Skrevet af Birgit, Gerdas datter. Jens Peter og Mary Garnes første barnebarn.
LIDT OM JENS PETER GARNE OG MARY GARNE
Som den ældste af Mary og Jens Peters børnebørn vil jeg gerne legge til det jeg ved om dem. Jens Peter blev aldrig bestefar. Han døde 2 år før jeg blev født. Derfor lærte jeg ham aldrig at kende personlig. Derimod min mormor, som jeg af praktiske grunde her kalder Mary, kan jeg huske meget godt.
Mary blev født i Vejle 24 juli 1890. Hun var datter af Hans og Nicoline Christensen. De havde 5 børn hvoraf Mary var den midterste. Vores oldefar var murermester og hjemmefra den lange dag. Nicoline tog sig af det hjemme. Hans Christensen (oldefar) havde selv bygget det hus de boede i; et hus i Bredal, som man kan se på højre hånd ved den gamle hovedvej, når man kommer fra Vejle og kører mod Gammel Sole. Nicoline var 15 år ældre end Hans.
Da Mary var en ung pige tjænte hun på Damgård i Gammel Sole. Der blev hun kæreste med sønnen på gården, Jens Peter, som var 15 år ældre end hende. De blev gift den 9 april 1912. De fik som kendt 13 børn. Her efter alder: Sinne, Inger, Hans, Jens, Vagn, Nicoline, Gerda, Kristian, Astrid, Edith, Ove, Gunnar og Edel. Lille Nicoline blev kørt over af en hestevogn. Da var hun bare 4 år gammel. Det var i 1923. Resten af børnene voksede op og blev 12 dygtige mennesker. Deraf kom vandremappen til at hedde «de 12». Nu er mange af de 12 gået bort, men endnu har vi min mor, Gerda, samt Edith og Edel i live. Mor (Gerda) fylder 93 i 2013. I 1942 måtte Jens Peter og Mary selge Damgård, og flytte til en lille ejendom nede ved stranden i Sellerup skov. I 1944 døde Jens Peter pludselig af en blodprop.
Mary var en dejlig mormor og farmor. Hun kunne blive træt, men aldrig når det gjalt os børn, hendes børnebørn. Da Harry og jeg var små boede vi i Sellerup Skov, hvor Erling også er født. Harry og jeg kunne selv gå om til Mary (mormor og morbror Hans). Når vi var der var Mary, vores mormor, god til at fortælle og til at lege med os. Hun kunne fortælle om blomster og vi var med til at hænte æg hos hønsene . Hun var med os til stranden, men jeg kan ikke huske at hun nogensinde tog et bad i Vejle fjord. Mary var glad for haven, og dygtig med havearbejde. Jeg husker endnu den store blå Hortencia foran huset. Jens Peter var gruntvigtianer, Mary gik tidlig ind i Indremissjonen. Jeg husker Mary som stærkt troende. Hun kunne fortælle om regnbuen, så et barn ikke var i tvivl om at den kom på himmelen da det sluttede at regne omkring Noas ark. De stemte på venstre, og min mor (Gerda) kan fortælle at Mary blev tilbudt kørsel til stemmelokalet af en socialdemokrat, men hun valgte at gå, for hun kunne jo ikke køre med en socialist når hun ikke stemte på dem. Så skarpt var skillet dengang.
Mary havde mange venner, blandt dem kan jeg huske baronesse Lærke, den fornemme gamle dame som kunne stikke sit hoved indom Marys lille stuehus. Det skete måske bare en enkelt gang, men jeg husker at hun stod i døren. Der kom det også alle naboerne. Det kom sommerhusfolk og købte bær og grønsager. Ikke mindst kom det boboere fra Den Kellerske Institution i Brejning, og de nød godt af Marys venlighed. Det var tit vi var mange hos Mary med alle hendes børn, svigerbørn og børnebørn, men det var altid plads til alle i det lille hus, og hvor var det en lykkelig barndom.
Mary døde en septemberdag i 1959, 69 år gammel.