbedrageriet bliver gjort op. Nu nærmer vi os jo den gode tid, hvor vi skal til at gå til fodboldkamp igen.
Hvordan går det jer med brændsel, vi har faktisk ikke nok, vi har højst til en måned,  jeg kan klare vinteren igennem men jeg håber på at få reddet mig så meget, at jeg kan klare vinteren igennem. Fra i morgen af skal vi så have det store dyrtidstillæg sat i kraft.
Vores børn trives godt, Peter er blevet noget mere vild og Kirsten er blevet mere rolig, men Kirsten tåler ikke ret godt at Peter lider noget overlast, når det er andre der gør ham noget, at hun sommetider selv er lidt hård ved ham, det ser hun stort på.
Jeg vil slutte inden remsen bliver forlang, de kærligste hilsener til jer alle fra os fire i Næstved
                                                                Kristian

København d.9-3-51
Kære Alle
Mange Tak for brevene, håber I allw har det godt.
Ja, så har jeg atter holdt flyttedag, jeg begyndte jo, som I vist alle ved på Sundby Hospital til 1 januar for at supplere barnepleje. Jeg er vældig glad for at være derinde, men til 1. juli er jeg færdig, så ved jeg endnu ikke rigtig, hvad jeg skal. Jeg håbede at komme til Grønland i sommerens løb, men det må jeg vist skyde en hvid pil efter, så må jeg jo prøve til næste år.
I dag har jeg fridag, jeg sidder her hos Sinne og skriver, hun har aftenvagt og rejser hjem i morgen, kommer først tilbage igen okr 20 marts, så det er en hel vinterferie. Sinne har også travlt med at få tøjet iorden, hun har syet den mest henrivende ……..bluse til Birgit.
Sinne og jeg var som Kristian skriver en tur i Næstved for ikke så længe siden, vi havde en god dag, og det er et rart hus, de har fået.
Børnene er blevet store, Peter snakkede rigtig op, i begyndelsen ville han ikke rigtig kemdes ved os, der håbede han vist vi snart ville gå igen.
Jeg er ikke helt i skrivehjørnet i dag, men da jeg har haft bogen i 8 dage, må jeg se at få skrevet lidt iden. Jeg har været i aftenvagt i denne uge og går i 14 dages nattevagt i morgen, så har jeg vågeferie i påsken, det er rart at have i udsigt.
d.10.3.
Ja jeg blev ikke færdig i går, så jeg vil slutte i dag. Vejret er dejligt, så jeg cykler lige ud til Edith med bogen, det er nu ikke fordi det er en hel lille cykletur, men det er også rart at få lidt luft.
                                                                                      Til slut de kærligste hilsener til jer alle
                                                                                                         Astrid Garne
                                                                                                         Sundby hospital
                                                                                                            København S

Modtaget den 10-3-51                                                                                      afsendt den 14-3-51

Kære Alle
Mange tak for indlægene i ”de tolv” det er altid hyggelig når den kommer og denne gang har jeg tænkt at den skal sendes afsted i god tid igen.
Astrid var selv ude med den i går så vi havde en hyggelig aften sammen, jeg havde lige sat en kage på og bage så det var jo meget heldig.
Nu er det snart forbi med, at jeg går på kursus, det har ellers været en dejlig og meget berigende tid synes jeg, men nu skal vi også til at vise i praksis om vi har fået noget ud af tiden. Fra 1. april skal jeg ned og supplere på Philladelfia og det glæder jeg mig til det skulle være så dejligt at være dernede om sommeren så det er jo den allerfineste tid at supplere på, bagefter var det så vist meningen, jeg skulle i menighedspleje, hvor ved jeg ikke endnu, men amtssygehuset i Århus er der ikke store chancer for især da de ved herinde jeg hellere vil det andet.
Jeg er da virkelig ked af, at Kristian tror jeg har glemt dem i Næstved, men det har jeg ikke og nu må jeg da nok komme nærmere derned imod så fra 1. april kan I godt vente mit besøg indden så længe.
Ja Sinne er jo rejst hjem på vinterferie, det er da også blevet rigtig vintervejr igen, det var ellers ved at være lidt forårsagtig en overgang.
Jeg blev ikke færdig med at skrive i søndags så nu må jeg hellere se at få det gjort.
I dag har jeg frieftermiddag, og skal ud til Faster jeg regner næsten med Astrid også kommer i aften hun er i nattevagt. Næste onsdag regner jeg med at rejse en tur hjem jeg har fri fra onsdag middag til lørdag aften så det kan nok gå an
                                                                                                         Til slut de kærligste Hilsner
                                                                                                                       Til alle Edith
Fra 1. april er min adresse:
                               Kolonien Filadelfia
                                            Dianalund.

Modtaget den 15-3                    afleveret den 21-3
                               Sellerup Skov den 21 Marts
Kære Alle.
Tak for brevene, det er rart at høre fra jer. Jeg er hjemme på påskeferie i disse dage. Jeg kom i går, Gunnar og Edith er kommet nu i aften. Jeg var oppe og hente Edith på stationen. Edith er så frisk og godt tilpas, men Gunnar er så træt som et helt alderdomshjem. Hans og Gunnar står og giver hinanden stikpiller. Hans er vist misfornøjet med, at Gunnar fuldstændig lægger beslag på divaneseren. Nå det måske ikke så meget at sige til at Gunnar er træt, han har cyklet hjem fra Rønde i dag. I morgen formiddag rejser jeg til Horsens. Jeg skal til et instruktionskursus på Horsens K.F.U.M. for civile drengeledere. Kurset varer i fem dage og koster 35 kr. Men det er nu ingen sag med det, for K.F.U.M. i Haderslev betaler både rejse og ophold for mig. I eftermiddags har jeg været oppe i skovskolen og hilse på lærer Johansen. Jeg skulle have en vandelattest til brug ved optagelsen på seminariet. Man vil jo være sikker på, at vordende lærere har ført en sædelig og ædruelig vandel. Jeg tror ligefrem, at Johansen var glad for at få besøg af en gammel elev. Jeg blev inviteret på kaffe, og vi sad og havde det så hyggeligt. Lærer Johansen er også selv elev fra Haderslev seminarium.
Desværre lader det jo til, at man skal ind og springe soldat en tre uger i sommerens løb. Forhåbentlig får jeg det ordnet sådan, at jeg kan komme ind i sommerferien. I dagene fra 6-13 juli var det meningen, at jeg skulle på sommerlejr med Y.A. drengene fra Haderslev. Lejren skal være på Thurø syd for Svendborg. Vi skal være sammen med de grønne ulveunger. Bare nu ikke militærtjenesten kommer i vejen for det. Det bliver en skuffelse hvis det sker. Det er noget kedeligt noget med de store rustninger rundt i verden. Bare det kunne gå op for alle, at krig og rustninger er af det onde og aldrig kan føre til noget godt.
                                      Nå jeg vil slutte med de 
                    Kærligste hilsener til jer alle
                        Ove

