Vandrebogen “De tolv”, bog nummer 5
Afskrift af Bodil Garne, Oves datter
–
København den 29-11- 51
modt. d. 26-11-51 afsendt d. 29-11-51
Kære alle!
Tak for brevene!
Ja så bliver det mig, der får æren af at begynde bog nr.5. Den er vist mage til sin forgænger, og den har holdt ud i snart 2 år. Hvor længe er det egentlig siden vi begyndte, kære arkivar?
Ja, nu nærmer julen sig atter, i dag har jeg været ude og købe en adventskrans, det synes jeg er så hyggelig. I år kommer jeg efter al sandsynlighed ikke hjem til jul, der er ikke noget der hedder at få ekstra fri i julen her, siges der. Jeg har ellers altid været hjemme i julen, og der er kun 2 juleaftener, jeg ikke har fejret hjemme, det var julen 1940 og 1944, så jeg skal vist ikke klage. I år er det meningen Sinne vil holde jul hjemme, det er vist mange år siden, hun har gjort det sidst.
Jeg er stadig på Sundby Hospital på skadestuen nu. I kan tro, vi havde en uhyggelig nat, da katastrofen skete på Holmen, dem vi fik, var alle brandmænd p å 3 nær. Vi fik 2 som var døde ved ankomsten, 6 blev indlagt, deraf var de 3 hårdt sårede, den ene døde dagen efter, 17 blev behandlede og kørt hjem igen. Det er det mest sørgelige jeg har oplevet, nogle af brandmændene var i chok, og alle var de mere eller mindre chokerede.
Nu har jeg ikke været på skadestuen så længe, at jeg kendte ret mange af dem.
Brandmændene kører jo med Københavns ambulance, og det skiftes de til, så dem der har været på skadestuen i længere tid, kendte næsten dem alle.
På søndag skal vi til fødselsdag i Hvidovre, jeg ved endnu ikke om jeg har fri, så jeg kan være med, jeg er mest i aftenvagt, efter jeg er kommet på skadestuen.
Uha min skrift bliver da også mere og mere rædselsfuld, jeg må vist tage et kursus, jeg kommer pludselig til at se på, hvor sjusket dette er skrevet.
Jeg må vist hellere slutte for denne gang, kl går mod 1 så, et er sengetid, selvom jeg ikke skal så tidligt op i morgen, men jeg skal nu i hvert fald heller ikke sove hele formiddagen, jeg skal til tandlæge kl 10.30, og vi får løn i morgen, så jeg skal også ind og have dem givet ud.
Det var godt Inger har skrevet Ediths adresse, ellers havde jeg ikke anet hvad den var.
De kærligste hilsner
Astrid
–
Randers den 5-12-51
Modtaget den 1-12-51 afsendt d. 5-12-51
Kære alle sammen!
Allerførst mange tak for brevene i ”de tolv-det var dejligt at se den igen, den har også været længe om rejsen, men den gamle bog har måske været træt, nu håber jeg den nye må få lidt mere fart på.
Ja, så er jeg jo, som I vel alle ved begyndt at arbejde i menighedsplejen her i Randers, det er dejligt at være nået så langt, og et dejligt arbejde er det, jeg er i i hvert fald lykkelig for det og er meget glad for at være her i Randers. Vi er syn søstre i alt, men på grund af Randers’s mange bakker har vi to forskellige steder tre har ’oppe’ over bakkerne, og vi er 4 herned i den gamle by, jeg er feriedagsafløser og kommer således rundt over det hele.
Det er meningen jeg skal have en knallert til foråret og i går var jeg henne til køreprøve og bestod heldigvis, men den motorsagkyndige var nu også ualmindelig flink.
I vinter er det så meningen at jeg må låne søster Gerdas knallert og køre på når hun ikke selv bruger den, og det er dejlig let at komme op ad bakkerne på den måde skal jeg love for.
Jeg er begyndt på at være søndagsskolelærerinde her i Randers, ja jeg har kun haft klassen en gang endnu, der er nogle smårollinger fra 3 til 7 år vældig søde vældig søde men ikke nemme at få til at sidde stille, der var en snes stykker sidst og de havde jo næsten alle sammen noget at skulle fortælle eller spørge om. Nu på søndag skal alle børnene i kirke, så skal vi følges ad henne fra Sasron alle sammen, det bliver sikkert festlig.
Så nærmer Julen sig med stærke skridt og vi er gået ind i adventstiden, tiden hvor vi skal berede os på at tage mod julens konge med det rette sind bare så ikke travlheden med alt det der skal ordnes må få os til at glemme det vigtigste ved julen.
Her i menighedsplejen kan vi jo også mærke juletravlheden selvom dette r på en anden måde end på hospitalet, vi har en stor juleuddeling selv og ved siden af har vi et stort kartotek med alle dem der søger julehjælp og så skal de komme her og afhente et kort, der skal afleveres , hvor de vil søge hjælpen, en sikkerhedsforanstaltning for at ingen kan søge mere end et sted, der skulle jo helst hjælpes så mange som mulig, der er nok der trænger for hvor er der da en masse små usle hjem som trænger, enten nu elendigheden er selvforskyldt eller ikke.
I morgen skal vi have vores ”sy-” og ”strikke-” damer til afslutningsfest, det er damer som har været med til at sy og strikke børnetøj til juleuddelingen – vi har søde kjoler og dejlige stærke drengebukser + en del strikkede bluser, sweaters og strømper og undertøj alt sammen nyt, nu bliver det spændende at få det fordelt.
Jeg regner så småt med at komme hjem Juleaften i år, nu håber jeg jo på at der ikke bliver alt for mange syge så går det nok ikke med at komme af sted.
Nu må jeg vist slutte for denne gang
Med de kærligste hilsner til alle
Edith
–
adr. Jernbanegade 10.I Randers
modtaget den 7 december afsendt den 14 december
Kære alle
Mange tak for brevene i ”de tolv.” Der er nogen, der klager over, at bogen har været så længe undervejs. Det har den også, men det skal jeg vist ikke tale for højt om.
Ja, så står julen jo lige for døren. Der er ordentlig trængsel i gaderne her i Haderslev i disse dage; og man kan tydeligt se og høre, at det for en stor del er landboerne, der er inde og gøre deres indkøb til jul. Parkeringspladserne står også fulde af biler, og de hører jo ikke til den mest moderne type alle sammen. Jeg kunne nu egentlig godt tænke mig, at det var mere festligt, den gang landboerne tog ind til byen og gjorde deres juleindkøb med hest og vogn. Nå de ”gamle dage” kommer jo ikke igen.
Det lader til, at vi bliver mange, der kommer til Sellerup og holder jul i år. Bare nu ikke de går hen og får mund- og klovsyge derhjemme. Det ville jo være en slem en. Hernede omkring lader det nu til, at sygdommen har kulmineret. Nu meldes der kun om ganske enkelte spredte tilfælde.
I dag skulle vi have haft klasseturnering i håndbold i kasernens gymnastiksal. I sidste øjeblik blev det imidlertid aflyst. Millitæret skulle selv bruge salen alligevel. Vi havde ellers sådan glædet os til at komme op og prøve kræfterne. Nu har vi jo den trøst, at vi har kampene til gode. I tirsdags havde vi elevaften på seminariet. Vi diskuterede den nye seminarieordning. Stort set tror jeg nok de fleste er glade for den nye ordning (som endnu ikke er vedtaget). Der var dog en del, der var utilfredse med, at optagelsesbetingelserne var skærpet. Der er ikke ret stor sandsynlighed for, at den nye seminarieordning kommer til at vedrøre os. Fra og med lørdag den 22 december og til den 7 januar holder seminariet juleferie. Det er jo lidt længere, end jeg er vant til.
Jeg købte mig jo et fotografiapparat, da jeg var i Sverig. Jeg har ikke taget ret mange billeder endnu, men de, jeg har taget, er ikke så fine, rent ud sagt, bortset fra de 4 første, som var fine, er der ingen af de andre 12, som jeg kunne være bekendt at vise nogen. Jeg havde det med nede ved fotografen i dag for at få at vide, hvad der var i vejen. Det viste sig, at der var noget, som stod forkert. Apparatet var ellers første klasses, sagde han. Det var ellers ærgerligt med den ene film, den var optaget ude i Borris, og jeg havde lovet flere af kammeraterne der udefra at sende dem nogle billeder. Nu får de altså ikke andet end lamperøg.
På mandsag skal vi have en lille julefest i yngste afdelingen. Vi håber det bliver festligt. Vi har mange drenge i år op mod 100 stk. Det er jo en stor flok at holde i sving og standse igennem; men jeg synes nu, det går meget godt. På søndag skal jeg ud i gl. Haderslev kirke igen og fortælle søndagsskolebørnene et eller andet. Det skal jo helst være noget om jul, for det er sidste gang inden jul, de er samlede.
De kærligste hilsner
til jer alle
Ove.
–
Julen 1951
Kære Alle.
Ja jeg har overtrådt reglementerne, men det gjorde jeg også sidste gang så det er vel ikke mere end hvad i havde regnet med, det jeg skriver i dag kan vel næppe have almen interesse, da jeg i dag har været sammen med 8 af mine søskende, og jeg regner med at træffe no 9 inden ret længe så det kan faktisk kun blive Kristian og Astrid jeg skriver til denne gang. Vi har ellers haft en dejlig jul herhjemme selvom det har været fuldt belagt; men nu om en time så går der bil til Aarhus og den tager de fleste med, der bliver vidt kun Sinne og mig tilbage foruden den faste stab, for Ove kommer jo nok hjem igen, han skal bare en tur med til Aarhus.
Jo jeg er ellers stadigvæk på Skovgård, men jeg tænker jeg rykker teltpælene op til Maj
Nå men jeg vil slutte Kærlig hilsen
Gunnar
–
Brædstrup d. 9-1-1952
Kære Søskende!
Nu kan det vist ikke gå at ”de tolv” holder juleferie længere, Gunnnar havde den med hjem i julen, men jeg synes ikke det var noget ved at skrive i den dengang, da vi jo snart alle sammen var hjemme, det var dejligt at være så mange samlet derhjemme i julen.
Nytårsaften og nytårsdag var jeg i Aarhus, ellers har jeg ikke været der siden Else blev født, men nu regner jeg heller ikke med at der skal gå ligeså længe igen inden jeg kommer der, jeg havde ellers en dejlig dag deroppe, søndag formiddag var Inger og jeg en tur i Domkirken og høre Kai Jensen.
Nu er fruen her på ”de unges Hjem” da kommet hjem igen, hun har ligget på sygehuset i 5 uger, men i stedet for har vi fået vores kok derop, der var talt om han skulle opereres for gallesten, men nu er overlægen ved at komme i tanker om at han godt kunne undgå den operation, han regner selv med han snart kommer hjem igen, vi håber det holder stik, for vi savner ham rigtignok.
I eftermiddag har jeg haft fritimer, så en af pigerne og jeg har været ude og handle lidt, nu om en halv time skal jeg ved og dække borde til aftensmad.
De kærligste hilsner
Fra Edel
–
København d.17.1.-52
Kære Alle sammen!
Mange tak for brevene. Jeg må hellere se at få bogen af sted igen, den har holdt en lidt lang juleferie; at da så mange af os var samlet hjemme i julen, var der ikke ret meget nyt at skrive om, måske Kristian og Astrid ikke rigtig synes om det, de må så trøste sig med, at de fik et brev i julen fra os der var samlet derhjemme. For resten synes jeg, nu ikke jeg har oplevet noget særligt spændende at fortælle om, selvom jeg har fået fristen med afsendelsen af bogen forlænget.
Nytårsaften tilbragte vi hos søstrene Jørgensen, vi er onkel Karl, faster, tante agnes, Fru Wengel, Astrid og jeg, Astrid havde vagt til 22, så det var lidt sent, før hun kom; men det gør ikke så meget en Nytårsaften, endvidere var Agnes og hendes mand, Søren og de to niecer fra Rigshospitalet Erna og Gudrun der, Erna er Agnes’s datter og Gudrun Sørens.
Til søndag aften har jeg bestilt billetter til koncerten i Radiohuset, der er utroligt billigt; men hver køber kan også kun få 2 billetter, jeg håber, Astrid har fri, hun ville gerne derud en gang, ved jeg; men ellers er der nok en anden, der vil. Jeg har ikke været i Næstved temmelig længe, jeg tænker på at tage derned d. 20., ellers kan det først blive midt i februar, da jeg får en vagt der ind imellem.
Jeg havde nogle ribisgrene med mig, da jeg kom tilbage fra juleferien, de står med små udsprungne blomsterklaser, jeg glæder mig meget over dem, desværre tror jeg ikke alle knopperne springer ud, det er også meget tidligt at tage grene ind.
De kærligste hilsner
fra Sinne
–
Aarhus d. 15/2-52.
Kære allesammen!
Tak for Brevene og undskyld at jeg ikke har sendt den videre før, men desværre har jeg denne gang en gyldig grund. Jeg er igen indlagt for de drilagtige Nyrer og den sidste tid har jeg været træt og ikke oplagt til at skrive.
Naa Børnene hade jo deres sidste Ferie i Erindring, saa de var jo vældig glade for, at de ugen skulle på Ferie.
De kom ud til Farfars, jeg havde taget en rygsæk op til deres Bagage, den tog Else ind – ”den må vi have til Legetøj”-
Endnu har jeg ikke hørt hvordan det går derude.
Vi gav Jørgen et stort sødt Lokomotiv til Jul, men det har de bestemt, det skal være Else’s, for Jørgen har jo eet.
Det er en lille lyserød én, som han har faaet ved Edel, den har været brugt som Bærepind, de ordner mange ting indbyrdes.
Ellers går det jævnt roligt oppe hos os, vi havde et lille Nytaarsbesøg af Edel et er den sidste vi har set af Familien, derimod har jeg talt med Edith et par gange, hun har det stadig godt.
Vores lejesag er endnu ikke afgjort, den skal for for tredje gang sidst i denne måned.
Vi havde jo rigtig Snestorm i mandags, da jeg skulle ind paa Hospitalet, Bilen holdt ude på Randersvej, Chaufføren turde ikke køre den.
Paul går jo og roder med det selv derhjemme nu, men han har nok at arbejde med, saa tiden falder ham nok ikke saa lang, det er også godt, sat vi har centralvarmen nu, Fyret kan sikkert nemt holde fra morgen til aften.
Der er en radio her på Stuen saa vi ikke er helt afskaaret fra underholdning, det er jo rart at Presssen, selvom ikke hverken Kaptajn Carlsen eller Malte Nielsen optræder mere, den første var nu den mest spændende historie.
Desværre har jeg ikke oplyst Astrid om hvor længe siden det er vi begyndte på Vandrebogen, men næste gang haaber jeg at kunde give bedre Besked.
Naa men jeg tror faktisk ikke , at jeg kan skrive noget særligt inspirerende i Dag, saa jeg slutter med de Kærligste Hilsner til jer alle
Inger.
–
Sellerup Skov 21-2-1995
Kære Alle sammen!
Tak for brevene i de tolv.
Som I ser af Ingers brev er hun jo desværre syg igen, vi haaber da at hun snart er rask og hjemme igen. Hun har ikke sendt os sin Adresse, Brevet er jo da skrevet på Hospitalet, men Afs.adressen var Blaamejsevej.
De sidste Par Dage har vi haft tøvejr, i Aften 6 Gr+, saa Sneen og Isen er snart væk. Ja var vi mange i Julen, saa har vi til gengæld ikke set mange af jer siden Jul, ja Edel er flink til at besøge os, Ove har vi ikke set siden Jul, jeg haaber, han skammer sig.
Hvad landbruget angaar, er det jo Køer og Høns der optager os for Tiden, jeg har det egentlig for godt i denne tid. Vi har haft ret godt med baade Mælk og Æg i Vinter, Hønsene har givet et godt Overskud i Vinter, maaske er det snart slut for i år. Køerne giver jo også en stor omsætning, men jeg tror ikke overskudet staar i forhold dertil, jeg solgte den store Kalv i Søndags, den var fra 1 April og vi fik 550 Kr for den. Jeg regner med at roerne slipper op omkring 1 April, saa det bliver nok en dyr måned.
Da jeg skulde gøre Status for at udfylde statteskemaet, viste det sig, at vi havde leveret Varer til Auktionen for flere penge, end vi fik for Mælken paa Mejeriet sidste Aar. Men det gode resultat kan vi også takke de flittige feriegæster for TAK.
Vi havde saa smaat regnet med at høre fra Jydsk Telefon efter den nye Ordning, men vi har intet hørt endnu.
Til slut de kærligste Hilsner
Til eder alle og tak for sidst
Hans.
–
Turingebodarne d 28-2 1952
Kære alle! ”
Tak for brevene og tak for sidst, jeg tor at jeg har hilst på jer alle siden jeg sidst skrev i ”de tolv.
Jeg har som I vel ved flyttet en del omkring siden sidst, jeg rejste først op til Bracte (æ), men der flyttede jeg fra efter nogle ugers forløb, da jeg ikke syntes, at priserne og skoven passede sammen, derefter fik jeg arbejde ved Ytterturingen, som ligger omtrent midt mellem Ånge og Østersund, og her er priserne bedre, i går tjente jeg 70 Kr og i dag har jeg tjent godt 60, det er dog topfortjeneste mest som følge af det milde vejr, og at træerne er frie for sne.
Vi bor i en lille timmerkoje (barak), som ligger ganske herlig på toppen af en lille bakke, vi har ellers bare været 2 mand, en snedker her nede fra byen, han er 50 år gl. Og en ungkarl og jeg, men i sidste uge kom der er mand til, en fabriksarbejder inde fra Sundsvall, vi har det faktisk rigtig rart her, vi lever naturligvis ret primitivt, og moderne bekvemmelighed er et ukendt begreb, men vi har en prima kilde et par hundrede m herfra, og brændsel har vi gratis og ubegrænset når vi selv vil gå ud og lede nogle tørre træer op.
Indtil dato har vi haft en behagelig vinter, det har ganske vist bortset fra den sidste uges tid hvor der har været omkring 0°, været ret koldt, vi har haft omkring og under -30 grader ret ofte, men sne er der meget lidt af efter årstiden, tyttebærrankerne (lingan) stikker hovederne op hist og her, og undertiden er der til og med fine røde og fuld spiselige bær på dem selv om de jo er frosset, eller de er vel spiselige netop fordi de er frosset. Det jeg skrev om moderne komfort passer ikke helt, vi har fået radio, og den er til og med så god at det går let at tage både Kalundborg og København, vi havde først fået en herop, men den var ikke så god, og da en af kørerne hørte det, sagde han, at vi gerne måtte tage hans, og en anden nede fra byen tilbød os endog at låne os en 3die, hvis den anden ikke gik, men det gør den altså, det er vist ikke så længe siden de har fået elektricitet nede i byen og det er vel derfor, at de har batteriapparaterne stående, men det var jo meget betænksomt, at de syntes at radio skulde vi i hvert fald have.
Jeg havde ellers tænkt mig at lade ”de 12” slippe uden om mig den her gang, det er ganske vist interessant at få den, men det er ikke let at få den sendt, det går jo for det første ikke uden jeg selv må med og forsøge at forklare hvad det drejer sig om, og det er ikke altid let, de er meget mistænksomme, og det er også svært at tage fri fra arbejdet når det går så godt, men det går vel om også det ikke bliver til tiden, jeg har mig selv at skylde da jeg ikke fik skrevet til Hans om det.
