Nikoline Garne blev født som nummer 6 af de 13 børn, Mary og Jens Peter Garne satte i verden mellem 1912 og 1930.
Anna, gift med Ove, fortæller: En septemberdag i 1923 skulle Sinne, der lige var blevet 11 år, passe sin små søskende. Et par af dem sad i klapvogn, Nikoline gik ved siden af. Nikoline blev bange for en stor hund og løb ud på vejen foran et hestekøretøj.
Nikoline døde af de kvæstelser, hun fik ved sammenstødet med hestevognen. Selvom Mary og Jens Peter Garne fik 13 børn, blev deres børneflok kaldt “De tolv”. Måske fordi de aldrig var 13, men “kun” 12, der levede på samme tid.
Kirsten Garne, Kristians datter, har fundet hospitalsregningen for de dage, Nikoline kæmpede forgæves for sit liv på Vejle sygehus. Det må have været en meget trist tid for familien Garne.