Sellerup Påskedag 1951
Kære Alle
Tak for indlægene i de tolv, det er dejlig at møde den en gang imellem, jeg synes den er blevet hurtigere om rejsen end den var i begyndelsen; men det har vel været børnevanskelighederne den er kommet over.Ja jeg er også hjemme i påsken vi er kun os tre, Edith rejste i går og Ove kommer først i morgen, Familien Pedersen var her lige en smut i eftermiddag men de gik snart igen Anker skulle hjem og fodre. Jeg har fået plads oppe ved Hvalpsund til første april, ja det vil sige jeg rejser nu nok derop på onsdag. Tegnedrengen er jo snart tom, jeg er fæstet til at skulle have 3200 kr for 7 måneder men jeg skal jo nok i trøjen en månedstid så der går jo nok en plovmand fløjten, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Det bliver nok svært at komme i arbejde igen nu jeg har holdt stille så længe.
Men når man har været på højskolen sådan en halvårstid, så siger man ligegodt til selv at det er noget af det i ens liv man nødigst vil undvære, nu blev vi jo også smeltet sammen på en egen måde da vores forstander så pludselig blev taget fra os, og vel også meget derfor blev vores højskoleophold det som den blev for os, men det er med en højskole sådan at man skal have oplevet det før man kan forstå hvad det betyder for dansk ungdom, derfor synes jeg også at det er en sørgelig tidens tegn når vore højskoler står halvtomme, men det er vel fordi vi lever i maskinens tidsalder, hvor mennesket ikke selv behøver at tænke, og hvor mennesket har glemt at den største velsignelse får man ved at tjene, naa men nu må i ikke tro at jeg er blevet sentimental af at være på højskole, men der er sådan en egen stilhed over stuen i dag Mor og Hans sidder og læser, hunden ligger og knurrer mens ilden buldrer i kakkelovnen, så i forstå nok det er let at komme i stemning, men vi lever jo på jorden og derfor vil jeg slutte mit snart lange brev med at fortælle jer lidt om bedriften. Hans har købt to grise i går til 100 kr. stykket, men det er også nogle store tampe de vejer nok en 70 pund stykket, der er ikke meget mælk fortiden da den ene ko skal kælve i april og den anden i maj, det har jo ikke været til at komme i jorden endnu, men nu tørr-er det da en lille smule, men det er koldt. Ankers den ene ”ko”, den han købte først, er kalven forstenet i, så den bliver de nødt til at sende på slagteriet, men den anden er der kalve i, og kvien bliver jo også snart stor så han ved vist ikke rigtig om han vil have en ko mere.
            Hermed de kærligste Hilsner
                Gunnar
Adr K. Madsen
    Skovgård
       Pr Hvalpsund

Skodborg d. 8-4-1951
Kære Alle
Mange Tak for brevene, det er det er ligesom mere interessant at læse dem nu man ikke er hjemme, for så hører man jo ikke meget til hvordan det går det forskellige, når man går derhjemme hører hører man jo da af og til fra de forskellige hjørner.
Ja nu er jeg så snart færdig i pladsen her, men jeg har været vældig glad for den tid jeg har været her. Jeg rejser nok hjem den 21. april, jeg var nemlig lejet sådan at jeg skulle rejse til 1. april hvis de kunne få en pige til den tid og ellers blive til 1 maj, nu har de imidlertid kun fået den lille pige i april, kokkepigen kommer først til maj, og så ordner vi det på den måde, de plejer at være 2 piger men i vinter har jeg været enepige, den yngste af børnene er 5 år nu og så synes de godt de kunne klare dem med 1 pige i vinter, og det er også gået fint, fruen laver selv meget. 
Jeg var hjemme sidste lørdag til mandag, Gerda Anker og børnene var en lille smut hjemme om søndagen. Lørdag aften var vi henne hos Arthur Madsen, de skulle snakke om en afskedsgave til Inger Lund hun skulle rejse til Amerika i fredags så hun må jo være undervejs nu, hun glædede sig vanvittig til det.
Jeg glæder mig også på dine vejne over du skal til Filadelfia Edith, det er vel nok et herligt sted, vi var en tur dernede sidste vinter fra H.u.H. Nu håber jeg  vi kan få det ordnet sådan vi kan komme på cykeltur sammen til sommer.
Vi har travlt med hovedrengøringen her for tiden, men vi er nu igennem det meste af det, men vi skal også have 
Slagtet og vasket inden jeg rejser, så vi skal nok få tiden til at gå.
De kærligste Hilsner
Edel

København d. 15/4-51
Kære Alle
Mange tak til de forskellige for brevene. Sidst jeg sendte bogen afsted var til nytår og nu er vi nået til den fagre forår eller burde være det, lidt så som så er det nu med det, ja – i dag har det egentlig været fint vejr, fraset at det er koldt, jeg har været i skoven i dag og var så heldig at finde lidt anemoner, ganske vist er det kun knopper, men jeg håber de springer ud herinde i varmen. Jeg var på tur med lille norsk sygepl., der for tiden er på øjenafd., hun havde fridag i dag og så inviterede jeg hende herhen til middag, mens vi spiste kom der en væmmelig byge en mellemting mellem sne og regn; men heldigvis klarede det op igen og vi havde sol på næsten hele turen.
Vi tog op til Klampenborg, og travede i dyrehaven, slog først et lille slag ind over Bakken, hvor de var i fuld gang med forårsarbejdet, Bakken åbner allerede d. 28, så gik vi næsten ud til Fortunen, derfra til Eremitagen, hvor vi så masser af dyr, dem var den norske meget interesseret i, videre tilbage til Klampenborg, hvor vi spadserede til fra Bellevue til Charlottenlund ad den hye strandvej, vi nåede lige at komme ind og se akvariet før der blev lukket.
Jeg fik brev fra Edith forleden, hun lader til at befinde sig godt nu; men dcet havde nok været en overgang for hende, hun var kommet på en lukket sindsygeafd., og hun skriver, der er en låsen døre op og i. Jeg glemmer heller ikke min ????, på Augustenborg, man skal vænne sig lidt til det. Edith var kommet til at bo i en lille bungalow med have omkring, det var meget landligt og smukt dernede og tæt ved skoven, Edith havde allerede sidste søndag plukket blå anemoner.
De kærligste hilsner til
alle fra Sinne