De kærligste hilsener Jens – Ytterturingen
–
Modtaget den 4. Marts – afsendt den 10.marts
Hvidovre, den 10.marts 1952
Kære alle
Mange tak for brevene.
Jeg har lige talt med Sinne i telefonen. Det glædede mig at høre, at Inger nu er kommet hjem fra hospitalet. Nu håber jeg, at du kan skåne dig selv lidt, selvom det ikke er let, når du har hus og 2 børn, der skal passes.
Nu nærmer sig vel snart tiden, hvor storken skal til ”Bakkely.” Nu har han jo også holdt ferie i over 2 år for medlemmerne af ”de tolv.”
Selv om det er koldt endnu, kan man nok mærke, at foråret er på vej. Hvor har det været dejligt vejr at færdes ude i i dag. Klar himmel og solskin.
Det er også noget der passer Sussi – hun skal helst være nede i gården hele dagen. Her er en pragtfuld legeplads til børnene. Der er lukket ud mod gaden, og mødrene kan holde øje med dem fra vinduerne. De lidt større børn kappers tit om at passe Sussi. Der vanker altid lidt bolcher eller andre søde sager. Tit kommer der en og henter hende, men der er næsten altid flere med, når hun skal afleveres.
Tiderne taget i betragtning, så går det fint med chokoladesalget. Min omsætning er støt stigende, men efterhånden kender kunderne mig jo også.
Jeg har været dommer i en enkelt træningskamp. På lørdag begynder turneringen, og så går det slag i slag til først i Juni.
Vi skal allerede til at tænke på ferien nu. Enten skal jeg have ferie fra 25.juni eller fra 20.juli. Jeg ved endnu ikke, hvornår jeg vil have, men vi skal snart bestemme os, af hensyn til de øvrige ansatte.
Det er snart længe siden vi har haft provinsbesøg. Er der ikke nogen der skal en tur til København i overskuelig fremtid? Så finder i vel, hvor vi bor.
Den 20.marts bliver faster 70 år, men dagen skal vist ikke fejres før i april måned.
De kærligste hilsner til jer alle
Sussi – Joan og Vagn.
–
”Bakkely” d. 19-3-52
Kære alle sammen.
Tak for Brevene, nu må jeg vist se at få givet et lille Bidrag og få Bogen sendt videre. Jeg har nu slet ikke Spor at fortælle om, men så meget bedre er det jo at den kommer af Sted, for at andre kan få Ordet.
Edel var hjemme i Søndags hun havde en Knude – ikke saadan noget – paa den ene Hæl og gik rundt i sommer sko baade inde og ude, det var vist det eneste Raad lægen kunne give, men saadan kan hun jo ikke blive ved at gaa.
Jens skriver noget om Billeder Edel sender med, men da det var julekort det drejedee sig om vilde hun ikke bare dele dem med Mappen mere, de var kommet med ud ved en Fejltagelse men vi drillede hende jo noget for det.
Jeg sender lidt Avisudklip med til Astrid, ,men du behøver jo ikke lade det gaa videre da det vel kun er dig der kender dem, men Mor snakkede noget om at der havde staaet et Stykke om at Tage havde tjent en Formue derovre, men det har jeg nu ikke set, men det var jo nu dumt du forspildte din Chance paa det sted, men det kan maaske naas endnu.
Det er vel nok dejligt Dagene er blevet så lange nu, det skønner man rigtig paan naar man mangler det elektriske, og Solen har jo også en del magt nu, det er jo bare for koldt om nsatten endnu.
Dem hjemmefra og os har jo begge været så heldige at få en stor Sølvspiseske fra Mejeriet som præmie, fordi vi kun har leveret 1 ste kl. Mælk i 1951. Ham, der har Kristine fra Vigens Gaard har fortalt Hans, at grunden til at han fik en 2den kl var den, at han en dag var bange for at Mutter Skov Skulde stjæle af Mælken og saa satte han den i Bryggerset og det røg som 2.kl, saa han måtte nøjes med en 2.præmie, der bestod af en dessertske.
Nu må jeg vist hellere slutte for denne Gang –haaber I alle smaa som store har det godt
og saa sendes I de kærligste Hilsner
fra os 4 her
Gerda
–
Modtaget den 20 Marts – Afsendt den 25 Marts 1952
Næstved d. 23/3-52.
Kære Alle!
Tak for jeres indlæg.
Børnene har fået besøg af en legekammerat, så jeg benytter – lejligheden mens der er fred, til det at få skrevet i ”de tolv.”
Som de fleste af jer måske allerede har hørt er Karens ældste bror Karl død d. 17/2-52.
47 år gl., han havde gennem flere år lidt af ondartet astma, og nu kunne hjertet ikke mere-
Jeg er lige blevet færdig med nattur – jeg måtte tage 2 timers overarbejde nu til morgen, det var nogle ruller der ikke måtte ligge uindpakket søndagen over.
Vores bedriftsværn er nu efter mere end 1 års snakken om tingene blevet en realitet.
Værnet omfatter –flere hundrede af fabrikkens over tusinde arbejdere, jeg blev udtaget til redningstjeneste, vi skal nu have 10 timer undervisning, der skal foregå i vores fritid.
På tirsdag skal vi til urafstemning i forbundet om vedtagelse af forligsforslaget, men den alminelig mening er vel nok den at forslaget går igennem, hvad jo også vil være bedst for begge parterne.
Jeg har i vinter været ude og tage lidt stød op og har også fået det hjem og savet og hugget det.
Karen har en onkel og moster, der bor en 5 km herfra –der er jeg ikke så sjældent ude og give en håndretning med i bedriften.
Ellers går livet sin rolige gang, min svoger Johannes var i lag med mig i går, om jeg vilde være med og dyrke 1 tønde land jord som han havde fået for i sommer for at holde det rent, så det skulde vel ellers nok kunne betale sig.
I håb om at I alle er raske vil jeg slutte med de kærligste hilsner til jer alle.
Fra os fire
Kristian
–
Ank. d. 26-3 afg. 5/4
Kbhn d. 5-4-52
Kære alle!
Mange tak for brevene. Det er vist på tide jeg får den sendt videre, den har ellers været længe om turen denne gang.
Nu nærmer foråret sig atter, det er dejligt. Til 1ste maj rejser jeg hjem på ferie, det bliver kun en kort ferie i år, men jeg synes ikke jeg har råd til at holde en hel måned, da jeg skal begynde i Norge, og så er der jo så mange ting man skal have sig anskaffet.
Den 15 maj har jeg fået en stilling i Trysil, det ligger ved den svenske grænse på højde med Lillehammer. Jeg er meget spændt på at komme der. Den 12 maj skal jeg allerede fra Kbhn. For at nå derop til tiden. Der går ingen jernbane til Trysil, så det bliver en langsommelig rejse, det tager 1½ døgn for at komme der op, forbindelserne er ikke så gode.
Sinne og jeg regner med at rejse til Næstved på søndag, altså i morgen, så håber vi på godt vejr, det er meningen vi bliver der til mandag morgen, Sinne har vågeferie og jeg er aftenvagt mandag.
Johanne Garne er herovre i øjeblikket og har været her en måneds tid, men nu rejser hun hjem mandag eller tirsdag, hun har det ellers godt bare er synet dårligt.
Nu venter vi jo snart på at høre nyt fra ”Bakkely.’
Nå, men jeg må slutte for denne gang, så jeg kan få bogen sendt i dag. Jeg er aftenvagt i dag også, så jeg må have mit tøj ordnet og parat til i morgen, vi skal afsted fra hovedbanegården allerede kl. 8, og der er jo et stykke vej her fra Sundby, og man må jo også beregne tid til at broerne kan gå op.
Fra 15 maj Mange kærlige hilsner
Trysil Sykehus Astrid
Trysil Norge
–
Modtaget den 7-4-52 afsendt den 11-4-52
Kære alle!
Mange tak for indlæggene i de tolv det er dejligt at høre nyt i den, nu er det jo ikke så ofte jeg ser noget til den kære familie, ja jeg har lige været en tur i Aarhus så jeg har da set nogen af dem fornylig, jeg havde fri sidste lørdag, søndag så er det jo ikke så lang en tur, jeg havde to dejlige dage dernede, Lørdag aften havde Inger inviteret mig i teater, vi hørte Verdies opera La Travieta et dejligt stykke og meget smuk.
Ja så er det ved at være forår igen hvor er det dejligt jeg nyder det rigtig nu jeg kommer så meget ud, landmændene er vel også begyndt at få travlt med at så og sætte kartofler.
For øjeblikket er der en af søstrene syge her og er indlagt så jeg har et fast distrikt det er nu alligevel dejligt at komme til de samme pt. hver dag og arbejde m dem nok af Randers er nu vist også en usund by med al den tåe der kommer nede fra Gudenå-engene
Det er da ellers blevet godt det billede du har taget af so på Kullen Jens, jeg vil da meget gerne ved lejlighed have et eksemplar af det ja du har ret i det var gråvejr og smadret den dag sjælden har jeg været mere møgbeskidt end efter turen på motorcykel op af Kullen og Edel bukser der måtte vaskes i en vandpyt, men en dejlig tur var det nu den sverigstur.
Nå Vagn du er allerede ved at planlægge ferie jo nu kan det jo heller ikke vare så længe før den dejlige ferietid kommer der har været snak om at jeg skulle hsve i maj måned men endnu ved jeg ikke. Maj kan jo også tit være dejlig og en skal jo have først.
Nå hvis jeg skal have mappen med i postkassen i aften må jeg vist slutte for denne gang med en masse kærlige hilsner Edith.
–
Modtaget den 12-4 afsendt 20-4-27
Kære alle!
Tak for indlæggene i de tolv, og tak for de mange fødselsdagshilsner, som jeg regner med at få i de nærmeste dage: Indtil nu har jeg kun hørt fra Mor, Sinne, Astrid og Gerda. Men de har sandelig også været gavmilde. De har sendt kager, kakao og forskellige slags dejligt pålæg, så jeg lever højt i disse dage. Flere af mine kammerater har været oppe og smage på sagerne, og de kunne nok tage fra; en af dem forsikrede at han aldrig havde smagt så gode småkager; men de er nu også dejlige. Jeg har ellers tilbragt en rolig fødselsdag. Til morgen fik vi fire pensionærer her på K.F.U.M. kakao med kager til, derefter gik jeg i kirke. Efter præstens prædiken, fortalte en sekretær fra Kirkens Korshær om oplevelser, han havde været ude for i sit brydsomme arbejde. Det var meget interessant , og man forstod, at der er mange mennesker, der i storbyen frister en trang skæbne: helt uden skyld i deres egen skæbne er de fleste vel ikke; men derfor er det jo lige sørgeligt. Sekretæren mente heller ikke, at dette fritog os fra ansvar; Jesus selv foragtede jo ikke skøger og deres lige.
I går var jeg ude og invitere Y.A. drengenes forældre til en fest, vi skal have næste søndag. En moder fortalte mig en lille historie om en af de drenge, som kommer i yngsteafdelingen.
Jeg synes historien er god og her er den: Drengen er ni år og eneste søn af en velhavende købmand, og derfor er forældrene meget stolte af ham. En aften kom ham hjem fra Y.A.møde og fortalte, at de havde haft en hvem-hved-hvad konkurrence, hvor der bl.a. var blevet spurgt: ”Hvor ligger Posletten.” ”Jamen, det vidste du dog ikke ”spurgte faderen. ”Ork jo,” svarede Peter stolt. Forældrene følte sig helt stolte af deres håbefulde podes viden og tænkte, at han var nok alligevel mere opmærksom i skolen , end de havde regnet med. De spurgte ham så, om han havde lært det i skolen. Det havde han ikke. Ja, men havde han da læst det i avisen? Nej, heller ikke. Nu forstod de ikke, hvor han havde sin viden fra og spurgte: ”Hvor i al verden ved du det så fra?” Og Peter svarede stolt: ”Jo, der var en, der hviskede det.”
Nu må det være nok for denne gang!
De kærligste hilsner
Ove
–
Modtaget den 21-4 afsendt 11-5
Kære alle
Ja, den er ikke så gunstig; men da jeg ikke har nogen undskyldninger der duer så vil jeg erkende mig skyldig i pligtforsømmelse. Jeg er for tiden til omskoling i Borris; men dagen i dag tilbringer jeg i familliens skød. Jeg har det ellers godt, får aldrig så gode dage som jeg har de tre uger jeg er til omskoling; men jeg længes alligevel så småt efter at komme hjem og arbejde igen. Lejren er meget overbesat, men det er jo ikke let at lægge en øvelsesliste sådan at vi kommer i arbejde alle sammen i denne her uge har jeg ligget på skydebanen den meste af tiden, og da ligger vi og daser, næsten hele tiden, men der hvor jeg kommer fra er det jo også fuldt om at gøre hele tiden vi blev ikke helt færdig med forårsarbejdet men sådan omtrent, men når jeg kommer hjem igen så er roerne jo nok blevet store, til at tynde.
Huset her i Sellerup er blevet omtremt helt fuld, de er her fra Aarhus. Anker og Gerda er vist lige på trapperne og Ove er lige draget af, Astrid skal af sted i morgen, nå men nu vil jeg slutte med de kærligste hilsner
Gunnar
–
Modtaget d. 11-5 afsendt d. 16-5
Kære Alle !
Det er helt galt, nu har jeg vist haft vandremappen en uge over tiden, så nu må jeg se at få den sendt videre til København.
I dag har vi ellers haft en temmelig rolig søndag, jeg har været i kirke i eftermiddag, og sidst på eftermiddagen var familien Pedersens lige en lille smut herhenne, Erling trives ellers godt, han sov nu medens de var herhenne, så da så vi ikke meget til ham.
Edith har jo ferie for tiden, hun var kun lige hjemme et par dage, så rejste hun til Nyborgstrand mødet, og i disse dage er hun i København og Næstved. Jeg tænker hun kommer hjem igen fredag aften og så rejser hun til Randers igen den 7 juni.
Vi har travlt herhjemme for tiden med at gøre hovedrent, vi har lige tapetseret på den lille kammer og i den øverste stue.
Det er stadigvæk tørvejr her, vi ville ellers gerne have noget regn, for det trænger både jordbærrene og kartoflerne til , men så er der selvfølgelig også mange der ønsker tørvejr, for at blive færdige i roerne, og det er jo ikke let at få begge ønsker opfyldt.
Jeg er ikke rigtig i skrivehumør, så I får nøjes med dette og en kærlig hilsen
fra Edel
–
modt. d. 27/5- 52 Afsendt d. 3/6- 52
Kære alle!
Tak for brevene.
Så har vi haft Pinse igen og var egentlig mere heldig med vejret end man skulle have ventet efter den kulde, vi havde haft i dagene forud.
Familien fra Næstved har været herinde i pinsedagene, det var meningen de skulle have været i Hvidovre 1ste pinsedag og boet der om natten, og så komme herind 2 den pinsedag, men vi måtte lave om på programmet da Joan blev syg lige før pinse og måtte holde sengen. Heldigvis havde jeg fri begge helligdagene, så jeg kunne tage ud og lave middagsmad, Vagn ville gerne de kom derud lidt, jeg slap vist meget godt fra middagen, Vagn sagde, stegen måtte være mør og god, ellers kaldte Sussi det tyggegummi, Joan havde det ikke særlig godt, så vi fik aftensmaden med os, så vi kunne spise den herinde, så vi tog derude fra ved ca 3 tiden og var en lille tur i zoologisk have; men der var nu for mange mennesker. Jens dukkede ganske uventet op kort efter vi var kommet ud til Vagn, jeg havde slet ikke ventet ham, da jeg regnende med, han stadig var højt oppe i de store skove; men han var nu igen på gårdene i Ausås pr. Spannarp, manden der havde skrevet efter Jens, han kan åbenbart dårligt undvære ham.
2den pinsedag var vi i Lyngby for at se Frilandsmuseet, vi havde frokostpakke med, lidt regn fik vi, da vi gik rundt derude; men lidt efter lidt klarede det op, og frokosten nyd vi på anemonerne i det herligste solskin, Jens ville ikke med tilbage til byen for at spise middag, da det var på rejsen hjem for ham. Vagn og Sussi kom herind til middag. De havde haft lægen igen, og han havde indlagt Joan, heldigvis blev det på Diakonissestiftelsen, der ville Joan helst. Jeg har ikke hørt fra hende i dag, jeg har prøvet at ringe i aften, men der blev ikke svaret. Vagn er nok derud på besøg. Astrid ringede fra Trysil lørdag, hun befandt sig godt deroppe; men havde desværre stadig ikke fået sin kurvekuffert, hun har sendt gennem et specialfirma her i København. Astrid skrev til mig for ca 14 dage siden, og bad mig ringe og høre hvad det var for noget, jeg ringede derind flere gange og talte med dem, og jeg regnede med at sagen var i orden, hvad den ikke var, nu har jeg ringet i dag igen og sagt en hel del ”stor snak,” så nu håber jeg rigtignok det snart bliver i orden; men det er lidt vanskeligt, da det er i Oslo der er kludder i det. Kristian får ferie omkring 6 juli og Jens regnede med også at få omkring den tid, jeg har sent ferie i år –fra 21 august, jeg har ingen særlige planer lagt endnu, jeg har talt lidt om at tage en tur til Norge op til Astrid, men jeg ved ikke om det bliver til alvor: Håber det går godt med dig – Inger? Det er ikke ofte vi hører fra dig. Nu fik jeg talt med Vagn, det gik ret godt med Joan i dag, temp. var normal, og der var vist ikke så meget æggehvide i urinen, Vagn havde fået en husmoderafl.; men hun gik 8-12, så holdt naboerne øje med Sussi, til Vagn kom hjem.
De kærligste hilsner fra Sinne
–
Aarhus d. 22/6 -52.
Kære Alle sammen!
Tak for brevene, og som sædvanlig med mig skal jeg ogsaa skrive undskyld.
Jeg talte med dem derhjemme i Aftes, mor ringede for at fortælle, at faster Marie pludselig var død, hun var vist blevet 74 i Maj, det var pludseligt, hun laa paa Divanen, da døden kom til hende, saa er faster altsaa den eneste der er tilbage af den søskendeflok, det blvier nok noget svært for hende ogsaa, men tomheden vil jo nu hendes nærmeste mærke mest.
Paul’s mor har ligget på Amtssygehuset de sidste 9 uger, men nu er det Meningen, hun skal hjem i Morgen, en overgang troede vi næsten ikke hun var kommet over det, Nyrerne svigtede deres funktion, selv var hun ogsaa klar over alvoren, men hun er jo glad og taknemmelig over, at hun fik lov at leve.
Den yngste af børnene skal giftes sidst i Juli er Meningen, og det er Meningen, at Søskende med Børn skal med, og Jørgen og Else er meget spændte paa hvad Bryllup er for noget, saa da maa vi så have stadsen gjort klar, ja jeg tror nu ikke, det skal være andet end pænt Sommertøj, Brudgommen passer Pauls med Halerne, saa det optræder han nok i.
Endnu er vores Jordbær ikke begyndt, vi regner nu heller ikke med, at der bliver saa mange, men hjemme havde de da kunnet plukke 36 pund, Ove var kommet hjem efter fint overstaaet Aarsprøve hedder det vist.