Aarhus d. 15/5-51
Kære Alle sammen
Tak for Brevene, Bogen har været en Omgang i Sellerup før jeg fik skrevet i den, det er jo ganske ekstraordinært, som endelig ikke skal danne Skole.
Jeg fik den midt i Travlheden med at faa alt gjort klart til vores Udenlandsrejse (paa 4 Dage). Flotter man sig paa en Maade, maa man spare paa 10 andre, saa jeg gik i gang med at vende (x) Poul’s afdankede Garberdinefrakke og Resultatet blev faktisk til noget i nærheden af Bronzemedalje (x) altså til mig selv.
Naa men efter at jeg havde faaet sagt farvel til ungerne hjemme i Sellerup, det var de ganske ligeglade med, og som de har snakket om den Ferie bagefter, satte jeg Kursen mod Vejle, hvor jeg skulde møde Poul og A.R i den gamle Ford (model 1929) den var faktisk ??????? paa hele Turen, de svenske Dollargrin fløj truttende forbi os, tyske folkevogne spurtede ogsaa, men Forden gik sin rolige støtte gang, fra Krusaa til Hanover paa 40 l. dansk Benzin, A.R’s Pige sendte Afbud ærgerligt ogsaa, at det ikke kunne passe, at en anden tog hendes plads, Turen var overkommelig i Pris (ca. 300 kr. for vi to) og det havde jo været billigere hvis vi havde været 4 til at dele fælles udgifter.
Vi fik at se, at Tyskerne’s mange Telegrammer om Englændernes Bombardement af Kge Kirker ramt, men ogsaa meget andet, kirker ofte har passet, der var mange kirker der var ramt, men også meget andet, hvornår der +++++ ryddet op i en By som Hanover fatter man daarlig.
Naa men store ophold var der ikke Tid til ned gennem Sydslesvig og Holsten,første dag ved 19 tiden var vi i Hamborg,  fik fin- fin Hotelplads, gode Senge, behagelig Badekar og et væld af Haandklæder. I Tyskland kan man faa varm Mad hele aftenen, vi spiste i noget som antagelig før havde været Fiskeforretning, det lignede det mestt, serveringen var let, et lille Stegefad med tre Rum til hver. Om Aftenen gik vi i St.Pauli (hvor) man morer sig og drikker Øl, Serveringspersonalet er noget for sig i Alderen fra 40 til 60 og af Omfang mindst som Karen fra Filskov i hendes Velmagtsdage,, næste Morgen naaede vi lige at se Elbentunnelen før vi satte kursen mod syd. Vi kom forbi en stor allieret Kirkegaard, den laa meget smuk lige ved vejen, og paa lang afstand kunde vi se de hvide Kors, det virkede næsten som en stor Blomstermark, der laa Navneliste, og Bogg hvor Besøgende kunne skrive deres Navne.
I Celle, en henrivende gammel tysk By, traf vi Foraaret, det var som en hel Lise efter Ruinbyen Hamborg. Jernbanen laa her i Udkanten som den hyggelige gamle By virkede næsten uskadt. Mage til Trafik som i Hanover  har jeg sjælden oplevet, Folk kom fra stort ?????, da vi kom ind i Byen, utrolig Støj. Naa vi Skulde finde Stadthotellet, det lykkedes. Det var noget andet en sidste Nat, en tidligere Bunkers, dog over Jorden, blev anvendt som Hotel, der var jo ikke Vinduer, men et Ventilationssystem, som paa Skibe, fungerede udmærket, Stengulv overalt, et Vaskerum for Herrer og et for Damer, naa vi sov udmærket, med nød alligevel d VI I ????  næste Dage Morgen vaagnede op og saa Dagslyset titte ind af vinduerne. Ja detvar en stor Oplevelse med den Tur, Forhaabentlig ordner  i forskellige det saadan at Sommerferien gaar her omkring.
Vi fik jo Centralvarme i Vinter, det er vi meget glade for økonomisk Anlæg, vi har også fyret lidt i Aften.
De Kærligste Hilsner fra os alle her Inger

Sellerup Skov
Kære Alle
Ja saa kom foraaret omsider, Skoven staar grøn, og det meste er kommet op af Jorden, og mange har også Roerne saaet. Saaningen er gennemført paa ret kort Tid i et forceret Tempo. Hvis vejret holder regner jeg med at  saa de sidste Roer og Gulerødder i Morgen. Jeg har lagt de sildige Kartofler de sidste Dage, de er forspiret de fleste af dem, saa de kommer forhaabentligt hurtigt af Jorden. De tidlige Kartofler er ved at være oppe.
Vi havde en Del kartofler sidste efteraar som vi kulede ned fordi de ikke egnede sig til at sælge, nu har vi alligevel solgt de fleste af dem.
Poul Jensens Kostald brændte for en Tid siden, for resten en Søndag Eftermiddag og alligevel indebrændte Kreaturerne paa nær en Kalv, som de fik reddet, og Hestene som gik ude, Brandaarsagen er vist uopklaret.
Jens Jensen Toftegaard døde Søndag Aften, Mor sender et Avisudklip med.
Til slut de kærligste
   Hilsener fra Hans

Ausås d. 25-5-1951
Kære Alle sammen
Tak for indlægene og tak for sidst
Siden sidst er jeg som I vel allerede ved bleven tjenestekarl igen eller dreng som det hedder her i Sverrige, jeg har fæstet mig med ???? og det var faktisk ikke tanken at blive så længe, men nu har det taget en vending så at det måske ikke  bliver så let at komme herfra igen, bonden er bleven syg og for tiden kan han ikke hjælpe til, han har været til undersøgning hos læge og på sygehus og på tirsdag skal han røntgenfotograferes, og så længe landet ligger sådan, har jeg naturligvis moralsk forpligtigelse til at blive.
Pinelørdag var der stor bryllup her på gården, det var gjort meget ud af festen og brudeparret kørte i brudekaret og jeg havde æren af at være kusk i kjole og hvidt og høj hat, det var et fint køretøj, og hat, det var et fint køretøj, og vækkede opsigt, vel især hestene med sølvbeslåede seler, som var så ens, at en som ikke kender dem godt havde vanskelig ved at se forskel på dem.
Det var ikke let for brudeparret at slippe hjem om aftenen, men tilsidst reddede de sig bort over markerne i en lille Volkswagen, dog slap de, deres list til trods, ikke for at blive bomberderet med risgryn.
For tiden står rapsen i blomst her på egnen, og er dominerende i landsskabsbilledet.
Udtynning af roerne er ved at være i fuld gang, vi begyndte i går, i Sverige tynder man med en kort hakke, og kryber på knæerne det meste af tiden , jeg har dog endnu tilladt mig at pleje min magelighed og anvender samme fremgangsmåde som jeg lærte mig i Gl Sole.
De kærligste hilsener Jens
Ausås Spannerup Sverrige

Hvidovre, Grundlovsdag 1951
Kære Alle
Mange tak for brevene.
Nu er sommeren kommet, og ferietiden nærmer sig. Sinne har allerede fået ferie og er rejst til Århus i dag.
Min ferie bliver i år fra 15.-29. juli. Det var ellers meningen, at jeg ville være begyndt 8 dage før, men jeg skifter stilling pr. 1.juli, og hele fabrikken lukker de sidste 2 uger i juli.
Min nye stilling bliver repræsentant for Tom’s Chokolade med distrikt i København. Jeg skal have en fast gage på 12.000,- + evt provision, hvis mit salg overstiger 300.000 på et år, men for øjeblikket er aftrækket på chokolade ikke særlig stort. Efter 2 års forløb betaler fabrikken et pensionsbidrag på 35 kr.- om måneden mod at jeg selv betaler 25.-.
De repræsentanter der har vogn får desuden et tilskud på 2.000,- pr. år, og pengene til anskaffelse kan lånes på fabrikken rentefrit i 5 år.
Denne gang har vandremappen været udsat for noget helt nyt, den er blevet ”valutakontrolleret” af det svenske toldvæsen.
I sidste weekend var vi i Næstved. Det var en tur med pragtfuld sommervejr.
Lørdag aften var Kristian og jeg nede og se papirfabrikken, og det var virkelig et interessant besøg, vi fik ud af det. Om søndagen havde vi en smut tur til Herlufsholm-ja der er smukt ved Næstved.
Det har været en varm Grundlovsdag i år, vist imod traditionen for 5. juni. Vi tog en tur ud i Onkel Karls Have og nød rigtig det gode vejr. Sussi var lidt rigelig interesseret i blomsterne, så vi måtte passe på hele tiden.
Det varer vel ikke så længe, før vi ser Ove i trøjen igen. Hvem ser vi så ellers i København i sommerens løb?
Også i år falder min ferie omkring Mors fødselsdag, jeg håber at se en del af jer, men fuldtallig som sidste år bliver vi ikke.

De kærligste hilsener til jer alle.
                                             Sussi – Joan og Vagn.
P.S: Gerda vil du aflevere vedlagte brev til Mor.

”Bakkely” d.1-7-51
Kære Alle sammen
Tak for Indlæggene, ja nu er det vist paa høje Tid jeg faar givet et lille Bidrag og Bogen overgivet til Kristian, der jo for Tiden holder Ferie her i Skoven saa denne Gang slipper jeg altsaa for Portoen. Det er nu ogsaa derfor jeg har beholdt Bogen saa længe, Astrid og jeg blev enige om at det ikke kom sig saa nøje her i Ferietiden.
Jeg kan hilse dig fra din gamle Husbond Astrid, han var her forleden og spurgte jo ud om hvordan du havde det, det er 

”Bakkely” d.1-7-51
Kære Alle sammen
Tak for Indlæggene, ja nu er det vist paa høje Tid jeg faar givet et lille Bidrag og Bogen overgivet til Kristian, der jo for Tiden holder Ferie her i Skoven saa denne Gang slipper jeg altsaa for Portoen. Det er nu ogsaa derfor jeg har beholdt Bogen saa længe, Astrid og jeg blev enige om at det ikke kom sig saa nøje her i Ferietiden
Jeg kan hilse dig fra din gamle Husbond Astrid, han var her forleden og spurgte jo ud om hvordan du havde det, det er ???? han har jo købt Poul Jensens Gaard, men kun for at sælge igen og han snakkede om at Jens Chr Villadsen stod i Begreb med at købe den, det var sikkert ogsaa den rette Mand at faa derop, der trænger jo til at komme en der ikke er bange for at tage fat.
Ove klarede sig jo meget fint saa det var jo dejligt, jeg blev ligefrem saa glad da han kom og meddelte Resultatet.
Jens og Hans er i Aarhus på Motorcykle i dag. I Gaar var Jens i Gl. Sole de havde fortalt at Faster Stine var meget daarlig og at de ventede hun kunne dø hvornaar det skulde være., jeg synes altid det er trist naar en Livsbane bliver afsluttet, Livet er ogsaa saa kort, kunde det rigtigt gaa op for vi mennesker, saa vi rigtig kunde bestræbe os efter at gøre Livet lyst for hinanden saa længe vi er, og det baade i det store og smaa saa ogsaa alt det Krig kunde få ende maatte det endda blive Fred i Korea nu, og de saa kunde lade være at begynde et andet sted.
Mandag d. 2-7
Jeg blev ikke færdig i Aftes, da Generalen kom og vilde have mig med paa Markvandring, vi var saa en Tur rundt paa Marken og igennem Skoven.
Ved du Astrid at Else fra Lindbjerglund’s Far bliver 1oo Aar i Aar, jeg sender Avisudklippet med saa kan du læse det, men du behøver jo ikke at lade det gaa videre, der er vel ikke andre der kender noget til ham, selvom han er fra Ø. Snede.
Jeg sender ogsaa Nina Knudsens Far’s Dødsannonce, men den skal du heller ikke lade gaa videre.
Kærlig Hilsen til jer alle fra os 4 her
     Gerda

Sellerup Skov d 6/7-51
          Kære Søskende
Jeg vil allerførst sige tak for jeres indlæg, jeg modtog bogen af Gerda forleden vi var der omme en smut, ja fortiden holder vi ferie i Sellerup, det er jo dejligt at være hjemme igen, ferievejret er jo desværre ikke det bedste, vi har ellers tilbragt en rolig ferie, bortset fra 1½ dags besøg i Klakring ved Juelsminde, har vi tilbragt hele vor ferie her i Sellerup, her går det jo med travlhed, af ugens 4 dage har vi været oppe de 3 af dem kl 3, en dag blev der plukket 433 pund og i dag nåede vi op på 405pund, foruden det der er blevet solgt til private i dagens løb, i dag havde vi regnet med et betydelig prisfald, men  stik mod beregningen steg de alligevel.
Børnene befinder dem selvsagt godt herude,
 Her er jo meget at tage vare på, Peter er så glad for at køre på motorcykel, han siger om Jens’ motorcykel at det er hans, i søndags var Hans og Jens på motorcykeltur til Århus. På mandag går turen igen hjem til Næstved.
Jeg synes ikke rigtig ånden er over mig, så jeg vil slutte mit skriveri med de kærligste hilsener til jer alle      
                           Fra os 4
                           Kristian
P.S. Hilsen til jer alle fra familien her, tak for kortene til min fødselsdag, hvordan er det med hukommelsen Gunnar?