Vi har nu ikke været hjemme siden Gunnar skrev, men dengang fik Jørgen en støvleknægt med sig hjem, den er han meget glad for, den bruges stadigvæk flittig, selv til Morgen skal Jørgen fortælle,hvem der er interesseret i at høre det: ” det er Hans som har saadan nogle oppe på Loftet, han kan bare lige gaa op og hente.”
En dag kunne vi ikke finde den, saa viste det sig, da Else kom til Stede, at hun havde lagt den ind i sin seng.
Det er nok et rigtig hyggelig Sted Astrid er kommet paa, forhaabentlig gør Sinne alvor af at holde Ferie der op, Astrid kan vel nok finde et godt sted til hende at bo, og August-Sept. plejer da at være en fin tid til Fjeldture.
Paul er i gang med at male køkkenet, det værste ved den slags fritidsarbejde er nu at det tager saa skrækkelig lang Tid og når der saa kommer en del griseri ud af det, maa en stakkels Husmor jo foretage mangen en ekstra rengøring.
Naa men forhaabentlig bliver der lejlighed til at ses med de 11* andre + familie i Sommerens løb saa jeg vil slutte med de kærligste hilsner til jer alle fra os her. Inger
*jo Astrid har vi nu haft besøg af, og hende under jeg virkelig baade en sommer og en vinter i Norge.
–
Sellerup Skov 28 – 7- 52
Kære alle!
Ja skal Inger skrive undskyld, saa skal jeg vel også af med en undskyldning; men det har været småt med både Tid og Lyst.
Naa omsider slap Jordbærrene op, saa nu maa vi se og i gang med at forberede den næste Sæson, denne Sæson var god, en Tid lang saa det ellers meget sløjt ud; men med varmen kom Jordbærrene ogsaa, vi sendte ogsaa en del kartofter paa Aktionshallerne, vi leverede i alt for ca 5 OOO Kr Jordbær og Kartofler. Vi maatte jo have hjælp til plukningen, Smed Larsen kunne hjælpe, og Ove var ogsaa med en halv snes Dage, og Kristian tilbragte ogsaa meget af Ferien i Jordbærrene, desuden havde vi nogle sommerpiger et Par Dage.
Hermed de kærligste hilsner
Fra Hans.
–
Sellerup d. 29-7 1952
Kære alle!
Ja så må jeg jo overtage ”de tolv”; denne gang slap Hans næsten for let af med den, men kan den tjene lidt tid ind ved det, skader det vist ikke.
Jeg er i Sellerup for tiden og har været det en god uges tid, og det er snart på tide at jeg vender næsen tilbage ad igen, måske rejser jeg om af Aarhus og Næstved på tilbageturen. Birgitte har været på ferie her samme tid som mig og er taget på cykletur sammen med Edel i dag, onkel Karl har været på besøg et par gange den ene gang sammen med onkel Hanses, og i søndags var vi sammen med Mor ude og besøge Jens Christianes.
Jeg tro, jeg vil spare på krudtet denne gang, da jeg regner med at træffe flere af jer på tilbageturen.
De kærligste hilsener Jens
Ausås, Spannarp Sverige
–
Sellerup skov, den 6.august 1952
Kære alle.
Mange tak for brevene.
Portoen er efterhånden blevet lidt dyr, så det var et held, at jeg selv kunne tage mappen med, da vi rejste på ferie.
Jeg fik min ferie udsat 14 dage, da det trak ud med Joans sygdom. Hun kom først hjem fra Diakonissestiftelsen i torsdags (31/7), og vi rejste så med lyntoget til Jylland i lørdags. Vi boede først ved Joans forældre og er i dag kommet til Sellerup, hvor vi regner med at være i 8 dage. Det har været en meget slem omgang for Joan og også en meget stor skuffelse, at vi ikke fik nogen lillebror til Sussi. Jeg har talt med overlægen, og vi må ikke få flere børn. så vi må være så meget gladere for Sussi, men vi skal tage os gevaldigt i nakken, at vi ikke går hen og ødelægger hende. Enebørn bliver jo tit forkælet.
Det bliver en lang feriesæson for dem hjemme i år. Når vi er rejst kommer tante Agnes og så i september Sinne.
Sussi har jo haft kighoste samtidig med at Joan har været syg. Hun har sikkert haft det fra før pinse, men det varede noget inden mistanken faldt på kighoste, og derfor blev hun vaccineret for sent. Den første tid var ret slem, navnlig fordi hun kastede næsten alt, hvad hun spiste op igen. Børnene fra Næstved var på besøg i pinsen, og da vi den gang ikke havde den ringeste mistanke til kighoste, nåede Sussi at smitte i hvert fald Peter, men efter hvad vi har hørt, har han heldigvis kun haft det i mild grad.
Det kan ellers nok være, at Sussi var begejstret for at komme ud til farmor og dyrene, selvom hun endnu er en smule bange for nogle af dem på helt nært hold.
Hun kom i seng uden videre vrøvl, men så kom baronessens Sussi, og da farmor måtte kalde på den, fordi den var efter en af kattene, stod Sussi op af sengen og sagde ”Hvorfor siger farmor Sussi?” , så det varede lidt længere med at falde i søvn end sædvanlig.
Til slut masser af hilsener fra 3 der er glade for atter art være sammen.
Sussi, Joan og Vagn.
–
”Bakkely” d. 18-8-52
Kære alle sammen.
Tak for brevene. Da næsten alle begynder med en undskyldning, maa jeg vel ogsaa hellere gøre det samme.
Vagn kom jo selv om med Mappen denne Gang, det var jo meget trist det skulle gaa saadan med Joan , men godt er det jo da hun stod det igennem, hun er blevet noget tynd og saa ogsaa sløj ud endnu, men vi maa jo haabe hun snart maa komme til Kræfter igen. Det er jo som Vagn skriver godt de har lille Sussi, og hun er jo en lille yndig en.
Nu kan det jo nok ikke vare længe før vi hører nyt fra Aarhus, inger har det vist godt nu, saa nu skulle det jo gerne gaa godt.
Vores lille Erling vokser og trives godt og er det meste af tiden i godt Humør.
Kærlige hilsner til jer alle
fra os fem her Gerda
–
Næstved d. 27/8 -52
Kære alle!
Tak for jeres breve, ja denne gang skal jeg jo så sende vandrebogen udenlands.
Her i Næstved går alt ellers sin vante gang, for tiden har jeg travlt med at pille bønner i fritiden, i dag er det regnvejr, så kan det passende blive tid til at få sendt vandrebogen ud på farten igen, både Karen og jeg har været i bønnerne de sidste dage, de skal jo pilles tit, da der er fradrag på dem, hvis de er over 9 cm i længden.
Vi er ikke ligefrem blevet overrendt af familien i sommerens løb, men nu håber vi snart at se nogle af familiens medlemmer. Københavnernes sommerbesøg har ikke fundet sted endnu, men nu håber vi snart at Joan er så rask at hun tør driste sig herned, det har jo været en meget slem omgang.
Peters kighoste var jo overmåde mild, og Kirsten slap helt fri.
På mandag skal vi til stor 70 års fødselsdag hos Karens moster i Trælløse, børnene skal sove inde hos naboens den nat, det har de glædet dem til i flere dage.
Nu er Kirsten jo blevet så stor så hun selv kan cykle når vi skal på tur.
Jeg vil slutte mit lille indlæg med at sende de kærligste hilsener, fra familien i Næstved, til jer alle.
Kristian
–
Afsendt 4/9- 52
Kære alle!
Tak for brevene!
Ja, så er vandrebogen også nået til Trysil. Sinne har lige været her i nogle dage, hun kom den 21/8, det var dejligt at få besøg. Den 26/8 rejste vi til Røras, og var der til den 1/9, jeg havde nogle fridage til gode. Vi boede på et helt nyt hotel dyrt men dejligt, den lå 700 m over havet, så der var en fin udsigt. Røras er en gammel bergstad, en meget interessant by, har et kobberværk som blev oprettet i 1644, og det forøger byen meget. En meget smuk kirke var der, med plads til 2500 og flere bor der ikke i Røras. Der var også en smuk og afvekslende natur. Men der var koldt, det sneede mens var der, så vi pakkede os ind i mange lag.
Ja, det var en god tur, synes jeg. Sinne rejste så til Danmark igen og jeg til Trysil.
Jeg var kun lige kommet ind af døren, før jeg måtte til at hjælpe med en operation, sådan er det at være på et lille sygehus. Jeg har det ellers godt her, dog regner jeg med at rejse til 15 november, da udløber mit vikariat. Jeg har skrevet til Bergen, om jeg kunne komme på barneklinikken der, det er en helt ny og moderne afdeling, men i går fik jeg svar, at der ingen ledige stillinger blev til denne tid, men jeg kunne komme på tuberkuloseafdelingen, men det vil jeg ikke, så tiden får vise hvor jeg kommer.
Ove har været en tur i Drammen, håber du har haft fornøjelse af det, jeg skrev til dig den 3/8, men brevet kom retur til mig den 1/9.
Nå, men jeg må slutte, hvis bogen skal sendes i dag, jeg ville have gjort det i går, men vi havde så travlt, så jeg nåede det ikke, så kunne Edith have fået den på sin fødselsdag.
Mange kærlige hilsner
til jer alle
Astrid
–
Afsendt d. 23-9-52
Kære alle!
Allerførst mange tak for indlæggene, ja jeg er vist uforbederlig med at få mappen sendt i tide.
Ja så er jeg nået så langt at jeg står for og skal indvies til diakonisse, for øjeblikket er jeg herhjemme på Dst på kursus vi er 12 der skal indvies og så går vi på kursus 3 uger før indvielsen skal forgå d. 5-10 så det halve af tiden er snart gået.
Det er ikke fordi vi bliver overbebyrdet med arbejde vi har 1-2 timer daglig plus at forstanderinden har højtlæsning med os en time hver eftermiddag hvor vi sidder med vores håndarbejde.
I eftermiddag har vi været på besøg hos vores formand grev Moltke med fin kaffebord, det var meget fornemt, I morgen skal vi ud og bese Sankt Lukasstiftelsen.
I morgen bliver deres ældste diakonisse 90 år så skal vi over og synge for hende og gratulere det bliver hun sikkert meget glad for.
Det er spændende hvad Astrid skal til 15 november om du finder dig noget i Norge eller du vender næsen hjemad til lille Danmark, jeg kunne ellers godt tænke mig sådan et halvt år i Norge, der må alligevel være en hel del nyt at se.
Hvor er det da en trist vejr vi har i disse dage her siler regnen ned ustandselig og koldt er det,
Godt er er noget der hedder radiator og kakkelovne i sådant et vejr.
Ja nu varer det ikke så længe før vi kan vente mors besøg herovre hun kommer herover til indvielsen det bliver dejlig.
Ja jeg synes ikke rigtig jeg har noget at skrive så jeg vil slutte med de kærligste hilsner til familiens forskellige medlemmer
Edith
–
modtaget 25-9 afsendt 12-10-52.
Kære alle.
Mage tak for indlæggene, jeg har snart haft bogen så længe, at jeg ikke kan huske, hvad I havde på hjerte; men undskyld, at jeg har vist lovlig stor gæstfrihed overfor ”de tolv.”
I dag søndag har jeg det meget roligt og fredeligt. Jeg har en del breve, jeg gerne skulle have fra hånden, men ellers er der ikke så meget, der sådan absolut skal gøres. Igen i vinter er vi 4 kammerater, er laver mad sammen; en af de gamle fra i fjor faldt fra, han dumpede; men der var straks to, der gerne ville være med i stedet; Gryderne er desværre for små, til at vi kan være fem, så nu er der en, der går og venter på, at en af vi andre skal falde fra. Martin og jeg har i fællesskab påtaget os at tænde op i centralfyret her på K.F.U.M. Hver morgen i vinterhalvåret; Juleferien har vi dog fri. Som løn får vi 45 kr. om måneden til deling. Næste lørdag får vi efterårsferie; desværre må jeg blive hernede en del af tiden for at se efter fyret. I aftes havde vi sommerlejrfest i K.F.U.M.s drengeafdeling. Desværre var der ikke kommet så mange forældre. Drenge derimod var der nok af, så vi havde alligevel stuvende fuldt hus. Vi havde indøvet en held del små optrin og sange med drengene; de slap godt fra det hele, og da den unge præst, som holdt festtalen, også gjorde det godt, skulle man tro, at det var blevet en sukces. Det blev det nu ikke. Jeg tror, vi havde for meget på programmet, og muligvis manglede vi også en fast linie i optrinene. Det hele, vi fik ud af det, var, at børnene morede sig godt og forældrene nogenlunde. Jeg har i de sidste dage fået tre breve fra Japan, det ene var skrevet på japansk, så det blev jeg nu ikke meget klogere af. Et af brevene indeholdt en held del pragtfulde colorerede billeder fra Tokyo. Efter billederne at dømme er Tokyo en meget moderne by, med flotte skyskrabere og store parker. Man får jo også gennem brevene et vist kendskab til det nutidige Japan. En del af ens forestillinger om landet bliver man jo nødt til at revidere.
Jeg er blevet tillidsmand for ”Lærerstandens Brandforsikring” på seminariet her. Formanden lærer Helbo skrev, at jeg nok kunne tegne 100 forsikringer hernede. Det tror jeg nu ikke på. Foreløbig har jeg tegnet godt 20.
Forleden lørdag var vi i Ribe for at spille håndbold på stadion der mod Ribe seminariums hold. Mod forventning kunne vi ikke klare dem, men tabte 5-2. Til slut de kærligste
hilsner Ove
Skovgård 19-10. 52.
–
Kære Alle.
Ja så er det blevet min tur til at skrive i de tolv, og nu tror jeg den for en gangs skyld skal rettidig af sted. Ja nu skal jeg jo snart til at rykke teltpælene op, jeg har fået plads på en Gård på 50 tdl. som Enekarl, og jeg skal have 5200 kr i løn for et år. Gården ligger cirka 20 km fra Esbjerg. Jeg har fri hver anden søndag fra Lørdag aften, så nu egner jeg jo med at se jer lidt oftere. I har heller ikke rendt mig på dørene i den tid jeg har været heroppe, men det kan jo selvfølgelig godt være lidt vedmodig at skulle sige farvel til hele sin omgangskreds, men ærlig talt så er jeg glad for at jeg ikke skal være på disse himmelstrøg men det er jævne mennesker heroppe. Vi er kommet noget bag efter med arbejdet, da det næsten har regnet hver eneste dag i den sidste måned, og det jo ikke er det allerbedste vejr at ligge i kartoflerne i. Vi har 14 tdl. med kartofler og vi har kun været 4 til at tage dem op, men nu er vi også snart færdig. Jeg ville godt skrive noget mere men dels ser sengen så fristende ud, og dels kan jeg ikke sidde og skrive om mig selv hele tiden så, derfor slutter jeg med de kærligste
Hilsner Gunnar
Min ny adr.
P. Eg Hansen Hjortkær
Pr Bramminge
–
Brædstrup d. 18-11-52
Kære søskende!
Det var en værre opdagelse jeg gjorde i søndags, da Bent og jeg var hjemme, vi kom til at snakke om hvor vandremappen var henne og det var der i grunden ingen af os der var klar over, vi blev enige om at jeg vist snart skulle låne den. Jeg ville så lige vise Bent den gamle vandremappe, som jeg regnede med stod i bogreolen, men så opdagede jeg til min skræk at det var den nye der stod der og det var min tur til at skrive, jeg havde fuldstændig svedt ud at Gunnar havde haft den med hjem – beklager.
Nu er jeg jo så kommet på ”de gamles hjem” og det er dejligt at være her, der er ca. 30-40 gamle mennesker, de er virkelig så søde, så jeg synes godt om at færdes iblandt dem, det er også så nyt og moderne det hele her, så det er en fornøjelse og jeg har en yndig værelse, på sengen er der et sengetæppe der passer til gardinerne og så er der lænestol og divan med puder en bord og 3 stole og så har jeg ja selv lige fået en ny kommode og Bent har stillet en lille bitte hvid radio herover, så det er hyggeligt kan I tro.
Jeg har fritime nu, så jeg skal skynde mig op på posthuset med vandremappen.
De kærligste hilsner Edel
Jeg skal hilse mange gange fra Bent
–
Afsendt d. 23-11
Kære alle !
Mange tak for brevene!
Den bog er efterhånden alt for længe om at cirkulere rundt, sidst jeg havde den var det pinse og nu er det næsten advent, I må give mig ret i, at det er for lang til , alle mulige undskyldninger og be-be´s til trods. Er det for lidt tid, glemsomhed eller mangel på interesse der gør sig gældende? Hvis det er det sidste, er det nok bedst at slutte vandrebogen, selvom jeg synes det er trist at opgive den; men det var jo meningen den skulle være til glæde ikke til besvær. Jeg vil gerne bed de forskellige udtale sig om sagen på bogens tur rundt, jeg håber ikke, det skal vare så længe som sidst, i så fald kan jeg ikke vente at få den før efter påske.
Nu nærmer julen sig med stærke skridt, juleudstillingerne begyndte i dag, der skal komme et juleoptog her forbi i eftermiddag, det er vist noget Messen arrangerer, Joan og Vagn ville komme herind med Sussi, så hun kunne se det, og også for at se Normies hvalpe, hun har 7, de er nu fem uger, så det er en livlig flok, Sussi er meget betaget af dem. For 14 dage siden var jeg i Næstved, de havde det godt alle 4 nu, børnene havde ellers haft mæslinger. Jeg har været syg med feber i denne uge; men klarede det uden at blive sygemeldt, jeg fik penicillin, jeg har det meget godt nu; men er noget træt. Jeg regner næsten med, at jeg får aftenvagt i julen i år, nu havde jeg jo fri hele julen sidste år. Familien fra Hvidovre kommer vist til Sellerup i år.
Rigtig mange hilsner til alle
Fra Sinne
–
Aarhus d. 2/12 -52
Kære alle.
Tak for brevene. Ja det var vist haardt tiltrængt med en lille ”opsang” til de værste af ”vandrebogens Kreds,” og for at tilkendegive, at jeg føler mig ramt,griber jeg nu til Pennen. Maaske det ogsaa er lidt for sent, men hvad Rom blev jo heller ikke bygget på én dag.
Vi har været paa et længere besøg i Horlev, Børnene og jeg, Ole for første gang, Paul kommer jo af og til derud, naar han er på de kanter men, men vi tre andre havde ikke været der siden først i Juli.
Farfar tog os med hjem i Onsdag’s og sendte os retur i gaar, det er jo nemt paa den maade, Paul var en tur nordpaa mens vi var væk og kom så ud til Horlev Lørdag aften.
Ole har arvet de andres Vogn, dog har den faaet en grundig fornyelseskur, det blev 78 Kr, men nu er den også all-right igen. Ole trives godt han vejer 5100 gr og maaler 61 cm, og smiler meget og pludrer lidt, saa der er jo da fint. I aar regner vi med at fejre Jul herhjemme hos os selv, det er første gang, jeg glæder mig til det. Desværre faar vi ikke lejlighed til at komme hjem Juledag, som vi har været de sidste Par aar, svigerfader skal holde Jul paa Als, hvis ellers føret tillader det, de kommer nok først tilbage 4de eller 5 Juledag, om vi saa kommer hjem i Nytaar faar jo bl.a. bero paa om vinteren stadigvæk viser tænder, i Dag var her slemt glat.