København d 8-7-1951
Kære Alle
Tak for brevene!
Ja, jeg er lige begyndt og arbejde igen efter 3 ugers ferie, det er første gang, jeg har haft så lang ferie, og jeg synes også jeg har fået meget ud af den i år.
Jeg startede den 15. juni med at rejse til Sellerup Skov, jeg kom hjem med 22.30 og blev meget forbavset over at finde huset stopfyldt med fremmede, det var Edel der holdt ungegilde, godt en 30 unge var der, vejret var heldigvis godt den aften, og festen forløb udmærket. Sinne var også hjemme og vi havde gode dage med godt vejr.
Sinne gav en eftenbil til Ø.Snede, Mor, Hans, Edel, Sinne, Familien Pedersen og undertegnede, så der var fuldt hus, vi havde en meget vellykket tur, vi startede tidlig og vejret var fint, først var vi ved Fars grav, som var pæn og velholdt, vi var oppe i kirketårnet og lidt rundt at kigge. Derefter kørte vi ud til skomagerens og fik en sludder, ”lille Ellen” kom tilfældigvis forbi, og Gerda Gerda præsenterede med stolthed sin mand og sine børn.
Mor vilde spadsere gennem Gl.Sole og fik flere med sig, de dovneste af os blev i bilen og kørte hen og holdte ved plantagen, som ikke er der mere, men det kan nok være vi kom ud i en fart, da vi pludselig ser de er på vej ud mod Niels Nielsen vi var så alle med rundt og se både hus og have, der var forholdsvis lidt forandret. De havde fået lavet en køkken hvor vi havde badeværelse og hvor ovnen i sin tid stod. Der havde de flaskegas og radio nede og opholdt dem altid der. Der var rent pænt alle vegne, man kunne nok se stuerne ikke blev brugt, Harry tog sig flere glideture på blankbonede gulve. Derefter kørte vi til Engum hvor de ventede os, der var vi en tur på kirkegården også inde at se kirken. Ved 11 tiden kørte vi hjem igen og alle var enige om, at det havde været en fin tur.
Den 22. startede jeg igen mod København, denne gang for at træffe en kammerat, som jeg skulle følges til Norge med. Vi rejste fra København kl. 16 og havde en fin sejltur til Oslo, derfra med tog nordpå, vi skulle til Otta og det blev en lang rejse, vi var først ved rejsens mål kl. 22.30. Vi var deroppe i 7 herlige dage, hvor vi nød disse dage, det er morsomt  at klatre rundt i fjeldene, og hvor var der smukt deroppe fjelde til alle sider og med sne på toppene, og i dalen elven hvor drivtømmeret flød. De fik desværre alr for hurtigt ende og vi måtte igen sætte næsen mod Danmark.
De sidste 5 dage var jeg oppe hos Faster, der var vejret ikke så strålende, men en enkelt dags sol blev det da til, jeg var også en tur ude i Kattegat, vandet var egentlig ikke koldt, bølgerne var meget høje men det var jo kun morsomt.
Faster Stine i Kragelund onsdag den 4/7, hun var knap 83 og havde været sløj en tid. Ja i dag er det så Kristian og Karens sidste feriedag, vejret har ikke været særlig fint i år, men det er jo godt at I bor på landet.
Jeg er blevet ansat som vikarassistent, her på hospitalet, hvorlænge jeg bliver her og hvad jeg derefter skal står endnu hen i det uvisse.
  De Kærligste Hilsener til jer alle Astrid.
NB Tak for udklippet Gerda

Filidelfia den 16/7-51
Kære Alle sammen!
Allerførst mange tak for indlæggene i ”de tolv”. Ja så nåede ”de tolv” også en tur herned på Filidelfia. Nu er det jo så småt ved at lakke mod enden med at supplere hernede jeg regner med at være færdig her til 1. september så skal jeg feriere en måned og så ligger det endnu hen i det uvisse hvor jeg skal hen og lægge mit arbejde. Hvor er det da dejligt at være på landet igen, for øjeblikket sidder jeg udenfor ”vores” lille bungalow og skriver, det er dejligt vejr for øjeblikket, det er jo om at benytte de solskinstimer der er, for det er da et lunefuldt vejr, der er i år, her har vi regnvejr næsten hver dag. På fredag har jeg fridag hvis ellers vejret tillader det skal jeg en tur til Tissø der en tyve km dertil så det kan jo snildt lade sig gøre det er jo noget om at få noget af den kønne omegn at se mens man er her og der er en masse kønne steder at tage hen.
Ja nu er jordbær sæsonen vel ved at være ovre for i år derhjemme men det lyder jo også til at de har givet helt godt. Edel og jeg tager nok en lille cykletur over til Sverige i min ferie det kan blive vældig spændende, nu må vi så håbe på godt vejr jeg synes det er en glimrende ide i der har haft Edel og Jens jeg håber da det bliver til noget.
Jeg synes ikke rigtig jeg ved noget at fortælle så jeg vil slutte for denne gang med de kærligste Hilsener til jer alle  Edith

Sellerup Skov 19/8
Kære Søskende!
Tak for jeres indlæg. Jeg har læst dem for længe siden. Det er nemlig over 3 uger siden, jeg fik bogen. Dengang var jeg i Sverige, og det var jo meget rart at få et friskt pust hjemmefra. Jeg har nu forskellige undskyldninger at fremføre til forsvar for at jeg har beholdt bogen forlænge. Men desværre er der vist ikke nogen af dem, der dur; jeg vil derfor nøjes med at tilstå, at jeg har haft bogen meget længere, end jeg har lov til. Undskyld! Ja jeg har jo haft en lang sommerferie i år. Hele 7 uger. Selv synes jeg at jeg har haft meget ud af min sommerferie. Den første uge var jeg hjemme. Noget af tiden gik med henholdsvis at spise og plukke jordbær. Den anden uge var jeg på sommerlejr med KFUM drengene fra Haderslev. Vi var en stor flok med. Når vi regner de ca. 20 drenge med som vi havde som gæster på lejren, var vi over 100 i alt. Lejren var på Thurø, en lille herlig ø i det Fynske øhav. Vi havde lejet en hytte til 32 drenge, så de fleste måtte sove i telt. Vi havde en dejlig lejr. Vejret var jo ikke aller bedst, men jeg tro alligevel, at vi havde en af de bedste uger hvad vejret angår. En dag var vi på udflugt til Tåsinge blev der pludselig et frygteligt skybrud, og indebn vi nåede hjem, var vi alle gennemblødte til skindet. Vi var lidt bange for, at nogen af drengene skulle blive syge. Det gjorde de nu ikke. Nå det er nok ikke værd at fortælle mere om lejren, derfra kunne jeg nu ellers fortælle en masse.
De sidste fem  uger af min ferie tilbragte jeg i Sverige. Det var også en stor oplevelse. Jens havde skaffet mig noget arbejde ved bærplukning derovre. Dette arbejde passede mig nu ikke, så jeg blev der kun i to dage. Resten af tiden arbejdede jeg på en stor gård eller rettere gods, den hedder ”Knutstorp” det er for resten Tycho Brahes fødehjem. Godset er på 5800 tdl. Land. Heraf end dog de 5000 tdr. skov, jeg boede på gården, men holdt mig selv med kost. Jeg havde et dejligt værelse med gaskøkken, Jeg kan jo ikke så godt være bekendt at klage over kosten, men jeg synes nu, at den var noget ensformig. Næsten hver eneste dag fik jeg flæsk til middag. Den eneste afveksling der kunne tænkes var spejlæg. Sagen var nemlig den, at der var fem km til slagteren, men lige ved siden af var der en købmandsforretning, hvor man kunne købe røget flæsk; og da jeg arbejdede op til 13 timer i døgnet var det jo fristende at nøjes med at gå til Høkeren, arbejdet var meget forskelligt. Jeg hakkede roer, sad på selvbinder, lagde i tærskeværk rensede ved svin, læssede halm o.s.v. Jeg tjente ret godt, i gennemsnit ca. 24 svenske kr om dagen, og i alt 554 svenske kr. Det synes jeg var tilfredsstillende. Lør- og søndage gik med ture rundt i omegnen- ofte på motorcykel sammen med Jens- og vi så og oplevede en bunke. Jeg kan vist ikke tillade mig at optage mere plads. 
Jeg vil derfor slutte med de kærligste Hilsener til jer
                                            Ove.

Strandgård d 31/8-51
Kære Alle
Jeg har også overtrådt reglementet men det var nu for at spare porto, Edel er jo rejst til Sverige sammen med Edith, så det er jo chancer for at hun også kommer for sent i forbryderalbummet, jeg holder denne weekend i Sellerup, jeg regnede med at Edel lige var kommet fra Sverige, men hun var tværtimod lige rejst. Jeg befinder mig ellers godt oppe i nordjylland, det er flinke folk og her er nok at lave så hvad kan man egentlig forlange mere, men jeg ser jo ikke så meget til familien men de ser jo heller ikke så meget til mig så det går jo lige op. Jeg ved endnu ikke om jeg skal blive til næste år han har spurgt mig om, men jeg synes det er en rædsom kedelig egn og jeg vil også gerne have en lidt mere selvstændig plads, men på den anden side set så kan jeg dårlig komme til at tjene ved flinkere mennesker. Nå men I får ikke mere denne gang jeg skal med toget.
     Kærlig Hilsen 
      Gunnar

Sellerup Skov 16/9-51
Kære Søskende
Først tak for indlæggene, og dernæst vil jeg gå i gang med at fortælle lidt om de sidste nyheder. Inger er jo kommet på hospitalet, hun havde for højt blodtryk men på det sidste brev vi fik fra hende lød det til at hun havde det godt og blodtrykket var faldet en del igen, så hun mente ikke det blev så langvarigt, hun havde fået det indtryk på lægerne at det mest skyldtes overtrætheds.vi har så børnene hjemme fortiden, det har ikke været noget i vejen for at de vil være nede ved Mormor, for de er alligevel så store nu så de kan forstå t deres mor er på hospitalet, og at hun kommer igen når hunbliver rask, de første dage var børnene forkølede, og hver gang Else trængte til at få næsen pustet råbte hun ” min næse løber ud” Gunnar har købt ny Knallert, og han havde ellers skrevet at han kom hjem og præsenterede den i dag, sammen med en kammerat, men i formiddag blev der så ringet at han alligevel ikke kom. Jeg har som Gunnar skrev været på cykletur i Sverige sammen med Edith, og vi havde en fin fin tur, med masser af oplevelser. Den første dag cyklede jeg til Dianalund og sov så ved Edith den nat, her var alt i opbruddets tegn (hun skal rejse til Randers den første oktober her skal hun være i menighedspleje) Hun havde alle hendes genstande sat til beskuelse, inden de skulle pakkes ned. Næste dag kørte vi så til Helsignør og overnattede der på vandrehjemmet for så ar fortsætte med færgen næste dags morgen over til Helsingborg, her stod Jens og tog imod os og så var vi sammen med ham hele søndagen, vi var på Kullen den dag, vi havde en dejlig dag selvom regnen drillede os lidt. Om natten sov vi ved Jens’ husbond, det var meget gæstfrie mennesker. Vi cyklede rundt i Skåne indtil lørdag, da tog vi med båden fra Malmø til København. Jeg var faktisk forbavset over svenskerne, jeg havde ikke ventet de var så flinke, men man må sige at de alle var næsten overstrømmende flinke overfor os, men måske har man også tilbøjelig til at være det overfor turister. De sidste dage af min ferie var jeg så i København lørdag aften var Astrid Sinne Birgit og jeg i Tivoli, der var en mængde mennesker der, for det var den sidste lørdag aften før der blev lukket for denne sæson, det var første gang jeg har været i Tivoli, så det var en ”st-uer daw for æ bårn” om søndagen var vi ude i onkel Karls have, og søndag aften var vi i det Kongelige Teater, hvor vi så en opera Mme Butterfly, det  var en yndefuld stykke, med smukke farver og god musik. Om mandagen var det Astrids fridag, så da fik hun fornøjelsen af at trække rundt med mig, vi var blandt andet ude at sejle på kanalerne, og om eftermiddagen var vi ude ved Vagn og Joan og Susanne. Mandag aften tog jeg så med nattoget hjem, og så var den ferie forbi, men det var nu en dejlig ferie. Men mon I nu ikke snart er træt af at høre på den ferie historie, så jeg foretrækker at skifte emne, og fortælle en bryllupsnyhed, hvis i det da i det hele taget  er en nyhed, men det uanset blev !Kristian Skomager” altså viet i Taulov i fredags, Vagn og Joan var inviteret til stort bondebryllup der, men det var for langt for dem at rejse, så de opgav at komme med.
Nu rigtig mange Kærlige Hilsener til jer Alle
Edel