Det kan jo sagtens gaa for os der sidder lunt inden Døre, men for de mange som kun ha ren tynd Jakke og en kold kakkelovn er det slemt. Vi fyrer med Koks-smuld og har saa Forfyr eller blæser hedder det vist. Næsten samtidig fik Paul bestilling paa tegninger til begge Dele, men Forfyr er vist mest for lidt større anlæg.
Der jo unge mennesker der bor ovenpaa, han kom i trøjen her i November foreløbig ligger han paa kasernen her, han synes det er et rædsom strabadsliv, det er ikke noget for ham. Men for soldaterkonen synes jeg man maa sige Staten sørger godt for. Hun faar 58 kr ugentlig i Kostpenge til hende og barnet 138 kr tik Beklædn . 28 k il Brændsel 60 kr til huslejen 100 kr til afdragene paa deres møbler pr. Maaned, personlig synes jeg nu det sidste kun skulde være ham.
Naa nu må jeg nok hellere slutte der er Julekoncert kl. 21. Det er da en dejlig tid for os med ”Smaatrolde” saa er der da gerne ro i lejren.
De kærligste Hilsner fra os alle her
Inger
–
Sellerup Skov 10-12-52
Kære alle !
Ja saa maa jeg se at få de tolv sendt videre, jeg er egentlig lidt i tvivl om, hvor jeg skal sende den hen, jeg ved ikke hvor afsides Jens bor-
Her i Skoven gaar alt ellers ved det gamle, vi vaskede storvaks i gaar i Dag har vi skyllet og vredet det og hængt det ud, vi havde dejlig mildt Vejr og vaske i men i Aften fryser det lidt igen. Jeg tror for resten at Kulden kom lidt bag paa de fleste, der er vist ikke mange der er færdige med Efteraarsarbejdet , jeg fik da Kulerne dækket selv om Jorden var haard til sidst; men hvor meget de frosne Klumper luner ved jeg ikke. De to unge Køer har kælvet i Efteraaret, de fik en Tyrekalv hver, saa vi har haft meget mælk, en enkelt Dag har vi haft 136 m, men ellers omkring 130 M, naa de faar nu også meget kraftfoder. Hønsene derimod har været halv daarlige, det har knebet at holde 40 æg daglig af en 100 Høns. De sidste dage har de dog lagt lidt mere.
Vagn og Joan og Sussi og Ove kommer vist Juleaften, jeg ved saa ikke, om der kommer flere.
Hermed de kærligste
Hilsner til eder alle
Hans
–
Hvidovre, den 3.februar 1953
Modtaget 29.januar afsendt 4.februar
Kære alle.
Tak for brevene, antikvariske med og uden skyld.
Vandremappen har nok været lige ved helt at forsvinde. Hans har sendt den til Jens 10/12 og fået den retur fra Hönsja med poststempel 23/1 53. Både Sinne og jeg har også fået vores julebreve til Jens retur med påtegning ”akänel i Hönsja.2 Gad vist om det svenske postvæsen normalt er 1 måned om at finde ud af, at adressen er forkert? Jeg synes for øvrigt, at det lå
lige for at prøve om det er var Honsjäbyn, som skulle være Jens’ rigtige adresse-
nå vi sprang altså over Jens denne gang.
Joan kom på hospitalet i tirsdags 27/1 og blev opereret i lørdags.
Hun kom godt over operationen og er allerede kommet helt godt til hægterne igen.
Vi sendte indlæggelsessedlen af sted den 13. Januar, og så kom der søndagsbrev den 25 – endda med strafporto- med besked om, at hun skulle på Diakonissestiftelsen den 26, men hun fik det udsat til tirsdag og blev altså så opereret om torsdagen.
Det er godt, at det nu er overstået. Det er grimt at gå og vide, at man skal igennem sådan en omgang. Nu får Sussi altså ingen rigtige søskende, men risikoen var for stor for Joan.
Hun var meget langt ude i sommer.
Det var overlæge Fenger selv, der opererede Joan, og Joan er jo så glad for at ligge på Diakonissestiftelsen.
Om dagen er Sussi nede i stuen hos fru Ring, der selv har 2 børn; den ældste er 2 år, så Sussi har en legekammerat at tumle med.
Hvis alt går vel, kommer Joan forhåbentlig hjem på lørdag 8 dage. Det bliver altså 16 dage i alt.
Vi vil gerne en tur til Næstved engang i marts måned. Vil du skrive hvilken søndag, der passer jer bedst Kristian – helst ikke Palmesøndag. For da skal jeg sikkert ud at fløjte.
Endelig nåede Billed Bladet at få Valdemar fotograferet, det er snart 2 år siden, art jeg gav dem ideen. Han blev fotograferet før jul og var i Bladet 13.januar.
Jeg sender udklippene med, så de der ikke har fået det pågældende nummer kan se resultatet.
Tante Agnes har ikke været så rask, men efter hvad jeg kunne forstå på Sinne i søndags, går det bedre nu, men mavehistorier er jo ikke så let at slippe af med igen.
Det er frygteligt med oversvømmelserne i Halland og England. Stakkels mennesker, der mister både familie og hus og hjem.
Jeg så i en af aviserne i dag, at der var en mand der havde mistet kone og 12 børn.
Masser af hilsener til jer alle
Sussi – Joan og Vagn
2 udklip
–
”Bakkely” d. 12-2-53.
Kære alle sammen.
Mange tak for brevene. Angaaende det Sinne skrev om vil jeg sige, at jeg syntes egentlig at en Uge er lige lidt nok, den kan jo komme paa saa travle Tider, at det faktisk kan knibe med baade at faa læst og skrevet i den, men at ingen af os bør beholde den urimelig længe er jo klart.
Nu har vi vel nok faaet Vinter med Frost og Sne i Nat og i Dag er der nok rigtig Snestorm jeg gad vide hvordan Valdemar klarer den om han stadig gaar i hvide sko, han var her til Middag og Eftermiddagskaffe Nytaarsdag, og befandt sig tilsyneladende godt, han var meget interesseret i det hele, og han snakker altid saa pænt med Børnene, det er ellers gode Billeder der er af ham i Billedbladet, , han har også faaet sendt en hel del kristelig Blade og lignende siden , men Kristendom interesserer nu vist ikke Valdemar.
Der er død to af Sellerup Skovs gamle siden jeg skrev sidst nemlig Cementstøberen og Marinus Mortensens Kone.
Vi skulle have været ude paa Sygehuset og besøge Ankers Mor i Dag, men det satte Snevejret en Stopper for, Bedstemor har noget gigthistorie.
Nu i dag skulde Joan vel saa komme hjem, det er godt det er overstaaet, naar nu bare ikke Kulden kan gøre Skade, det mærkes jo altid mere naar man ikke er saa rask, det kan jeg huske fra Tiden efter vi havde faaet Birgit. Nu bliver hun jo snart 7 Aar, det glæder hu n sig utrolig til, hun er jo bare meget bange for at det skal blive Vejr saa Mormor og Morbror Hans ikke kan komme. Nu skal hun jo også snart begynde paa Skolen det var jo rart om der ikke havde været saa langt, men hun glæder sig til hun skal af sted og de bliver jo mange til at følges ad.
Børnene har faaet Etagesenge, dem er de meget glade for de er også dejlige men jo heller ikke just billige.
Erling bliver jo stor og sjov nu han trisser rundt i Kravlegaarden og kan klappe Kage og Sutten og alt hvad der skal i munden kalder han Mammam – han er ogsaa ved at have Hovedet fuld af smaa Krøller.
Damefrisøren i Brejning har faaet Tvillinger for et Stykke Tid siden og den ældste er vist ikke tre Aar endnu, saa har de 4 undet tre Aar der maa nu være noget at se til, Nr.2 er vist 1 ½ Aar.
Jeg er spændt paa om Posten kommer i Dag, eller han syntes Driverne er for høje.
Nu sendes I saa alle de kærligste hilsner fra os 5 her
Gerda
NB. Posten kom ikke i gaar, derimod kom Hans med Avisen den var vist med Mælkevognen, og saa bar han en Sæk kraftfoder der ogsaa var med Mælkevognen og Mælkespandene hjem for mig, det er jo godt med en god storebror naar Vejret saadan viser Tænder.
Nu haaber jeg saa Posten gaar igen, men i Dag
Jeg har vist lidt mange rettelser, det faar I tilgive mig.
–
Modtaget d. 16 Februar Afsendt d. 18 Februar
Kære Alle!
Tak for jeres breve.
Jeg for mit vedkommende glæder mig altid til at vandrebogen skal komme, så jeg synes det vilde være en stor skam hvis ”de tolv” må standse på grund af manglende interesse fra dets medlemmer-, og når den er for længe under vejs, så er det i hvert-fald for mit eget vedkommende, når jeg har haft den for længe, mere sløseri end mangel på tid.
Men nok om det. Vi har det godt og er alle raske, Karen havde en omgang influenza for en månedstid siden, det varede godt en uges tid, men vi havde gode og hjælpsomme naboer, og Mormor var også herude nogle gange, så jeg var da på arbejde hver dag.
Ja så fik vi en ordentlig gang sne og så var Sydsjælland nok den landsdel der slap mest skånsomt. Børnene morer dem rigtigt, men der rigtignok ikke let for Karen vat holde tøj tør til dem.
I min fritid tager jeg jo som de foregående år stød op. I år har vi heller ikke købt mere en 2 tons formbrændsel, koks har vi overhovedet ikke købt, formbrændsel faar vi jo til fremstillingsprisen på arbejdspladsen.
Jeg ved ikke om der er til 1. Marts Astrid rejser fra Trysil, så jeg må hellere skynde mig at få sendt vandrebogen af sted, så hun kan få den inden hun rejser.
Begge børnene sidder ved siden af mig og har travlt med at tegne og skrive, det er boget de bruger megen tid til.
Jeg vil slutte med at sende jer alle de kærligste hilsener –
fra os 4 i Næstved
Kristian
–
Afsendt 26/2 – 1953
Kære alle!
Rigtig mange tak for jeres breve, ja når man ikke ser familien i lang tid, er vandrebogen extra velkommen.
Nu er tiden snart slut heroppe, det er trist at tænke på, at skal rejse fra dette eventyrrige, men at blive her bestandig kan jeg heller ikke tænke mig, så det er nok klogest at komme hjem inden overgangen bliver alt for stor, bare fortryder jeg nu, at jeg ikke ventede et par måneder længere med at rejse, men det er nu for sent, jeg kommer til at længes til Trysil, det er i hvert fald givet, men det går vel over med tiden.
Efter Tryslingerne udsagn har denne vinter også været udsædvanlig fin, solen har skinnet mere end nogensinde, og hvor har jeg nydt de mange skiture. Efterhånden blev jeg lidt for dristig den 19/2 prøvede jeg for brætte højder, mistede fuldstændig herre dømme over skiene, jeg slap med begge ankler og det ene knæ forvredet, men det var billig sluppet, det ville også være ergerlig at brække benene, så nu passer jeg lidt bedre på.
Det går ganske godt nu så jeg håber jeg greier at komme ud på skiene igen på søndag.
Den 15 marts slutter jeg her, og regner med båden fra Oslo den 22. Den 2/4 begynder jeg på Blegdamshospitalet, det er på skærtorsdag, det er lidt kedelig, men det er der ikke noget at gøre ved, det har jeg da i hvert fald kun mig selv at takke for.
Da jeg regner med snart at få hilse på de fleste af familiens medlemmer vil jeg slutte for denne gang. Det bliver morsomt at komme hjem og se hvor store børnene er blevet
Ole har jeg jo aldrig set og Erling var jo ikke stor da jeg rejste.
Mange kærlige hilsen
til alle
fra
Astrid
Hermed 4 billeder
Det er ikke fordi de er så gode alle med de andre billeder har jeg sat i album
–
modtaget d. 4-3 afsendt d.12-3-53
Kære alle!
Mange tak for indlæggene, det er nu så dejligt at modtage de tolv, jeg synes absolut ikke den må holde op selvom jeg giver Sinne ret i at den undertiden holder lidt lange pauser.
Hvor er det da blevet et dejligt forårsvejr jeg nyder rigtig at knalde rundt til patienterne, det varer nok heller ikke så længe får jeg tar en tur ti l Århus pr. knallert, det kan jeg jo gøre på en lille time.
Nå så skal Astrid til at vende næsen hjemad jeg håber jo meget på at se hende her i Randers eller i hvert fald snakke med hende i telefonen det er snart længe siden jeg har set Astrid ikke efter jeg er kommet her til Randers.
Jeg er blevet kredsleder i K.F.U.K. ungdoms afd. Det giver nu en del ekstra arbejde men et dejligt arbejde jeg har en kreds med 18 piger fra 13-18 år, i sidste uge havde vi en stor basar i missionshuset til fordel for hedningemissionen, og U.K er havde også en bod derhenne så de sidste par måneder har vi haft travlt med at få lavet nogle småting til boden, jeg har haft min kreds herhjemme i aftes hvor vi syede og strikkede forskellige ting, der var nogen af dem der lavede virkelig pæne ting, og vi fik da godt 700 kr. ind i alt, så det kan vist ikke siges at være så dårlig. Til sommer skal U.K. have landslejr på Mols i Fuglesølejren, jeg regner med at skal med der i 8 dage i Juli så det kan jo blive dejlig, vi skal være et nordisk sagafolk og lille mig skal være Odin, lyder det ikke spændende, men ellers ved jeg ikke hvornår jeg får resten af min ferie, muligvis sidst i august og først i september.
Nå jeg vil slutte for denne gang
Med de kærligste hilsner til hele familien
Edith
–
Modtaget 13-3 afsendes 16-3-52.
Kære Alle!
Tak for hilsenerne gennem de tolv. Sinnes håb er beskæmmet, idet jeg ikke tror, at Sinne kan regne med at have bogen ret meget før påske. Nå, bogen har jo nu også været i Sverige i hvert fald en måned længere end den burde have været. Angående Sinnes forslag om evt. at lade ”de tolv” standse sin vandring rundt i verden: Tanken er mig imod. Jeg er bange for, at vi med årene næsten helt kan miste forbindelsen med hinanden, hvis vi lader ”de tolv” gå ind. Og jeg mener, at en langsom forbindelse er bedre end ingen forbindelse.
Jeg nærer på den anden side ikke megen optimisme med hensyn til at få ”de tolv” ret meget hurtigere rundt. Hvis den absolut skal have sat farten op, ser jeg ingen anden udvej, end at vi må indføre et eller andet bødesystem og så lade pengene gå til et eller andet velgørende formål f.eks. ”Børnenes kontor.” Men jeg må dig sige, at ”de tolv” alligevel går bedre end en vandremappe, jeg var med til at starte som soldat. Jeg har nemlig ikke fået mappen endnu, og vi var dog kun , tror jeg, 14 om den. Hvis den nogen sinde kommer kan man da vist roligt sige at der ikke er nogen fare for, at det skal få ret meget indflydelse på dens vandring, om man har den en måned eller to, så meget mere, som jeg hører til den halvdel, der skal have mappen først. Nå, det var megen snak om det.
For øvrigt er det jo solskin og forår i luften. Det er en skøn årstid, vi går i møde. Lad os skønne på det. De kærligste hilsener
til jer alle
Ove
–
Modtaget 17-3 afsendt 26-3
Kære Alle.
Tak for indlæggene, ja mit syn på sag er nu også at vandremappen er lidt langsom i sine bevægelser, men jeg har en glædelig nyhed til jer, jeg har lige hørt i radioen, at hastighedsgrænsen er blevet sløjfet, så skal vi ikke være enige om at sætte tempoet lidt op, for at sløjfe den vandremappen synes jeg nu også er en stor skam; men ellers må jeg nu indrømme ligesom Ove er noget pessimistisk angående de helt store fremskridt. Men dengang jeg var soldat hjalp det så godt med en lille opsang, når vi blev alt for søvnige. Så jeg tror, jeg vil afslutte diskussionen, med på familiens vegne at sige Sinne tak for opstrammeren , nå ja det kan selvfølgelig også være at Jens og Edel har en mening. Nå men bortset fra det så har jeg det ellers godt, det er jo.
Nå ja nu har jeg fået bogen lagt væk, så nu er det vist på tide at få den sendt af sted, jo nu er foråret jo kommet, vi skal til at begynde at så i morgen, men det er da mange der har begyndt ja nogle er allerede færdig, sidste år ved den her tid da var der ellers vinter; men vi kan måske også godt få en lille snert endnu. Jeg var hjemme Søndag den 15 , da var vi både Sinne, Inger med familie, Edel var der lørdag aften sammen med Bent og to af hans søstre, den ene af dem skal vist op til baronessen, de var i bil, jeg gad nok vide hvordan de kom hjem, for det var meget tåget, nå men det skriver hun måske også selv om, om søndagen var Gerda og børnene en tur hjemme, så der var jo 6 børnebørn sammen, nu er Astrid komme til Danmark igen så vidt jeg kan forstå, jeg er noget søvnig i aften, men det kan I måske læse imellem linjerne?
Hermed de kærligste hilsner
Gunnar
–
Modtaget d. 27-3 afsendt 30-3
Kære alle!
Tak for brevene. Nu må ’de tolv’ se at komme videre i en fart, så Sinnes mørke forhåbninger , om ikke at se den inden efter påske bliver gjort til skamme.
I disse dag er Astrid vel så hjemme, jeg får jo desværre nok ikke hilst på hende i denne omgang, det er da også en tosset ordning, sådan lige at rejse inden påske. Jeg tænker Bent og jeg får fri 1 påskedag, så tager vi nok en tur hjem i ”Cveioline, ”Bent og hans far har købt en Cheolet 27, det er jo en gammel model, men den kører godt, vi var hjemme forrrige lørdag aften og hilse på Sinne, men det er lidt kort tid for en aften.
Vi har ellers travlt, her på ”De gamles Hjem” i disse dage, vi skal have guldbryllup på tirsdag for det eneste ægtepar vi har her på hjemmet, så der skal rigtig være fest, det er ellers en travlt tid sådan lige før påske.
Bestyrerinden her, har ellers ligget på sygehuset, hun kom hjem igen i onsdags, så nu er hun i fuld sving igen.
Ja nu kan det jo ikke vare så længe igen inden jeg vender næsen hjemad, sådan en vinter kan vel nok hurtig gå.
Nu får I ikke mere denne gang, jeg skal en tur over på Zonen, Bent har vagt, i morgen har han fridag, så går han nok om på posthuset med den.
De kærligste hilsner
Edel
Jeg skal hilse fra Bent
–
Modtaget d. 31/3-53
Kære alle!
Mange tak for brevene. Det blev altså før påske jeg fik vandrebogen, selvom det ikke var meget før; men det var også et meget langt ophold den gjorde Sverige, især i betragtning af at den slet ikke nåede sit mål. Astrid er herinde i aften; men det er lidt svært for hende at udtale sig om det nye sted, da hun kun har været i arbejde i 3 dage, hvoraf de 2 er helligdage. Stuegulvene er hun ikke glad for; det er også slemt for benene og de store afstande er Astrid også blevet vænnet af med deroppe på ”dukkesygehuset.” De er vist ellers flinke derude, hun fik en vældig pæn modtagelse. Joan, Vagn og Sussi skulle have været rejst til Næstved fra skærtorsdag til påskedag, men måtte opgive det i sidste øjeblik, da Sussi havde feber på over 39 om morgenen, da de skulle af sted, de havde læge, der sagde det var noget halsbetændelse, de var en stor skuffelse, de fik sendt bud til Kristians pr. tlf. via Karens forældre, de har noget besvær med deres besøg, sidste år i pinsen, da Kristians var herinde, var det Joan der blev syg. Tænk i dag den 4 april er det næsten sommer, jeg lukkede for varmen da jeg kom hjem og sidder for åbent vindue og skriver. Jeg har været nede og fået vinterstøvet af min cykel, jeg har fri både I og II påskedag, så hvis vejret holder må jeg se at komme en tur i skoven, anemonerne er på visse steder allerede langt fremme, har jeg hørt. De første skovmærker plukkede jeg i Sellerup, det er snart 3 uger siden. Jeg regner med at få ferie i juli; men endnu tør jeg ikke regne helt sikkert med det.