Modt. D. 18/9-51                                                                                                      Afsendt d, 25/9-51
Kære Alle
Mange Tak for brevene, jeg synes ikke jeg har spor af spændende at fortælle om denne gang, jeg har jo heller ikke været ude at rejse i år, og desuden ligger min ferie allerede så langt bagude, det er næsten tre måneder siden den sluttede. Jeg har vagt i disse dage og regner med at tage en tur til Jylland førstkommende lørdag søndag mandag, hvis Inger til den tid stadig er indlagt, regner jeg med at tage en lille vending til Århus om lørdagen. Faster rejser også til Jylland samme weekend, hun skal til konfirmation i Krollerup, egentlig passer det vist ikke så godt, for Faster fik pludselig besked på, at hun kunne få sin lejlighed gjort i stand med tapetsering og maling og det skulle helst være nu, så jeg har lovet at tage med ud i eftermiddag og se på tapet, det er også længe siden, Faster har fået gjort istand, jeg tror ikke siden det år jeg begyndte som elev dvs i 36. I søndags for otte dage siden var Jens her på besøg, han kom til Hvidovre ved middagstid og så var han og Vagn herude om aftenen. I går var jeg en tur i Holte på besøg hos en kollega der ligger på Søllerød Sanatorium, desværre var vejret ikke så fint, der er ellers så yndigt i skovene derude, i dag er det nærmest lunt ude, men det holder måske ikke til aften. Det glæder mig Edel har været så glad for sin Københavner tur, jeg syntes nu også vi havde nogle hyggelige dage. Astrid har fridag i morgen og kommer nok herind. Bogen er ved at være fyldt; men den klarer sig vist til den kommer herover igen. 
Mange Kærlige Hilsener til jer alle fra
Sinne

Aarhus 5-10-51
Kære Alle sammen
Tak for alle Brevene, ja denne Gang må I undskylde hvis jeg bliver lidt ensformig, når man i godt tre Uger har været ”indenfor Murene” og slukket Lyset kl. 21, kan det jo nok knibe med Stof.
Børnene har hele Tiden været i Sellerup, saa jeg har iike haft bekymring for deres Skyld mere for at Mor og Hans er er blevet sinket af dem. Nu skulle det ogsaa gerne være slut inden længe, paa fredag skal urinen igen undersøges, og naar det svar kommer, haaber jeg paa at komme hjem. Poul har jo gået og leget Ungkarl i den Tid, men tror jeg nok han har lyst styret. 
Jeg havde Besøg at Sinne i lørdags, hun kom med Lyntoget og rejste igen 16.20. Edith var her paa gennemrejse i Mandags, hun skulle til Randers og begynde på Menighedsplejen der. (Jernbanegade 10) Saa da fik jeg jo mundtlig Referat af Børnenes Færden, Mor har ogsaa været rørende flink til at skrive Breve. Poul havde mægtig travlt i sidste Weekend, vi skal gaa over til vekselstrøm, om Lørdagen kom kontrollen fra Værket sammen med den Installatør, som havde været oppe at maale det igennem. Han kasserede det i Kælderen, med den Højde til Loft skulle der være andre Lamper, og Tak Installatøren jo havde mere end travlt, matte Poul selv ordne det, naa han naaede det da. I disse Dage er han i Sønderjylland, og regnede saa med at tage om og hilse på Børnene på fredag. Bogen har jo været fuld af Oplevelser i denne Omgang, jeg haaber Jens har et Billede af sig selv af Bukken af Kareten, maaske han næste gang hellere maa tage plads inde i den, hvad mener han om det? Der var en meget tæt Taage her i Nat, Sirenen tudede og Rådhusklokkerne ringede sagde Nattevagten, vi har nu i det hele taget haft meget Taage i den sidste Tid, men ellers fint Vejr ind i mellem. Det er nu egentlig en broget Samling der bliver puttet ind på en såaadan 7 Sengesstue, med man smelter jo som regel hurtig sammen. En ting savner nu de fleste af os, og det er en Kop Kaffe, men vi får Mærkerne, og så kan vi splejse til Morgenkaffe Søndag Morgen, det gjorde vi sidst Kaffe Rundstykker og Smør 84 Øre pr Næse og så var der ogsaa til dem der havde besvær med det. Saa det fristede jo til gentagelse.
De kærligste Hilsener til jer alle
Inger

Sellerup Skov 26/10-1951
Kære Alle
Mor mener, at jeg maa have en daarlig Samvittighed, saa for at lette den lidt, maa jeg vel se at faa Mappen afsted Ja Inger er jo da for længst udskrevet fra Sygehuset, hun var herne med Børnene nogle Dage, hun kom Tirsgag og Poul hentede dem saa i Lærer Helbos Bil Søndagen efter, Mor tog saa med til Blåmejsevej, og var deroppe nogle Dage, vi fik Brev fra Unger I dag, de har faaet tlf Aabyhøj 592. Edel har jo travlt med at faa sit Tøj iorden, hun kunne ikke rigtig enes med Mors Symaskine, saa nu har hun laant Gerdas. Vi har solgt den ene af de gamle Køer og købt to kælvekvier den ene kælvede den 10-9 den anden 22-9, de fik begge en Kviekalv saa nu har vi tre Køer og tre Kalve. Jeg blev færdig med Gulerødderne i dag, saa nu skulle jeg gerne i gang med Roerne. Kylllingerne er da begyndt at lægge Æg, vi har 102, og igaar lagde de 74 Æg og i dag 72, men det er ogsaa det meste de har præsteret. Her har vi det ellers ved det gamle og lever i bedste velgaaende.
Hermed de kærligste Hilsener til Eder alle
Hans 

Modt 29/10-51                                                                                                        31-10-51

Kære Alle
Først vil jeg sige alle elleve Tak for jeres indlæg i de tolv og så vil jeg vil jeg indfri mine forpligtigelser snart samme, så at dusinet kan blive fuldt. Det er for øvrigt forholdsvis let gjort da jeg ikke har været med om noget særligt spændende siden sidst. Her på gården er vi så godt som færdig med efterårsarbejdet, det har forøfor øvrigtet begunstiget af vejret i en grad som jeg ikke mindes nogen side stykke til jeg tror faktisk ikke vi har fået regn hele oktober mdr bortset fra i dag, hvor der er faldet nogle få mm, det har godt nok været en del frost om nætterne, men  så har solen til gengæld skabt en atmosfære af lys og varme om dagen så det har været en fornøjelse at arbejde i roerne (a propo oktober), Hvor har der været kønt ude på landet, især efter en frost nat, hvor bladene stille og højtideligt har dalet til jorden, ikke som det plejer at være tilfældet, blevet revet revet af med brask og bram, en enkelt stormnat (dag) sukkerroerne har vi leveret til HAstorp, hvor der er en stor sukkerfabrik som er meget moderne, så det er naturligvis ikke noget med at læsse af ved håndkraft, vi leverer som de fleste her på egnen med traktor, Den stikker derhen (10 km) med tre t. på en halv time. Foderroerne har vi kørt i hus alle sammen, men det har vi kørt ind i en port ved siden af stalden, jeg er meget stolt over at jeg kan bakke ind med en traktor og firhjulet vogn. Vi har oppløjet på en tdl nær og når det dertil kommer at vi også har optærsket, forstår I vel at det ikke er pral at vi er ganske godt fremme med arbejdet,
Jeg har for øvrigt sagt op her til første november, men da jeg endnu ikke har hørt efter andet arbejde kan det let ske at jeg bliver her foreløbig til søndag.
Efter at jeg har læst foranstående igennem ser jeg at det minder en del om Sørensens smøre, i husker ”ham som gik” Siden sidst har jeg også bestået prøven til idrætsmærket pånær svømning, som jeg skal prøve i svømmehallen i Astorp engang med det første. Jeg havde f.eks 41 min til 20 km på cykel og 13,4 sekunder til 100 meter løb
Hermed de Kærligste 
Hilsener Jens
Ausås Spannarp
Sverige