Rigtig mange kærlige hilsner til jer alle store og små fra Sinne
Glædelig Påske
Margintekst:
1)Det er meget spændende med Gerda og Anker, de skal til at flytte inden længe
2) Har lige talt med Joan i tlf., Sussi havde det meget bedre i dag
–
Aarhus d. 12/4-53
Kære alle!
Ja allerførst tak for brevene, jeg mener først, jeg fik bogen, da jeg kom hjem fra Paasketur til Herlev tirsdag den 7 april, saa min forsinkelse er da moderat denne gang.
Nu har vi så foraar, ligesaa frisk og velkommen som altid, maaske det er derfor, jeg faktisk har saa mægtig svært ved at etablere nogen større forhaandsinteresse for valget og grundloven, ja jeg gaar selvfølgelig ogsaa hen og gør min pligt på valgdagen, om ellers ikke tvingende grunde skulde hindre det , men vi har ikke været til vælgermøde endnu da, men det er vi nok ikke ene om.
Jørgen og Else nyder rigtig det gode vejr, de er nu ude det meste af dagen, det er heldigt, for her er lidt smaat med plads her i stuen, nu Ole har faaet kravlegaarden frem, han er allerede god til at lave støj. Paul er en del ude nu, det lige er midt i den travle tid med Grushaper.
Vi havde en dejlig tur hjem til Sellerup Palmesøndag, morbror Hans er jo Jørgens store forbillede, saa det var jo noget længe siden vi havde været der syntes han. Foreløbig er Jørgen paa det Hold, som regner bondemandens arbejde som det bedste.
Næste gang vi skal til Sellerup, maa vi saa besøge Anker og Gerda paa det nye sted. Jørgen havde hørt, vi snakkede om, at Gerda og Anker skulde flytte, saa han kom og spurgte mig om ikke de saa tog Harry og Birgit med.
I sommer håber vi saa, at vi faar lejlighed til at se nogle flere af Familien her en tilfældet var sidste aar.
Ove var her i de første Paaskedage, men vi saa ikke meget til ham, da han var på Lederkursus her i byen, Edith var her saa Langfredag.
Else fik en stor dukke til sin fødselsdag, den skal jo helst i frisk luft hver dag, saa naar Ole kommer ind for at spise, lægger hun Lisbeth ud.
Men nu faar I saa alle en Bunke kærlige hilsner fra os her Inger
(i margin) Efter Maj er vores telefon Aarhus 66620
–
Sellerup Skov 26-4-53
Kære Alle!
Tak for hilsner og breve. Jeg sender nu Mappen til dig Vagn, hvis du saa synes det, kan du sende den til Jens.
Selv om man vel ikke kan sige at Foraaret har været besværlig, saa synes jeg, at jeg har haft mægtigt travlt i lang ti, vi har haft en del Kartofler og Gulerødder, Gulerødderne har vi nu ikke faaet meget ud af. De fleste af afgrøderne har vi saaet eller lagt, jeg tænker jeg gaar i gang med at køre Ajle og Gødning paa det sidste Stykke i Morgen. Det meste af Gødningen havde jeg Maskinstationen til at køre ud.
Vor gamle Ko fik Mælkefeber, den dag den kælvede, før den var malket, det gik saa over; men Skærtorsdag fik den Hjernebetændelse, og det blev ved med at komme igen i den følgende tid, vi havde Dyrlæge flere gange, og koen havde koldt omslag paa Hovedet flere gange, tilsyneladende var Dyrlægen ved at opgive koen; men så fik han fat i noget nyt præparat, det hjalp, og nu har koen det tilsyneladende nogenlunde. Vi har da Køerne på Græs.
Hermed de kærligste
hilsner fra Hans
–
Hvidovre den 6.maj 1953
Kære alle.
Mange tak for brevene.
Først vil jeg ønske Gerda og Anker tillykke med deres nye hjem. I er måske allerede ved at være i orden. Det må blive en stor forandring for jer. Efter hvad jeg har hørt, skulle det jo vær en moderne villa, så Gerda må da få det betydelig lettere og mere bekvemt, og Anker kan få tid til at nyde sin fritid mere end før.
Jeg får ferie de 2 sidste uger i Juli, og vi tager som sædvanlig nok til Jylland. Vi glæder os ikke mindst til at se Gerda og Ankers nye hjem.
Vi var i Næstved i Bededagsferien. Vi rejste derned fredag og tilbage søndag eftermiddag.
Det var en dejlig tur, og vi havde det mest prægtige forårsvejr alle 3 dage. Sussi og Peter blev meget hurtigt gode venner og legede noget så godt sammen.
Nu gør de gengæld og kommer her i pinsen. Sussi glæder sig allerede til, at Kristian og Peter kommer.
Det er længe siden, at vi har hørt fra Jens, men han er vel snart færdig i skoven, så det varer forhåbentlig ikke så længe, før vi ser ham her.
Anna og Sigvald er i København i disse dage. De bor ude hos faster . vi har ikke hilst på dem endnu, men de kommer her og spiser på fredag.
Sussi er allerede blevet godt solbrændt, men hun er også nede fra morgen til aften, og det giver en god nattesøvn.
Nu er hun blevet så stor, at hun kan gå i byen for sin mor efter gær. Det er hun meget stolt over – hun går også selv i isbaren efter is til sig selv.
Det var kedeligt med koen derhjemme, men forhåbentlig er den rask nu.
Georg fra Hedensted har været her et par dage. Han er marinesoldat for tiden. Stadig en rask dreng, men han er vist lidt svær at holde styr på.
De kærligste hilsner
Sussi – Joan og Vagn
–
Belvedere d. 18-5-53
Kære allesammen
Nu maa jeg vist hellere få bogen sendt af sted, jeg har desværre overskredet tiden, det var ellers ikke min Mening, men tiden er rendt fra mig, bogen kom da Bedstemor var her, hun har været her godt en Uge i det hele taget har vi haft en Del fremmede siden vi flyttede, vi har også haft Kautionisterne fra Ejendommen heroppe for at sige dem Tak, fordi de hjalp os den gang.
I Dag er det saa 8 aar siden vi blev gift, men vi har jo ogsaa snart boet mange forskellige steder i Mellemtiden, men har efter vores egen Mening aldrig boet saa rart som nu, men nu kan I jo kigge op til os efterhaanden som I kommer hjem.
Erling render jo fint nu han tog de første skridt, da han var knap 11 Maaneder.
Kærlig hilsen fra os alle 5
Gerda
I margin:
NB. Har I faaet en hilsen fra os Kristian, Mygind, vi købte af, bor i Næstved midlertidig,
Deres svigersøn (er Ingeniør tror jeg det er) paa Papirfabrikken, og de sagde selv de vilde tage en Hilsen med da de hørte I var der ogsaa
–
Næstved d. 23/5- 53
Kære tolv!
Tak for jeres indlæg.
Vi skal rejse til København i morgen tidlig, så jeg må se at få skrevet i bogen, så jeg kan få den afleveret til Astrid i morgen, nu er jeg spændt på, om jens Ligesom os følger traditionen og kommer til København i pinsen.
Peter vil ud og se flyvemaskiner -, og han fastholder – at han vil skam også ud og flyve, men det er jeg nu ikke så sikker på, han kommer.
Her i Næstved går livet sin vante gange, vores ferie falder i år fra den 12/7 til 26/7.
Den 30 Juni holder Karens Far og Mor Guldbryllup, det er –jo en sjælden fest.
Jeg synes det vilde være en god ting, hvis de som af og til skifter bopæl vilde skrive deres nye adresse i vandrebogen, det er jo straks mere besværlig når først vi skal skrive til mor for at få adressen .
Gerda og Ankers ejendomshandel kom som en stor overraskelse for os, held og lykke med handelen.
Kirsten havde næsten ikke tid til at komme hjem i seng i aften, sagen var den at nede på hjørnet bor der en autoophugger, og han havde i eftermiddag fået en gammel rutebil til ophugning, og den havde børnene fået lov at lege i så det var jo alt for spændende.
Jeg vil slutte for denne gang,
med at sende jer alle de kærligste hilsner
fra familien i Næstved
Kristian
–
Modtaget 24-5-53 afsendt 2-6-53
Kære alle!
Tak for brevene!
Ja, denne gang har bogen ikke været så længe undervejs det er lige 3 mdr siden, jeg havde den sidst. At jeg har overskredet det denne gang, er kun fordi Edith skulle have været herovre en tur, men det blev der ikke meget af, da mor nok skal indlægges, håber ikke det bliver så længe nu her i sommertiden, det er en kedelig tid at blive lagt til sengs på.
Kristian og Karen var jo så herinde i pinsen, de boede hos Vagns, Sinne havde vågeferie, det passede jo godt, jeg havde desværre aftenvagt. Jens kom søndag aften traditionen tro, han rejser mok til Grønland snart, håber han bliver glad for at være der, det bliver da i hvert fald spændende, jeg ville gerne have været i hans sted .
Nej, nu må jeg vist hellere stige op af kassen, jeg lå i sengen og skrev dels af dovenskab og dels fordi her er koldt.
Jeg er i aftenvagt og har været det i 14 dage på torsdag er sidste aften, så rejser jeg op til faster fredag og bliver der til søndag aften. Joan og Sussi rejste derop i lørdags og bliver er i 2-3 uger, håber vejret snart bliver lidt bedre, men vi har jo haft mange fine dage i år, så vi skal ikke klage selv om der er lidt koldt et par dage.
Til 1. august er jeg færdig her, så regner jeg med at holde lidt ferie, selvom jeg er lidt valutasvag i øjeblikket, skatten var slem at komme hjem til 1100 er mange penge på en gang.
Ja, så er Ove vel snart færdig med eksamen for i år, håber det er gået godt.
Nå , men nu må jeg hellere slutte, hvis bogen skal sendes i dag. De kærligste hilsner til alle.
Astrid
Blegdamshospitalet Box 53
København N
–
Modtaget d. 3-6 afsendt d. 8-6-53
Kære alle!
Mange tak for indlæggene i ”de tolv,” ja det bliver kun lige til en kort hilsen, da jeg skal rejse i dag , jeg var lige ved at glemme mappen, nå så er min ferie ved at være forbi for denne gang, det har nu ikke været særlig fint vejr, men det kan man nu heller ikke rigtig vente så tidlig, men jeg har det meste af 14 dages ferie til gode- jeg skal på U.A. lejr 8 dage i Juli. Det er vel nok kedelig med mor der går og er syg, der er kommet bud fra sygehuset i dag at mor skal indlægges i morgen tirsdag, det er nu også det bedste at få noget gjort ved det. Ja nu har jeg da fået hilst på Bent, han var hjemme både i går og sidste søndag, han har fået en motorcykel, så kan han jo nemt smutte herom.
Nå tiden tillader ikke mere så jeg vil slutte med de kærligste hilsner til alle
Edith
–
Modtaget den 10-6 afsendt den 17-6
Kære alle.
Mange tak for indlæggene i de tolv. Jeg synes, at indlæggene er lidt korte denne gang, så da jeg har meget travlt med at hakke roer, vil jeg også nøjes med et ganske kort indlæg. Ja, jeg er nu færdig med 1ste del af lærereksamen. Det er gået ganske pænt, jeg er i hvert fald godt tilfreds med resultatet. Vi er allerede nu begyndt i 3die klasse. Vi får sommerferie den 20 juni.
Til 1ste februar skal jeg ud som vikar i 3 mdr.; det glæder jeg mig til. Om eftermiddagen og undertiden om aftenen hakker jeg roer for at tjene lidt penge. Nå, det varer vist ikke så længe, inden Hans Viggo kommer og tager mig med i roerne.
Jeg regner med at I alle sammen følger med i, hvordan Mor har det. Jeg ringede hjem i mandags, og Edel sagde, at Mor havde det ret godt. Bare det nu ikke blive alt for langvarig en historie. Jeg var forleden ude på Amtssygehuset og se til en lille fyr, der ligger derude. Han har ligget et halvt år og kommer ikke hjem foreløbig, hvis han nogensinde kommer hjem. Han lider af benedder.
I går spillede vore drenge fodbold mod F.D.F. og vandt 10-0.
De kærligste hilsner
Ove.
–
Sellerup Skov 28/6
Kære Alle!
Tak for indlæggene i de tolv, ja, jeg synes også at brevene er lidt kortere denne gangend de plejer at være; men så er de jo også lettere at komme igennem, ja jeg vil genre benytte lejligheden til at sige Ove tillykke med hans eksamen, jeg synes det er flot, nu håber jeg du kan gøre det ligeså godt til sidst. Vi var ude og se til mor i dag Jens, Hans, Edel, Bent og mig selv, og så kom Joans Mor og Far der ud et smut, mor var lid træt men hun har også ligget i sengen hele ugen, men i dag var hun da med nede i haven, ellers ved vi ikke rigtig noget endnu, det skriver Edel måske også om, det er ellers en travl tid for landmanden, men afgrøderne står nu ualmindelig godt, nå men I får ikke mere for denne gang
Kærlig hilsen
Gunnar
–
Sellerup Skov d. 27-7-53
Kære alle!
Nu har ”de tolv” holdt ferie hernede i skoven, og så er det vist på tide at få skub under den igen. I dag er Joan, Vagn og Sussi kommen hjem, de har været i Vejle den første uge af deres ferie, i morgen eftermiddag skal de op og besøge familien i ”Belvedere” og derfra fortsætter de til Hvidbjerg, og kommer så herhjem igen onsdag aften. Sinnes ferie er jo også ved at være forbi, hun rejser i morgen, hun var ude ved mor i eftermiddag, og mor regner med at komme hjem engang her i ugen.
I sidste uge havde Bent ferie, han var hernede fra lørdag til torsdag og så de sidste par dage var han hjemme og hjælpe hans mor og far, lørdag og søndag var jeg i Brædstrup, Sinne passede hus for Hans, de var helt alene hjemme på borgen, Karen, Kristian og børnene rejste i lørdags. Jeg vil ikke fortælle mere denne gang, I har jo alle sammen stået så meget i forbindelse med os herhjemme, medens mor har været syg, så I ved det jeg fortæller i forvejen.
En kærlig hilsen
til jer alle Edel
–
København d. 4-8-53.
Kære Alle!
Mange tak for brevene. Jeg skulle haft bogen med mig, da jeg rejste tilbage fra ferie; men jeg glemte den, og fik den først da Vagn kom hjem. De havde haft en fin rejse og Sussi var vældig optaget efter sejlturen, hun fortalte løs i tlf. , jeg ringede derud umiddelbart efter at de var kommet ind ad døren. Det kan vist ikke blive meget nyt, jeg har at fortælle, da de fleste af os har været sammen i ferien. Mange tak for turen til Århus den var meget vellykket. Jeg havde ventet mor var kommet hjem i slutningen af min ferie; men det blev ikke til noget og da jeg ringede hjem i lørdags, vidste de ikke hvornår der blev tale om det, det gør det måske også lidt lettere for mor at komme hjem, når hun bliver der lidt længere og evt. får samlet lidt kræfter, jeg tror nu nok mor snart længes efter at komme hjem; selv om mor ikke just er ked af sygehuset. Astrid er nu flyttet her ind i Frederiksborggade og bor nede på 1ste sal, hun fungerer foreløbig som privatsygepl. ude på Blegdamshospitalet og regner med at tage ferie sidst i denne måned og så få en vikarstilling til 1/9. Metha og Birthe kommer herover på ferie hos tante Agnes på torsdag, de plejer at være her en 8 dage hver sommer, i år kommer onkel Jens Peter også med. Jeg fik kort fra faster i går, hun ville gerne jeg kom derop på søndag; men det gør jeg nok ikke, jeg er gerne på en tur med Metha og Birthe på min fridag, når de er herovre; men jeg ved nu ikke noget om deres planer i år. Tante Agnes var glad for sin 5 dages biltur i Jylland; men nogen hvileferie var det absolut ikke, og det var det hun trængte allermest til. Tante Agnes har det ikke særlig godt, hun har også tabt sig, hun var hos lægen i dag, desværre var det en vikar, da Djarup var på ferie, tante Agnes syntes ikke afløseren gjorde meget ud af undersøgelsen; men hun fik da nogle piller, der skulle være gode, efter hvad han sagde. Ove var blevet indlagt på Haderslev sygehud, fortalte Vagn, håber ikke det må være noget langvarigt, han får nok ikke meget besøg, i hvert fald ikke af familien; men måske kammeraterne er flinke til at aflægge besøg. Vejret har ikke bedret sig efter, at min ferie sluttede, det må rigtignok være besværligt med høsten. Det var kedeligt Else skulle blive syg, håber hun snart er rask igen.
De kærligste hilsner
fra Sinne
–
Sellerup d. 18/8 53.
Kære alle!
Tak for brevene og tak for Besøg i sommerens løb, p.t. holder Børnene og jeg ferie her, og foreløbig har vi haft det dejligste Vejr, vi kunne ønske os og haaber på at skybruddet i dag kun var en lille forfriskning, Paul kom i gaar med tog af sted til en Grusgrav i dag.
Det er jo rart, at Mor er kommet hjem, men Ole kan ikke rigtig forstaa, at Mormor kan staa for ham, naar han hopper for at komme op, men han er jo for tung en krabat , 20 pund sidste Tirsdag da han var til Helbredsunders. Der kom brev fra Ove forleden Dag, han skulle til Sønderborg for at få Røntgenbehandling, saa skulde der være Chance for, at han inden saa længe skulde komme hjem evt. med gaagips paa.
Min Svigermor har været syg i sommer og kom derfor ikke med Svigerfar til Norge paa en tur for lærerne, saa nu er jeg blevet inviteret med derop som selskabs eller anstandsdame, og det er endnu rent ufatteligt, jeg hav de faktisk ikke ventet at se Norges Fjelde de første Aar da, men jeg maa jo love for dem herhjemme, som har lovet at tage mine rollinger i de 8 dage.
Jens stuver sammen af sit Gods på fuld kraft, det bliver delt i tre portioner, en kramkiste og et par Kufferter til Rejsen, noget maa jo blive hjemme og noget realiseres, Jørgen blev bilejer under oprydningen.
Metha og Birthe kom med en frisk hilsen fra København Lørdag Aften, saa det blev lidt sent for mor den Aften.
Søndag var Edels svigerfamilie her, det var rart at stifte bekendtskab med dem, de virkede tiltalende, saa jeg fik indtryk af, at det ikke er saa farligt at afhænde hende der.
De kærligste Hilsner til jer alle
Inger
–
Sellerup Skov 18-8-53
Kære Alle!
Tak for indlæggene. Ja meget nyt er der ikke art fortælle, da de forskellige jo nylig har været her. Vi har da faaet Kornet i Hus. Saa nu maa jeg jo aw R F jordbærrene gjort rent og faa kartoflerne op.
Hermed de kærligste Hilsener
fra Hans
–
Vejle Havn d. 19-8-53
Kære alle
Tak for indlæggene i de 12, jeg må jeg så forsøge at få noget kradset ned. Jeg er om bord på ”Riberhus,” som ligger i havnen i Vejle, den skulle være gået kl. 17, men på grund af overvældende meget godt, kommer den vist først af sted ca. 18.30. Båden er virkelig hyggelig, med gode siddepladser, og restauration om bord.
Jeg har været i Sellerup og ferieret en uges tid, og pakket mine grejer samtidig, jeg regner med at rejse fra København med Disko på Søndag. Tulle ”Asschenfeldts” mand skal rejse med samme båd, jeg kender ham ikke, men det bliver det måske lejlighed i de 14 dage rejsen varer.
Det var meningen, jeg skulle have været med at besøge Ove på sygehuset i Haderslev, men så flyttede han til Sønderborg og det syntes jeg ikke jeg kunne afse tid til.
Derudover tror jeg at jeg har truffet alle af familien inden afrejsen, så nær som Edith og altså Ove, så overvældende meget stof har jeg ikke, så jeg vil slutte med de kærligste hilsener
Jens
Jeg bliver altid glad for en hilsen fra moderlandet, i mit nye hjem i Kutdligssat Grønland.
–
Modtaget 20. August – afsendt 24.august
Hvidovre, den 23. august 1953
Kære alle.
Mange tak for brevene.
Vandremappen har fart på for tiden. Sinne har skrevet den 4. d.m. og når jeg nu får skrevet, har der været 5 indlæg på mindre end 3 uger. Kan I ”små” tåle tempoet? Eller vil I stå tilbage for vi fem gamle? Jens’ indlæg bliver nok det sidste foreløbig. Vi, Sinne, tante Agnes og mig – fik ham sendt godt af sted i dag.
Kl. 10 i formiddag gled ”Disko” ud af havnen med kurs mod Grønland. Der var 71 passagerer med, og det var en smuk og stemningsfuld afrejse de fik. De fleste kvinder stod med blomsterbuketter i favnen, serpentiner blev kastet mod skibet, de andre skibe i havnen kippede med flaget og tudede farvel med sirenerne. Disko besvarede hilsenerne.
Der var vel 4-5 gange så mange mennesker på kajen, og der var mange våde øjne, der var navnlig en dreng på en 8 år. Hans forældre skulle åbenbart til Grønland efter endt ferie, og drengen skulle så sikkert blive her af hensyn til sin skolegang. Det var næsten synd, at han skulle med ned til skibet, for han var virkelig så ulykkelig.
Husk nu at sende julekort til Jens i god tid, brevene ved jeg ikke hvor længe, man kan vente med, men sidste skib inden jul går om ca. en måned.
Tulle Aschenfeldt rejser derop med sidste skib, og Søster sagde, at hun selv skulle have julegaverne med, for ellers kom der ingen skibe før til juni.
Sussi har haft lidt vrøvl med halsen og havde også feber i aftes, så Sussi og Joan kom ikke med ned og vinke farvel til Jens.
Vi har ellers fået en lillebror, men kun for 14 dage. Han hedder Troels og bor nede i stuen. Hans forældre er på ferie i Jylland, og så lovede Joan at tage sig af ham så længe.
Det var fru Ring, der passede Sussi, sidst Joan var på hospitalet.
Jeg har lige været ved at gennemgå min julekollektion. Vi må jo begyndte i god tid, så ikke de andre fabrikker henter juleordrerne, inden vi kommer i gang.
Jens fortalte, at Gerda og Anker ikke har fået solgt endnu, men lad dog også være med at have sådan et kissejau; jeg er bange for at I fortryder det. I bor så dejligt nu. Til slut siger vi tak til de forskellige, vi besøgte i ferien og håber nogle af jer gør gengæld her i Hvidovre.
De kærligste hilsner
Sussi – Joan og Vagn
–
”Belvedere” Mandag
d. 31 august
Kære alle.
Tak for Indlæggene og saa maa Bogen vel hellere komme af sted igen den har jo haft Fut paa den sidste Tid.
Vi var hjemme i Sellerup Skov i Gaar og havde en dejlig Søndag, Astrid og Bent var der ogsaa, men Edel og Bent var nu til Sportsfest i Andkær ogsaa.
Det gaar stadig godt fremad med Mor, vi gik en tur op om ved Baronessen og det gik da helt fint, det er da dejligt Mor der holder saa meget af Naturen kan komme ud og nyde den nu, Efteraaret har jo ogsaa sin Charme selvom det jo godt nok er ved at være køligt nu.
Ja, nu har vi jo stadig ikke faaet solgt, der har end ikke meldt sig en Køber, saa vi er til tider ved at opgive Haabet, og vores lille Hus i skoven er for længst væk, men vi ville nu gerne hvis det skulde lykkes for os en gang at faa et lille billigt En familieshus i Stedet for eller hvad vel var endnu bedre et lille Landbrug paa en 2-3 Tdr. Land, naar saa vi havde en del Høns og Anker sin Arbejdsplads skulde det jo nok kunde gaa.
Det bliver vist regnvejr i Dag igen det kan vis tikke andet nu, det er nu trist for der er vel en Del korn ude endnu.
Nu har jeg vist ikke mere at fortælle denne Gang saa jeg slutter ned nu.
Kærlig Hilsen
Til jer alle fra os fem
Gerda
–
Næstved d. 7/9- 53
Kære 12!
Tak for indlæggene, det var jo en hurtig omgang, vi fik denne gang.
Nu alder det endelig til at vejret er blevet mere stabilt, det passer mig også meget godt, så kan man jo få malet vinduerne udvendig.
Det er dejligt, at det stadig går godt fremad med Mor.
Det er ellers ikke meget nyt, jeg har at berette om, vi har da fået mærsket vort korn, vi fik 15 sækkefulde ud af det.
I går var jeg til fodboldkamp i Næstved idrætspark og så Næstved tabe til Allaborg i en gyselig kamp. Bagefter var vi alle 4 cyklende til Grimstrup i det dejlige vejr.
Ja så skulde Jens vel næsten været nået op til Eskimoerne, når dette her skrives, han var lig ene smut nede og hilse af med os, mon han for resten fik solgt sin motorcykel eller er den blevet sat på klodser.
I fredags fik Kirsten forvredet hovedet, allerbedst som hun legede med sine dukker, hun var meget medtaget, kunde ikke en gang løfte hovedet fra puden. Vi havde så lægen hernede om lørdagen, han sagde det var en alm. hold, nu går det fint igen, hun går og hælder lidt med hovedet. De kærligste hilsner til jer alle fra os 4, Kristian
–
København den 15/9
Kære alle!
Tak for indlæggene i ”de tolv”
Nå , jeg må hellere se at få mig taget sammen og få bogen af sted igen.
Ja, jeg har jo skiftet arbejdsplads, siden bogen var her sidst, det er jo nu heller ikke noget, der så sjælden sker, jeg er på Montessory for for tidlig fødte børn, i dag har jeg der i 14 dage, og den første tid er jo aldrig så morsom.
Det er jo spændende, hvornår vi hører fra Jens, og hvad han synes om det, den 21 går ”Umanak” til Grønbland, vi må se og have skrevet, jeg skal også ind i radiohuset i morgen og hente nogle skemaer til julehilsenen derop.
I morgen kommer Gunnar herover, det bliver en kort visit, han skal over til en prøve og kommer onsdag aften og rejser igen torsdag aften og skal til prøve torsdag fra 8-17, så det bliver jo ikke meget vi ser til ham.
I dag er Inger jo nok rejst til Norge, håber hun får en god tur, børnene skulle været kommet hjem i går.
Jeg har været hjemme på ferie i 10 dage sidst i august, fik hvilet god tud og nød rigtig de dage, jeg havde ikke være i ”Belvedere” før og heller ikke hilst på Bent, begge dele fik jeg lejlighed til. Håber stadig det går fremad med mor og med dit ben Ove, håber for længst du er i gang på skolen igen.
Da jeg var hjemme, kom der brev om at Jens’s motorcykel skulle hugges op, gad vide hvordan det går, men der er vel ingen vej udenom, selvom man synes det er meningsløs med så god en cykle.
I fredags var Faster herinde og rejste igen søndag, hun vil vist blive deroppe til november.
Nu trænger jeg til en kop the og vil slutte for denne gang med de kærligste hilsner til jer alle
Astrid
–
Randers d. 24-9-53
Kære alle!
Mange tak for indlæggene i ”de tolv” ja jeg tror da også den har haft fart på.
I dag har jeg haft fridag og havde eller regnet med at køre i skoven en tur, men det har ikke rigtig været vejr til det, det kan da heller ikke lade være med at regne, hvad siger I landmænd da til alt det vand må det ikke gå galt med kartoflerne.
Hvordan mon I forskellige er tilfreds med valget, det lader næsten ikke til de rigtig kan blive enige om hvem der skal danne regering, det bliver nok de radikale der halvt kommer til at bestemme det, hvem de nu lover at skytte. Knud Kristensen fik da ikke meget ud af at danne parti, hvor jeg under ham at det gik som det gik, nå ikke mere politik i denne omgang.
Nå nu er Inger vel kommet hjem fra Norge, jeg er spændt på om mor kommer en tur med til Århus, når børnene skal hjem igen, det er vel nok dejligt det fortsat går så godt med mor.
Jeg regner med at komme en tur til København her først i Oktober. S. Gerda er bare syg i de her dage og hvis hun ikke bliver rask går turen nok i vasken, det skal jo nemlig helst passe med, at jeg har en lørdag-søndag fri, det sker kun hver 7.uge, det er nu ellers så fint Astrid har vågeferie, når jeg regner med at komme derover, men nu må vi se hvordan det går.
I aften skal jeg i Sasron til en bibelkursusaften, det er 3. Og sidste aften som er holdt af bibelskolens forstander, de to aftener har været virkelig gode aftener, som jeg har fået meget ud af og som opnår tanker til eftertanke.
Hvad mon det er for en prøve, du har været ovre til Gunnar, er det for at komme ind ved fængselsvæsenet, det er spændende, hvad det bliver til?
På mandag aften skal vi have en meget spændende aften i U. A vi skal i første gang i Randers U.A.s historie have generalforsamling, vi skal have valgt et U.A. råd, der skal bestå af 5 mdl. Vi ledere har stillet 5 piger op og pigerne har stillet 5 andre op, det er meningen, at rådets medlemmer skal stå for underholdningen 1 aften om måneden og ellers stå som et mellemled mellem os kredsledere og pigerne, jeg er meget spændt på, hvordan det kommer til at gå .
Nå nu ikke mere denne gang men en bunker kærlige hilsener med tak for fødselsdagsbrevene
jeres Edith
–
Haderslev den 27-9-53
Kære Alle!
Ja, jeg skal lige mene ”de tolv” har fået fart på. Mon det er Sinnes opsang, der har virket? I så fald har du mit kompliment, Sinne! Jeg havde ikke regnet med, at det havde virket. Men tak ofr indlæggene alle sammen, og tak for de breve jeg fik, mens jeg lå på hospitalet. Jeg er jo for længst kommet hjem og er nu i fuld sving igen. Kun må jeg ikke de første par måneder deltage i gymnastik. Ellers fejler jeg ikke noget, udover jeg er lidt doven; men det er jo ikke noget nyt. De mente nu ikke i Sønderborg at Røntgenbehandlingen kunne give lidt ”dovenskab” den første tid. Men jeg må sige, at jeg blev behandlet pænt på begge hospitaler. I alt lå jeg samfundet til byrde i 5 uger minus en dag.
Til forår har vi chance for at komme ud på en rigtig drømmerejse. Seminariet plejer hvert år at have en klasse i Uppsala; men til forår er det meningen, at vores klasse i stedet skal på en 14 dages studierejse til Rom. Det er så meningen, at vi skal besøge et seminarium og en skole dernede foruden ved, at vi skal se på, hvad der kan være af historisk og kunsthistorisk interesse. Og det er jo ikke så lidt. Det er meningen, at vi skal rejse direkte til Rom og have fast ophold der. Lyder det ikke forjættende? Vi håber nu meget på, at det kommer til at gå som planlagt.
Jeg kan ikke rigtig forsone mig med den tanke, at Jenses fine køretøj skal ophugges. Der må da kunne gøres noget.
Jeg venter spændt på at høre, om Gunnar kommer ind til fængselsvæsenet.
Nå I får ikke mere denne gang, jeg har allerede skrevet fire breve i dag, heraf det ene på tysk, og det er svært for mig.
De kærligste hilsner
Ove
–
Egegård 4/10 – 53
Kære Alle.
Ja så må jeg til at skrive i mappen hvis jeg ikke skal være den sorte får i flokken, ja jeg kan begynde med at fortælle at jeg led nederlag i København, men det havde jeg faktisk også indstillet mig på; ikke fordi jeg lider af mindreværdskomplekser, det er I formodentlig godt klar over, men fordi jeg synes jeg kunne mærke det på dem, de andre have også næsten alle sammen en eller anden uddannelse at prale af, og jeg havde jo ikke andet end min familie, og det log altså ikke til, – men det blev skam skrevet op hvad I hver især var, så I er faktisk kommet i Politiets sorte bog, hvis den da er sort. Jeg er egentlig ikke særlig ked af det, selvom det kunne have været meget interessant at prøve det; men det er vist meget tvivlsomt, om jeg kunne have fundet mig i det, det siger vestjyderne i hvert fald nej til; men man må lade fængselsvæsenet at det vælger deres folk med omhu, ja det synes jeg ikke fordi de vragede mig, men fordi alt det jeg har skrevet og det de har skrevet om mig, næppe kunne stå på 20 sider af denne bog, dog var den brev jeg fik om at jeg ikke var optaget ikke meget større, end det bud Kong Baltazar fik om at han var vejet og fundet for let. Nå men jeg bliver altså ved landbruget, og det er jeg formentlig også bedst tjent med. Jeg har allerede fået plads, det er ikke ret langt fra, hvor jeg er, jeg skal have 5000 i løn, det er en tilbagegang på 200, ja det havde jeg nu ikke behøvet, jeg har været budt 5400, men den plads havde jeg ikke mod til at tage, da det var både som bestyrer, karl og fodermester på en gård på 70 tdl., og det tror ikke lille Gunnar kunne magte, de blev nu lidt fornærmet, da jeg afslog det, de synes vist det var en stor ærefuld tilbud, men sådan er det jo nogen, der er, ja jeg tror nu også godt jeg kunde havde fået 5400 kr her; men han havde fæstet, da jeg fik bud fra fængselsbetjent, jeg er egentlig gået og blevet helt glad for at være her i Vestjylland herude er der ikke nær så stor standsforskel, som de andre egne, jeg har været på, det skulle vist også være en helt god plads jeg skal i til november, men jeg har hørt lid tom, at kosten ikke skulle være så god, men jeg tror ærlig talt ikke, det har noget på sig, folk er altid så gode til at udlevere hinanden. Ellers går livet sin vante gang, vi har haft en god høst i år, det er mange hæs her på egnen, nå det er sandt, I er jo ikke landmænd, i ved måske ikke, hvad en hæs er; men så kan I jo slå op i en ordbog eller leksikon, hvad et nu hedder. Inger er jo kommet på sygehuset, det er ikke så rart, jeg tænker Edel skriver lidt om det, jeg var en tur hjemme i Søndags , jeg synes Mor er kommet til at se meget bedre ud end hun har gjort længe, ja det er nok værd at sige Gud tak for et godt helbred mm Jeg vil slutte med de kærligste hilsner
Gunnar
Min nye adr. (fra november)
Gdr Peter Christensen Årne
Pr. Varde Tlf Årne 34
–
Sellerup Skov d. 11-10-53
Kære alle!
Nu er det på høje tid at få skrevet i mappen, hvis Sinne skal have den med til København, hun rejser om 1 ½ time, hun har været hjemme 1 uge, Gerda, Anker og børnene er her også i eftermiddag og Gunnar er hjemme og fejre sin 25 års fødselsdag.
I går aftes var jeg tillige med en lille rutebil fuld fra Brædstrup af i Lindbjerglund og høre forstander Larsen fra Hillerød Højskole tale, det var en ualmindelig god aften men det blev lidt sent inden vi kom hjem, , vi skulle først til Brædstrup, Bent var chauffør, og så på motorcykel til Sellerup Skov.
Vi har en ko der har fået tvillinger i nat, Hans vågede ved den det mest af natten.
Inger er jo stadigvæk på hospitalet, hun er blevet flyttet fra Øreafd. til med. Afd., det er jo stadigvæk galt med blodtrykket.
De kærligste hilsner
fra Edel
–
København d. 16-10-53
Kære alle!
Mange tak for brevene. Jeg hentede bogen i Sellerup denne gang, jeg fik en uventet lille ferie, vi ”faste” på K.H. skal til at have de ”skæve” helligdage, og vi får dem med tilbagevirkende kraft fra 1ste April. Jeg var meget heldig med vejret, det var det yndigste efterårsvejr, man kunne tænke sig, og der var meget smukt dernede i skoven, efteråret har så smukke farver.
Om Torsdagen var mor, Jørgen, Else og jeg en tur i Århus for at besøge Inger, 1 times besøgstid er ikke meget, når man kommer så langt væk fra; men vi fik også lov til at komme ind en time før tiden, det var pænt af dem, alligevel var det ikke så lang tid; men bare Ingers glæde over at se børnene, var rigeligt den lange rejse værd. Jeg fik brev fra faster i dag, hun nyder stadig det fine vejroppe i Smidstrup sammen med frk. Kristensen; men de kommer vist ind omkring 3. November. Det var egentlig meningen, jeg skulle derop en søndag; men jeg ved ikke rigtig, jeg synes allerede dagene er så korte, at jeg ikke får ret meget ud af en enkelt dag. Vi går og venter på besked om, at vi skal ind og indtale julehilsener til Jens; men endnu har vi ikke hørt fra dem derinde. Jeg havde papirerne på Jenses motorcykel med over til Vagn, nu skal han prøve et fremstød, om der er mulighed for at redde den fra ophugning; men de er vist ikke meget at stille op med den sag.
Rigtig mange kærlige hilsner
fra Sinne
–
Aarhus d. 2/11 -53
Kære alle sammen!
Tak for de mange Breve, nu haaber jeg Blyanten kan holde hele vejen rundt. Paul skulde ha Blækstift med, og kom ogsaa med én, men den var ikke god at skrive med.
Desværre ved jeg ikke meget spændende at fortælle, det er en langsommelig forestilling at komme paa med. Afd., paa Øreafd. mente de jo ikke jeg hørte hjemme, naa det er jo altid en trøst at vide at Hørelsen paa det højre Øre ikke er i Fare.
Nu er Gunnar saa kommet i nye Omgivelser, du maa endelig fortsætte med dine langbrugsbetragtninger, mon ikke vi alle 11. Stadigvæk føler os som Bønder. I jyllandsposten er der hver Søndag en mand, der skriver -Breve fra Landet – noget af det bedste af bladets Læsestof. Takket være et brev fra Astrid naaede jeg at faa sendt Julebrev til Jens, det kom i hvert fald i Postkassen Fredag aften.
Else gav jo dem derhjemme en slem forskrækkelse ved trods forbud at tænde Lys i Stalden, heldigvis gik det ikke saa galt, men hvor maa det være en samvittighedsfuld læge, de har dernede, naar han tog derned to gange paa en Dag.