Hvidovre d.9 november 1951
Kære Alle
Mange tak for brevene også til min fødselsdag. Iår var den husket af alle og med undtagelse af to breve med forkert adresse, fik jeg hilsenerne til tiden, så der var en ordentlig post den 1. Nu har vi jo 3 fødselsdage tæt sammen, så vi slår dem sammen og holder fødselsdage på Sussis fødselsdagf.
Der var alligevel et par gæster på min fødselsdag Malka og Joans Onkel fra Valby og Kristian –Skomager kom på besøg. Kristian er på kursus på politiskolen for tiden. Det er en meget langsom vandrende bog. 5 måneder om en omgang. Det er vist rekord. Det er spændende hvordan Edel bliver tilfreds med sin nye plads.Ellers er det kun Jens, der evt holder eller har holdt flyttedag. Efterhånden er de fleste af os ved at blive mere fast boende. Hvem mon man ellers kan vente at se i julen. Vi fejrer nok juleaften i Vejle og nytårsaften i Sellerup. Sussi taler om jul og nisser hverdag, men hvor meget hun forstår af det, er vist et spørgsmål. Hun har nu nået den alder, hvor hun skal tale og være med i alt, hvad der foregår. Det er en virkelig glæde og stolthed når man bogstavelig kan se fremskridt fra den ene dag til den anden. Men samtidig er der også en ”trold” der gerne skulle holdes i ave. Men det er vist altid lettere med andres børn, end når man selv får opdragerpligter. 
Jeg var heldig med tipningen for et par uger siden, så nu går jeg og venter på godt 500 kr for en ellever. Det var den dag der var landskamp med Sverige. Om lørdagen havde jeg ni af ti engelske kampe rigtige. Og for at få elleve rigtige skulle vinde i København og Sverige i Stokholm. Jeg var selv til landskamp i Idrætsparken, så humøret var ekstra højt da danskerne kom foran, og vi samtidig fik at vide at Sverige førte i B landskampen i Stokholm. 
Jeg har også fungeret som dommer i efteråret, men da der kun er ganske få kampe tilbage i K.B.U får jeg sikkert ferie indtil forårsturneringen begynder i marts måned.
Jeg er stadig glad for mit nye arbejde, og synes at salget er gået fint, når man tager tiderne i betragtnng. Dyrtiden virker jo ikke just befordrende på salget af en vare som chokolade.
Nu kommer Joan med kaffen, og så slutter jeg skriveriet med 
DE kærligste Hilsener til jer alle
Sussi Joan, og Vagn

Bakkely den 18/11-51
Kære Alle sammen
Tak for brevene.
Det er da vist godt bogen ikke er kommet til at hedde Lynet, så ville den da være saa møj daarligt til sit Navn, men jeg skal vist ellers ikke slaa med Sten naar man selv opholder sig i et Glashus, men denne gang kan det vel lige gaa. Vi faar ellers Mund og Klov Sygen uhyggelig tæt paa nu, i Fredags blev det konstateret på Brejningegaard og nu hos Viggo Kristoffersen, og det er jo iokk ret langt herfra, men vi haaber jo stadigvæk på at faa lov  at slippe fri, det var også frygtelig ærgerligt hvis vi fik det nu,  da vi aldrig har leveret saa meget mælk som nu, hvor vi har ca 100 pund om dagen, men vi har jo også faaet en kvie mere. Hørte I Therkel Nielsen i Radioen den aften, det var akkurart som naar man hørte ham til daglig. Mor sender et Udklip fra Folkebladet med.
I Dag for en Måned siden døde Ankers Far, han havde faaet en blodprop og laa kun en lille uge, men han havde tit store Smerter og sagde en gang nu kunne jeg da snart faa lov at komme Hjem hvis dether skal blive ved. Saa det er jo en stor Trøst at han ikke var bange for Døden, men et stort Savn er det jo alligevel han var jo saadan et prægtigt Menneske, der aldrig tænkte paa at skaane sig selv. Jeg sender et par Udklip med fra en Avis hjemmefra det fra Begravelsen da vi kun har det ene.
Du skrev til Mor at du ikke ville have mappen igen Astrid saa siger jeg tusind Tak den er vi meget glade for.
Haaber du er ved at være helt rask igen Karen, det har nok ikke været nogen rar omgang.
Nu må jeg vist hellere lade Kristian faa resten af pladsen.
Så jeg vil slutte med De kærligste Hilsener fra os fire her
Gerda

Modtaget 20/11-51
Afsendt 25/11-51
Kære Elleve
Tak for jeres indlæg, jeg har også gået og vendtet bogen i længere tid.
Karen har været på hospitatet en 14 dages tid det var en byld på Cibetnet desuden fik hun taget polyper og fjernet noget af muslingebenet det var ikke nogen morsom omgang, men til gengæld har hun nu fået godt med luft i næsen. Det var vel nok en frygtelig ulykke der er sket på Holmen. Hen i Næstved går livet ellers sin rolige gang, vi er alle raske, børnene har allerede begyndt at tale om julen. Peter sagde nu til morgen til sin Mor Jeg skal nok holde dig i hånden når vi skal gå rundt om juletræet.
Kirsten er begyndt at gå på danseskole, det er hun både glad og stolt over. Mund og Klovsygen er nu for alvor kommet her på egnen, der er flere lige her i nærheden, der har fået det.
I dag skal vi til fødselsdag i Grimstrup det er Karens bror Hans der fylder år, jeg tænker Karen og børnene bliver derude i nat. Ingen af mine mange søskende har besøgt os siden sommerferien så derfor var der jo rart at høre nyt i de tolv, men jeg håber ikke det varer så længe inden vi ser Sinne og Astrid.
For nogle år siden fik vi to gamle dyner af Karens moster nu har vi lige har vi lige haft fjerene oppe og blive renset og få sat nyt vår på og fået dem kanalsyet, det er blevet de dejligste dyner ud af det, desuden blev der så mange fjer til overs at det kunne blive til to hovedpuder jeg kan rolig anbefale familiens medlemmer at komme og overnatte.
Vi fejrer julen hjemme hos os selv i år. Da der ikke er mere plads vil jeg slutte med de kærligste Hilsener
Til jer fra os 4
Kristian