Ove fik ogsaa et længere ophold, men han har vist været i gode Hænder, mon du regner med, at jeg ligger her, fordi jeg kan lide det. Naa et Spøg, noget andet er , at han sikkert skal lade være med at overanstrenge Benet det første Aarstid, det er vel heller ikke nødvendigt for en studerende. Vores Ole har ikke helt slaaet sig løs, men han gaar da et Par Skridt engang imellem. Jeg glæder mig til igen at faa dem hjem, men hvor jeg taknemmelig for at de er i Sellerup.
De kærligste Hilsner til alle
fra Inger!
–
Sellerup Skov, 10-11 -53
Kære Alle!
Tak for indlæggene. Mor var i Aarhus og sende hilsen til Jens i Søndags, og på besøg hos Inger i Gaar, Inger kom lige fra Nyreundersøgelse, saa hun vidste ikke ret meget Besked, hun mente dog at hun skulle ind at have Indsprøjtninger for Blodtrykket, hvis der ikke var noget i Vejen med Nyrerne. Børnene er jo her, og dem har vi saamænd megen Fornøjelse af især Ole, han er ved at kunne gaa nu; men han fægter dog noget med Armene.
Jens fik jo i første Omgang kun ophugnings Tilladelse paa Motorcyklen, men Vagn har saa været baade i Varedirektoratet og Handelsministeriet, sidstnævnte stillede sig ret velvillig, saa sendte Varedirektoratet mig en Ansøgningsskema, jeg har sendt den ind for 14 dage siden, men jeg har ikke hørt fra dem siden. Hvis jeg faar den Indregistreret er det meningen, at det skal være med varesidevogn.
Vi har haft et dejligt mildt Efteraar, men alligevel er jeg meget sent paa det, jeg blev færdig med gulerødderne i Dag, jeg begynder saa at køre Kaalroer sammen, Roerne fylder ret godt i Aar, Kaalroerne er dog meget usunde, jeg er ikke klar over om det er Galningen vi kan takke for det.
Det første Brev fra Jens sender vi med Mappen, de andre regner vi med de har i København.
Vi har det godt her i skoven. Jeg skulde hilse fra Mor
Hermed de kærligste
Hilsner fra Hans
–
Hvidovre, den 19.november 1953.
Kære alle.
Mange tak for brevene både i vandremappen og fødselsdagsbrevene.
De forskellige breve fra Jens har jeg sendt til Kristian direkte, for at han ikke skulle vente på vandremappen. Jeg regner sikkert med, at Gerda har set brevene hjemme hos Mor.
Det er virkelig interessante breve, som nok kan vække en del udlængsel efter at se andre forhold, men ret længe vil forholdene på Grønland nu nok være for primitive i hvert fald for mit vedkommende, men eventyr det er der i sådan et ophold, og det er sikkert noget ,der passer Jens.
Efter hvad jeg har hørt, er der endnu ikke sket noget endeligt med Jens’s motorcykle, men at cyklen ikke bliver ophugget er næsten 100 % sikkert, selv om Paul gerne ville have varedirektoratet placeret på Mols.
Vi havde ellers bestemt os for at holde Jul her i Hvidovre i år, men nu da Julen nærmer sig, begynder Joan at tale med Sussi, om ikke vi skal hjem til mormor Juleaften, men Sussi holder på, at vi skal holde Jul hjemme, så vi får se, hvad pigerne bliver enige om.
Joan har arbejdet på en lynlåsfabrik siden 1.oktober og tjener godt 100,- kr om ugen. Hun er glad for arbejdet, og der bliver råd til lidt flere nyanskaffelser og tøj. Sussi går så i børnehave, og det er hun vældig glad for. Hun har jo også kun godt af at være sammen med andre børn, men hun har været mere eller mindre forkølet, siden hun begyndte i børnehaven, der er også mange til at smitte hinanden, og der er en masse forkølede mennesker i Kbh. for tiden.
I eftermiddags var jeg i idrætsparken og se ”Dynamo” fra Moskva spille mod et udvalgt dansk hold. Russerne var meget fine sportsfolk og uden unoder, selvom de det meste af kampen var bagud 1-0.
Masser af hilsener til jer alle
Sussi – Joan og Vagn
Bakken undskyld
–
”Belvedere” d. 29-11
Kære alle.
Mange Tak for brevene, som I ser var jeg ved at skrive ”Bakkely” af gammel vane, og nu har vi jo da ellers været her i 7 mdr. Hvis ikke nogen forhindrer det, faar vi nok en enlig kvinde ovenpaa, naar Mogensens flytter. Vi har jo stadig ikke solgt endnu, saa Harry faar nok sit Ønske opfyldt og faar lov at holde Jul i ”Belvedere,” vi er nu ogsaa faktisk kommet til at holde af Huset, det er jo nu så dejligt med centralvarme- Træk og Slip og den Slags Ting. Men byder der sig en god Handel saa sælger vi nu alligevel.
Vi er lidt spændt paa om Inger er kommet til Sellerup Skov, hun var jo kommet fra Hospitalet sidste Søndag, men skal jo indlægges igen efter Jul, det er nu noget trist noget, nu vilde Paul vist hun skulde søge en kiropraktor, det er vel ogsaa sommetider de kan hjælpe.
Da jeg ikke har noget særligt at fortælle vil jeg ikke begynde paa en ny Side, men slutte med en kærlig Hilsen til alle fra os her Gerda
–
Næstved d. 6/12- 53
Kære Alle!
Tak for jeres indlæg, bogen var som altid meget velkommen.
Jeg har fået nogle af Jenses breve sendt hertil Næstved af Vagn og Sinne, det var pænt af jer, tak skal I have og jeg sender dem så nu med vandrebogen sammen med billederne.
På Gerdas brev fremgår det at Inger er komet hjem fra sygehuset, jeg vil ønske at Inger må være så rask, så hun kan få en god jul sammen med familien.
Traditionen tro er jeg begyndt at tage stød op i den nærliggende skov ”Stenskoven,” det er sundt at gå ude i det frie, frem for at sidde og kukke hjemme i stuen, jeg går i husflidsskole i vinter i ny Holsted skole, men jeg kan jo på grund af mine lidt uheldige arbejdstider ikke møde hver gang.
Børnene har allerede begyndt at glæde dem til jul, åbningen af julekalenderener dagens første store begivenhed, vi har været så heldig at få en julekalender med en lille figur i til hver dag, så det er jo spændende at se, hvad den byder på hver dag.
Familien fra Hvidovre vil nok alligevel følge traditionen og holde jul i Jylland, som sædvanlig holder vi jo jul hos os selv, med besøg af Bedsteforældrene og Karens bror Hans og søster Ellen.
Vi er spændt på om vi får besøg af nogle af familiens medlemmer i julen, vi venter jo som sædvanlig at se Sinne, Edel og Bent talt også om at de vilde komme i julen.
Ellers tror jeg ikke jeg har mere at fortælle denne gang.
Gerda og Anker har nok stadigvæk ikke opgivet at sælge.
Til slut de kærligste hilsener
Til jer alle
fra hele familien i Næstved.
Kristian
–
København den 27/12
Kære alle!
Ja, denne gang har jeg desværre haft bogen lidt for længe, hvad jeg meget beklager, jeg havde fået sat den i bogskabet, og det er jo farligt.
Nu er julen snart ved at være forbi. Jeg begyndte på at skrive i nat, men jeg var for søvnig og måtte opgive det, og fortsætter nu hos Faster søndag aften.
Nu skal I høre lidt om, hvordan vores jul er gået herovre håber alle har haft en god jul.
Vagn og Joan rejste hjem juleaftens dag, Sussi havde ellers lige været syg, forhåbentlig har hun tålt rejsen. Tante Agnes har tilbragt julen på hospitalet og har ikke måttet få noget af den megen julemad, men har ellers haft en god jul, Onkel Karls kom med et lille bitte juletræ med lys på i besøgstiden, Sinne og jeg var deroppe fra ved 5 tiden til godt 6, da tog iv ind til onkel Karls. Juledag rejste Sinne til Næstved om formiddagen, jeg fulgte efter kl. 16, da jeg vr færdig på afdelingen, vi havde det meget hyggeligt dernede, Peter havde fået et ludospil og et loppespil i julegave, det havde vi alle megen fornøjelse af. Men ah dagen gik alt for hurtig, og vi vendte atter næsen mod København, jeg skulle i nattevagt, det var knap så spændende. Sinne havde også fri søndag, vi er nu ude hos faster og hygger os. I morgen er det hverdag igen, der er nok trængsel i togene fra Jylland, alle er jo ikke så heldige som Ove, der har ferie til hen i januar.
Ellers er her ikke sket noget nyt, Søstrene Jørgensen rejste hjem til Knud Jørgensens begravelse juleaftensdag.
Vi venter stadig på Ediths besøg herovre, og håber det bliver først i det nye år.
Hvordan mon Jens har fejret julen? Det varer jo længe, før vi hører noget om det, vi regner med at kunne sende ham en nytårshilsen pr telegram, vi fik en sådan fra ham til jul.
Nå, men jeg vil slutte mange hilsner fra Faster Sinne
Det kærligste hilsner til alle fra Astrid
–
Randers den 29-1-53
Kære alle sammen!
Mange tak for indlæggene i de tolv, ja jeg må vist hellere lade være med at tænke på når det var jeg fik den af Astrid, det er vist allerhøjeste tid jeg får den afsendt.
Ja så blev det da omsider til noget med min københavnertur og jeg havde en i alle måder dejlig tur. Først var jeg et par dage hjemme, det er dejligt at se så godt mor er kommet til at se ud igen, bagefter var jeg så i København i ca. 4 dage, jeg boede på Dst. Og kom så rundt og se til de forskellige, et var også snart længe siden, jeg havde været derovre. Sussi betegner mig stadig som ”sorte faster” og var ihærdig med at rette, hvis der blev sagt faster Edith. Nu er jeg så herhjemme i Randers og i fuld sving med arbejdet, der er en utrolig masse syge for tiden, men det er vist også lige vejr til det, når det sådan skifter med vejret, men der er rigtignok ikke særlig koldt, i aftes havde vi snevejr og i dag har det været modbydelig glat, nogle af gaderne var spejlblanke i formiddags, jeg så et par biler der ikke kunne komme op ad en af bakkerne, men kun er der morsomt at se børnene stråler af glæde over sneen, laver sneboldkampe og de dejligste glidebaner på kørebanerne, hvad nu er mindre morsomt, få dem til at forstå at det er farligt er ikke nemt, for ikke at sige umuligt.
Jeg synes ikke rigtig jeg ved mere spændende at fortælle, så jeg vil slutte med de kærligste hilsner til jer alle Edith
–
Egebjerg Skole den 14-2-54
Kære Alle!
Mange tak for indlæggene, der var meget spændende læsning for mig denne gang, da jeg næsten ikke tidligere har set noget af det, Jens har skrevet. Ja, jeg beklager meget, at jeg i så høj grad har overskredet tiden denne gang. Det var min bestemte hensigt at tage den (bogen) med hjem til Gunnar otte dage efter, at jeg havde fået den, men ak og ve, så glemmer jeg bogen i Haderslev og må skrive efter den. Den kammerat, der skulle sende mig mappen var imidlertid uvist af hvilken grund meget længe om at få bogen sendt herover.
Hvis nogen ikke skulle vide det, må jeg hellere fortælle, at jeg for tiden er ude på vikarophold, vi skal være ude i 3 mdr. Jeg er vikar i et førstelærerembede her i Egebjerg Skole pr. Bråde. Den tidligere lærer tog sin afsked på grund af alder til 1.november. Det burde han, efter hvad skolekommissionens formand og andre siger, have gjort for mange år siden. Han havde været lærer her ved skolen i37 år, og i hvert fald i de sidste år været ude af stand til at lærer børnene noget endsige da holde styr på dem. Jeg kan forstå, at skolen her nærmest er berygtet, det er vel også en af grundene til, at embedet stadig ikke er besat. Fra 1. Nov. Til 1 februar har her imidlertid været en meget dygtig vikar, som har forstået at bringeorden i tingene. Han har imponeret hele sognet. Selvfølgelig er det begrænset, hvad han kunne lære børnene i den tid; men han har i hvert fald gjort så meget, at det har været en taknemmelig opgave for mig at komme efter ham. Børnene har lyst til at arbejde og lære noget, og disciplinære vanskeligheder har jeg ikke mærket noget til. Men som sagt, børnene kan ikke ret meget, undervisningsmaterialet er forældet og beskadiget, alligevel er det en fornøjelse at være lærer her, man kan mærke, at børnene lærer noget, og det er en stor ting.
Jeg bebor førstelærerens lejlighed, som er på syv værelser foruden diverse rum. Jeg holder mig dog til det ene rum, og det er endda dyrt nok i brændsel.
Jeg har alle timerne i 3.klasse (19 børn) og 4. Klasse (14 børn). Børnene går kun i skole hver anden dag. Tredje klasse: tirsdag- torsdag –lørdag 6 timer pr. dag, og 4. Klasse 6 timer daglig de tre andre sogne dage.
Jeg ved ikke, hvor længe jeg får lov til at blive her, embedet er jo stadig opslået ledigt, og kommer der en ansøger, man vil have, får han jo nok stillingen. Det bliver dog sikkert ikke før 1. April.
I går vilde jeg have været en tur til København, jeg havde glædet mig meget til turen, og det var faktisk noget af en skuffelse for mig, at jeg så mig nødsaget til at opgave turen på grund af snestorm. Nå, jeg har allerede skrevet alt for meget. De kærligste hilsner til jer,
fra Ove
p.t. Egebjerg Skole
pr. Bråde
–
Modtaget d- 16-2 Afsendt 21-2
Kære Alle.
Ja nu har Hans og mi lige foretaget en undersøgelse i mappen angående forsømmelser. Resultatet blev Edel 52-20 dage, Inger 40, Ove 26, Edith 24, Hans og mig hver 22 dage, Astrid 11, Gerda dage, dertil kommer Jens, som vi har gjort sagesløs på grund af hans omflakkende tilværelse. Edel hævder ganske vist, at hun vil have de 20 dage kvittet da mor lå på sygehuset, og vi var hjemme næsten daglig, men så kan vel Inger tilkomme noget, da hun lå på Sygehuset.
Sinne, Vagn og Kristian har overholdt loven i hvert fald i denne bog. Nå men jeg er altså hjemme i dag, her er det vinter, det er det vel også, der hvor I andre er. Hans og mig har lige været en tur på fjorden, men vi gik nu ikke helt over, det er dumt at risikere noget, det er ikke så læge siden Elbjørn gik igennem til Vejle. Jeg har det ellers udmærket, har faktisk aldrig befundet mig så godt. Vi er ved at starte Spejdere nede ved os, og det tager faktisk meget af min fritid. Landbruger er det ikke meget at fortælle om i denne tid, vi har snart nok at gøre med at holde fodret optøet, det er da godt Ove befinder sig god ti sin nye stilling, håber det må var livet igennem, men jeg vil slutte med de kærligste hilsner
Gunnar
–
Modtaget d. 21-2 afsendt d. 24-2
Kære alle!
Mange tak for indlæggende. Udenfor falder sneen ret tæt lige i øjeblikket, det har ellers været helt spejlblankt af islag. Jeg skal op til stationen efter kaffe og sende fasters julegave, der består af en høne, det er jo ganske vist lidt usikker med storebæltsoverfarten, men vi håber den når derover til søndag. På lørdag er vi inviteret op til Birgits fødselsdag, det er jo ellers om fredagen hun fylder år, men det skal holdes om lørdagen, jeg kommer nu ikke med, for jeg skal til Brædstrup lørdag og søndag, Bent fylder år på torsdag, og så er det meningen fødselsdagen skal fejres lørdag aften, der kommer nok en del unge mennesker.
Sidste gang jeg var i Brædstrup var vi en turistbil fuld i Herning og høre en norsk missionær lørdag aften. Det er en forholdsvis ung mand, han er ulønnet og rejser og taler de steder, hvor han føler Gud sender ham, og han siger Gud har altid givet ham det han skulle bruge, selvom han vist ikke hver dag har fået middagsmad, han er gift og har i hvert fald et barn, han skulle have sagt en engang folk sagde til ham, at når du bliver gift og får barn så kan det ikke gaa, men så svarede han på sit jævne norsk om jeg så fik hundred barn skulle Gud nok sørge for mig. Den aften talte han om det at vi ikke har lov at bruge vort liv på eget godtbefindende, for Gud har skænket det og h am skulle det også tilhøre, og vi magter jo ikke selv at tage vare på vor eget liv men lægger vi vort liv i Guds hænder helt, så er det i kærlige hænder, der magter at tage vare på vort liv og føre at gå den rigtige vej, og så henviste han til 2 tm 1 1h, hvor der står: ” Thi jeg ved til hvem jeg har sat min tro og jeg er vis på at han er mægtig til at vogte på den mig betroede skal til hin dag.”
Jeg er ellers med på sykursus i vinter hver torsdag eftermiddag, og det er jeg meget glad for, jeg synes vi lærer godt, vi klipper selv, og det er jo faktisk det man trænger mest til at lære, jeg har syet 1 vinterkjole og bluse og en ”Homecoat” – nu for tiden er jeg ved at sy en sommerkjole, og bagefter skal jeg sy en skjorte.
Nu får I ikke mere denne gang, jeg skal have et fødselsdagsbrev skrevet også.
De kærligste hilsner
fra Edel
–
modtaget d. 26/2 afsendt d. 5/3 -54
Kære alle!
Tak for brevene.
Vi har lige haft besøg af ”skolelæreren” fra Egebjerg, han kom lørdag aften og rejste igen tirsdag, han kom her lørdag aften og boede her den første nat, det passede godt da jeg jo havde fri om søndagen, og kunne have glæde af ham, søndag aften var vi i det ny teater og så ”Heksejagt,” det havde Ove hørt en del om og ville meget gerne se det, det var også godt og blev spillet glimrende; men det var et meget stærkt stykke, Signes Poul var også med, han var herovre til en automobiludstilling i Forum, det var på weekendbillet, så han skulle rejse hjem igen med nattoget. Mandag aften var vi til middag hos faster, jeg tog lidt tidligt hjem, da jeg var forkølet, og da jeg aftenen efter skulle til selskab hos vores professor, var det ikke rart at komme for sent i seng. Professoren havde 25 års jubilæum d. 1 marts, og i den anledning var lægen, oversygepl., ass. Og vikarer inviteret derud + en del tidligere ansatte på afd. Vi var vist en 30 i alt, det var en vældig hyggelig aften. Jeg får min 7 dages vinterferie fra d. 19/3-25/3, så det varer ikke så længe før jeg rejser hjem en lille tur, jeg er spændt på hvor mange af familien jeg træffer, det er vel tvivlsomt, om Gunnar har fri lige netop den søndag. Hvordan med familien fra Århus? Er det bedre hvis jeg rejser en lille tur derop? Tante Agnes har det godt, men nu nærmer sig desværre den kedelige hovedrengøringstid, dette er jo sikkert ikke gavnligt for helbredet. Jeg er ikke rigtig ”i stødet” til at skrive; men jeg må have bogen af sted i aften.
Mange kærlige hilsner fra Sinne
–
Aarhus d. 21-3-54
Kære alle!
Tak for Brevene, det var jo et lidt kedeligt Regnskab Hans og Gunnar har gjort, men vi maa regne med, at de har regnet rigtigt.
Heroppe har vi lige mistet vores farfar, han døde Fredag d. 19/3 – kl 15, men han var glad for at dø, ja han fik en smuk død, det er stort at se et menneske død paa den Maade, han var klar til det sidste, jeg var nede og sige Farvel om formiddagen, han talte ogsaa om Mor dengang, og han sagde, han havde været saa glad for at ligge paa den Stue, der blev han flyttet ind dagen i forvejen. ”Vi fik i Aftes og i Nat talt om saa meget, som jeg knap tror, vi havde gjort, hvis vi havde siddet hjemme i stuen, men det fortæller Paul dig nok en gang, nu er jeg træt og haaber snart jeg maa sove ind.” Saa laa han lidt ligesom og samlede kræfter, saa sagde han, naar jeg saa vaagner igen, kan jeg nok ikke huske noget af det hernede, men det gør nok heller ikke noget.
Det bliver et stort savn, men Farfar sagde flere gange, at vi maatte ikke være kede af det, for han var glad for det. En prægtig Svigerfar har han altid været.
Vi har lige været i Hjortshøj paa kirkegaarden, der ligger hans forældre, og der skal hans urne saa sættes ned. Han blev 68 aar.
Her er Foraaret da endelig begyndt selvom vi endnu har snavset sne rundt omkring. Vi skulde ellers have været en tur i Sellerup i den Weekend, fordi Sinne er hjemme, men det maatte vi jo opgive, selvom Farmor tager det roligt, syntes vi alligevel hellere hun skulde blive herunde Søndagen over.
Det er trist med Gunnar, jeg troede ogsaa du skulde have være paa Sygehus lige efter Jul, forhaabentlig kan du inden saa længe faa den Mus fjernet. Nu maa jeg nok slutte med de kærligste Hilsner til jer alle fra os her Inger
–
Sellerup Skov 26-3
Kære Alle.
Tak for brevene!
Vi har besøg af Inger og hendes Børn i disse dage, Sinne rejste i Middags, ja jeg er for resten ene hjemme med Børnene i Aften, Inger lagde dem i Seng og tog saa med Edel og Mor til Afslutningsfest for Sykursus.
Det gaar ellers i sin gamle Gænge her i Skoven, Isen gled af Fjorden i forgaars Nat, jeg har ikke begyndt i Marken endnu, men hvis vejret holder skal jeg snart i gang.
Jeg fik jo da Jenses Motorcykle indregistreret lige før Jul, og jeg har ogsaa faaet Kørekort, desværre har jeg ikke faaet fat i en sidevogn.
Hermed de kærligste
Hilsner fra Hans.
–
Modtaget 29.marts afsendt 5.april 1954
Kære alle.
Mange tak for brevene.
I går havde vi besøg af faster – Sinne og Astrid. Det var forholdsvis mildt vejr, så vi gik en tur i den friske luft.
Astrid fik fat i min gamle dagbog fra 1929, men efter hendes måde at læse op på, lød det ikke efter, at hun var særlig imponeret af mine evner som skribent.
Vi fik da hørt Mor, Hans og Edels ønskeplade til Jens ”Der går altid både tilbage,” mon den var den plade de havde ønsket sig? Jeg synes nu det var en god plade til en hilsen til Grønland.
Det var en stor skuffelse for os indenfor chokoladebranchen, at der ikke kom nogen lettelse i beskatningen. Der er ingen tvivl om, at vi går en meget streng tid i møde, men kan vi ikke tjene føden ved det, må vi se at finde noget andet at sælge. Vi har forhøjet ret kraftigt een gang, og nu kommer der en ny stigning igen.
Det var dejligt at Gunnars ben blev raks igen; det lød eller ikke særlig godt en overgang. Nu må du passe på at skåne det lidt den første tid.
Sussi nyder rigtig det begyndende forår. Hun er nede det meste af dagen, og der er legekammerater nok i gården.
Hendes bedste ven, John en dreng på 5-6 år, har fået mæslinger, så vi gik og ventede, at hun også skulle få det, men nu er det efterhånden 10 dage siden de var sammen, så hun slipper måske denne gang, men en gang før eller siden skal hun jo nok få det alligevel.
Fra 1.maj begynder Joan på Centralen, men kun som vikar i sommermånederne. Der er så meningen, at Sussi skal i børnehave igen, hun har ikke været der siden 1.februar, men der er lovet hende plads igen fra 1.juni. Der var en del børnesygdomme derhenne, så vi tog hende ud, da Joan var hjemme alligevel.
På lørdag bliver Erling så 2 år, men Sussi skal nok sende fødselsdagskort.
De kærligste hilsner til jer alle
Sussi – Joan og Vagn.
–
”Belvedere” d. 20-4-1954
Kære alle.
Nu maa jeg vist hellere faa gjort Alvor af at faa Bogen af sted, det er ogsaa forkert jeg har haft den i 14 Dage, men jeg syntes Tiden før og selve Paasken er fløjet af sted.
I gaar var vi i Sellerup, Tante Agnes har jo været hjemme i Paasken men rejste tilbage i Dag.
Bent og en af Edels veninder var der ogsaa. Edel havde skrevet en sang, de skal jo til Sølvbryllup i Brædstrup.
Hvor var det rart om der snart vilde blive Foraar, der kan jo være en enkelt Dag, det er godt, men Temperaturen er jo slem til at naa lidt langt ned om Natten.
Nu kan det jo saa ikke vare så længe før Astrid faar Ferie, og saa gaar Kursen jo mod Norge igen, jeg tror Familien Garne befinder sig godt uden for lille Danmark, naar først de har prøvet det. Der er ogsaa en Kurvemager her fra byen rejs til Norge, han er vist ogsaa mægtig glad for det, og det er bedre lønnet, havde vi ikke haft Huset her og saa mange Børn, havde vi nok ogsaa rejst derop. Kærlig Hilsen
til alle fra os 5 her Gerda
–
Modtaget den 21/4. Afsendt den 26-4-1954
Kære Alle!
Tak for jeres breve, det er altid rart at høre nyt fra familien.
I påsken som lige har været, havde vi besøg af Sinne, Astrid og Ove, vi havde det hyggeligt og rart sammen.
Begge børnene er ivrige efter at lære, så Ove måtte rigtig agere lærer i ferien.
Vores sommerferie falder i år i 2 afdelinger,- første del fra 23-5 til 30-5, anden del fra 18-7 til 1-8, så vi håber jo meget på at sidste del må passe med Edel og Bents bryllup.
For tiden har jeg i fritiden travlt med at ordne det stødbrænde, jeg har taget op i vinterens løb.
Karens onkel og tante som ha ren gård i landsbyen Nåby, hvor der for nylig brændte 2 ejendomme, har købt den ene af de brænd hærgede ejendomme, og afslået deres gård, der er på 25 tønder land til deres datter og svigersøn, de har kun den ene datter, ejendommen de har købt er på 6 tønder land og ligger lige op af gården, det var en dramatisk brand, ilden opstod ved en utæt skorsten, og antændte naboejendommen, og mens de var beskæftiget med at slukke den 2. antændte greb ilden fat i den 3.ejendom, hvor udlængerne nedbrændte, det er den Karens onkel har købt, den 2 ejendom blev reddet.
I dag har jeg været til fodboldkamp, Næstved vandt i en yderst underholdende kamp over Fremad Amager med 4-2.
Jeg vil slutte med de kærligste hilsner til jer alle fra
os 4 på Tværvej
Kristian
–
Sellerup Skov den 5/5 – 54
Kære alle!
Ja, nu må jeg have fat i pennen om et par timer går turen mod Randers, så sparer jeg portoen denne gang.
I lørdags rejste jeg fra København, tilfældigvis traf jeg Ove på Vej over Storebælt, han skulle også hjem, inden han atter begyndte i Haderslev.
Jeg holder ferie til den 15 maj, da skal jeg begynde på ”Barneklinikken” Rigshospitalet Oslo.
Jeg er ikke rigtig i skrivehjørnet i dag, Edel er ved at lave middagsmad, og hun snakker, mor er i Vejle, og så er der Hans, han pløjer vist tror jeg. Muse er lige kørt i sin fine stads, for
”man må jo have nationalfølelse.”
I går var jeg barnepige, Gerda var hos lægen, de har jo solgt ”Belvedere” til 1juli, så nu er det jo spændende hvor de så kommer til at bo.
Skoven er ellers snart ved at være grøn nu, de fleste bøgetræer er sprunget ud ellers er det nu ikke fordi foråret er særlig tidlig på vej i år, vi ville jo gerne have lidt mere solskin, men det kommer vel.
–
Randers den 6/5 -54
Ja, så er jeg for første gang i Randers. Edith bor dejligt her i en ret ny lejlighed. Vejret har ikke været særlig godt, solen har holdt sig skjult, , men jeg har haft en god dag med morgenkaffe på sengen. Vi har været inde at købe stof til en kjole til mor på ”morsdag” og ude og se på bryllupsgave til Edel og Bent.
Nu kl 19.30 går turen mod Århus, så jeg vil slutte for denne gang med mange hilsner til alle
Astrid
Ove får nok ikke bogen før efter Romturen, så han må jo have en bunke at fortælle.
–
Randers d. 25-5-54
Kære alle sammen!
Allerførst mange tak for indlæggene i de tolv. Ja nu varer det vel ikke så længe før vi ser nogen af os nu nærmer ferietiden sig snart med raske skridt jeg regner med at skulle have ferie fra d 12-7 til 12-8 det skulle da være en meget fin ferietid. Jeg skal på lejr med U:K fra den 17-7 til den 24-7 vi har lejet en hytte nede ved Flensborg fjord og der er indmeldt godt 20 piger, så det bliver en ordentlig flok at komme af sted med, men jeg glæder mig nu til det. Ud over det har jeg ikke nogen planer for min ferie, jeg er spændt på at høre, om det bliver til nogen bryllupsfest til sommer, det kan vel knibe med at få en lejlighed for jer Edel.
Torsdag aften havde jeg besøg af Inger, hun var kørende herop med nogen bekendte fra Århus, det var nu noget så hyggeligt.
Forleden aften var vi oppe og se det nye sygehus her i Randers, det var nu også meget tiltrængt med det sygehus, nu så det også ud til at være tip top med mange forskellige finesser, nu må vi så håbe for sygehuset, at det kan få et bedre ry på sig.
Det er da vel nok det dejligste sommervejr, vi har fået, jeg sidder ude på altanen og skriver, man kan jo lige så godt tage de goder livet kan byde på.
Siden jeg har haft mappen sidst, har jeg holdt flyttedag op i den anden ende af byen, her bor vi tre søstre i en moderne 3 værelses m. 2 kamre, og jeg har fået et dejligt stort værelse mod vest, det er nu dejligt at have et pænt værelse.
Nå jeg tror jeg vil slutte for denne
gang med de kærligste hilsner
jeres Edith
–
Sellerup Skov den 7-6-54.
Kære alle.
Mange tak for brevene. Det ser jo ud til efter Ediths dateringer at dømme, at jeg har haft bogen alt for længe, men det er nu ikke helt rigtigt, for jeg har først fået bogen den 31.maj.
Jeg er for tiden på pinseferie herhjemme i Sellerup Skov. Jeg havde regnet med at træffe Gunnar, så jeg kunne have sparet portoen, men det blev der altså ikke noget af. Han er vist på spejderlejr.
Jeg sidder og skriver, mens Hans, Mor, Edel og Bent diskuterer bryllup. Det bliver jo spændende at se, hvordan det spænder af.
Siden sidst har jeg jo været på en 15 dages studierejse til Italien. Og det var jo en meget stor oplevelse. Vi var i alt 31 deltagere, hovedsageligt seminarieelever (enkelte havde ægtefælle eller kæreste med). Vi rejste i en bus, og turen til Italien over Østrig måtte vi i alt betale 210 kr. for. Hertil kom så udgifter til kost-logi- entreer, lommepenge m.m., for mit vedkommende i alt ca. 500 kr. For at spare på valutaen måtte vi af og til overnatte i bussen, det var jo ikke så behageligt, men det tog vi med godt humør.
Jeg kunne have lyst til at fortælle vidt og bredt om rejsen, men det tillader pladsen jo ikke, så jeg vil nøjes med nogle få oplysninger.
Agerbruget: Jorden er meget, meget veldyrket de fleste steder og særlig i Posletten uendelig frugtbar. Dyrkningsmetoderne er dog meget primitive, det almindeligste var f.eks., at man brugte træplov med langhornede okser som trækkraft.
Husene er navnlig i bjergbyerne i Appeninerne meget forfaldne og grimme, men italienerne opholder sig jo mest udendørs. Tiggere så vil ikke meget til, men en dansk pige, som har opholdt sig i Rom i længere tid, fortalte, at tiggerne først rigtigt kom frem i den virkelige turistsæson.
Det er stadig almindeligt, at man derned tinger om prisen både hos gadehandlere og på torvet, ja selv i mange butikker er det stadig kotume.
Det er meget sjovt at handle på den måde, selvom man en gang imellem bliver snydt en smule.
Italienerne er meget flinke og hjælpsomme, og så har man indtryk af, at man står overfor et lykkeligt folk.
Vi var ude og se et par skoler, og det forbavsede mig meget at opdage, at børnene der faktisk kunne mere end børn i tilsvarende alder i Danmark. Næsten alle drenge dernede får en sort kjole med en hvid krave og sløjfe på, når de går i skole. Det ser mærkeligt ud. Som helhed er børnene i Italien rene og velklædte. Byerne derimod er en del mere snavsede end vore byer.
Den katolske kirke er jo et helt kapitel for sig; men noget af det vi så, virker jo noget mærkeligt på en dansker.
Formålet med vor rejse var jo at studere Roms historie og kunsten i Rom og Florenz, og jeg tør nok sige, at der var noget at tage fat på.
Nå, jeg vil slutte, inden det bliver alt for langtrukkent.
De kærligste hilsner
Ove
–
Aarne 12-6-54
Kære Alle.
Tak for indlæggene, nu må jeg vist hellere se, at få skrevet i de tolv, jeg skulle ellers have været til håndbold i aften men naboens kvie kunne ikke selv kalve og den slags går jo forud for det andet, her i Vestjylland må vi jo hjælpes ad så godt vi kan, men så kan jeg jo få det her til side. Jeg har det ellers godt, jeg har jo som Ove skrev været på Pinselejr med spejderne, det var deres første lejr, vi var 26 her fra Grimstrup, så det var en ordentlig flok; men jeg synes nu vi klarede os godt i forhold til de andre, det var 100 fra de andre tropper, der havde været på lejr før. Fra den 24. juli til den 1.august skal jeg på sommerlejr ved Hauns Odde det ligger ved Kolding Fjord, det glæder jeg mig til, jeg håber snart ikke, der bliver så mange som til pinse, men det gør det nok heller ikke, når det er så lang tid, de er ellers mægtig begejstret for det drengene, Edith har også taget et arbejde op blandt de helt unge, det er også en velsignet arbejde, det giver en mange glæder, selvfølgelig også nogen skuffelser, det er jo også en stor ansvar, når jeg sådan sidder om bålet med mine drenge, så tænker jeg sommetider på, hvad disse drenge skal igennem her på jorden. Nå men jeg bliver vist sentimental, nu skal jeg skrive om noget andet. Her i Vestjylland står afgrøderne fint i år igen, jeg tror også vi har været meget heldige med vandet, mange steder sukker de vist efter vand, det er ikke sikkert, der bliver så god avl rundt om i landet, som det har været de sidste år, så kan det jo være menneskene kan lære at skønne på Guds gaver, i stedet for at volde hinanden fortræd, næste Søndag skal jeg om alt går vel stå fader til lillesøster i Brejning, det glæder jeg mig til.
Men nu vil jeg slutte
med de kærligste hilsner
jeres Gunnar.
–
Modtaget d. 19-6-54 afsendt d.21-6-54
Kære søskende!
Tak for brevene.
I går var vi så til barnedåb i ”Belvedere” og den lillefrøken fik navnet Bente, Gunnar og Bent stod faddere, det var ellers først meningen Ove skulle have stået fadder sammen med Gunnar, men han havde lovet sine drenge en tur den søndag.
Det var jo ikke just allerfinest vejr, det tordnede, lynede og regnede, det meste af dagen, vi lejede en bus og så var vi alle sammen oppe og se villaen i Andkær om eftermiddagen.
Ja nu er vi jo så i fuld gang med jordbærrene, nu til morgen plukkede vi 123 pund.
Bent og jeg er jo også ved at handle hus, vi har kig på en rødstenshus i udkanten af Brædstrup by, den ligger et rart sted, og der er en dejlig have til, men nu må v se hvad det bliver til, om det bliver den, eller vi skal på jagt efter en anden, vi har den på hånden de første dage. Brylluppet er jo fastsat til den 27 juli, så da håber vi at se alle mand, ja for Jens er afstanden jo bleven lidt for stor til han sådan lige kan smutte hjem et par dage, og Astrid skrev også forleden at det nok var tvivlsomt, at hun kom, hun havde halsbetændelse, da hun skrev, men var i bedring.
De kærligste hilsner
Fra Edel
–
Modtaget d. 22-6-54 afsendt d. 28-6-54
Kære alle
Rigtig mange tak for brevene.
Så er denne bog også ved at være færdig, jeg spekulerede på, om jeg skulle begynde i den nye; men der kan lige blive plads til mig her, så kan Inger starte den nye.
Jeg har fået brev fra Jens i dag, – 2 endda – der var et til vandremappen også; men Vagn ville gerne have lov til at læse det først, så jeg har lovet at sende det ud til ham, og så sender han det over til Inger. Jens nyder rigtig den lyse tid deroppe, kan jeg forstå, hvad ikke er så underligt efter den lange mørketid; men det må også være mærkeligt med den lyse tid, lys og solskin hele døgnet rundt, det er lidt underligt for vi andre; men Inger har jo oplevet det også. Jens har været lidt skuffet over, at der med den første post, kun var breve fra Vagn, Kristian og jeg, Kristians var fra Marts måned. De forskellige kan til enhver tid få oplysning om Grønlandskibenes afgang ved henvendelse til posthusene, og jeg vil også tro at landpostbudene kan skaffe besked om det, nu i sommertiden går der både så tit, så da kan I roligt skrive så tit, I har lyst. Jens ville gerne jeg skulle tegne et abonnement for ham på Politikens ugeblad og søndagsmagasinet, jeg har fået oplyst det kan lade sig gøre, så jeg skal have det bestilt på mandag. Han skriver også, at hvis han bliver deroppe i vinter, vil han gerne have rigtig mange ugeblade sendt derop før forbindelsen bliver afbrudt. Jeg havde nemlig skrevet og spurgt om der var noget han trængte til eller gerne ville have sendt op. Tante Agnes er ved at sælge pensionatet, der er en dame der gerne vil købe det, og de er for så vidt enige; men helt i orden er det ikke endnu, tante Agnes skulle jo også gerne have et sted at bo foruden.
Jeg er meget spændt på om Edel og Bent får købt det hus, Edel skriver om, der er jo ikke længe til den store fest.
Gerda og Ankers nye hus har vi ikke hørt meget om; men jeg kan da godt forstå de har travlt, nu er det lige op over med flytningen. Jeg har meldt mig til en Schweizrejse i år, den begynder 1. August.
Rigtig mange kærlige hilsner til Jer alle fra Sinne
(I margin) Undskyld så mange fejl jeg har skrevet